[379]

VI.

DA sagde Salomon / HERREN haffuer sagt at hand vil bo i mørcket / Jeg3. Reg. 8. haffuer sandelige bygt it Huss dig til en Bolig / oc it Sæde / som du bor euindelige. Oc Kongen vende sit ansict / oc velsignede al Jsraels menighed / Thi den ^*gantskegantske Jsraels menighed stod / oc hand sagde / ^*loffueLoffuit vere HERREN Jsraels Gud / som haffuer talet met sin mund til min Fader / oc ^*fuldkommefuldkommet met sin haand / ^*derder hand sagde / Fra den tid der ieg vdførde mit Folck aff Egypti land / haffuer ieg ingen Stad vdualt i alle Jsraels slecter til at bygge it Huss / at mit Naffn skulde der vere / oc ieg haffuer ingen Mand vdualt / at hand skulde vere en Første offuer mit Folck Jsrael. Men ieg haffuer vdualt Jerusalem / at mit Naffn skal der vere / oc ieg haffuer vdualt Dauid / at hand skal vere offuer mit Folck Jsrael.

Oc der min Fader Dauid haffde i sinde / at bygge HERRENS Jsraels Gudz Naffn it Huss / Da sagde HERREN til min Fader Dauid / Du giorde vel / at du haffde i sinde at bygge mit Naffn it Huss. Dog skalt du icke bygge det Huss / Men din Søn / som skal komme aff dine Lender / skal bygge mit Naffn it Huss. Saa haffuer nu HERREN ^*stadfestestadfest sine ord / som hand talede / Thi ieg er kommen i Dauidz min Faders sted / oc sider paa Jsraels Stoel / som HERREN haffuer talet / oc ieg haffuer bygt HERRENS Jsraels Gudz Naffn it Huss. Oc ieg haffuer sæt ^*arckArcken der vdi / i huilcken HERRENS Pact er / som hand haffuer giort met Jsraels børn.

Oc hand traadde frem faar HERRENS Altere / faar al Jsraels menighed / oc vdracte sine hender. Thi Salomon haffde giort en ^*kaaberkaaber Kedel / oc set hannem i skillerummet / fem ^*alnealne long oc bred / oc tre ^*alnealne høy / den traadde hand til / oc falt ned paa sine knæ faar al Jsraels menig hed / oc opracte sine hender mod Himmelen / oc sagde.

HERRE Jsraels Gud / Der er ingen Gud dig lig / huercken i Himmelen eller paa Salomons bøn. iorden / du som holder Pacten oc Barmhiertighed met dine Tienere / som vandre faar dig aff ^*gantskegantske hierte. Du haffuer holdet din Tienere Dauid min Fader / det du hannem tilsagde / Du haffuer talet det met din Mund / oc ^*fuldkommefuldkommede det met din Haand / som det staar paa denne dag. Nu HERRE Jsraels Gud / Holt din Tienere Dauid min Fader / det du talede met hannem / oc sagde / Dig skal icke ^*fattisfattis en Mand faar mig / som skal side paa Jsraels Stoel / Dog saa fremt som dine børn ^*beuarebeuare deris veye / at de vandre i min Lou / lige som du haffuer vandret faar mig. Nu HERRE Jsraels Gud / lad dit Ord vere sant / som du talede til Dauid din Tienere.

Thi ment du oc at Gud boer hoss Mennisken paa iorden? See / Himmelen oc alle Himmelens Himle kunde icke forsørge dig / Huorledis skulde det Huss det gøre som ieg haffuer bygt? Men vent dig HERRE min Gud til din Tieneris Bøn / oc til hans formanelse / at du ^*viltvilt høre den røst oc Bøn / som din Tienere gør faar dig. At dine øyne kunde vere obne offuer dette Huss dag oc nat / offuer denne Sted / som du haffuer sagt at du vilt sette dit Naffn / at du vilt høre den Bøn / som din Tienere skal gøre paa denne Sted. Saa hør nu din Tieneris oc dit Folckis Jsraels formanelse / som de skulle bede paa denne Sted / Oc hør det aff din Boligis Sted fra Himmelen / Oc naar du det hører / at du vilt da vere naadig.

Der som nogen Mand synder mod sin Neste / oc hannem bliffuer en Eed paalagt / somEed. hand skal ^*sueresuere / oc Eeden kommer faar dit Altere i dette Huss / At du vilt da høre den i Himmelen / oc ^*skickeskicke din Tienere ræt / At du vilt betale den wgudelige / oc giffue hans veye paa hans Hoffuit / Oc ^*forklareforklare den Retferdige at hand er retferdig / oc giffue hannem effter sin retferdighed.

Naar dit Folck Jsrael bliffuer slaget faar deris Fiende / faar de haffue syndet mod dig / OcStrid. de omuende dem / oc ^*bekendebekende dit Naffn / bede oc ^*Manemane faar dig i dette Huss / At du vilde da høre dem aff Himmelen / oc vere naadig offuer dit Folckis Jsraels synder / Oc føre dem igen i Landet / som du gaffst dem oc deris Fedre.

Naar Himmelen er tilluckt / at det icke regner / fordi at de haffue syndet mod dig / Oc de bede iNød for regn denne sted / oc bekende dit naffn / oc omuende dem fra deris synder / ^*effterdieffterdi du haffuer plaffuit dem at du vilde da høre i Himmelen / oc vere naadig offuer din tieneris oc dit folckis Jsraels synder / |380 at du vilde lere dem den gode vey / vdi huilcken de skulle vandre / Oc lade regne paa dit Land / som du gaffst dit Folck at ^*besidebeside.

Dyr tid oc anden ^*plaffueplaffue. Naar der kommer en dyr tid i Landet / eller Pestilentze / eller ^*TyrckeTyrcke / Brynde / Greshopper / Kaalorme / Eller naar deris Fiende belegge deris Porte i Landet / eller nogen sted nogen plaffue eller Siugdom. At huilcken da beder oc ^*Manemaner dig aff ^*alle-hondeallehonde Menniske / oc iblant alt dit Folck Jsrael / der som nogen føler sin ^*plaffueplaffue oc ve / oc hand vdrecker sine hender til dette Huss / At du vilde da høre aff Himmelen / aff din Boligis Sæde oc vere naadig / oc giffue huer mand effter alle sine veye / effter som du kender hans hierte (Thi du kender allene Menniskis børns hierte) Paa det at de skulle frycte dig / oc vandre i dine veye alle dage / saa lenge de leffue i landet / som du haffuer giffuit vore Fedre.

Templen i Jerusalem alle Folckenis Bønhuss. Esaiæ 56. Oc der som nogen fremmet / som icke er aff dit folck Jsrael / kommer aff fremmede Land / for dit store Naffns oc mectige Haandz oc vdstracte Arms skyld / oc beder mod dette Huss / At du vilde da høre aff Himmelen / aff din Boligis Sæde / oc gøre alt det / huor faare hand paakalder dig. Paa det alle folck paa Jorden mue kende dit naffn / oc frøcte dig / lige som dit folck Jsrael / at de ^*muemue vide / at dette Huss / som ieg haffuer bygt / er kaldet effter dit Naffn.

Strid. Naar dit Folck drager i strid mod sine Fiende / paa veyen / som du sender dem hen / oc de bede til dig mod veyen til denne Stad / som du vdualde / oc til Husit som ieg bygde dit Naffn / At du vilde da høre deris bøn oc formanelse aff Himmelen / oc hielpe dem til deris Ræt.

Naar folcken er henført i fengsel oc bedrer sig. Naar de synde mod dig (^*effterdieffterdi at der er inted Menniske / som ey synder) oc du bliffuer vred paa dem / oc giffuer dem vnder deris Fiender / at de føre dem fangne bort / i it Land longt borte eller nær / Oc de ^*omuendeomuende dem i deris hierte i Landet / som de ere fangne vdi / oc omuende sig / oc formane dig / oc bede ideris fengsels Land / oc sige / Wi haffue syndet / mis handlet / oc veret Wgudelige / Oc de som omuende dem til dig aff ^*gantskegantske hierte / oc aff ^*gantskegantske siel / i deris fengsels Land / der som mand holder dem fangne / Oc de bede mod veyen til deris Land / som du gaffst deris Fedre / oc til staden som du vdualde / oc til Husit / som ieg haffuer bygt dit Naffn / Saa vilde du høre deris bøn oc manelse i Himmelen / aff din Boligis Sæde / oc hielpe dem til deris Ræt / oc vere dit Folck naadig / som haffuer syndet mod dig.

Saa lad nu min Gud / dine Øyen vere obne / oc lad dine ^*ornØern giffue act paa de bønner / som ske i denne sted. Oc gør dig nu rede HERRE Gud til din Rolighed / du oc din Mactis Psalm. 132.^*arckArck / HERRE Gud / lad dine Prester bliffue i førde met ^*salighedSalighed / oc lad dine Hellige glæde dem i det gode. HERRE Gud / vent icke Ansictet bort fra din ^*salueSaluede / Tenck paa den Naade / som du loffuit Dauid din Tienere.