XX.

NAar du drager vd i Strid mod din Fiende / oc du seer at det Folck haffuer flere heste oc vogne / end du /Verdslig ræt. Da frøcte dig icke for dem / Thi at HERREN din Gud som vdførde dig aff Egypti land / er met dig. Naar i komme nu nær hen til striden / Da skal Presten gaa frem / oc tale met Folcket / oc sige til dem / Hører Jsrael / J gaa i dag i strid mod eders Fiende / Eders hierter skulle icke mistrøstis / frøcter inted / oc forferdis icke / och gruer inted for dem / Thi at HERREN eders Gud gaar met eder / at hand vil stride faar eder mod eders Fiende / at hielpe eder.

Men ^*hoffuitzmandHøffuitzmendene skulle tale met Folcket oc sige / Huilken mand som haffuer bygd it nyt Huss / oc haffuer icke end nu viet det / Den gaa sig hen oc bliffue i sit huss / At hand skal icke dø i strid / oc en anden skal da vie det. Huilken som haffuer plantet en Vingaard / oc haffuer icke end nu giort hannem almindelig / Den gaa sig hen oc bliffue hiemme / at hand icke døer i striden / oc en anden skal gøre hannem almindelig. Huilken som haffuer troloffuit en Hustru och haffuer icke end nu hent hende hiem / Den gaa sig hen oc bliffue hiemme / at hand icke døer i striden / oc en anden skal hente hende hiem.

Iud. 7.Oc ^*hoffuitzmandHøffuitzmendene skulle ydermere tale met Folcket / oc sige / Huilken som frøcter sig oc er ^*mistrostigmistrøstig i sit hierte / den gaa sig hen oc bliffue hiemme / At hand skal icke gøre sine Brødris hierte rædde / liger som hans hierte er. Oc naar ^*hoffuitzmandHøffuitzmendene haffue ^*fuldkommefuldkommet deris tale faar Folcket / Da skulle de ^*skickeskicke de Øffuerste faar Hærren fremmerst faar Folcket.

Naar du drager faar nogen Stad at stride mod hannem / da skalt du først tilbiude hannem fred. Der som hand da suarer dig fredsommelige oc lader dig ind / Da skal alt det Folck / Num. 21.som findis i hannem / vere dig skaltskyldigt oc ^*vnderdannigvnderdanigt. Men vil hand icke handle fredsommelige met dig / oc vil stride mod dig / Da belæg hannem. Oc naar HERREN din |177 Gud giffuer hannem i din haand / Da skalt du sla alt mandkøn ihiel met skarpe suerd som er i hannem. Vden Quinder Børn oc Queg / oc alt det som der er i Staden / oc alt Roffuit skalt du vddele mellen dig / Oc du ^*maatmaat æde aff dine fienders Bytte / som HERREN din Gud haffuer giffuit dig. Du skalt oc lige saa bære dig at met alle Stæder / som ligge longt fra dig / oc icke ere aff dette Folckis Stæder.

Men i disse Folckis Stæder / som HERREN din Gud skal giffue dig til Arff / skalt du inted lade leffue / som drager sin aande. Men du skalt forbande dem / som ere / Hethiter / Amoriter / Cananiter / Pheresiter / Heuiter oc Jebusiter / som HERREN din Gud haffuer budet dig. At de skulle icke lære eder at gøre effter al den ^*verstyggelighedVerstyggelighed / som de pleye at gøre til deris Guder / oc at i skulle icke synde mod HERREN eders Gud.

Naar du ^*maatmaat ligge lenge for nogen Stad / mod huilken du strider at du ^*viltvilt indtage hannem / Da skalt du icke ^*forderffueforderffue Træene / at du icke affhugger dem met Øxer / Thi du kant æde aff dem / der faare skalt du icke oprycke dem / Thi de ere træ paa marcken / oc icke Menniske / at det kunde bliffue it Buluerck for dig. Men de Træ som mand kand icke æde aff / Dem skalt du forderffue oc oprycke / oc bygge Buluerck aff dem mod Staden / som strider mod dig / indtil du faar mact offuer hannem.