|48r ¶ Offitium De profundis.
Herre Gud wiltu meg høre.
Thÿn naadzens ørhe wend tw til meg/
mÿn røøst ieg nw framfører/
Giffuer tw paa wor gierning acht/
att heffne synden med thÿn macht/
O Herre hwo kan thet taale?
til synden att forlade/
nar wÿ teg nogen tÿd haffue mist
wÿ wide oss ey att raade.
For teg ingen seg røme kand/
thÿ maa teg frycte alle mand/
oc trøste thennom paa thÿn naade.
Til Gud staar all mÿn haab oc trøst/
mÿn gierning kan meg ey baade/
ÿ thet tw eene haffuer meg forløøst/
aff thÿn vsielig naade.
Thÿne ord the ere een dyrebar skatt/
som tw oss haffuer effterlatt/
thennom wille wÿ gierne høre.
Skulle thet waare fraa morgen stund/
oc indtil afftens ende/
tha skulle mit hierte ingelund/
fortuile eller fraa teg wendis.
Saa bør att wære rett Jsraels art/
|48v att haabe oc tro aff hiertet snart/
oc naade aff hannwm begære.
Dog synden hooss oss er mangefuld/
hooss Gud er møget meer naade/
att hielpe oss er han wel huld/
aff nød oc alskens waade.
Han er forwist then rette tolk/
som haffuer forløøst alt Jsraels folk
aff sorrig oc synder alle.
