[824]

VI.

Antiochus. Elimais. MEn der Kong Antiochus reysde offuen i Kongeriget hid oc did / Da hørde hand aff den naffnkyndige Stad Elimais i Persia / at der vaar meget Sølff / Guld / oc stor Rigdom / Oc at der vaar meget godz i Templen / oc de gyldene Klæder / Harnsk oc Skiolde / som Alexander Philippi søn / Kongen aff Macedonia / haffde giffuit did. Derfaare kom Antiochusfaar Staden / at indtage Antiochus vdretter inted faar Elimais. Babylon.oc røffue hannem / Men de vdi Staden vaare atu arede / Der faare vaare de rede til at verie sig. Oc Antiochus kunde der inted beskaffe / men maatte drage der fra igen / oc hand vende sig om til Babylon met stor gremmelse.

Da kom der Bud til hannem / at hans Hær / som hand haffde sent til Juda land / vaar slagen / oc at Lysias nøddis til at ^*flyfly / Oc at Jøderne haffde vundet meget stort godz oc mange Vaaben i hans Leyer / met huilcke de haffde siden rustet sig bedre / oc vaare bleffne mectige / Oc at de haffde bortkast Verstyggelsen aff Templen i Jerusalem / oc ^*beuarebeuaret Helligdommen igen met faste Mure / lige som ^*tilforntilforn / oc der til met befestet Bethzura.

|825Der Antiochus det hørde / forferdedis hand saare / och bleff meget bedrøffuit / lagde sigAntiochus bliffuer siug aff sorge oc døer der aff. etcetera. ned / oc bleff siug aff sorge / at hans Opsæt lyckedis icke / oc hand bleff lenge i samme Stad / Thi at hans ^*droffuelsedrøffuelse bleff io lenger io større / oc giorde hannem saa skrøbelig / at hand saa / at hand skulde dø.

Der faare kallede hand sine Venner til sig / och sagde til dem / Jeg kand ingen Søffn faa mere / for stor ^*droffuelsedrøffuelse oc hierte sorg / som ieg haffuer. Ah huorledis haffuer det saa aldelis foruent sig met mig / Saa lenge som ieg haffuer regeret / haffde ieg glæde och Seyer / och ieg haffuer ocsaa veret kær och vdi stor verdighed hoss mine. Men nu er ieg saa hiertelige bedrøffuit / Oc ieg tencker paa det Onde / Som ieg giorde i Jerusalem / Der ieg giorde alle guld kar oc sølffkar bort aff Templen / och loed ihielsla wskyldige Folck i Judea. Der faare tilslass mig nu al denne wlycke / oc ieg maa dø vdi it fremmet Land / affdenne bedrøffuelse. Oc hand kalledePhilippus. til sig Philippum / en aff sine venner / hannem ^*skickeskickede hand til ^*hoffuitzmandHøffuitzmand offuer det gantske kongerige / oc gaff hannem Krunen / Kaaben oc Ringen / oc hand befalede hannem at opføde sin Søn den vnge Antiochum / oc at sette hannem ind i Kongeriget. Der effter døde Antiochus i den samme Stad / i det hundrede niende oc fyretiuende aar.

Der nu Lysias hørde / at Kongen vaar død / da giorde hand den vnge Antiochum / denAntiochus Eupator settis til konge aff Lysia / i sin Faders sted. Edele Antiochi søn / til Konge / hues Tuctemestere hand haffde veret / och kallede hannem Eupator.

Nu giorde Hedningene / som end nu haffde Slaattet inde paa Sion / Jsraels folck stor skade i Helligdommen / Thi at de haffde en god ^*befestningBefestning. Der faare tog Judas sig faare / at belegge dem / at hand kunde i saa maade ødelegge dem. Oc Folcket kom tilsammen / i det hundrede oc halfftrediesindz ^*tiuendetiuende aar / oc førde der faare ^*allehaandeallehaande Krigis ^*redskaffredskaff och Skud. Och der komme nogle Hedninge aff Slaattet / at de vilde drage til Kongen / at søge hielp. Til150. aar. dem gaffue mange sig som vaare affaldne fra Jsrael / de droge met dem til Kongen / och sagde / ^*huiHui ^*viltvilt du icke ^*straffestraffe / oc heffne vore Brødre? Thi wi vilde veret din Fader vnderdanige oc veret hans Bud lydige / da falt vort Folck aff fra oss / oc huor de kunde gribe nogen aff vore / da sloge de hannem ihiel / och delde vor Arff iblant sig / och de plagede icke ^*all enistealeniste oss / men de bedreffue saadant offuer det ^*gantskegantske Land. Oc nu belegge de Slaattet i Jerusalem oc ville indtage det / oc de haffue befestet Helligdommen oc Bethzura / Der som du icke skynder dig / at formene dem det / da bliffue de sterckere oc gøre mere skade / och du skalt icke mere kunde tuinge dem.

Der Kongen dette hørde / bleff hand suarlige vred / oc loed sammen kalde sine Førster ocAntiochus forsamler en stor hob til fod och hest mod Jøderne. Bethzura bliffuer belagd. Bethzachara. ^*hoffuitzmandHøffuitzmend offuer Fodfolcket / oc offuer Reysener / oc hand ^*anammeanammede fremmet Folck aff Øerne / oc samlede ^*til-hobetil hobe hundrede tusinde Mend til fod / ^*tiuetiue tusinde til Hest / oc tolff och tiue Elephanter / som vaare opuande til Strid. Denne Hær drog igennem Jdumea / oc ^*derder de komme til Landet / belagde de Bethzura / Och giorde der faare ^*alle-hondeallehonde Stridzredskaff til Storm. Men Jøderne ^*fuldefulde vd / oc opbrende deris Gerning / oc stridde mandelige.

Oc Judas drog ned fra Zions Slaat / oc kom met sin Hær til Bethzachara / mod Kongens leyer. Da vaar Kongen ^*aarleaarle oppe om morgenen / faare dag / och førde sin Hær paa veyn faar Bethzachara / oc loed gøre Slagaarden / oc tromete / oc bestencke Elephanterne met rød Vin oc Morbere oess at de skulde søge frem oc bliffue grumme. Oc hand delde Elephanterne iblant Hobene saa / at der bleffue io ^*skickeskickede til huert Elephant / tusinde Mend til fod / vdi Jernhielme oc harnsk / oc fem hundrede Heste / disse toge saa vare paa Elephanterne / at de icke vigede fra dem / oc ^*huorthuort som mand vende Elephanterne hen / der skulde de oc hen. Och huer Elephant bar / it Taarn aff træ / der vdi vaare io tolff oc ^*tiuetiue Stridzmend / och den Blaamand / som regerede samme Elephant. De ^*offuerbliffueoffuerbleffne ^*reysenereReysenere skickede hand paa ^*baadebaade sider / at ^*beuarebeuare Fodfolcket / at de skulde icke skillies fra huer andre.

Oc der Solen gick op / oc skinde paa de gyldene Skiolde / da skinde det ^*gantskegantske Bierg der aff / lige som det haffde veret klar ild. Oc Kongens Hær drog en del paa Bierget / en del nedre paa den slette Marck i god Aarden oc ^*forsynligforsynlige. Oc huo som dem hørde / de forferdedis for den gruselige liud / oc store Mangfoldighed oc bulder / som de giorde met Harnsk oc iern / Thi at det vaar ^*offuermaadeoffuermaade meget oc vel rustet folck. Oc Judas drog och mod dem i sin Aarden / at verie sig / oc slo sex hundrede ihiel aff Kongens Hær.

Oc en hed Eleasar / Saura søn / gaff act paa it Elephant / som vaar høyre oc bedre rustet /Eleasar. end de andre / oc hand tenckte at Kongen haffde veret der paa / Oc hand voffuede sig / at hand vilde reddet Jsraels Folck / oc bekommet it euigt naffn. Hand løb frem met stor dristighed / trengde sig igennem Fienderne / oc slo mange ihiel aff dem paa ^*baadebaade sider / och hand gaff sig vnder den Elephant / oc stack den / saa at Elephanten falt ned paa hannem / oc døde / oc slo ocsaa hannem ihiel. Men ^*effterdieffterdi at Jøderne saae / at Kongens Hær haffde saa stor Mact / da |826 vigede de aff til side / oc forlode Fienderne paa denne tid fra sig. Der faare drog Kongens Hær frem til Jerusalem / oc kom i Judea.

Men de paa Bethzura kunde icke lenger bliffue der vdi for Hunger skyld / Thi det vaar Bethzura tagis ind / oc besettis aff Kongen. Helligdommen beleggis aff Kongen.det siuende aar / i huilcket mand skulde lade Marckerne huile / Oc de ^*fingefinge Leyde aff Kongen / at de maatte gaa tryggelige vd. Da tog Kongen Bethzura ind / oc lagde Stridzfolck der vdi / at ^*beuarebeuare denne ^*befestningBefestning. Oc hand drog frem mod Sion / oc belagde Helligdommen en long tid / oc oprette ^*alle-hondeallehonde Skud der emod. Men Jsraels folck i Helligdommen verede sig mange dage / oc brugede ocsaa Skud oc Stridzredskaff mod Fienderne. Men de haffde icke heller at æde / fordi at det vaar det siuende aar / Oc de fremmede Jøder / som vaare indførde aff Hedningernis Land i Judeam for tryghed skyld / de haffde fortæret alt deris Forraad / Oc de Hellige bleffue meget faa / thi at de døde aff Hunger / Der faare nøddis de til at drage fra huer andre / oc dele sig i andre Stæder.

Lysias. Philippus. Supra 6. Dissimellem ^*fornamfornam Lysias / at Philippus / huilcken Kongens Fader Antiochus haffde befalet / den stund hand end leffde den vnge Konge oc Riget / vaar igen kommen aff Persen oc Meden / met det Stridzfolck / som Kongen haffde ført der hen / oc at Philippus tog sig Regementet til / Der faare hastede hand at fare aff Judea til Kongeriget igen / Oc hand sagde til Kongen oc til ^*hoffuitzmandHøffuitzmendene / Wi lide her nød / oc haffue inted at æde / oc miste meget folck / oc denne Sted er meget ^*fastfast / Oc wi haffue dog nyttelige Sager at handle hiemme / at wi kunde beholde fred i Kongeriget. Lader oss gøre fred met dette Folck / oc ^*tilstedetilstede / At de beholde deris Low / lige som ^*tilforntilforn / Thi at de ere vrede oc stride ^*all enistealeniste der faare / at wi ville borttage deris Low. Denne mening behagede Kongen oc Førsterne vel.

Oc Kongen ^*skickeskickede Bud til dem / at gøre fred met dem / Men ^*derder de komme vd aff deris Philippus gør sig til kong.^*befestningBefestning / da drog Kongen der ind. Oc ^*derder hand saa / at det vaar saa ^*fastfast / da holt hand icke sin Eed / men bød at sla muren ned igen ^*trinttrint omkring. Der effter drog hand hastelige bort til Antiochia / Da ^*fornamfornam hand at Philippus haffde der giort sig til Konge / Saa stridde hand mod hannem / oc tog Staden ind igen.