Christian 3.s danske Bibel

[836]

XIII.

DEr nu Simon hørde / at Tryphon haffde en stor Hær tilsammen / at hand vilde offuerfalde oc forderffue Juda land / oc hand saa / at Folcket vaar bange oc i angest / Da kom hand til Jerusalem / oc trøstede Folcket / oc sagde / J vide / huor suar Krig ieg oc mine Brødre oc min Fader haffue ført for Lowen oc Helligdommen / oc i haffue seet den Nød / som al Jsrael haffuer veret vdi / i huilcken / alle mine Brødre ere omkomne for Jsraels skyld / oc der leffuer ingen igen / vden ieg. Nu begerer ieg icke at spare mit Liff / i denne drøffuelse / Thi ieg er icke bedre end mine Brødre / oc ieg begerer icke at haffue bedre / end de / Men ieg vil heffne mit Folck / vor Helligdom / oc vore Hustruer oc Børn / Thi alle Hedninge trint omkring ere vrede paa oss / oc samle sig i Hob / at vdslette oss.

Aff denne trøst fick Folcket hierte igen / oc bleff frimodigt / Oc de suarede der til / oc robte / Simon bliffuer vdualt til Høffuitzmand i Jonathas stedDu skalt vere vor Høffuitzmand i Judas oc Jonathas dine Brødris sted / til at føre vor Krig / Oc wi ville vere dig lydige i alt det som du befaler oss. Da kallede Simon Stridzfolcket tilsammen / Oc hand beskickede / at mand skulde strax opbygge muren i Jerusalem / at Staden skulde vere vel beuaret oc fast alleuegne trint omkring. Oc hand sende Jonathan Absolomi søn met en Hær til Joppen. Oc Jonathas fordreff Fienderne aff Joppe / oc beholt Staden Tryphon.inde.

Da drog Tryphon vd aff Ptolemais met stor Mact / at hand vilde indfalde i Juda land / oc førde Jonathan fangen met sig. Men Simon drog mod hannem / oc leyrede sig faare paa den slette Marck / hoss Addus. Men der Tryphon fornam / at Simon vaar bleffuen Høffuitzmand i Jonathas sin Broders sted / oc haffde i sinde at slass met hannem / Da sende hand Bud |837 til Simon / oc loed hannem sige / Jeg haffuer behuldet Jonathan for en Sum Pendinge skyld / som hand bleff Kongen skyldig aff Fogderierne. Vilt du nu sende mig hundrede Centener / oc antuorde mig hans tho sønner til Gisel / at hand skal icke affalde fra oss / oc der effter sette sig op mod oss / naar hand er bleffuen løss / Da vil ieg giffue dig hannem løss.

Men alligeuel at Simon vel merckte / at det vaar idel forrederi / saa beskickede hand dog / at Pendingene oc Børnene bleffue sende til Tryphon / at Folcket skulde icke giffue klage paa hannem / at Jonathas skulde der faare dræbis / at hand vilde icke løse hannem / Der faare sende hand Børnene met de hundrede Centener til Tryphon. Men Tryphon holt icke loffue / oc vilde icke giffue Jonathan løss. Der offuer drog oc Tryphon frem / at hand kunde komme i Landet / oc gøre skade / oc hand drog frem vd met Landet paa den vey som gaar til Ador. Men Simon vaar stedze met sin Hær ved siden hoss hannem / oc huor som hand vilde falde ind / der formente Simon hannem det.

De som vaare paa Slaattet / sende oc it Bud til Tryphon / at hand skulde drage gennem Ørcken til dem / før end Simon toge sig vare der faare / oc at hand skulde lade føre dem Fetalie til. Der faare vilde Tryphon hastelige draget aff sted met alle sine Reysener / oc kommet til dem. Men den samme nat falt en saare dyb Sne / huilcken der forhindrede hannem / at handJonathas bliffuer ihielslagen met tho sønner. icke kom. Der effter drog hand til Galaad / oc loed dræbe Jonathan met sine sønner hoss Baschama / de bleffue der begraffne. Der effter drog Tryphon bort igen til sit Land.

Da sende Simon bort / oc loed hente sin broders Legeme / oc lagde det i hans Faders graff i Modin. Oc al Jsrael sørgede ynckelige for Jonatha long tid. Oc Simon loed gøre en høy Graff aff huggen sten til sin Fader oc sine Brødre / oc sette siu Støtter der paa / den ene hoss den anden / faar Faderen / moderen oc de fire brødre / oc hand lod bygge store Pillere trint om kring / paa huilcke hand hengde deris Harnsk til en euig Amindelse / oc offuer Harnsket loed hand sette vdhugne Skib / huilcke mand kunde see paa Haffuit. Denne graff i Modin staar end nu paa denne dag.

Tryphon ihielslar Antiochum / oc gør sig selff til Konge. Men Tryphon førde den vnge Antiochum hid oc did i Landet met besuigelse / indtil hand ihielslo hannem hemmelige. Der effter sette hand selff Krunen paa / oc bleff Konge i Asia / oc plagede Juda land suarlige.

Men Simon bygde oc befestede mange Stæder i Juda land / met tycke mure oc høye Taarn / oc stercke Porte / oc skickede Fetalie i de faste Stæder. Oc hand sende bud til Kong Demetrium / oc bad om affleggelse aff den Besuarelse som Tryphon haffde lagd hannem paa / Thi at Tryphon bedreff idel roff oc mord i Landet. Der til suarede Demetrius / oc sagde saa.

Demetrij scriffuelse til Simon. Kong Demetrius / tilbiuder den ypperste Prest Simon / oc de Eldste / oc det Jødiske folck / sin Hilsen.

Den Guldkrune oc de Palmer / som i sende mig / haffue wi vndfanget / Oc wi ere rede til at gøre en god fred met eder / oc at scriffue Befalnings mendene til / At de skulle afflegge alle Besuarelser / som wi tilforn haffue tilsagd eder at afflegge. Oc huad som wi haffue loffuit eder / det skal trolige / stedze oc fast holdis. Alle Befestninger som i haffue bygd / skulle i beholde oc haffue inde / Oc wi forlade eder / det som i dissimellem haffue giort mod oss. Den Krunehielp / oc anden Skat / som Jerusalem nøddis til at giffue / forlade wi eder / Oc huilcke som ville tiene oss / dem ville wi anamme / Oc der skal vere god fred oc enighed mellem oss.

170. aar. Jsrael bliffuer fri fra Hedningenis Tyran ni. J det hundrede oc haffierdesinds tiuende aar / bleff Jsrael først fri fra Hedningene / oc de begynte at scriffue i deris Breff oc Gerninger / saa / J det første Simons den ypperste Prestis oc Jødernis Førstis aar.

Paa denne tid belagde Simon den Stad Gaza / oc oprette Buluerck oc Skud der faare / oc stormede til Staden / oc indtog it Taarn / Oc de som komme paa Taarnet / sprunge ind i Staden. Da forfærdedis Folcket i Staden / oc de bleffue aldelis mistrøstige / oc løbe met Hustruer oc Børn paa Muren / oc reffue deris Klæder sønder / oc robte høyt / oc bade om naade / oc sagde / Straffe oss icke effter vor ondskaff / men ver oss naadig / Da ville wi gerne vere lydige. Der offuer ynckedis Simon / saa at hand slo dem icke ihiel / Men hand bød dem drage bort aff Staden / oc hand loed rense Husene igen / som de haffde sæt deris Affguder vdi. Der effter drog hand ind i Staden / oc loed borttage oc oprycke al Verstyggelighed / oc sette Folck der vdi / som hulde Gudz Low. Oc hand giorde Staden fast / oc bygde sig selff it Huss der vdi

Oc de paa Slaattet i Jerusalem vaare belagde / at der kunde ingen komme vd eller ind /Simon lader rense Slaattet. oc huercken købe der eller selie / oc de lede saa stor Hunger / at der døde mange aff Hunger / Der faare robte de til Simon / oc bade om Fred / oc gaffue tabet. Da giorde Simon naade met dem / oc loed dem leffue / Men de maatte strax aff Slaattet. Oc Simon loed rense Slaattet igen aff al Verstyggelse / oc hand indtog det paa den tredie oc tiuende dag i den anden maanet /171. aar. |838 171. aar.i det hundrede oc it oc halffierdesinds tiuende aar. Oc hand drog der ind met Loffsang / oc Palme quiste oc allehaande Strenge leeg / och tackede Gud / at de vaare skilde ved dette store tiranni aff Jsrael. Oc hand bød at mand skulde aarlige aarss holde den dag met glede. Oc hand bygde mur paa bierget / trint omkring Tempelen neden faar Slaattet / oc giorde det end faste Johannes Simons søn. etcetera.re / oc bode der offuen paa / hand oc de som hand haffde hoss sig. Oc effterdi hand saa / at hans søn Johannes / vaar en skickelig Mand / da giorde hand hannem til Høffuitzmand offuer alt Stridzfolcket / oc loed hannem bo i Gaza.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.