II. Den Hymne/ A solis ortus
cardine. D. Morten Luther.
Christum wi skulle loffue nu/
Mariæ Søn den rene Jomfru/
Saa viit som Solen offuer skin/
bekiende wi Jesum en Herre allen.
Den som skabte Himmel oc Jord/
Hand tog Mandom en Træl hand vord/
|4vAt hand oss icke gantske vilde fortabe/
Thi vilde hand sig til oss wmage.
Guds krafft ned aff Himmelen kom/
J det Jomfruelig liff giorde en Mandom/
Den Jomfru som den Naade bar/
Hun viste ey fuldkommelig huad det var.
Det kyske Hiertens huss foruist/
Snarlig anammede Jesum Christ/
Hun bleff en Jomfru klar oc sand/
Sin Søn hun vndfick aff den hellig Aand.
Den edle Moder bar oss den/
Som Gabriel forkynde vdsend/
Den Jomfru hun søgte Elizabeth/
Oc fands at haffue det hende vaar iet.
Johannes i sin Moders barm/
Frydede sig baade met fod oc arm/
Maria vdaff Guds samfund/
Sang Magnificat baade met hierte oc mund.
Den som all Verden haffuer i vold/
Hand fødis i en Asne stold/
En liden Melck fødde hans nature/
Som føder oc vederqueger all creature.
Den Engelske skare gleddis der ved/
At Christ vaar kommen aff Abrahe sæd/
Det hørde de Hyrder som voctede deris queg/
At Christ vaar fød oss Menniske lig.
|5rÆre være dig Christ met Konge naffn/
Som føddis aff en jomfru Verden til gaffn/
Holt din Spir met Kongelig act/
At Dieffuelens rige faar icke mact.
III. Den Hymne/ Corde natus ex
parentis.
Christus aff Gud Faders hierte/
Fød for Verdens begyndelse/
Alpha oc O hand er vist kallet/
det er all tings besluttelse/
huilcke nu haffue værit oc ere/
oc de som ere tilkommendis/
Fra
|5vnu oc ind til euig tid.
O den lycksalige Fødzel/
der denne Moder Maria/
fødde Christum vor Gienløsere/
opfylt met den hellig Aand/
oc det barn Verdens Frelsere/
lærde folckit Gud Faders ord/
Fra nu oc ind til euig tid.
All den gantske Himmelske skare/
disligest oc alle Engle/
oc alting huad Guds Aand regærer/
loffue denne Frelsere/
Jngen tunge skal nu tie/
men all Verden skal loffue Gud/
Fra nu oc ind til euig tid.
Dig loffue vnge oc gamle/
disligest smaa børn O Christe/
Viduers skare oc Jomfruers/
der til alle kyske hierter/
samdrectelig met it stemme/
for din store Barmhiertighed/
Fra nu oc ind til euig tid.
Dig Christe nu met din Fader/
oc den verdige hellig Aand/
være loff oc ære til euig tid/
oc bequem tacksigelse/
heder krafft oc der til mectighed/
vdi det euige Rige/
Fra nu oc ind til euig tid.
|[9r] VII. DIES EST
LÆTIciæ, Paa danske.
Den signede dag er oss beteed/
Thi maa wi frilige quæde/
Christ er fød det er nu skeed/
Thi maa wi oss vel glæde/
Hand er it barn saa vnderligt/
faurt oc skønt oc lysteligt/
alt inden sin Mandoms ære/
|9vhans mact hun er wtenckelig/
hans krafft hun er wkrenckelig/
alt inden sin Guddoms ære.
Moder hun er Daatter værd/
Fader er Sønsens Herre.
Huo haffuer hørt slig vnderlig færd/
At Gud vilde Menniske være?
Suenden haffuer Herre mact/
Ehuor hand gaar hand giffuer paa act/
Wi kand det icke besinde/
Hand er baade nær oc langt der fra/
Som Scrifften siger oc vndrer der paa/
Wi kand det icke besinde.
Den som alting haffuer i vold/
Oc Himmelen haffuer at raade/
Han føddis i en Asne stold/
For Øxen oc Asen baade.
Soel oc Maane haffuer hand giort/
All Verden skabte hand met it Ord/
|10rPlaneter oc alle Stierner/
Hand huiltis i den Krybbe saa trang/
For Mennisken vilde hand lide den tuang/
Thi kiendis wi hannem saa gierne.
Christ er fød aff en Jomfru reen/
Det kunde hand vel forlæste/
Som Rosen springer aff Lilie gren/
Jmod Naturens bæste/
Hand føddis aff en Jomfru spæ oc vng/
Hendis byrde vaar læt oc icke tung/
Det kunde vel Jesus raade/
De Spenner der hun met gaff at di/
Der vaar den hellig Aands dyd vdi/
Opfylt met Guddoms naade.
Som Solen ganger igennem it Glar/
Oc det vorder intet at skade/
Saa er Maria en Jomfru klar/
Vdaff den hellig Aands naade/
Salig er den Barnemoder/
Som Herre Gud gaff Naaden stor/
At hun skulde Jesum føde/
Saligt er det Liff hannem bar/
Och saa de Limmer der met vaar/
Som oss skulde frelse aff møde.
Keyseren lod biude offuer alt sit Land/
Hand lod det Folck bescriffue/
|10vAll Verden stod da til hans haand/
De skulde hannem Skatten giffue.
Opstod Joseph oc Maria glad/
Saa fore de til Bethlehem stad/
De kunde icke lenger komme/
Oc der det kom til Midnatz tid/
Da føddis den Herre baade mild oc blid/
Oss alle til glæde oc fromme.
Engelen taler til Hyrderne saa/
Hand fick saa vel til orde/
Der hand fand dem paa marcken gaa/
Oc vocte deris Hiorde.
Nu er Himmerigs Konge fød/
All Verdens sorg hun er forød/
Det maa wi visselige acte/
Hand er en Herre offuer Engle Chor/
En Høffding offuer dem paa Jorden boer/
Faur i alle sine facte.
Herre Gud som oss haffuer skabt/
Hand lod sig der til sømme/
Frelste dem igen som vaare fortabt/
Alt vdaff Dieffuelens giemme.
Forlad oss det som wi haffue brut/
Vnd oss at giøre som for dig er got/
Vor hu fra synden at vende/
Lad oss leffue i stadelig tro/
|11r Met dig at bliffue i euig ro/
Oc fred foruden all ende.
VIII. Jt lidet Barn saa lysteligt.
Jt lidet Barn saa lysteligt/
er fød for oss paa Jorden.
Aff en Jomfru reen oc hellig/
hand vilde vor Frelser vorde.
Haffde icke det barn Mandom tagit/
Da haffde wi all sammen bleffuet fortabit/
|11vhand er vor Salighed allene/
Wi tacke dig søde Jesu Christ/
at du menniske vorden est/
vocte oss fra Helffuedis pine.
Denne tid er gantske glædelig/
Wi maa Gud tacke oc loffue/
At Christus ned aff Himmerig/
Til Jorden vilde komme.
Det vaar allerstørste ydmyghed/
Der Gud aff Himmelen oss beteed/
Hand vilde vor Tienere være/
Vden all Synd vaar oss Vsle lig/
Der met giorde hand oss euige rig/
Hand bar vore Synder alle.
Vel er dem alle som dette tro/
Aff gantske hiertens grunde/
|12rDe skulle visselig i Himmerig bo/
Om de stadelige tro kunde/
At Christus haffuer for oss huer en
Giort fyllest/ hand vaar der til vdsend
Aff Gud Fader i Himmerige.
O allsomstørste kierlighed/
At Christus vilde dø for vor ondhed/
Oc stille Gud Faders vrede.
Dess tacker hannem all Christenhed/
For saadan stor velgierning/
Oc bede saa hans Barmhiertighed/
At hand vilde oss beskerme
For falsk Lærdom oc onde seduane/
Der wi før lenge i været haffue/
Hand vilde oss det forgiffue.
Gud Fader oc Søn oc hellig Aand/
Wi bede alle baade Quinde oc Mand/
Lad oss i Freden leffue.
X. RESONET IN laudibus.
Resonet in laudibus,
cum iucundis plausibus,
Apparuit quem genuit Maria.
Sunt impleta quæ prædixit Gabriel.
Eia, Eia,
Virgo Deum genuit,
quem diuina voluit clementia.
Hodie apparuit apparuit in Israel,
ex Maria virgine est natus Rex.
|13vMagnum nomen Domini
Emanuel,
quod annunciatum est per Gabriel.
Christus natus hodie,
ex Maria virgine,
sine virilj semine.
Apparuit quem genuit Maria.
Sunt impleta quæ prædixit Gabriel.
Eia, Eia,
Virgo Deum genuit,
quem diuina voluit clementia.
Hodie apparuit apparuit in Israel,
ex Maria virgine est natus Rex.
Magnum nomen Domini Emanuel,
quod annunciatum est per Gabriel.
Pueri concinite,
nato Regi psallite,
voce pia dicite.
Apparuit quem genuit Maria.
Sunt impleta quæ prædixit Gabriel.
Eia, Eia,
Virgo Deum genuit,
quem diuina voluit clementia.
Hodie apparuit apparuit in Israel,
ex Maria virgine est natus Rex.
Magnum nomen Domini Emanuel,
quod annunciatum est per Gabriel.
Sion lauda Dominum,
saluatorem hominum,
purgatorem criminum.
Apparuit quem genuit Maria.
Sunt impleta quæ prædixit Gabriel.
Eia, Eia,
Virgo Deum genuit,
quem diuina voluit clementia.
Hodie apparuit apparuit in Israel,
ex Maria virgine est natus Rex.
Magnum nomen Domini Emanuel,
quod annunciatum est per Gabriel.
XI. Christus natus hodie, Fordansket.
Nu er fød oss Jesus Christ/
Aff en Jomfru det er vist/
foruden Mands beblandelse/
er hand oss kommen aff Høyeste/
vor Salighed.
Gud met oss Emanuel/
Den bebudede Gabriel.
|14r Der til er vidne Ezechiel/
Hand kom til oss vor Frelsere/
Gud Faders Søn.
Fuldkommen er nu Dauids dict/
Der til ocsaa Propheternis scrifft/
Christus er det Engelske liuss/
Som Hyrderne saa/ i Krybben laa
Jt Menniske.
Den som kom aff Himmelen/
Hand atspurde Mennisken/
Ey quinde eller nogen Mand
Fordærffue nogen tid vilde hand/
O miskundhed.
J Christne børn forsamlis nu/
Met Christ eders Broder værer glad oc fro/
Giffuer hannem Loff vor Konning viiss/
Som oss forhuerffuede den euige priiss/
Euindelig.
XII. En Loffsang met de Noder/ som/ Resonet in
laudibus, siungis met.
AL den gantske Christenhed/
Priser Guds Barmhiertighed/
|14vFor hans store kierlighed/
Det er nu skeet som spaad haffde Esaias.
☞ Gabrielis ord de ere fuldkommen nu/
Eya/ Eya/ en Jomfru haffuer it Foster fød/
som Gud Fader haffde iæt i fordom tid. Nu er fød en Frelsermand en
Frelsermand i Jsrael/
Aff en Jomfru/
som oss sagde Gabriel. *
☞ Dette maa oc siungis imellem huert Verss eller huert andet
effterfølgendis Verss i denne Loffsang.
Konningen vdaff Himmerig/
Kom her ned til Jorderig/
At hand vilde giøre oss salig/
Det er nu skeet som spaad haffde Esaias.
All den gantske Menniskens køn
Vaar fortabt/ Guds eniste Søn
Nu haffuer hand oss løst igen/
Det er nu skeet som spaad haffde Esaias.
Dieffuelen haffde oss alle grebit/
Met sin Løgn oss alle suegit/
Christus haffuer hans mact knusit/
Det er nu skeet som spaad haffde Esaias.
|15rNu er kommen den salige tid/
Der Propheterne haffde om screffuit/
At Gud skulde giffue sin Søn her ned/
Det er nu skeet som spaad haffde Esaias.
Huo som Guds Søn vil forsmaa/
Oc ey effter hans Lærdom gaa/
Hand kand aldrig Naade faa/
Det er nu skeet som spaad haffde Esaias.
Huo som Synden vil offuergiffue/
Oc Gud om sin Miskundhed bede/
Hand faar Naade oc Himmerig/
Det er nu skeet som spaad haffde Esaias.
Det haffuer oss Christus fortient/
Der til haffuer hannem Gud vdsent/
Thi vor mact hun er intet beuent/
Det er nu skeet som spaad haffde Esaias.
Derfor bør oss at tacke Gud/
Frycte hannem oc holde hans bud/
Thi hand er den oss hielper aff nød/
Det er nu skeet som spaad haffde Esaias.
XIIII. Loff Gud du Christenhed/ etc. siungis met de Noder/ som/
In dulci iubilo, siungis met.
|16vLOff Gud du Christenhed /
Tack hannem met glæde oc fred/
Den vor hierte trøster/
Kom hid til Jorden ned/
Oc klar som Solen skinner/
J denne mørcke tid/
Ved sit hellig Ord/
Hand oss trøstige giord.
Denne vnderlig ting skeer/
Jomfruen fructsommelig er/
Oc føder oss Emanuel/
All Verdens Frelsermand/
Det sagdis oc aff Gabriel/
At ved den hellig Aand/
Hun stedz vden meen/
Bleff en Jomfru reen.
Gud vilde sandru være/
Sin Saluede som vaar kier
Effter sit Ord giffue/
Hans mact oc Herlighed/
Til euig tid skal bliffue/
Hand met Barmhiertighed/
Oss beskermer vel/
Frelser Liff oc Siel.
O huilcken naade stor/
O huilcken arff det vaar/
|17r Som du Herre beredde
Oss alle ved din Søn/
At Engle siunge met glæde/
Ære i den høyeste Thron/
Ske paa Jorden fred/
Oc Menniskene glæde.
Allerkieriste Herre/
Oss lengdis effter dig saare/
Wi maatte plat fordærffuit
Met all vor gierning bliffue/
Du haffuer oss forhuerffuit
Euig hoss dig at leffue/
Aff Barmhiertighed/
O stor kiærlighed.
Eya Herre Jesu Christ/
Som Menniske vorden est/
Oc fattig vilde fødis/
At ved din ydmyghed
Dieffuelens mact kunde ødis/
Lad denne din godhed/
For dit hellige Naffn/
Komme oss til gaffn.
O sand Menniske oc Gud/
Trøst oss i al vor nød/
Hielp oss ved din naade/
At leffue Christelig/
|17vForny oss til det gode/
Før oss til Himmerig/
At wi kunde saa
Ærens Krone faa.
XV. En gammel Julesang/ Priss oc ære oc dyd
etc.
Priss oc ære oc dyd gantske megit/
summo Iesu Christo pro isto,
den tid Gud saa oss trengde/
dedit auxilium,
wi vaare i nød saa lenge/
tunc misit filium,
hans loff ville wi siunge/
baade met hierte
|18r oc tunge/
canendo dulciter coæqualiter.
Engelen bar oss trøst/ met sin røst/
Verbum dixit Aue suaue,
Maria fuld met Naade/
sit tecum Dominus
All Verden frelste aff vaade/
procul et cominus,
Eua Verdens quinde/
Kunde den naade ey finde/
quam virgo reperit, Deum peperit.
Den som Himmel oc Jord met it ord/
in ortu creauit, portauit
Maria foruden all møde/
in ventris gremio.
De glæddis som før vaar døde/
De vitæ præmio.
Aff sin Faders rige
|18vHand kom/ oc bleff vor lige/
natus de virgine, sine semine.
Ræt i en salig tid/ kom hand hid/
nuncius fidelis, de coelis.
For vor skyld vilde hand lide
Mundi tristitiam,
Hand tog bort sorrig oc quide/
reddens læticiam.
Wi ville hannem der for loffue/
Aff alt det wi formoffue/
pro nostro studio, cum tripudio.
Vel er oss det wi ere skabt/ wfortabt/
in Bethlehem rex gratus, est natus,
Som oss skal frelse oc verne/
ab hostis fraudibus,
Wi loffue hannem saa gierne/
cunctis temporibus.
Haffde hand ey ladet sig føde/
Da haffde wi alle værit døde/
Iam vita claruit, lux apparuit.
Sorrigen er bortuent/ som er kient/
Omnes ergo lætè gaudete.
|19r Maria/ som kallis at være/
impleta gratia,
Hun monne det Foster bære.
Nobis solatia
Alt monne der aff riise/
Wi ville det loffue oc prise/
cunctis temporibus, cum honoribus.
Hun haffuer fød en Søn/ faur oc skøn/
reddens omnem mundum iucundum.
Der glædis all Himmerigs skare/
de partu Dominj,
All Verden er frelst aff fare/
pax datur hominj.
Gud vilde til oss vende/
Sin glæde/ foruden all ende/
post hoc exilium, propter filium.
Alt men wi ere til/ met got skæl/
grati simus Deo, pro eo:
Hand vilde oss dyre kiøbe/
ad vitæ meritum:
Nu maa wi alle vndløbe
Mortis interitum.
|19vHand vilde oss Himmerig giffue/
At wi maa met hannem bliffue/
in regno gloriæ, omni tempore.
XVI. PVER NATVS IN Bethlehem.
Puer natus in Bethlehem,
in Bethlehem,
vnde gaudet Ierusalem,
Haleluia.
Jt barn er fød i Bethlehem/
i Bethlehem/
thi glæder sig Jerusalem/
Haleluia.
Hic iacet in præsepio,
præsepio,
Qui regnat sine termino,
Haleluia.
Hand lagdis i it Krybbe rum/
it krybbe rum/
|20r Vden ende er hans Herredom/
Haleluia.
Cognouit bos et asinus,
asinus,
Quòd puer esset Dominus,
Haleluia.
En Oxe oc Asen der hoss stod/
der hoss stod/
Oc saae der denne Herre oc Gud/
Haleluia.
Reges de Saba veniunt,
veniunt,
Aurum, Thus, Myrrham offerunt,
Hale:
De Konger aff Saba komme der/
komme der/
Offrede Guld røgelse oc Mirrh/
Haleluia.
De matre natus virgine,
virgine,
Sine virilj semine,
Haleluia.
Hand fødis aff en Jomfru sker/
en jomfru sker/
Foruden mand hans fødzel er/
Haleluia.
Sine Serpentis vulnere,
vulnere,
De nostro venit sanguine,
Haleluia.
Vort kiød oc blod hand paa sig tog/
hand paa sig tog/
Wskad aff Dieffuelen bleff hand dog/
Haleluia.
|20vIn carne nobis similis,
similis,
Peccato sed dissimilis,
Haleluia.
J kiød oc blod er hand oss lig/
er hand oss lig/
J synden er hand oss wlig/
Haleluia.
Vt redderet nos homines,
homines,
Deo et sibi similes,
Haleluia.
Der met giør hand oss alle sig lig/
oss all sig lig
Oc før oss saa til Himmerig/
Haleluia.
In hoc natalj gaudio,
gaudio,
Benedicamus Domino,
Haleluia.
For denne samme naadelig tid/
naadelig tid/
Ske Herren loff i euighed.
Haleluia.
Laudetur sancta trinitas,
trinitas,
Deo dicamus gratias,
Haleluia.
Loff priss oc ære i euighed/
i euighed/
Ske den hellige Trefoldighed/
Haleluia.
|21r XVII. En Loffsang om vor Herris Jesu Christi
Fødzel. D. Morten Luther.
Loffuit være du Jesu Christ/
at du Menniske vorden est/
fød aff en Jomfru reen oc klar/
Thi glæder sig alle Engle skar/
Kyrieleis.
Guds euige Faders eniste Søn/
Er fød for oss til stor trældom/
Vor krenckelig natur hand paa sig tog/
Der i klædde sig det euige Gode/
Kyrieleis.
|21vDen som all Verden skal frelse aff nød/
Ligger i det Jomfruelige skød/
Hand er it Barn saa lidet oc kleen/
Som Himmel oc Jord opholder allen/
Kyrieleis.
Det euige Liuss gaar nu her ind/
Som giffuer all Verden it nyt skin/
Som liuser mit om Midnats tid/
At wi kunde kiende vor Fader saa blid/
Kyrieleis.
Gud Faders Søn en Gud aff art/
Jt dødeligt Menniske er vorden snart/
Oc førde oss aff den jammerlige Dal/
Oc giorde oss arffuing i Himmerigs Sal/
Kyrieleis.
Hand er paa Jorden kommen Arm/
At hand vil sig offuer oss forbarme/
Oc oss i Himmelen giøre rige/
Hans hellige Engle at være lige/
Kyrieleis.
Saadant monne hand sine børn tiluende/
Der paa wi nu hans kierlighed kiende/
Thi tacker hannem all Christenhed/
Oc prise dig Gud i euighed/
Kyrieleis.
|22r XVIII. Ver glad du hellige
Christenhed.
Ver glad du hellige Christenhed/
oc prise Guds Barmhiertighed/
got haffuer hand nu beuist dig/
hand er dig god euindelig.
Jt Vnder her paa Jorderig/
Lod hand oss ske saa mildelig/
Den som Gud Faders Vissdom vaar/
Bleff her i mandom obenbar.
Maria moder sker oc reen/
Fødde en Søn foruden meen/
Jngen haffuer før vist eller tenckt/
At Jomfru fødde wforkrenckt.
|22vJt nyt Menniske føddis her/
Den som Guds eniste Søn er/
Hand er giffuen oss til trøst/
Oc haffuer oss alle igenløst.
Aff Adams synd kom oss den nød/
At oss stod faare den euige død/
Oc kom der met i samme stund/
Forbandelse saa mangelund.
Det tog hand bort som nu fød er/
Jesus Christus vor broder kier/
Vor synd oc plict drog hand paa sig/
Vaar pint oc plaget iammerlig.
Helffuede synd oc dødzens krafft/
Som oss haffde før fanget hafft/
Vant hand offuer i sin mandom/
Hans død vaar oss en lægedom.
Dig være priss i euighed/
Gud Faders store Barmhiertighed/
Som det haffde beuiset saa/
Oc vilde Døden nedersla.
|23r XIX. En trøstelig Børnesang/ om det lille
Velsignede barn Jesus/ vddragen aff S. Lucæ
Euangelistis andet Capitel. D. Morten
Luther.
Fra Himmelen høyt komme wi nu her/
en ny Tidind baade god oc kier/
it glad budskab føre wi eder til/
der om mand sige oc siunge vil.
Jt Barn er fød aff Menniskens køn/
Vdaff en Jomfru reen oc skøn/
En liden Søn baade faur oc fin/
Hand vil være lyst oc glæde din.
|23vChristus vor Gud oc Herre er fød/
Hand vil eder fri vdaff all nød/
Hand vil selff være eders Frelsermand/
Oc løse eder aff Syndens baand.
Salighed hand eder giffue vil/
Som Gud Fader beredde eder til/
At i tilsammen i Himmerig/
Skulle leffue met oss euindelig.
Saa giffuer nu vel act der paa/
At i strax hen til Bethlehem gaa/
Der finde i Barnit i krybben lagt/
Som Verden opholder met sin mact.
Saa lader oss glædis i hierte oc sind/
At gaa met Hyrderne til Barnet ind/
Oc see huad Gud oss haffuer beuist/
Vdi sin Søn alsomkierist.
Mit hierte vær glad oc see der hen/
Huad der monne ligge vdi krybben/
Hues Barn er det/ huad heder hand?
Det er Christus baade Gud oc Mand.
O vær velkommen du ædele gest/
Faar Syndernis skyld du kommen est/
J denne Elende her ned til mig/
Aldrig kand ieg fuldtacke dig.
O Herre all Verdens skaber god/
Huad est du kommen met stor armod/
|24r Paa Græss oc Hø ligger du der ned/
Faar Oxe oc Asen i vselhed.
Vaar Verden end dobelt saa viid oc lang
Da vaar hun dig en Seng vel trang/
Oc dig icke verd/ vaar hun end fuld
Met ædele Stene Perler oc Guld.
Din Fløels dyne oc silcke pude/
Det er Græss Hø oc arme klude/
Der i du est køn oc mectig/
Lige som du vaarst i Himmerig.
Det er dig saa behageligt/
Din sandhed at forkynde mig/
All Verdens gods met vold oc mact/
Duer intet for dig/ men er foract.
O min kiere Herre Jesu Christ/
Giør dig en reen Seng i mit bryst/
Oc huile dig i mit hiertis skrin/
At ieg ey glemmer velgierning din.
Der for kand ieg mig altid glæde/
Aff hiertens fryd baade springe oc quæde/
Jeg prise vil din gaffue god/
Met lystig sang aff hiertens rod.
Loffuit være Gud i høyeste thron/
Som haffuer oss skenckt sin eniste Søn/
Der glædis ved al Engleskar/
Oc siunger oss it saligt nyt Aar.
|24vXX. Fra Himmelen kom den Engle Skar
etc. Siungis met de noder/ som/ Fra Himmelen
høyt/ siungis met. D. Morten Luther.
FRa Himmelen kom den Engle skar/
For Hyrderne siuntis obenbar/
De sagde til dem/ it Barn vel skønt
J Krybben ligger/ det er Guds Søn.
J Bethlehem i Dauids stad/
Som Micheas haffuer der om spaad/
Hand er den Herre Jesus Christ/
Hand er eders Frelsermand foruist.
Thi skulle i alle glade være/
At Gud met eder it vorden er/
Hand er nu fød eders Kiød oc Blod/
Eders broder er det euige gode.
Huad kand eder skade synd eller død/
Gud er met eder i all eders nød/
Lad storme Dieffuelen oc Helffuedis mact/
Guds Søn met eder vilde giøre pact.
Hand vil oc kand eder icke forlade/
Paa hannem troer det skal eder bade/
|25rDer vil eder friste mangen mand/
Trotz den der det icke lade kand.
J bliffuer dog wskad met ære/
J ere nu Guds Søns slecting kiære/
Thi tacker Gud aff hiertens grund/
Taalmodig trøstig alle stund.
XXI. O Jesu Christ som Mandom tog.
O Jesu Christ som Mandom tog/
i rene Jomfru liffue/
Stor kierlighed dig der til drog/
vort haab saa vilde du bliffue/
Du saast vor Synd oc store nød/
at oss stod for den
|25veuige død/
Helffuede stod oss aabit.
Det lodst du da forbarme dig/
Kunde det ey lenger lide/
At Dieffuelen tog oss saa met sig/
Der for da vilde du stride/
Gaffst dig saa her i Verden ned/
Oc giorde oss en euig Fred/
Alt met din død oc pine.
Ocsaa sagde du oss det til/
At wi skulle haffue Troen/
Thi du est baade god oc mild/
Oc vilt oss alle skone/
Om wi sette vor Tro der paa/
At det skal met oss være saa/
Som du oss siger faare.
Du est vorden vor broder kiær/
Oss til stor priss oc ære/
Oc altid vilt oss være nær/
Huad kand mand mere begære?
Er det oss icke it stort mon/
Vor broder er Guds eniste Søn/
Huo kand oss nu fordærffue?
Priss være dig euindelig/
|26rSom oss den naade beuiste/
At wi ere Guds børn met dig/
O kiære Broder Christe/
Saa maa nu huer mand være glad/
Oc tacke Gud i allen stat/
Hand er vor kiære Fader.
|27r XXIII. Den Hymne/ Hostis Herodes etc. D. Morten Luther.
Herodes hui frycter du saa saare/
at Christ den Herre oss fødder vaar?
hand søger ey dødelig Kongerige/
Som giffuer oss sit Himmerig.
Den Stierne som de Vise mend saa/
Lærde dem til det rette Liuss at gaa/
Met Gaffuer tre beuiste de dere/
Det barn Gud Mennisk oc Kong at være.
Den Himmelske Gud vor Frelser god/
|27vLod sig oc Døbe i Jordans flod/
At hand som Syndet ingelunde/
Vore Synder der met affto kunde.
En vnderlig gierning ocsaa skede/
J Bryllup stode sex stenkar rede/
Aff Vandit fulde/ det Christ til vin
Omuende ved Ord oc Guddom sin.
Loff ære oc tack ske dig Guds søn/
Som føddis aff en Jomfru skøn/
Gud Fader oc den hellig Aand/
Ske loff oc priss i alle land.
XXIIII. Alle Christne fryde sig nu.
Denne Sang maa oc siungis paa vor Frue dag/ Purificationis et Visitationis.
Alle Christne fryde sig nu/
oc glædis
|28r denne tid/
At Gud Faders enbaarne søn/
til dem er kommen hid/
glæde oc fred kom her ned/
ved en Søn aff Jomfru skøn/
oss til fromme monne hand komme aff Gud.
Engle skare glædis oc nu/
Som i Lucten fare/
For din Christi Mandoms ære/
Hoss hannem monne de være.
Fred oc glæde de betede
Heder alle dine vdualde/
Som du der til aff gunst vilde kalde.
Patriarcher oc Propheter/
Lang tid haffue begærit/
At din kiære Søn vor Herre/
Snart vilde komme her ned/
At fuldkomme talen din/
Som du sende dem i sind/
Der oc saae det Gud loffuede glæde.
|28vJohannes endnu wfødder/
Glæddis i sin Moders liff/
At din kiære Søn vor Herre/
Kom til oss saa ydmyg/
O stor glæde oc stor trøst/
Faa de Christne i all brøst/
Naar de høre met deris Ørne dine bud.
Huilcken glæde Gud betede/
Dig O gode Elizabeth/
Ved din byrde/ der du hørde
Huad Gud haffde før forseet/
Lige ocsaa Simeon/
Der hand til Guds Tempel kom/
Glædde hand sig/ oc den tid der ved sagde.
Lad nu mig din suend O Herre
Effter dit Ord fare i fred.
Fordi mine øyen haffue
Nu seet din salighed/
Som for alle Menniske
Er bered/ ved dig Christe/
Hedenske Folckis liuss oc Jsraels ære.
Anna ocsaa Prophetissa/
Phanuelis Daatter/
Glædde sig ved dig O Christe/
At du oss est fødder/
Oc kundgiorde alle dem
|29rSom dig forbide huer oc en/
Du som ene varst den rene Guddoms sæd.
O Gud i den høyeste Throne/
Loff være dig oc ære/
For atskillig gunst oc naade/
Som du oss før tilsagde/
Ved din tale ved dit Ord/
Som du sende oss ned til Jord/
At husuale dine rette Vdualde met.
![[3r]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/061.jpg){kind=link}
