XXI.

NAar mand finder nogen som er Jhielslagen i Landet / som HERREN din Gud skal giffue dig at indtage / oc hand ligger paa Marcken / oc mand ved icke / huo hannem haffuer slaget. Da skulle dine Eldste oc dine Dommere vdgaa / oc maale fra den som Slagen er oc til de Stæder som der ligger omkring. Huilken Stad der ligger nest / da skulle de Eldste aff den Stad tage en Quie aff fæhiorden / som mand haffuer icke arbeydet met / oc haffuer icke draget met Aag / Oc de skulle lede hende ned til en skarp oc stenig Dal / som icke haffuer veret ^*arbeydearbeydet eller saad / oc paa den sted i dalen skulle de hugge Halsen aff hende.

Saa skulle Presterne Leui sønner (Thi HERREN din Gud haffuer vdualt dem at tiene hannem oc ^*loffueloffue hans Naffn / oc alle sager oc al skade skulle vdrettis effter deris Mund) oc alle de Eldste aff samme Stad skulle gaa frem til den Jhielslagne / oc to deris hender offuer Quien / som halsen er affhuggen i dalen / Oc de skulle suare oc sige / Vore hender haffue icke vdstyrt dette Blod / oc vore øyen haffue icke heller seet det. Ver Jsrael dit Folck naadig / som du HERRE haffuer frelst / leg icke dette wskyldige blod paa dit folck Jsrael / Saa bliffue de forligte offuer det blod. Saa skalt du tage det wskyldige blod fra dig / at du gør det som ræt er for HERRENS Øyen.

Naar du drager i strid mod dine Fiende / oc HERREN din Gud giffuer dem i dine hender / at du fører dem fangne bort. Seer du da en deylig Quinde iblant dem / oc du for vilie til hende / at du ^*viltvilt tage hende til din hustru / Da føer hende ind i dit Huss / oc lad rage hendis Haar aff / oc skere hendis Negle / oc lad hende føre sig aff de Klæder / som hun bleff fangen vdi / oc lad hende side i dit Huss / oc begræde sin Fader oc Moder en maanedz tid / Siden ^*maatmaat du soffue hoss hende oc tage hende til Ecte / oc lade hende vere din hustru. Men naar du haffuer icke vilie til hende / da skalt du lade hende ^*farefare / ^*huorthuort hende lyster / oc icke ^*selesele hende for pendinge eller sette hende vd / Thi du haffuer ^*beliggebeligget hende.

Om nogen mand haffuer tho Hustruer / en som hand elsker / och en som hand hader / oc de haffue fød hannem Børn / baade den hand haffuer Kær oc den hand hader / saa at den Førstefødde søn hør den til som hand Hader / oc den tid kommer / at hand skal dele ^*arffuenArffuen mellem sine Børn / Da kand hand icke gøre hendis Søn som hand haffuer Kærist til den førstefødde Søn / offuer hendis førstefødde Søn som hand Hader. Men hand skal kende hendis Søn som hand Hader faar sin førstefødde Søn / oc giffue hannem dubbelt / aff alt det hand haffuer / Thi hand er hans første Krafft / oc hannem bør at haffue den førsteføddis Ræt.

Om nogen haffuer en selffuillig oc wlydig Søn / som icke vil lyde sin Faders oc Moders røst / oc naar de reffze hannem / vil hand dog icke vere dem lydig. Da skal hans Fader oc hans Moder gribe hannem / oc lede hannem for de Eldste i staden / oc til Porten i samme stad / oc sige til de Eldste i staden / Denne vor Søn er selffuillig oc wlydig / oc vil icke lyde vor røst / oc er en Slemmere oc Dranckere. Saa skal den ^*menigmenige Mand i staden / stene hannem ihiel / Oc saa skalt du ^*skilieskilie den Onde fra dig / at al Jsrael maa det høre oc frøcte sig.

Naar nogen haffuer giort en Synd / at hand er skyldig at dø / oc bliffuer saa død / at mand enger hannem paa Træ. Da skal hans Legeme icke bliffue om natten paa træet / Men du |178 skalt ^*iordeiorde hannen samme dag / Thi hand er forbandet aff Gud / som bliffuer Hengt / Gal. 3.At du icke besmitter dit Land / som HERREN din Gud giffuer dig til Arff.