[218v]
VIII. Den LII. Psalme/ Quid gloriaris in malitia
etc. Vnder de Noder/ som/ Vden
Herren opholder vort huss oc gaardetc. siungis met. M. D. lxvj.
HVi tratzer du oc berømmer dig/
At du i mange maade
Met din forræderij oc suig
Kant giøre stor vold oc skade?
Betenck at Guds Barmhiertighed
Er daglig mod hans Børn beteed/
Oc vil dem icke forlade.
Din tunge tracter idelig
Stor falskhed at bedriffue/
Der mangen mand er skadelig/
Oc skær som skarpe Ragkniffue.
Du elsker mere ont end gaat/
Oc taler løgn met suig oc spot/
Men sandhed aff dig fordriffuis.
Den tale som er fordærffuelig/
|219rOc vil Guds børn opsluge:
Den tunge som er opfylt met suig
Monne du mest elske oc bruge.
Men Gud som elsker sandheds ord
Skal heffne paa dig din løgn oc mord/
Oc dem vist paa dig straffe.
Fordærffue skal dig Herrens haand/
Aff Guds Huss dig oprycke/
Affslette dig aff de Leffuendis land
Oc sende dig all wlycke.
De fromme skulle det faa at see/
Oc at dine store wferd lee/
Oc frycte Gud/ oc sige.
See denne holt Gud icke for sin krafft/
Sin trøst paa Gud ey haffde:
Men dristede paa sin egen mact/
Sin trøst hand der paa lagde.
Hand dristede paa sin Rigdom bold/
Diss mere wret hand giorde oc vold
Diss mere loed hand sig tycke.
Men som it Olie træ er grønt/
Oc god fruct aff sig giffuer:
Saa skal Gud giøre mig herlig oc skøn/
At ieg stedse hoss hannem bliffuer.
J Guds Huss skal ieg prydis vel
Met mange gaffuer til liff oc Siel/
|219vTratz alle mig ville fordærffue.
Thi forlader ieg mig paa dig
O Gud den stund ieg leffuer/
Oc tacker dig euindelig/
At du den naade mig giffuer.
Jeg bier Herre effter dit naffn/
Som er dem alle til euig gaffn
Der sig paa dig forlade.
![[218v]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/490.jpg){kind=link}
