[17v]
¶ Then samme Psalme anderledis/ dog med samme noder.
THen daarlig mund han siger saa/
een Gud bekende wÿ gierne/
Dog theris hierte ÿ wantro
|18r monne staa:
med løgen hans ord forderue/
Theris handling er fordømmelig/
for Guds øghne gantske vkendelig/
ingen Guds bud paa achter.
Gud fader nid aff himmelen saa/
tha wore wÿ alle blinde/
han lod seg thet icke forsmaa/
om han nogen kunde finde/
Ther hadde forstand oppaa hans ord/
for thennom torde woffue bode lÿff oc iord/
oc hans wilie fuldkomme.
Tha skiøtte ingen then rette wæy/
allsammen wor the wildfarne/
hwer fulde then gamle seed/
menniskens budord att bewerne/
Jngen aff thennom nogit got
Roman. iij hadde giord/
hwer wel for synden giorde stor bood:
Ther offuer seg gud forbarme.
Lang tÿd wille the forblindet wære/
seg sielff med swig forderffue/
bedrage the arme/ theris gods fortære/
med løgen theris kunst beskerme:
hannwm ey paakalle ÿ syndzens nød/
theris gierning mene the thennom hielpe.
Ther fore er theris hierte ey still/
till
|18v frøcht oc sorrig seg wender/
Gud til the arme seg wende wil/
som han ÿ troen finder/
Theris bøn han hører bestiller theris raad/
oc wil thennom hielpe som han haffuer sagd/
thennom glædis att the hannwm haffue.
Hwem wil the arme Jsraels børn/
til Sions trøst annamme/
med krafft sÿne miskunds ørhne/
wil frelse sÿne faar oc lame?
Thet haffuer han giort oss med sÿn† sÿn] syn
orig. søn/
aff hwilken Jacob fick god løn:
oc alle Christne seg glæde.