[492]

XCIIII.

HERRE Gud som Heffnen hører til / Gud / som Heffnen hører til obenbaris.

Opløfft dig du verdens dommere / Betale de ^*hofferdigHofferdige det de fortiene.

HERRE / huor lenge skulle de Wgudelige / huor lenge skulle de Wgudelige praale?

Oc saa tradzelige tale / oc alle Misdedere saa rose sig?

HERRE / de nedsla dit Folck / oc plage din Arff.

Encker oc Fremmede myrde de / och ihielsla de Faderløse.

Oc sige / HERREN seer det icke / oc Jacobs Gud acter det icke.

J ^*geckGecke iblant Folcket ^*merckemercker dog? oc i Daarer naar ville i bliffue vise?

Den som plantede Øret / skulde hand icke høre? Den som giorde øyet / skulde hand icke see?

Den som ^* tuctetucter Hedningene / skulde hand icke ^*straffestraffe? Den som lærer mennisken huad de vide.

1. Cor. 3. Men HERREN ved Menniskens tancker / At de ere ^*forfengeligforfengelige.

Salig er den som du HERRE reffser / oc lærer hannem ved din Lou.

At hand haffuer Taalmodighed / naar det gaar ilde / ind til den Wgudeligis Graff bliffuer ^*beridbered.

Thi HERREN skal icke bortkaste sit Folck / ey heller ^*forladeforlade sin Arff.

Thi Ræt maa dog bliffue ræt / oc alle fromme hierte stulle falde til hannem.

Huo staar met mig / mod de onde? Huo traader til mig / mod ^*MissdedereMisdedere?

Haffde icke HERREN hulpet mig / da laae min Siæl paa det neste i det Stille.

Jeg sagde / Min fod snublede / Men din Naade HERRE opholder mig.

Jeg haffde megen Bekymrelse i mit hierte / men din Trøst ^*verquegeverquegede min Siæl.

Du bliffuer io aldri til enss met den skadelige Stoel / som ilde vdlegger Louen.

De ruste dem mod den Rætferdigis Siæl / oc fordømme wskyldigt Blod.

Men HERREN er min Beskermelse / min Gud er min Tillidz Trøst.

Oc hand skal betale dem deris wræt oc hand skal vdslette dem for deris ondskaff / HERREN vor gud skal vdslette dem.