|203v Om Verdzlig Øffrighed.
I. Den CXXVII. Psalme/ Nisi Dominus ædificauerit
domum etc.
Vden Herren opholder vort Huss oc gaard/
oc skaffer huad der er inde/
Oc sender sin benedidelse huert Aar/
at wi maa altid finde/
hans Guddoms gaffue gifft oc laan/
som hand giffuer met sin milde haand/
ellers er vort arbeid forlaarit.
|204rVden Herren selff den Stad beuarer
Oc vocter baade Land oc Rige/
Oc met sin Guddoms mact forsuarer/
Oc holder dem saa ved lige/
Vden Gud giffuer selffuer naade oc fred
Forgeffuis da vaage de Voctere ved/
All konst oc raad monne falde.
Thi seer til i som aarle opstaa
Oc side om afftenen silde/
Met sorrig arbeide oc stor vantro
Saa ville i giøre eder rige.
Met kummer i æde det harmelig brød/
Thi Gud sender sine baade klæde oc føde/
Naar de monne sødelig soffue.
Seer eders Fruct oc Børn saa smaa
Dem haffuer Herren skabit/
Alt effter sin euige Vissdoms raad/
Oc eder met dem begaffuit/
Hand vil oc dem saa vel forsee/
At deris føde skal være til rede/
Det skulle i selffuer befinde.
Ligeruiss som mange pile oc skud
En Stridsmand haffuer i hænde/
Oc effter sin villie oc effter sit bud
Monne dem forskiude oc sende/
Saa giør oc Gud ved Quinde oc Mand/
|204vAff atskillige Stæder oc fremmede Land
Kommer hand dem vnderlig sammen.
Vel er den Mand/ der Gud vil giffue
Slig vnge folck oc mange/
At hand færdig oc rystig maa bliffue
Mod sine Fiender at stande/
Naar hand taler met dem i Porte oc Taarn
Da skal hand altid gaa dem tilforn/
Hand skal icke bliffue forhaanit.
Gud Fader oc Søn oc den hellig Aand
Hannem bør oss alle at prise/
At hand beuarer vort Huss oc Land/
Oc oss velsignelse beuiser.
Hand styrcke vor tro oc kierlighed/
At wi ey met wtacknemmelighed
Hans godhed skulde bortkaste.
