[364r]
VII. Om Opstandelsen/ oc det euige liff etc.
I. Corinth:
XV.
Sancte Pouel sine Corinther/
vnderuiste i den rette Lære/
Men strax effter hand
|364v drog der fra/
begyntis mange Secter da.
Der stode op de Predicker ny/
Met falsk Lære i Corinther by:
Blant andet sagde de/ at være
Jntet Liff effter Døden meer.
At wi døer bort som Faar oc Fæ/
Jngen Opstandelse trode de.
Der Sancte Pouel saadant fornam/
Stor sorg den gode mand bekam.
Jt breff hand screff/ oc end vel skarpt/
Straffede saadan Lærer hart:
Oc fremdrog Lærdom klar oc reen
Om opstandelsen/ vden meen.
Lærde aff Scrifften/ At Jesus Christ
Den første fra døde opstod vist:
Beuiste der met/ at wi tillige
Skulle opstaa til det euig Rige.
Ellers vaar troens Lærdom wklar/
Om Christus ey opstanden vaar:
De som i Christo soffuede hen
|365rVaare alle fortabte/ huer oc en.
Synden haffde offuer oss halss oc haand/
Om Christus ey opstod forsandt:
Døden oc offuer oss all sin mact
Haffde met stor priss/ oc sin krafft.
Thi lige som Døden ved en Mand
Offuer alt Kiød fick offuerhaand:
Saa kommer igen ret Liffsens mact/
Aff Christi Opstandelsis krafft.
Derfor skulle wi som Jesus Christ
Fra de døde opstaa/ det er vist:
Huer i sit skickelse Christo nest/
Som hand det selff begynte best.
Haabede wi ey Opstandelsen fast/
Hui skulle wi met stor møye oc hast
Oss i stor sorrig oc nød her giffue/
Skulle wi her effter ey leffue?
Lige som det deilige Huædekorn
Saais vdi Ageren/ oc tilforn
Bortdøer oc raadner/ dog opgaar
Lystigt/ oc groer det samme Aar.
Saa det jordiske Krop i sin graff
Raadner/ oc bliffuer til Aske oc støff:
Dog voxer der aff it Legem saa klar/
Som met Gud leffuer blant Engle skar.
Naar det som vaar naturligt Kiød/
|365vJ graffuen raadnis effter sin Død:
Jt Aandeligt Legeme det opstaar/
Som euiglig i Guds Huss boer.
Huad her hensaais i dødelighed/
Det skal opstaa i herlighed:
Huad her begraffuis vden mact/
Det gaar her frem met veldig krafft.
Som wi ere dødelig alle/ oc here
Den Jordiskis Adams Billede bære:
Den Himmelskis Billede wi oc faa/
Den euig monne oss alle tilstaa.
Vort syndige Kiød oc Blod ey kand
Arffue Guds Rige/ vort Fæderneland:
Thi maa bort raadne hud oc haar/
At det kand vorde nyt oc klart.
Wi skulle dog ey bortdøe alle/
Men naar Basunen liude skal/
Foruendis i it øyeblick.
Der til huert Menniske sig beskicke/
Oc giffue god act paa den tid/
J haab oc taalmodighed met flid:
At naar da tilkomme skal Guds Søn/
Hand vente kand met glæde sin løn.
Om Verden end her giør oss tuang/
Saa er dog drøffuelsens tid ey lang:
Det tilkommende er derfor vor trøst/
|366rDer til hielp oss Herre Jesu Christ.
Da skal Herren aff sine Vdualde
Afftørre all graad/ som hand før talde:
All sorrig oc quide dem vist forgaar/
Da indgaar det rette Fryde Aar.
O Gud hielp vor suaghed oc nød/
At wi gennem angist sorrig oc død
Met trengsel gennem den sneffre Port/
Til liffuit hoss dig vandre bort:
J dit Rige i all euighed
Dig skue/ O hellig Trefoldighed/
Met all den gantske Himmelske Hær/
Dig siunge stedse loff/ priss oc ære.
![[364r]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/781.jpg){kind=link}
