MJn Siæl loffue HERREN / HERRE min Gud / duest meget herlig / du est prydet deylige oc herlige.
Liuset er din Klædebon / som du Himmelen haffuer paa / du vdbreder Himmelen / som it Tapet.
Du huelffuer hannem offuen til met vand / du far paa skyerne som paa en vogn / oc gaar paa Værens fiære.
Du som gør dine Engle til vær / oc Ebre. 1. Jorden. dine Tienere til gloende Jld.
Du som grundfester Jorden paa sin Grundual / at hun bliffuer altid oc euindelige.
Du skiul hende met Dybhed / som met it Klædebon / oc der staar Vand offuer biergene.
Men de fly for din Straff / For din Torden fare de bort.
Biergene gaa høyt frem / oc Marckerne sette dem neden til / Paa den Sted som du grundfeste for dem.
Du sette dem deris Maal / der komme de icke offuer / oc mue icke skiule Jorden igen
Du lader Kilder opuelde i dalene / at Vandet flyder hen emellem Biergene.
|496 At alle Diur paa marcken dricke / Oc vilde Diur slycke deris tørst.
Himmelens Fule side paa dem / oc siunge iblant Grenene.
Du gør biergene vaade offuen ned / Du gør Landet fult aff fruct som du skicker.
Du lader gress gro for Fæ / oc Sæd til Menniskens nytte / At du skalt føre brød aff Jorden.
Oc at Vin skal glæde Menniskens hierte / oc at hans skickelse skal bliffue deylig aff olie / Oc at Brødet skal styrcke Menniskens hierte.
At HERRENS Træ skulle staa fulde aff vedske / Libani Ceder træ som hand plantede.
Der gøre Fule rede / Oc Storcke bo paa Grane træ.
Stengeder haffue tilfluct til høye bierge / Oc Canin til Sten reffuerne.
Du gør Maanen / at dele aaret effter / Oc Solen ved sin nedgong.
Du gør mørcket / at der bliffuer Nat / Da røre sig alle vilde Diur.
De vnge Løuer som brøle effter Roff / Oc atspørre deris Føde aff Gud.
Naar Solen gaar op / vige de bort / Oc legge dem i deris Kuler.
Saa gaar da Mennisket vd til sit arbeyde / oc til sin Agergerning indtil afftenen.
HERRE huorledis ere dine gerninger saa store oc mange ? Du skickede dem alle vislige / Oc Jorden er fuld aff din Godhed.
Haffuit HAffuit som er saa stort oc viit / der røris de foruden tal / baade store oc smaa diur.
Der gaa Skibene / Der ere Hualfiske / som du giorde / at de lege der vdi.
Psal. 145Matt. 6. De vocte alle paa dig / At du skalt giffue dem Mad i sin tid.
Naar du giffuer dem / da sancke de / Naar du oplader din Haand / da mættis de met Gaat.
Skiuler du dit Ansict / Da forferdis de / Du tager deris aande bort / Da forgaa de / oc bliffue til Støff igen.
Du lader din Aande vd / da skabis de / Oc du fornyer Jordens Skickelse.
HERRENS ære er euig / HERren haffuer behagelighed til sine gerninger.
Hand seer til Jorden / saa beffuer hun / Hand rører ved Biergene / saa ryge de.
Jeg vil siunge HERREN i alle mine dage / oc loffue min Gud saa lenge som ieg er
Min tale skal behage hannem vel / Jeg glæder mig i HERREN.
Syndere skulle faa ende aff Jorden / oc de Wgudelige icke mere vere. Min Siæl loffue HERREN / Haleluia.
Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.
Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.