II.

OC ieg kalder Gud til Vidne / paa min Siel / at ieg haffuer sparet eder / i det / at ieg kom icke til Corinthen igen. Jcke at wi ere Herrer offuer eders Tro / men wi ere Tilhielpere i eders glæde / thi at i staa i Troen. Men ieg tenckte saadant hoss mig / At ieg skulde icke atter komme til eder i sorg. Thi at bedrøffuer ieg eder / Huo er da den / som skal gøre mig glad / Vden den som bliffuer bedrøffuit aff mig? oc ieg screff eder det samme til / At ieg skulde icke vere bedrøffuit / naar ieg komme / aff det som mig burde met rette / at haffue glæde / ^*effterdiEffterdi ieg ^*forseeforseer mig det til eder alle / At min glæde / er allis eders glæde. Thi ieg scriffuer eder til i stor be^*droffuelsedrøffuelse / oc i mit hiertis angest / met megen graad / Jcke at i skulle bliffue bedrøffuede / Men paa det i skulde kende den Kærlighed / som ieg haffuer / ^*besynderligbesynderlige til eder.

Men der som nogen haffuer kommet nogen Be^*droffuelsedrøffuelse aff sted / Da haffuer hand icke 1. Corint. 5.bedrøffuit mig / vden i nogen maade / at ieg skal icke besuare eder alle. Oc det er nock / at den samme er saa ^*straffestraffet aff mange / At i nu ^*fremdelisfremdelis dissmere skulle tilgiffue oc ^*husualehusuale hannem / |1023 Paa det hand skal icke nedsiuncke i alt for stor sorg. Der faare formaner ieg eder / at i ville ^*beuisebeuise hannem kærlighed. ^*fordiFordi at ieg screff eder oc der faare til / at ieg vilde vide / om i ere retsindige / til at vere lydige i alle stycker. Oc huilcken i ^*forladeforlade noget / den ^*forladeforlader ieg det ocsaa. Thi at ieg der som ieg ^*forladeforlader nogen mand noget / da ^*forladeforlader ieg det for eders skyld / i Christi sted / Paa det wi skulle icke ^*forraskeforraskis aff Satan / Thi oss er icke wuiderligt / huad hand haffuer i sinde.

Oc ^*derder ieg kom til Troada / at predicke Christi Euangelium / oc mig vaar ^*opladeopladen en Dør / i HERREN / da haffde ieg ingen rolighed i min Aand / der ieg fant icke Titum minTitus. Broder / Men ieg skilde mig fra dem / oc ^*foerfoer vd til Macedoniam. Men Gud vere tacket / som altid giffuer oss Seyer i Christo / oc obenbarer sit Vidskaffs luct / formedelst oss / i alle Stæder. Thi wi ere Christi gode luct faar Gud / baade iblant dem som bliffue salige / oc iblant dem som bliffue fortabte / Disse Dødens luct til døden / oc de andre liffzens luct til Liffuit. Oc huo er her til bequem? Thi wi ere icke / som mange andre / der forfalske Guds ord / Men wi tale klarlige i Christo / oc lige som aff Gud faar Gud.