II.

JOsua Nuns søn / sende ^*lonliglønlige tho Speydere aff Sittim / oc sagde til dem /Speydere vdsende at bespeyde Landet. Rahab. Gaar hen / oc beseer Landet oc Jericho. De ^*gingeginge bort / oc komme ind i en Skøgis huss / som hed Rahab / oc laae der til Herberis.

Da bleff det sagt til Kongen aff Jericho / See / i denne nat ere komne Mend hid aff Jsraels børn / at bespeyde Landet. Da sende Kongen aff Jericho bud til Rahab / oc loed hende sige / Lad de Mend komme hid vd / som komme til dig ind i dit huss / Thi de ere komne hid at bespeyde alt Landet. Quinden skiulte samme tho Mend / oc sagde / Her komme io Mend ind til mig / Men ieg viste icke ^*huedenhueden de vaare. Oc der det bleff mørckt / oc de vilde løcke Porten / da ^*gingeginge de vd / at ieg ved icke / ^*huorthuort de ^*gingeginge / Følger hastelige effter dem / da faa i fat paa dem. Men hun loed dem stige op paa Taget / och |196 skiulte dem vnder hør stelke / som hun haffde vdbred paa taget. Men Mendene forfulde dem paa veyen til Jordan / indtil Feresteden / der de vaare vdfarne / som forfulde dem / da lucte mand porten til. ¶ Saa gick hun op til samme Mend paa Taget før de soffue / oc sagde til dem / Ebre. 11.Jeg ved at HERREN haffuer giffuit eder dette Land / Thi at en frøct for eder er falden paa oss / oc alle Landzens Jndbyggere ere ^*mistrostigmistrøstige for eders ^*tilkommelsetilkommelse. Thi wi haffue hørt / huorledis HERREN tiurde vandet for eder aff det Rødehaff / der i fore aff Egypten / Oc huad i giorde de tho Amoriters Konger Sihon oc Og / paa hin side Jordan / huorledis i forbandede dem. Oc siden wi det hørde / da bleff vort hierte ^*mistrostigmistrøstigt / oc der er inted mod me Exod. 14.Num. 21.re i nogen for eders ^*tilkommelsetilkommelse / Thi HERREN eders Gud / er en Gud / baade offuen i Himmelen / oc nedre paa Jorden.

Saa ^*sueresuerer mig nu ved HERREN / at ^*effterdieffterdi ieg giorde barmhiertighed mod eder / at i oc ville gøre barmhiertighed met min Faders huss / Oc giffue mig it vist ^*tegenTegen / at i ville lade min Fader / min Moder / mine Brødre oc mine Søster leffue / oc alt det de haffue / oc redde vore Siele fra døden. Mendene sagde til hende / Gøre wi icke barmhiertighed oc troskaff met dig / naar HERREN giffuer oss dette Land / Da skulle vore siele dø for eder / om du icke berøber vor ^*handelhandel.

Saa vant hun dem vd igennem it Vindue met en snor / thi hendis Huss stod op til Stadzmuren / saa at hun oc ^*bodebode paa muren. Oc hun sagde til dem / Gaar op paa Bierget / oc skiulereder der i tre dage / at de skulle icke møde eder / som søge effter eder / til de komme igen / som forfølge eder / Siden ^*muemue i gaa eders vey.

Mendene sagde til hende / Wi ville vere fri aff denne Eed / som du haffuer taget aff oss / om du icke binder denne røde Snor i dette vindue / som du vinder oss ned met / naar wi komme i Landet / oc om du icke forsamler i dit huss din Fader / din Moder / dine Brødre och din faders ^*gantskegantske huss. Oc huilken som gaar vdaff dit husis dør / hans blod skal vere offuer hans hoffuit / oc wi ville vere wskyldige. Men leggis en haand paa nogen aff alle dem som ere i dit huss / Da skal deris blod komme offuer vort hoffuit. Men er det saa at du røber disse vore ærende / da ville wi vere fri fra den Eed / som du haffuer taget aff oss. Hun suarede / Det skal skee som i sige / oc hun loed dem gaa / Oc de ^*gingeginge hen / Oc hun bant den røde Snor i vinduet.

Saa ^*gingeginge de hen oc komme paa Bierget / oc bleffue der i tre dage / indtil de komme igen / som søgte effter dem / Thi de haffde leet effter dem paa alle veye / oc de ^*fundefunde dem icke. Saa vende de tho Mend tilbage igen / oc ginge aff Bierget / oc ^*forefore offuer / oc komme til Josua Nuns søn / oc fortalde hannem alting / som de haffde befundet / oc sagde til Josua / HERREN haffuer giffuit alt Landet i vore hender / Oc alle Landzens Jndbyggere ere forferde for oss.