[48v]
SAa taler den wuise Mund/
Den rette Gud wi mene/
Det siger han ey aff hiertens grund
Sine gernin
|49rger giffuer det
tilkende/
Hans hellighed er for Gud stor spaat
J alle hans gerninger er inted gaat/
Jngen aff dem Gud ret dyrckte
⁕ Gud selff aff Hiemmelen saa her ned/
paa alle Menniskens sønner/
Der han deris gerning haffde seet
om han nogen kunde finde/
Der hans ord och Vey for øyen haffde/
Oc nogit effter hans vilge giorde/
Der kunde han vel paa acte
⁕ Der vor ingen paa rette vey/
de vore alle afftredne/
Alle giorde ont det straffedis ey/
huer haffde onde seduanne/
Jngen aff dem giorde aff hiertet gaat/
i huor megit de haffde aff Gud faat/
Thi motte han til at tale
⁕ Huor lenge ville i vanuittige vere/
eders ondskaff ey forlade/
Och spare mit folck effter min vilge
och gøre dem ingen skade/
Nu vel i Tro ey ret paa Gud/
i kalle paa hannem ey effter hans bud/
J ville eder selff forsørge
|49v⁕ Derfaare haffue de aldrig ro/
men altid monne de frycte/
Gud hoss de fromme vil altid Bo/
de sig paa hannem forlade/
Der offuer forsmaa den armis raad
oc holde hannem alt for spaat oc had/
At Gud hans trøst er vorden
⁕ Huem skal Jsrael den arme/
saligheden giffue/
Gud vil sig sit Folck forbarme/
oc løse de forfarne/
det vil han gøre vid sin Søn/
der aff bliffuer Jacob gantske køn/
oc Jsrael sig glæder
![[48v]](/static/facsimiles/vingaard_1553/0141L.jpg){kind=link}
