Hans Thomissøn: Den danske Psalmebog

[233r]

XV. Trøst imod Bugsorg/ Gerigheds tancker/ oc mistrøstige omhyggelighed for dette Legemis nødtørfftighed/ vddragen aff Matthej vj. Capitel.

|233v O Menniske vilt du betencke/
min bitter pine oc død/
Jeg vil dig igen skencke/
liffuit for euige død/
til mig skalt du dig holde/
ieg haffuer alting at volde/
ieg er den dig haffuer frelst.
Jeg haffuer dig icke betalit
Met Guld penning eller Sølff/
Men dig fra Dieffuelen tagit
Alt met min pine oc død.
Hui est du da saa blinder/
Oc icke min godhed kiender?
Du selffuer forkaster dig.
Du attraar Verdsens ære/
For hende giør du din flid.
|234rAt du mine Bud kunde lære
Der til haffuer du ey tid.
Verden som dig skal daare/
Den haffuer du kier saa saare/
Mig haffuer du slet forgæt.
Huo Rigdom her meer elsker
End min Naade oc godhed/
Hans anslag skal hannem falske/
Oc bliffue hannem euig leed.
Den Rigdom som ey kand suige
Hand findis i Himmerige/
Oss alle til Salighed.
Derfor lad dig nu nøye
O Menniske ihuo du est/
Jeg skal dig vel tilføye
Alt det dig tiener bæst/
Din salighed icke forsømme/
Jeg skal dig icke forglemme
Hoss mig til euig tid.
See Lilierne hoss de Enge
Huor deylige de monne staa/
De betale icke met penninge
Den herlighed de haffue paa.
Salomon vdi alt det hand haffde
Vaar icke lig de blade
Som samme Lilier bær.
|234vSee Fulene i lucten flue
Huor Gud forsiuner dem/
De Diur i deris kule
De haffue deris føde aff hannem/
De Raffne vnger i deris rede
Giffuer hand det de skulle æde/
Oc lader dem icke suelte ihiel.
Thi lader eder icke bedrøffue
J som mine tienere ere/
For klæder eller liffsens føde/
Thi ieg eders sorrig bær.
Jeg vil eder vel forsiune/
Acte i men ordene mine/
Oc haffue eders tro til mig.
Er Himmel oc Jord da mine
Oc all herlighed der til/
Hui skulle ieg icke forsiune
De mig tillide vil?
Jsrael haffuer ieg bespiset/
Oc dem rette veyen viset
Til det foriette Land.
Lader eder der for paaminde
Oc acter det vden skemt/
J skulle det aldrig befinde
At ieg mit Folck haffuer glemt/
Jngen er bleffuen forladit/
|235rSom paa mig haffuer haabit/
Bliffuer derfor fast hoss mig.
Tack loff priss heder oc ære
Ske Gud i euighed/
For sin Guddommelig lære
Som hand haffuer oss beteed/
Hand vnde oss at wi kunde
Hans godhed ret begrunde/
Oss alle til salighed.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.