Hans Thomissøn: Den danske Psalmebog

[366r]

VIII. Naar Tegn ere skeed i Maane oc Soel/ Siungis lige som/ Synden giør Mennisken blind oc lam/

* Denne sang er tagen aff den Bog som Her Michel sogne prest i Odensee til S. Albani kircke/ screff om Jomfru Marie Psaltere/ til Dronning Kirstine/ Aar etc. 1496.

NAar tegn ere skeed i Maane oc Soel /
Da setter vor Herre sin Domstoel/
Oss vil hand for sig kalde.
Folcket raaber da met sin tale/
|366vTil Bierge oc Jord oc dybe Dale/
J skulle nu paa oss falde.
Her stunder nu til den ynckelig tid/
Før Dommeren hand vil komme hid/
Oc dømme oss alle tillige:
Wi skulle hannem met vore øyen see/
Somme da græde/ oc somme lee/
Hannem kunde wi ey vnduige.
Thi skalt du mercke som screffuit staar/
At stor nød offuer Verden gaar/
Før Gud vil Mennisken dømme:
Met tuang som sees paa Himmel oc Jord/
Som Gud sagde met sine egne Ord/
Det maa ey gange aff glemme.
Mangfoldig tegen skal skee saa sterck/
At Menniskens hierter fulde aff verck
Maa græde blodige taare:
For nød wi skulle paa Jorden see/
Som Gud wil oss da alle tee/
Før hand vil komme obenbare.
Guds Engel raaber siden i Sønder oc Nør/
J Øster oc Vester/ som hand vel tør:
Stander op nu alle Døde/
Denne liud hører nu all Verden omkring/
Gud vil nu side sit Retterting/
J skulle nu for hannem møde.
|367rSaa stande strax op de døde Been/
J dem giffuis Sielen da igien/
De ere da baade tilhobe:
Huo da leffue/ i it øyeblick
Foruendis snart til en anden skick:
Om Himmerig Alle da raabe.
Guds Søn kommer siden met mact oc vold /
At dømme Menniske mangefold/
For hannem kand ingen vige:
De Gode kalder hand til glæde oc fryd/
De Onde dømmer hand for deris wdyd/
( Matth: 25.Hand sider i Menniske lige.
J gode som haffue min villie giord/
Kommer hid til mig/ oc hører mine Ord/
Stander her paa høyre haande:
J haffue husualet min hunger oc tørst/
Thi bør mig eder at løne først/
Mig løste i tit aff vaande.
Den tid ieg laa i fraast oc kuld/
Da kiøbte i klæder for sølff oc guld/
Paa mig monne i dem brede:
Der ieg foer vild/ toge i mig ind/
Som i her staa baade Mand oc Quind/
J skulle nu fly min vrede.
Huor tit ieg taalde sorrig oc nød/
Det gick eder hart til eders Død/
|367vMig søgte i met det beste:
J siugeseng som ieg leed tuang/
Tyckte eder ey veyen være lang/
Jeg fick det i kunde leste.
Der ieg vaar fangen/ foruden meen
Aff stock oc jern løste i mine Been/
Døder fulde i mig til graffue.
J som aff Troen mig gaat haffue giort/
Heller det haffuer værit lidet eller stort/
Mit venskab skulle i haffue.
Gaar ind vdi min Faders Rige/
Som i her staa hoss mig tillige/
Oc loffuer Gud for sin naade:
J skulle indgaa i glæde oc fryd/
For i teede mig eders store dyd/
Oc frelsis vdaff alskens vaade.
Aff glæde oc fryd som i skulle haffue/
Tusind Aar tyckes eder være en dag/
Met mig i Himmerige:
J haffue giffuit mig baade øl oc mad/
Met ordene giort mig offte glad/
Vdi fattige Menniskers lige.
Da suare de Gode paa høyre haande/
Naar frelste wi dig aff hungers vaande/
Eller giorde dig nogit til gode?
Huad i fattige Mennisker haffue giort/
|368rDet giorde i mig/ lidet eller stort/
Oc hederlig met mig stode.
J Onde ganger hid paa venstre haand/
Som ere bundne met Syndsens baand/
Det skal eder gange til meene:
J vilde mig ingen miskundhed giøre/
Den Fattigis raab vilde i ey høre/
Eders gods vilde i haffue ene.
Min tørst vilde i ey slycke met Vand/
Som i her staa/ huercken Quinde eller Mand
Mig hørde i offte græde:
Jeg vaar baade fattig hungrig oc kold/
Mig vilde i aldrig være huld/
Mine Føder vilde i ey væde.
J saae min Krop hand røstes oc skalff/
En palt vilde i ey giffue mig halff/
Paa gaden maatte ieg ligge:
J stock oc iern oc siugeseng
Sende i mig aldrig eders minste Dreng:
Jeg kunde det ey aff eder tigge/
At i min Krop vilde følge til Jord/
J saade all quer offuer eders Bord/
Det haffuer ieg eder at vide:
Derfor skulle i nu gaa en gang
Som i faar baade nød oc tuang/
Effter naade tør i ey bide.
|368vDen euige Jld skulle i nu faa
Met grumme Dieffle/ som her nu staa/
Forbandede skulle i vorde:
Jeg vil eder met Retuisheden slaa/
Fordømde skulle i heden gaa/
For Synden som i giøre torde.
Gaar i nu heden met sorrig oc graad/
For i holte mig for spot oc had/
Det maa nu endelig være:
Met glæde skulle i mig aldrig see/
Til helffuedis Jld oc euig vee
Gaar nu bort i som staa here.
HVad glæde faa de met Gud skulle være
Som indledis da i Himmerigs ære?
Det kand ret ingen tencke.
Huad sorg/ huad nød/ huad hiertens quide
Faa de som Diefflene skulle slide/
Oc bindis i helffuedis Lencke?

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.