Christian 3.s danske Bibel

[857]

XIIII.

TRy aar der effter / fornam Judas oc hans Folck / At Demetrius Seleuci søn /Demetrius Seleuci søn. Alcimus. vaar kommen til Trypoli met meget Folck oc mange Skib / oc haffde indtaget Landet / oc ihielslaget Antiochum / oc Lysiam hans Formyndere. Men Alcimus / som haffde før veret den ypperste Prest / oc vaar skendelige affalden / i forfølgelsens tid / oc tenckte nu / at hand huercken skulde bliffue ved Liffuit / oc ey heller komme til det ypperste Preste embede igen / Hand drog til Kong Demetrium / i det hundrede oc it oc halfftrediesinds tiuende aar / oc førde hannem en Guldkrune oc Palmer oc 151. aar. Oliegrene / som hørde til Templen / Oc hand fordrog den første dag / indtil hand saa sin tid / som kunde hielpe hannem til sit raseri.

Der nu Demetrius kallede hannem ind faar Raadet / oc loed spørie hannem at / huorledis det stod met Jøderne / oc huad de haffde i sinde? Da suarede hand saa / Jøderne som kalde sigAlcimus forklager Judam oc hans Folck. fromme / huilckis Høffuitzmand Judas Maccbabeus er / begynder altid Krig oc Oprør / oc lader dit Rige ingen fred. De haffue oc røffuit mig fra min faderlige herlighed / som er / Prestedømmet / Der faare er ieg kommen hid / Først / Kongen til gode / oc at ieg skulde mene det trolige. Der nest / at ieg oc gerne vilde skicke mit Folck raad faare / Thi at met saadan wskickelighed bliffuer vor gantske slect til inted. Vilde der faare Kongen see til Sagen / oc effter sin naffnkundige godhed / raade oc hielpe Landet oc vor gantske Slect i denne Sag / Thi at saa lenge som Judas leffuer / er det icke mueligt / at der bliffuer fred i Landet.

Der hand haffde det talet / da bleffue de andre oc vrede paa Judam / Oc opuacte Demetrium mod hannem / at hand loed strax kalde Nicanor / som vaar Høffuitzmand offuer Nicanor skickis til Høffuitzmand mod Judam. Elephanternis Hær / oc skickede hannem til Høffuitzmand mod Jøderne. Oc hand befalede hannem / at hand skulde dræbe Judam / oc atsprede hans Hob / oc sette Alcimum til ypperste Prest. Da gaffue alle de Hedninge sig til Nicanor / som Judas haffde fordreffuit aff Landet / oc haabedis / at Jødernis wlycke skulde bliffue deris lycke.

Der nu Judas oc hans Folck hørde / At Nicanor drog mod dem / oc at Hedningene gaffue sig alleuegne til hannem i Hobe tal / da offuerstrødde de sig met aske / oc kallede paa Gud / somJudas oc hans Folck kalde paa Gud. Dessa. haffde beuaret sit Folck aff Verdens begyndelse / oc obenbare hulpet sin lille Hob. Der nu deris Høffuitzmand bød dem / da giorde de sig rede / oc støtte paa Fienderne hoss den By Dessa. Oc Simon Jude broder gaff sig mod Nicanor / oc Nicanor haffde paa det neste bleffuen slagen den stund Fienderne fulde mod hannem / før hand bleff dem var. Der nu Nicanor hørde / at Judas haffde saadanne dristige Folck hoss sig / som frimodelige voffuede Liff oc Godz for deris Federne Land / da fryctede hand sig / oc vilde inted Slag holde met dem / Men hand sende til hannem Possidonium / Theodotum oc Matathiam / at gøre fred met hannem. Der dePossidonius Theodotus. Matathias. Der bliffuer fred giort. nu lenge raadsloge der offuer / oc deris Høffuitzmand holt Folcket alle Sagerne faare / oc de vaare forente om Sagen / da samtyckte de den Forligelse / Oc sette en dag / paa huilcken de skulde baade komme alene tilsammen.

Der nu dagen kom / sette mand en Stoel til huer. Oc Judas skickede nogle i deris Harnsk / icke longt der fra / At Fienderne icke skulde wforuarendis gøre hannem suig / Oc de talede met huer andre deris nødtørfft. Oc Nicanor bleff nogen tid i Jerusalem / oc begynte inted mod dem / Oc loed sit Stridzfolck drage bort / oc holt Judam erlige faar Folcket / oc beuisde sig venlige mod hannem. Oc hand formanede hannem / At hand |858 skulde tage sig en Hustru oc affle børn / Saa tog Judas en Hustru / oc haffde god fred / oc tog vaare paa sin nering.

Der nu Alcimus saa / at disse Tho vaare forligte met huer andre / oc haffde giort fred / da drog hand til bage igen til Demetrium / oc klagede paa Nicanor / at hand vaar bleffuen wtro / Thi at hand haffde giort Judam / Kongens Fiende / til ypperste Prest i hans sted / Da bleff Kongen fortørnet / oc meget vred / formedelst den vanartige Skalckis løgen / oc screff Nicanor til / At det behagede hannem aldelis inted / at hand haffde giort fred met Jøderne / Oc bød hannem / at hand skulde strax gribe Maccabeum / oc sende hannem til Antiochiam.

Der denne befalning kom nu til Nicanor / bleff hand bedrøffuit / oc vaar ilde til fredz / at hand skulde icke holde loffue / effterdi at Judas haffde inted ont forskyldet. Men dog effterdi hand torde icke gøre Kongen emod / tenckte hand at gribe hannem met liste. Men der Maccabeus merckte / at hand holt sig icke saa venlige mod hannem som tilforn / oc loed sig vel tycke / at det betyde inted gaat / da tog hand nogle til sig / oc skiulte sig for hannem.

Nicanor suer at hand vil nedsla Templen. 1. Macca. 7. Oc der Nicanor saa / at Maccabeus vaar tredskelige vndkommen / da gick hand op til den deylige hellige Tempel / oc bød Presterne / som offrede / at de skulde antuorde hannem den Mand. Men de sore høylige oc dyre / at de viste icke huor hand vaar / Da rackte hand sin høyre Haand mod Templen / oc soer / Er det saa / at i icke antuorde mig Judam bunden / Da vil ieg nedsla dette Gudz Huss / oc nedbryde Alteret / oc sette Baccho en deylig Kircke i den sted / Oc der hand haffde dette talet / gick hand der fra.

Presternis Bøn for Templen. Da racte Presterne deris Hender op til Himmelen / oc robte til den / som altid haffuer beskermet vort Folck / oc sagde / HERRE / alligeuel at du haffuer ingen ting behoff / Saa haffuer det dog veret dig behageligt / at dit Tempel / i huilcket du boer / skulde vere iblant oss. Der faare du hellige Gud / huilcken alene tilhører alt det som helligt er / beuare fremdelis dit Huss / huilcket wi haffue nylige renset / At det skal icke besmittis / Oc stoppe de onde Munde.

Da bleff det Nicanori til kende giffuet om en aff de Eldste i Jerusalem / som hed Rhazis / at hand vaar en Mand / som elskte deris Federne Low / oc haffde alleuegne it gaat loff / oc saadant yndest iblant sine Burgere / at huer Mand kallede hannem Jødernis Fader. Hand vaar oc tilforn beklaget oc forfult der faare / oc haffde mandelige voffuit Liff oc Leffnet / for Jødernis tro. Der Nicanor vilde nu beuise sig / huor suarlige hand vaar Jødernis Fiende / da sende hand mere end fem hundrede Stridzmend / som hannem skulde gribe / Thi hand mente / at naar hand haffde fanget hannem / da skulde hand vende dem en stor skade til. Oc der de stormede til Porten paa taarnet / som hand vaar inde / oc bade hente ild / oc sette paa Porten / Oc hand merckte / at hand vaar fangen / da vilde hand stunget sig selff ihiel / Thi hand vilde heller erlige dø / end komme i de Wgudeligis hender / oc bliffue skendelige forhaanet aff dem. Men hand rammede sig icke ret i den angest.

Der de fulde nu ind til hannem i hobe tal / da vndløb hand paa muren / oc kaste sig mandelige ned iblant Folcket. Da vigede de fra hannem / at hand haffde rum / Oc hand falt paa lenderne / oc hand leffde alligeuel end nu. Oc hand gaff sig op i hastighed / alligeuel at hand blødde fast / oc Saarene giorde hannem ont / oc løb gennem Folcket / oc traadde op paa en høy Klippe. Oc der hand haffde aldelis forblød sig / da tog hand end da Tarmene aff Liffuet / oc kaste dem bort iblant Stridzfolcket / oc robte til Gud / som er HERRE offuer Liff oc aand. At hand vilde giffue hannem alt dette igen / Oc døde saa.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.