VI.

DEr faare ville wi nu lade den Lærdom om it Christeligt ^*leffnitleffnis begyndelse bliffue / oc ^*farefare til ^*fuldkommefuldkommenhed / Jcke atter legge grunduol igen om de døde gerningers ^*penitentzePenitentze / om Troen til Gud / om Daaben / om Lærdom / om henders paaleggelse / om de Dødis opstandelse / oc om den euige Dom. Oc det ville wi gøre / der som Gud det ellers ^*tilstedetilsteder.

Thi det er wmueligt / at de / som ere en gong ^*opliuseopliusde / oc haffue smaget de himmelske gaffuer / oc ere bleffne delactige i den hellig Aand / oc haffue smaget Guds gode ord / oc den tilkommende Verdens krafft / om de ^*affaldeaffalde (oc kaarsfeste dem selff Guds Søn igen / oc holde hannem for spaat) at de skulde kunde fornyss igen til ^*penitentzepenitentze. Thi Jorden som dricker Regnen / der offte kommer offuer hende / oc bær dem bequemme Vrter / som hende forarbeyde / hun faar velsignelsen aff Gud / Men den som bær torn oc tidzel / hun er wduelig / oc nær Forbandelse / huilcken mand paa det siste opbrender.

Men wi ^*forseeforsee oss / i elskelige / bedre til eder / oc at ^*salighedSalighed er nærmer / ^*alligeuel-atalligeuel at wi saa tale. Thi Gud er icke wretferdig / at hand forglemmer eders gerning oc kærligheds arbeyde / som i beuisde i hans Naffn / der i tiente de Hellige / oc tiene end nu. Oc wi begære / At huer aff eder kand ^*beuisebeuise den samme flid / til at holde Haabet ^*fastfast indtil enden / At i skulle icke bliffue wstadige / men vere deris Effterfølgere / som formedelst Troen oc Taalmodighed arffue Foriettelsen.

Thi som Gud tilsagde Abraham /^*der der hand haffde ingen Større at ^*sueresuerie ved / da ^*soersoer hand ved sig selff / oc sagde / Sandelige / Jeg vil velsigne oc ^*formereformere dig. Oc hand haffde saa taalmodighed / oc fick Foriettelsen. Menniskene suerie vel ved en Større / end de ere selff / oc den Eed gør en ende paa al ^*trettetretten / huor ved det bliffuer ^*fastfast iblant dem.

Men Gud / ^*derder hand vilde offuerflødelige ^*beuisebeuise Foriettelsens Arffuinge / at hans RaadGene. 22. er icke wstadigt / da ^*settesette hand en Eed der hoss / Paa det at wi skulde formedelst thu stycker / som icke ere wstadige (Thi det er wmueligt / at Gud kand ^*liueliue) haffue en sterck Trøst / wi som haffue tilfluct / oc bliffue ved det tilbudne Haab / huilcket wi haffue / som vor Siels trygge oc faste Ackere / som oc gaar ind inden faar Forhenget / der som Forløberen gick for oss / Jhesus / som er bleffuen den ypperste Prest til euig tid / effter Melchisedechs skick.