S. Jacobi ^*epistelEpistel.

I.

[Illustration]

JAcobus Guds Tienere / oc den HERRJS Jhesu Christi.

De tolff Slecte som ere alleuegne / Glæde ^*tilforntilforn.

Mine kære Brødre / Acter det for ^*idelidel glæde / naar i falde vdi atskillige Fristelser / Oc vider at eders Tro gør taalmodighed / om hun er retsindig. Oc taalmodighed skal bliffue ^*fastfast indtil enden / paa det i skulle vere aldelis fuldkomne / oc ingen ^*brostbrøst haffue.

Er det saa at nogen iblant eder Matt. 7. 12. Iohan. 19. fattis Visdom / hand bede aff Gud / som giffuer huer mand enfoldelige / oc breyder det ingen / Saa skal hun giffuis hannem. Men hand skal bede i Troen / oc icke ^* tuiletuile / Thi den som tuiler / hand er lige som ^*haffzensHaffsens bølge / som ^*rorissrøris oc driffuis bort aff været / Saadant i Menniske tencker icke / at hand skal faa noget aff HERREN . En Tuilactig er wstadig i alle sine veye.

Oc en Broder som er fornedret / hand skal rose sig aff sin høyhed / oc den som rig er / skal rose sig aff sin fornedrelse / Thi hand skal forgaa lige som Gressens Blomster. Solen gaar op met hede / oc Gresset visner / oc Blomsteret falder aff / |1076 oc den deylige skickelse ^*forderffueforderffuis / lige saa skal den Rige visne i sin Boskaff.

Salig er den Mand / som lider fristelse / Thi effter hand er prøffuit / da skal hand faa Liffsens Krune / huilcken Gud haffuer loffuit dem / som hannem elske. Jngen skal sige / naar hand fristes / at hand fristes aff Gud / Thi Gud er ingen Fristere til det onde / hand frister ingen. Men huer fristis / naar hand dragis oc laackis til aff sin egen lyst / Der effter naar lysten haffuer vndfanget / da føder hun Synd / Men naar Synden er fuldkommen / da føder hun Døden.

Farer icke vild / kære Brødre / Alle gode Gaffuer / oc alle fuldkomne Gaffuer komme offuen ned / aff ^*LiussLiusens Fader / hoss huilcken der er ingen omskifftelse eller foruendelse met Liuss oc Mørck. Hand fødde oss effter sin vilie / formedelst Sandheds ord / At wi skulde vere den første grøde aff hans Creature. Der faare / kære Brødre / skal huert Menniske vere snar til at høre / Oc langsom til at tale / oc langsom til vrede / Thi Menniskens vred gøre icke det som ret er faar Gud.

Der faare da afflegger al Wrenlighed oc al Ondskaff / oc ^*anammeanammer Ordet met sactmodighed / som er plantet i eder / huilcket der kand gøre eders Siele salige. J skulle gøre effter Ordet / oc icke ^*all enistealeniste høre det / met huilcket i bedrage eder selff. Thi der som nogen hører Ordet / oc gør der icke effter / Hand er lige som en Mand / der beskuer sit Legemlige Ansict i en Spegel / Thi ^*derder hand haffde beseet sig / da gaar hand strax bort / oc glemmer huorledis hand vaar skicket. Men huo som seer igennem til frihedsens fuldkomne Low / oc bliffuer der vdi / oc er icke en forglemmelig Tilhørere / men gør der effter / Hand bliffuer salig i sin gerning.

Der som nogen iblant eder lader sig ^*tyckistycke / at hand tien Gud / oc ^*spaegespæger icke sin Tunge / men forfører sit Hierte / Hans Gudstienste er ^*forfengeligforfengelig. En reen oc wbesmittet Gudstienste faar Gud Fader / er / at besøge de Faderløse oc ^*vidueViduer i deris bedrøffuelse / oc holde sig wbesmittet fra Verden.