I. Huad det er/ oc huo det haffuer optenckt.

MEton Atheniensis/ ved den 87. Olympiad: det er/ ved det 426. Aar for Christi fødzel/ Befant at saa snart som 19. Aar ere forløbne/ Da skeer huer ny Maane paa halffanden time nær paa samme tid/ som det skede 19. Aar tilforne/ saa at de komme icke vden en Dag snarere/ om 318. Aar. Derfor opscreff hand it stort Aar/ som indeholder 19. vore almindelige Aar/ huilcket store Aar hand effter Maanens lob beregnede/ saa at der |b 1viblant samme 19. Aar/ findis 7. Aar/ som haffue huer 13. Maaneskiffte. Oc de andre 12. Aar/ haffue huer 12. Maaneskiffte/ saa at der ere i samme Metonis store Aar/ 235. Lunationes/ det er/ 235. Maaneskiffte.

☙ Dette Aar kaldis Enneadecateris/ Decaenneateris/ Cyclus Decemnouenalis/ Cyclus lunaris etc. Oc effterdi Julius Cæsar indscreff denne nittan Aars Circkel i sit Aars Calendario met forgylte Bogstaffue/ da bleff den kaldit/ Aureus numerus/ det er/ Gyldentallit.

☙ Beda scriffuer (lib: de natura rerum et temporum ratione/ Cap. 46.) At Dionysius Exiguus/ Abbas Romanus/ indscreff først vdi Keisers Justiniani tid dette Gyldental fliteligen i de Christnes Calendarijs/ i det Aar effter Christi fødzel/ 532. Huilckit Aar vaar det første Aar vdi den 19. Aars Circkel/ oc sigis derfor/ at det Aars Gyldental vaar 1. Det Aar effter Christi fødzel 533. vaar Circkelens andit Aar/ huess Gyldental vaar 2. Oc falt da den Fuldmaane som de regnit Paaske effter/ lige paa den 25. dag Martij.

☙ Oc vilde samme Dionysius icke tællie Aarene met Gyldentallit fra Keisers Diocletiani tid/ som de Gredske besynderlige tilforne pleiede at giøre. Men paa det at hand den Wgudelige Tyrans naffn kunde vdslette aff de Christnis Krønicker oc Aartal/ begynte hand obenbarlig at tællie oc scriffue Aarene/ ab incarnatione Domini/ det er/ fra Christi Mandoms anammelse.

☙ De gamle Calendaria/ som haffue det Gyldental 3. paa Januarij første dag/ indeholde Gyldentallit/ set ieffne hoss Dagene om Aarit effter som samme Dionysius Abbas dem indtegnit haffuer/ oc giffue tilkiende at i det tredie Aar vdi denne 19. Aars Circkel/ vaar da ny Maane paa Nyt Aars dag/ huilckit oc nogit nær skede vdi Keiser Augusti tid.

|b 2r☙ Oc er Gyldentallit saa indscreffuit/ at det mindste er 1. det største er 19. Oc er det ene Tal altid det niende fra det andit/ saa at der leggis 8. til huert/ oc der aff kommer det nestfølgende tal. Som/

3. 11. 19. 8. 16. 5. 13. 2. 10. 18. 7. 15. 4. 12. 1. 9. 17. 6. 14.

* Och saa begyndis det samme tal igen. 3. 11. 19. etc.

☙ Men i disse 1037. Aar forskiuder det sig saa/ at huer ny Maane kommer icke paa den dag/ som det Aars Gyldental staar effter Dionysij Regel indscreffuit/ Men paa den fierde dag tilforne/ oc end stundem paa den femte dag tilforne. Thi det er troligt/ at forscreffne Dionysius Abbas/ som fick aff de Vise oc Gudfryctige mend vdi Alexandria Gyldentallit/ huilckit hand indscreff i de Christnis Calendario/ haffuer mesten delen ladit staa Gyldentallit/ oc det samme indscreffuit vdi Calendario/ lige som de Vise mend vdi Alexandria/ 200. Aar for hannem det optenckte/ oc begynte paa det Aar effter Christi fødzel 323. til at finde der aff aarligen Paaskehøytid/ effter som det strax der effter bleff in Concilio Niceno aff 318. Bisper stadfest oc endrecteligen besluttet. Jtem/ er ocsaa troligt/ at samme Dionysius/ som vaar i Rom/ loed ocsaa nogit staa aff Gyldentallit / lige som Julius Cæsar oc effter de Alexandriner vnderuisning / 573. Aar for hannem/ loed det i de Romeris Calendario indscriffue.

☙ Derfor haffue wi opflyt Gyldentallit/ 4. dage oc stundem 5. dage frem bedre/ end det i de gamle Calendarijs Dionysiacis stod tilforne: Oc set 8. paa den anden dag Januarij/ som stod tilforne paa den 6. dag Januarij.

|b 2vII. Huorledis huert Aars Gyldental findis kand.

☙ J denne Taffle kant du finde Gyldentallit saaledis. Begynt at tellie paa det Aar effter Christi fødzel 1558. oc tæl fremdelis/ indtil du kommer til det Aar som du begærer at vide Gyldentallit paa/ oc huad Tal der findis/ det er samme Aars Gyldental. Oc naar dette forscreffne Tal oc 19. Aar haffuer ende/ da begynt at tellie paa det første igen/ och saa alt frem at/ som her effter følger. 1577. 1578 etc.

En Taffle paa 38. Aars Gyldental.

|b 3rEn Anden maade at finde huert Aars Gyldental.

SChriff for dig huilcket Aar effter Christi fødzel som du vilt vide Gyldentallit paa/ oc leg it der til (thi at Christus bleff fød i denne Circkels første Aar/ paa den 25. dag Decembris/ der det vaar Solhuerre oc Maaneskiffte/ som de Lærde meene/ oc sige at det første Aar effter Christi fødzel falt paa det andet Aar vdi Enneadecateride) Deel den Summa siden ved 19. Det tal der aff kommer/ betegner huor mange saadanne store Metonis Aar der ere forløbne fra Christi fødzel. Men det tal som effter deelingen offuerbliffuer/ er Gyldentallit. Der som intet effter deelingen offuerbliffuer/ Da er samme Aars Gyldental 19. oc er dette det siste Aar i samme Cyclo.

☙ Exempel. Jeg vil vide Gyldentallit til det Aar effter Christi fødzel 1588. Thi legger ieg it der til/ saa haffuer ieg 1589. Dem deeler ieg ved 19. Oc faar ieg der aff 83. som lærer mig at der ere saa mange Cycli decemnouenales forløben fra Christi fødzel/ oc bliffuer der til offuers effter deelingen 12. som ere det Aars Gyldental.

☙ Jt andet Exempel. Jeg vil vide Gyldentallit til det Aar 1576. Thi legger ieg 1. der til. Saa haffuer ieg 1577. Naar ieg deeler dem ved 19. som findis der vdi 83. gange etc. Da bliffuer der intet til offuers/ oc derfor tager ieg den gantske Circkel 19. som er det Aars Gyldental.

III. For huad orsag det røde oc sorte Gyldental staar i Calendario.

DEt røde Gyldental lærer oss at vide naar wi faa ny Maane. Thi det er saaledis indscreffuit/ at wi kunde mercke/ at vdi det første Aar aff dette 19. Aars Circkel/ haffue |b 3vwi ny Maane paa alle de dage/ huorsom det Gyldental 1. ieffne hoss staar. Vdi denne Cycli andit Aar/ haffue wi ny Maane/ paa alle de dage huor som det Gyldental/ 2. staar: Och saa fremdelis.

☙ Derfor/ naar wi vide huilckit Aar wi ere vdi/ aff dette Metonis store Aar/ det er/ huilckit der er det neruærende Aars Gyldental/ da kunde wi vide/ at paa huilcken dag vdi huert Maanet samme Aars Gyldental staar/ ieffn sides hoss i bredden paa Calendario/ paa den samme dag faa wi ny Maane.

☙ Exempel. Det Aar effter Christi fødzel/ 1588. er Gyldentallit 12. Det finder ieg paa den 17. dag Januarij i samme Aar. Thi siger ieg/ at wi samme dag faa ny Maane/ oc siden i huert Maanet paa den dag som samme Aars Gyldental 12. findis. Oc huer femtende dag effter Nyet haffue wi FuldMaane.

☙ Merck/ at naar den ny Maane begyndis vdi en oc endis vdi en anden aff vore mensibus Politicis/ det er/ disse almindelige Maaneder/ som staa her vdi Calendario/ da skal den Maane (mensis lunaris) haffue sit naffn aff den vor Maanet hun endis vdi.

☙ Exempel. J det Aar effter Christi fødzel/ 1581. faa wi ny Maanen paa den 3. dag Februarij/ oc kaldis den Maanet dog Martius/ fordi den endis vdi Martio. Disligest den Maane som er begynt samme Aar vdi Januario/ oc endis tredie dag Februarij/ kaldis icke Januarius/ Men Februarius.

☙ Siu gange/ det er 7. Aar vdi huer Cyclo Decemnouenali/ kommer det Aars første ny/ inden den 12. dag Januarij/ oc er der i huert aff samme 7. Aar 13. Maaneder eller Maaneskiffte/ Huilckit skeer vdi det andet/ femte/ ottende/ tiende/ trettende/ sextende oc attende Aar/ vdi huer 19. Aars Cir|b 4rckel. Det er/ naar Aarsens Gyldental er/ enten

2. 5. 8. 10. 13. 16. eller 18.

oc huilcken Maane som begyndis oc endis inde vdi en Maanet i vort Calendario/ Den skal regnis for denne trettande oc offuerlobs Maanet/ oc faar icke naffn aff noget Maanet/ men kaldis slet/ Embolismalis mensis, det er/ Skudmaanit. Oc det Aar som haffuer saa 13. Maaneskiffte/ kaldis/ Annus Embolismalis, seu, intercalaris.

☙ Exempel. J dette neste Aar/ 1570. er Gyldentallit 13. der aff paamindis ieg strax/ at wi faa 13. Lunationes/ det er/ Ny maanet/ i dette Aar. Oc effterdi der begyndis oc optendis en Ny Maane/ den 1. dag Augusti/ som icke strecker sig hen til den effterfølgendis Septemb. Men endis i samme Augusto. Da siger ieg at denne Maanet kaldis Embolismalis mensis. Men den som endis paa den første dag Augusti/ kaldis Augustus. Oc den som begyndis paa den 30. dag Augusti/ kaldis September. Her om paamindis ieg oc/ naar ieg acter at dette Gyldental 13. staar tøsser vdi Augusto. Oc saaledis om de andre. Thi saadan en Maanet findis i det Aar/ 1573. vdi Maio. Jtem i det Aar/ 1575. vdi Decembri. Jtem/ i det Aar/ 1578. vdi Septembri. Jtem/ i det Aar/ 1581. vdi Maio. Jtem/ i det Aar/ 1584. vdi Martio. Jtem/ i det Aar 1586. vdi Octobrj etc.

DJsse Gyldental (saa vel som Solens indgang i Tegnene) ere saaledis indset/ at huer dags begyndelse skal/ effter den Astronomiske viss oc vane/ være om høy Middag/ oc vare saa 24. timer/ indtil anden Dagen om Middag/ som wi almindelige tale.

☙ Kand dette icke heller saa nøye her met findis/ som det staar vdi rette Ephimeridibus oc Almanach flittelig Calculerit oc vdregnit.

|b 4v☙ Det sorte Gyldental er nytteligt til at finde huert Aars Paaskehøytid oc Andre rørlige Fester. vt infra.

Huor lenge Maanen skin om Natten.

|b 5r☙ J denne Taffle/ seer du paa den ene side/ huor gammel Maanen er: Det er/ huor mange dage der ere forløbne fra Maaneskifftet/ oc det kant du lettelige tellie i Calendario fra Gyldentallit oc nyet til den dag du taler om. Paa den anden side seer du timerne oc minuterne/ huor lenge Maanen skinner effter sit alders vilkaar.

Om det er Ny eller næde.

NAar du seer Maanen som er icke fuld / vende sine Hiørner mod østen/ oc skinne om afftenen effter Solens nedgang/ da er den Ny oc voxer til. Men naar du seer Maanen vende sine Hiørner mod Vesten/ oc gaa op oc skinne om Morgenen for Solens opgang/ da er det Næden/ oc Maanen er i affald.

Om Søndags Bogstaffue.

CYclus Solaris, det er/ Solens Circkel/ kaldis 28. Aars tid/ i huilcke all den atskillighed/ som kommer aff Søndags bogstaffuer/ Skud Aar oc offuerløbs dage/ endis: oc siden begyndis paa Ny igen. Der aff haffuer denne Circkel sit naffn/ fordi den handler om Søndag eller Solens dag: oc icke der aff/ lige som Solen paa saa lang tid skulle fuldkomme sit egit lob vdi Zodiaco.

☙ Søndag kaldis vdi Sancte Hansis Obenbaring/ κυριακὴ ἡμέρα, det er/ Herrens dag. Thi at paa denne første dag om Vgen/ haffuer Gud giort sine største oc Vnderligste gierninger. 1. Paa denne dag / begynte Gud at skabe ved sin Søn Himmel oc Jord oc alle Creatur/ saa at denne dag er all Verdsens begyndelse. 2. Paa denne dag/ opstod vor Herre Jesus Christus fra de døde/ oc beuiste sig at haffue vdret oc fuldgiort/ det hand haffde sig faa|b 5vretagit/ at hand haffde borttagit Synden/ oc er retfærdig/ oc haffuer retfærdighed nock at vddeele/ At hand haffuer offueruundit døden/ Dieffuelen oc helffuede etc. Til disse velgierningers euig hukommelse/ vilde de hellige Apostler/ at Christne/ effterdi de icke ere forplictet at holde Jødiske Sabbather oc Ceremonier etc. skulle holde denne dag hellig.

☙ De 7. Bogstaffue A. B. C. D. E. F. G som staa 52. gange her vdi Calendario igentagit/ saa at huer bogstaff staar hoss sin dag/ kaldis Søndags Bogstaffue. Thi at i huert Aar/ da betegner en eller 2. aff dem/ huilcken dag der er det Aar Søndag.

☙ Men at Søndags bogstaffue † bogstaffue ] bostaffue orig. omskifftis oc forskiuder sig huert Aar/ det skeer for tuenne Orsager skyld.

☙ Den ene Orsag er/ at naar wi tage vore Almindelige Aars dage/ som ere 365. oc deele dem ved 7. da befinde wi at det Aar haffuer 52. Vger/ oc 1. dag. Derfor naar huer Vgis bogstaffuer/ A. B. C. D. E. F. G. tællis igennem det gantske Calendario/ da bliffuer der en dag staaendis til offuer/ oc derfor staar den bogstaff A. baade paa den første oc siste dag om Aarit i vort Calendario Romano. Oc der aff kommer det/ at Søndags bogstaffuer tællis hoss Solens Circkel til bage. A. G. F. E. D. C. B. A. saa at nest effter A. bliffuer G. Søndags Bogstaff/ nest effter G. bliffuer F. etc.

☙ Den anden Orsag til Søndags bogstaffs omskifftelse er Skud Aarit. Thi at Julij Cæsaris Aar (som rettis mesten effter Solens eget laab igennem de 12. Himmeltegen) er 365. dage oc 6. timer lang. Huilcke 6. timer giøre huert fierde Aar 1. dag/ som indsettis hoss den 24. dag Februarij / saa at den bogstaff F. Da tagis tøsser. Dog saa/ at alle de andre effterfølgende dage oc Fester/ alligeuel beholde deris gamle almindelig Bogstaff|b 6rue. Oc der aff omskifftis ocsaa da Søndags bogstaffuene. Oc da haffuer Februarius 29. dage / oc det Aar haffuer 366. dage.

☙ Vaar icke Skud Aarit/ da haffde den omskifftelse met Søndags Bogstaffue ende/ saa snart som 7. Aar vaare forløbne/ oc begyntis da strax igen. Men nu for Skud Aarnis skyld/ kand denne atskillighed icke endis aldelis / førend 4. gange 7. Aar/ det er 28. Aar ere forløbne.

☙ Men effterdi det er læt/ at finde Søndags Bogstaffue/ naar wi haffue Solens Circkel/ da ville wi først lære den at opsøge.

Om Solens Circkel at finde.

SCriff for dig huilckit Aar effter Christi fødzel/ som du vilt vide Solens Circkel paa/ oc leg der til 9. (Thi at Christus bleff fød i Solens Circkels niende Aar/ saa at det første Aar effter Christi fødzel/ sigis at falde paa det tiende Cycli Solaris Aar) deel den Summa siden ved 28. Det tal der aff kommer/ betegner huor mange saadanne Cycli Solares der ere forløbne fra Christi fødzel. Men det tal som effter Deelingen offuerbliffuer/ er Solens Circkel. Der som intet effter Deelingen offuerbliffuer/ da er 28. i det Aar Solens Circkel / oc er dette det siste Aar vdi samme Circkel.

☙ Exempel. Jeg vil vide Solens Circkel til det Aar effter Christi fødzel/ 1576. Thi legger ieg der til 9. Saa haffuer ieg/ 1585. Det deeler ieg ved 28. Oc faar ieg der aff 56. Som lærer mig/ at der ere saa mange gantske Cycli Solares forløbne fra Christi fødzel. Oc bliffuer der til offuer Deelingen 17. Som er i dette Aar 1576. Solens Circkel.

☙ Jt andit Exempel. Jeg vil vide Solens |b 6v Circkel/ til det Aar effter Christi fødzel 1587. Thi legger ieg der til 9. Saa haffuer ieg 1596. Naar ieg deeler dem ved 28. (som findis der vdi 57. gange) Da bliffuer der intet til offuers/ oc derfor tager ieg den gantske Circkel 28. som er i dette Aar 1587. Solens Circkel.

Om Søndags Bogstaffue at finde.

☙ Naar disse 28. Aar ere forløbne/ saa skalt du begynde øffuerst at tellie paa ny igen. Oc der som 1560. staar/ skalt du sette oc tellie/ 1588. etc. och saa fremdelis saa lenge som Verden staar.

|b 7rNaar du haffuer fundit Solens Circkel/ Da søg i denne forscreffne taffle/ der finder du Søndags bogstaffuen ieffne hoss paa den høyre side. Staar der ekon en Bogstaff/ da er det Annus communis: det er / it almindeligt Aar. Men staar der 2. bogstaffue/ Da er det/ Annus bissextilis: det er/ Skud Aar: Oc den første Søndags Bogstaff brugis indtil den Søndag/ som er nest Sanct Matthiæ dag. Den anden Søndags bogstaff brugis siden det gantske Aar omkring.

☙ Merck ocsaa/ at naar A. er Søndags bogstaff/ da skal den indsettis paa den første dag Januarij. Saa oc B. paa den anden dag Januarij. C. paa den tredie. D. paa den fierde. E. paa den femte. F. paa den siette. Saa oc naar G. er Søndags Bogstaff/ Da skal den indsettis paa den siuende dag Januarij/ oc siden skal tællies ret frem / det gantske Aar igennem.

☙ Exempel. Jeg vil vide Søndags bogstaffuen til det Aar effter Christi fødzel 1587. Oc effter at ieg veed/ at 28. er vdi det Aar Solens Circkel/ da opsøger ieg disse 28. i denne Taffle/ oc finder ieg paa den høyre side der ieffne hoss/ den bogstaff A. som i det Aar 1587. er Søndags bogstaff.

☙ Jt andit Exempel. Jeg vil vide Søndags bogstaffuen til det Aar effter Christi fødzel 1576. Oc effter ieg veed/ at 17. er vdi det Aar Solens Circkel: Da opsøger ieg disse 17. i denne Taffle/ oc findis paa den høyre side der ieffne hoss disse tuenne bogstaffue A. G. som ere Søndags bogstaffuer i dette Aar 1576. Oc seer ieg paa disse 2. bogstaffuer at det Aar 1576. er it Skud Aar/ oc bruger ieg A. til Søndags Bogstaff/ indtil S. Matthiæ dag. Siden brugis G. til Søndags Bogstaff Aarit igennem.

|b 7vVilt du vide om det er SkudAar eller ey.

SChriff det Aar for dig som du begærer at vide om det er Skud Aar eller ey/ oc deel det met 4. bliffuer der intet til offuers effter Deelingen/ da er samme Aar Skudaar. Bliffuer der 1. til offuers/ da er det Aar det første Aar effter Skud Aarit. Bliffuer der 2. til offuers/ da er det Aar det andit Aar effter Skudaarit. Bliffuer der 3. til offuers/ da er det Aar det tredie Aar effter Skud Aarit. Thi at det første Aar effter Christi fødzel/ falt paa det første Aar effter Skud Aarit/ huilckit tilleggis den Søndags bogstaff B.

Om Paaskedag.

VJlt du vide/ paa huilcken dag Paaskedag kommer vdi nogit Aar/ da skalt du først vide samme Aars Gyldental/ oc Søndags bogstaffue. Der nest see til det sorte Gyldental/ som staar vdi Calendario yderst optegnit/ paa den høyre side vdi Martio oc Aprili (som ere vore Paaskemaaneder) fra den 21. dag Martij/ indtil den 18. dag Aprilis. Oc leed der iblant indtil du finder samme Aars Gyldental. Leed saa imod den venstre side nest neden faare/ indtil du finder samme Aars Søndags Bogstaff. Oc huilcken dag i Maaneden den findis paa/ den er samme Aars Paaskedag.

☙ Er det Skud Aaar/ da skalt du bruge den siste Søndags Bogstaff til Paaskedag at finde.

☙ Falder Gyldentallit lige paa en Søndag/ Da falder Paaskedag neste Søndag der effter.

☙ Denne Paaske Circkel indeholder 35. dage/ paa huilcke Paaskedag komme kand/ iblant huilcke den |b 8rallerførste Paaskedag er den 22. dag Martij/ men den allersiste Paaskedag er den 25. dag Aprilis.

☙ Exempel. Jeg vil vide/ naar wi faa Paaske dag/ i det Aar effter Christi fødzel 1573. Naar Gyldentallit er 16. oc Søndags Bogstaff D. Oc effterdi ieg finder iblant det sorte Gyldental/ samme Aars Gyldental/ som er 16. paa den 21. dag Martij. Oc Søndags Bogstaff D. staar der strax allernest nedenfor: Da siger ieg/ at Paaskedag kommer i det Aar etc. 1573. paa den 22. dag Martij/ effter som det almindeligen nu holdis i Christendommit. Oc falder der ingen Paaskedag førre i nogit Aar.

☙ Jt andit Exempel. Jeg vil vide/ naar Paaskedag vaar i det Aar effter Christi fødzel 1546. Hues Gyldental vaar 8. oc Søndags Bogstaff C. Oc effterdi ieg finder iblant det sorte Gyldental/ samme Aars Gyldental/ som vaar 8. paa den 18. dag Aprilis/ oc det Aars Søndags Bogstaff C. staar ieffn sides der hoss/ paa samme 18. dag Aprilis. Da siger ieg/ at Paaskedag falt i det Aar etc. 1546. neste Søndag der effter/ som vaar paa den 25. dag Aprilis. Paa huilcken dag/ Paaskedag falder ocsaa/ effter denne skick/ i det Aar effter Christi fødzel 1641. Thi Gyldentallit/ er oc da 8. oc Søndags Bogstaff C. Oc kommer icke Paaskedag nogen tid seyermere i nogit Aar.

Om de andre rørlige Fester.

Tæl tilbage fra Paaske dag 7. Vger/ saa haffuer du den Søndag/ Esto mihi/ som kaldis Fleske Søndag/ eller Fastelaffuens Søn|b 8vdag/ eller Christi Daabs Høytid. Tæl siden der fra tilbage/ til Nyt Aars dag/ oc leg 1. Vge der til/ saa haffuer du huor langt der er imellem Jul oc Fastelaffuen.

☙ Tæl frem at 7. Vger effter Paaskedag/ saa haffuer du Pindzedag/ oc ottende dag der effter kommer den hellige Trefoldigheds Søndag.

En Anden maade til at finde Paaskedag oc de andre Rørlige Fester.

|c 1r☙ Vilt du vide/ huor langt der er vdi noget Aar imellem Juledag oc Fastelaffuens Søndag/ Da gack ret op i denne forscreffne Taffle/ fra Søndags Bogstaffuen i det Aar om huilcket du dette at vide begærer/ indtil du kommer lige ieffne for samme Aars Gyldental/ der finder du Vgernis tal imellem Jul oc Fastelaffuen.

☙ Men for Søndags bogstaffuers omskifftelse/ falder icke Juledag altid paa en Søndag/ oc der aff kommer det/ at foruden de gantske Vger/ som ere imellem Jul oc Fastelaffuen/ findis nogle dage mindre end 7. imellem Juledag oc den neste Søndag effter Juledag. Disse dage kaldis Concurrentes/ det er/ Offuerløbs dage: Huilcke oss tilkiende giffuis ved Søndags bogstaffuene. Thi at naar A. er Søndags bogstaff/ da ere der ingen Offuerløbs Dage. Naar B. er der 1. Naar C. er der 2. etc. Som du maat see dem i denne forscreffne taffle/ neden vnder Søndags bogstaffuene antegnit.

☙ Fra Fastelaffuens Søndag til Paaske/ haffuer du 7. Vger. Den 40. dag der effter/ haffuer du Christi Himmelfarts dag. Den 10. dag der effter/ haffuer du Pindzedag. Neste Søndag der effter/ haffuer du den Hellige Trefoldigheds Søndag. Aff huilcken alle de andre Søndager neffnis oc tællis/ indtil Aduenten. Fra første Aduent Søndag/ indtil Juledag/ er i det minste 3. Vger oc 1. dag.

Vilt du vide Aduenten.

Mange de besynderligste rørlige Fester ere.

☙ De rørlige Fester om huilcke wi tilforne talet haffue/ ere Aarligen disse effterfølgende.

• 1. |c 1vSeptuagesima/ det er/ den 9. Søndag for Paaske.
• 2. Sexagesima/ det er/ den 8. Søndag for Paaske.
• 3. Quinquagesima/ det er/ Fastelaffuens Søndag.
• 4. Paaske.
• 5. Christi Himmelfarts dag.
• 6. Pindze dag.
• 7. Den Hellige Trefoldigheds Søndag.
• 8. Aduent.

Om de wrørlige Fester.

☙ Disse effterfølgende Fester oc Høytider/ som ere/ Juledag/ Sancte Staphens oc Sancte Hans Euangelistes dag/ Nyt Aars dag/ Hellige tre Kongers dag/ Kyndelmisse dag/ Marie forkyndelses oc besøgelses dag/ Sancte Hans Baptistes dag/ Sancte Michels oc Alle Helligens dag: Kaldes wrørlige Fester oc Høytider. Thi at de altid falde oc holdis Aarligen paa de samme visse dage i huert Maanit/ Hoss huilcke de staa optegnit vdi Calendario/ huer hoss sin dag oc Bogstaff. Endog at de komme icke altid paa den samme dag om Vgen/ for Søndags bogstaffs omskifftelse skyld.

☙ Exempel. Vor Herris Jesu Christi fødzels dag er it Wrørligt Fest. Thi den falder oc holdis huert Aar paa den 25. dag Decembris (Der som den bogstaff B. staar) huad heller B. er Søndags Bogstaff eller ey.

☙ Merck/ At der som Marie Forkyndelses dag / falder i Dimmel Vge/ Da skal hand holdis paa Palme Løffuerdag/ effter gammel sed.

Glugmaanet/ haffuer xxxj. Dage.

Blidelmaanet/ haffuer xxviij. Dage.

Tormaanet/ haffuer xxxj. Dage.

Faaremaanet/ haffuer xxx. Dage.

Maymaanet haffuer xxxj. Dage.

Skersommer haffuer xxx. Dage.

Ormemaanit haffuer xxxj. Dage.

Høstmaanet haffuer xxxj. Dage.

Fiskemaanit haffuer xxx. Dage.

Liliemaanit haffuer xxxj. Dage.

Slactemaanit haffuer xxx. Dage.

Christmaanit haffuer xxxj. Dage.