|c 5vDoctor Morten Luthers Fortale.

AT det er gaat oc Gud behageligt at siunge Aandelige Loffsang/ er ingen Christen wuitterligt. Effterdi at huer mand veed at sige aff mange herlige Propheters oc Kongers/ Jtem Gudfryctige Mends oc Quinders exempel i det gamle Testamente/ huilcke met Sang oc Klang/ met Psalmer/ met Harper oc allehaande Strengeleg pleiede at loffue oc prise Gud for sine velgierninger.

Dernest er det oc obenbare/ at saadan en brug/ besynderlig met Psalmer/ haffuer værit fra begyndelsen vdi den menige Christenhed. Ja end ocsaa Sancte Pouel haffuer saadant beskicket oc befalet/ 1. Corinth. 14. Oc til de Colosser i det 3. Capitel/ befaler at siunge Aandelige Viser oc Psalmer faar Herren aff hiertit/ paa det at Guds Ord oc den Christelige lærdom kunde der ved i mange atskillige maader forhandlis oc øffuis.

Gud haffuer jo giort vort hierte/ sind oc mod lystigt oc glad/ ved sin elskelige Søn som hand gaff for oss til en Genløselse fra Synden/ Døden oc Dieffuelen. Derfor huem |c 6r saadant tror/ den kand icke andit end met lyst oc glæde siunge oc tale her om/ at andre det oc saa høre oc anamme kunde. Men den som icke vil siunge eller tale der om/ det er it tegn til/ at hand icke tror det etc.

Derfor haffuer ieg met nogle Andre dictet oc tilsammen set nogle Aandelige Viser/ at dem som dette bedre giøre kunde / her met en god begyndelse oc Orsag giffuis maatte: At det hellige Euangelium (som nu aff Guds Naade er igen opkommit) kunde end oc saaledis komme paa Foden igen/ brugis/ fordis/ fremmis oc beuaris. At wi oc kunde berømme oss/ som Moses giør i sin Loffsang/ Exod: 15. At Christus er vort Loffsang: oc at wi ey skulle vide nogit andit at siunge eller tale om/ end Jesum Christum vor Frelsermand. Som Paulus taler/ 1. Corinth. 2.

Oc vilde ieg gierne/ at disse Sang kunde end oc settis oc siungis paa fire stemmer/ paa det at Vngdommen (som dog skal vdi Musica oc andre rette gode Konster opdragis) maatte haffue nogit til at fordriffue hine forgifftige Boleuiser oc kiødelige sang met/ oc saaledis faa Orsag til at offuergiffue dem oc skillie sig aff met dem. Oc i deris sted maatte lære nogit som Gudfryctigt er til deris Saligheds forfremmelse. Saa at det gode kunde saa |c 6vmet lyst aff Vngdommen (som dog bør at haffue sin lyst) anammis/ oc i dem indplantis. Jtem/ paa det at huer maatte see/ at ieg er icke i den mening/ at alle Konster skulle ved Euangelium forstørris forgaa oc ødeleggis/ som somme Suermere (huilcke dog ville siunis megit Aandelige) faaregiffue: Men at ieg vilde gierne see / at alle Konster/ oc besynderlig Musica/ maatte forfremmis/ oc tiene den som dem giffuit oc forskaffit haffuer.

Derfor vil ieg oc haffue alle fromme Christne ombedit/ at huer vilde lade sig saadant vel befalde/ oc hielpe til at det maatte videre forbedris oc forfremmis/ effter som Gud hannem sin Naade giffuer til at bekomme saadanne flere Sang. Den gantske Verden er dog (diss værre) alt formegit lad forsømmelig oc skødisløss/ til at opdrage oc lære

Vngdommen/ at mand tør ey selff først der til ocsaa Orsag giffue. Gud giffue oss sin Naade/ AMEN.