[f 2r]
¶ Psalmus Cxxxvij.
Super flumina Babilonis sedimus et fleuimus.
VY saade oc graade ÿ Babilon/
Nar wÿ tenchte paa Syon.
Wÿ hengde wor leeg høgt op ÿ qwist/
Vd mett the floder som ther ere mest.
The som oss hadde taget till fanger/
Vilde haffue giort oss til sanger.
The eskede aff oss een glædelig wise/
Som wÿ plede ath siunge ÿ lÿse.
Wÿ sagde ath thet ey wære kand/
At siunge Guds sang ÿ fremmede land.
Syon wille wÿ aldrig forgætte/
Men elske henne for Babilons rette.
O Gud tenck paa hÿn blodgirige hundt/
Som oss gerne forlade ÿ grundt.
Men thu forderffuelige Babilon/
Som
|f 2v haffuer saa forstørret Syon.
Tw faar wel thin rette løn/
Som oc skal kende paa thin børn.
Gudt Fader Søn och then Helliaand/
ske priis oc ære ÿ alle stundt.
![[f 2r]](/static/facsimiles/dietz-salmebog-1536/046.jpg){kind=link}
