Christian 3.s danske Bibel

[495]

CIIII.

MJn Siæl loffue HERREN / HERRE min Gud / duest meget herlig / du est prydet deylige oc herlige.

Liuset er din Klædebon / som du Himmelen haffuer paa / du vdbreder Himmelen / som it Tapet.

Du huelffuer hannem offuen til met vand / du far paa skyerne som paa en vogn / oc gaar paa Værens fiære.

Du som gør dine Engle til vær / oc Ebre. 1. Jorden. dine Tienere til gloende Jld.

Du som grundfester Jorden paa sin Grundual / at hun bliffuer altid oc euindelige.

Du skiul hende met Dybhed / som met it Klædebon / oc der staar Vand offuer biergene.

Men de fly for din Straff / For din Torden fare de bort.

Biergene gaa høyt frem / oc Marckerne sette dem neden til / Paa den Sted som du grundfeste for dem.

Du sette dem deris Maal / der komme de icke offuer / oc mue icke skiule Jorden igen

Du lader Kilder opuelde i dalene / at Vandet flyder hen emellem Biergene.

|496 At alle Diur paa marcken dricke / Oc vilde Diur slycke deris tørst.

Himmelens Fule side paa dem / oc siunge iblant Grenene.

Du gør biergene vaade offuen ned / Du gør Landet fult aff fruct som du skicker.

Du lader gress gro for Fæ / oc Sæd til Menniskens nytte / At du skalt føre brød aff Jorden.

Oc at Vin skal glæde Menniskens hierte / oc at hans skickelse skal bliffue deylig aff olie / Oc at Brødet skal styrcke Menniskens hierte.

At HERRENS Træ skulle staa fulde aff vedske / Libani Ceder træ som hand plantede.

Der gøre Fule rede / Oc Storcke bo paa Grane træ.

Stengeder haffue tilfluct til høye bierge / Oc Canin til Sten reffuerne.

Du gør Maanen / at dele aaret effter / Oc Solen ved sin nedgong.

Du gør mørcket / at der bliffuer Nat / Da røre sig alle vilde Diur.

De vnge Løuer som brøle effter Roff / Oc atspørre deris Føde aff Gud.

Naar Solen gaar op / vige de bort / Oc legge dem i deris Kuler.

Saa gaar da Mennisket vd til sit arbeyde / oc til sin Agergerning indtil afftenen.

HERRE huorledis ere dine gerninger saa store oc mange ? Du skickede dem alle vislige / Oc Jorden er fuld aff din Godhed.

Haffuit HAffuit som er saa stort oc viit / der røris de foruden tal / baade store oc smaa diur.

Der gaa Skibene / Der ere Hualfiske / som du giorde / at de lege der vdi.

Psal. 145Matt. 6. De vocte alle paa dig / At du skalt giffue dem Mad i sin tid.

Naar du giffuer dem / da sancke de / Naar du oplader din Haand / da mættis de met Gaat.

Skiuler du dit Ansict / Da forferdis de / Du tager deris aande bort / Da forgaa de / oc bliffue til Støff igen.

Du lader din Aande vd / da skabis de / Oc du fornyer Jordens Skickelse.

HERRENS ære er euig / HERren haffuer behagelighed til sine gerninger.

Hand seer til Jorden / saa beffuer hun / Hand rører ved Biergene / saa ryge de.

Jeg vil siunge HERREN i alle mine dage / oc loffue min Gud saa lenge som ieg er

Min tale skal behage hannem vel / Jeg glæder mig i HERREN.

Syndere skulle faa ende aff Jorden / oc de Wgudelige icke mere vere. Min Siæl loffue HERREN / Haleluia.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.