Christian 3.s danske Bibel

[951]

V.

DEr effter vaar en aff Jødernis Høytider / oc Jhesus drog op til Jerusalem. Oc der er en Dam i Jerusalem hoss Faarehusene / hand kaldis paa Ebraiske Bethhesda / oc haffuer fem Vdskur / i huilcke der laae mange Siuge / Blinde / Halte / Visne / de tøffuede effter / at Vandet skulde røris / Thi Engelen foer ned i sin tid vdi Dammen / oc rørde Vandet. Huo som stigede nu først ind vdi / effter at vandet vaar rørt / hand bleff helbrede / aff huad som helst Siuge hand vaar bested met.

Oc der vaar it Menniske / som haffde ligget atten oc tiue aar siug. Der Jhesus saa hannem ligge / oc fornam / at hand haffde ligget saa lenge / siger hand til hannem / Vilt du vere helbrede? Den Siuge suarede hannem / Herre / ieg haffuer inted menniske / som skicker mig i Dammen / naar Vandet røris / Oc naar ieg kommer / saa stiger en anden i faar mig. Jhesus siger til hannem / Stat op / tag din Seng / oc gack bort. Oc saa bleff det Menniske helbrede / oc tog sin Seng / oc gick bort. Men det vaar den samme dag Sabbath.

Da sagde Jøderne til den som vaar bleffuen helbrede / Det er i dag Sabbath / Dig bør icke at bære Sengen. Hand suarede dem / Den som mig giorde helbrede / hand sagde til mig / Tag din Seng / oc gack bort. Da spurde de hannem at / Huo er det Menniske / som sagde til dig / Tag din Seng / oc gack bort? Men den som vaar bleffuen helbrede / viste icke huo hand vaar / Thi Jhesus vaar viget bort / der saa meget Folck vaar paa den Sted.

Der effter fant Jhesus hannem i Templen / oc sagde til hannem / See til / du est bleffuen helbrede / Synde icke ydermere / at dig skal icke noget verre vederfaris. Mennisket gick bort / oc kundgiorde Jøderne det / At det er Jhesus / som hannem giorde helbrede. Der faare forfulde Jøderne Jhesum / oc søcte effter at sla hannem ihiel / at hand haffde giort saadant om Sabbathen. Da suarede Jhesus dem / Min Fader arbeyder hid indtil / oc ieg arbeyder ocsaa. Der faare haffde nu Jøderne meget mere i sinde / at sla hannem ihiel / At hand icke alsomeniste brød Sabbathen / Men sagde ocsaa / Gud vaar hans Fader / oc giorde sig selff Gud lig.

Da suarede Jhesus / oc sagde til dem / Sandelige / sandelige / Jeg siger eder / Sønnen kand inted gøre aff sig selff / vden huad hand seer Faderen gøre / Thi huad som hand gør / det gør oc Sønnen lige saa. Oc Faderen elsker Sønnen / oc viser hannem alt det hand gør / oc skal end vise hannem større gerninger / at i skulle forundre eder. Thi lige som Faderen opuecker de Døde / oc gør dem leffuendis / Saa gør oc Sønnen leffuendis huilcke hand vil. Thi Faderen dømmer ingen / men hand haffuer giffuit Sønnen al Dom / paa det de skulle alle ære Sønnen |952 lige som de ære Faderen. Huo som icke ærer Sønnen / Hand ærer icke Faderen / som hannem vdsende. Sandelige / sandelige / siger ieg eder / Huo som hører mit Ord / oc tror Den / som mig vdsende / hand haffuer det euige Liff / Oc kommer icke til Dommen / men hand er trengd igennem fra Deøden til Liffuit.

Sandelige / sandelige / Jeg siger eder / Den time skal komme / oc er allerede nu / at de Døde skulle høre Gudz Søns røst / oc de som hende høre / de skulle leffue. Thi lige som Faderen haffuer Liff i sig selff / Saa haffuer hand giffuit Sønnen / at haffue Liff i sig selff / oc haffuer giffuit hannem mact / at ocsaa holde Dom / der faare / at hand er Menniskens søn. Forundrer eder icke der paa / Thi den time skal komme / i huilcken alle de som ere i Graffuerne / skulle høre Danie. 12.hans Røst / Oc de skulle gaa frem / de som haffue giort Gaat / til Liffzens opstandelse / Men de som haffue giort ont / til Dommens opstandelse.

Jeg kand inted gøre aff mig selff. Lige som ieg hører / saa dømmer ieg / oc min Dom er ræt / Thi ieg søger icke min vilie / men Faderens vilie / som vdsende mig. Der som ieg vidner om mig selff / da er mit vidnisbyrde icke sant. Det er en anden / som vidner om mig / oc ieg veed / at det vidnisbyrd er sant / som hand vidner om mig.

J sende til Johannes / oc hand vidnede om Sandhed / Jeg tager icke vidnisbyrd aff Mennisken / Men dette siger ieg / paa det i skulle bliffue salige. Hand vaar it brendende oc skinnende Liuss / Oc i vilde en liden stund vere glade aff hans Liuss. Men ieg haffuer it større Vidnisbyrd / end Johannis vidnisbyrde. Thi de Gerninger som Faderen haffuer giffuit mig / at ieg dem skal fuldkomme / de samme Gerninger / som ieg gør / vidne om mig / At Faderen vdsende mig / Oc Faderen som vdsende mig / hand vidnede om mig. J haffue aldri / huercken hørt hans Røst / oc ey seet hans Skickelse / Oc i haffue icke hans Ord boendis i eder / Thi i tro icke den / som hand vdsende.

Søger i Scrifften / Thi i mene / at i haffue det euige Liff der vdi / Oc det er den / som vidner om mig / Oc i ville icke komme til mig / at i kunde haffue Liffuit. Jeg tager icke ære aff Mennisken / Men ieg kender eder / at i haffue icke Gudz kærlighed i eder. Jeg er kommen i min Faders naffn / oc i anamme mig icke / Der som en anden kommer i sit eget naffn / hannem anamme i. Huorledis kunde i tro / i som tage ære aff en anden? Oc den ære / som er alene aff Gud / søge i icke.

J skulle icke tencke / at ieg vil beklage eder faar Faderen / Der er en / som eder beklager / Mose / paa huilcken i haabe. Der som i trode Mose / da trode i oc mig. Thi hand haffuer screffuit om mig. Men tro i icke hans Scrifft / Huorledis skulle i tro mine ord?

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.