XLVII.

DEr effter i Dauidz tid / spaade2. Re. 12. Nathan Dauid. Nathan.

Oc Dauid vaar vdualt iblant Jsraels børn / lige som det fede aff offer vaar Gud tilmyndet. Hand omgicks met Løwer / lige som hand haffde legt met Bucke kid / oc met1. Re. 17. Biørne / lige som met Lam / J sin Vngdom slo hand Kempen ihiel / oc tog ^*forsmedelseforsmedelsen bort fra sit Folck. Hand opløffte sin haand / oc kaste met Slyngen / oc nedslo den hoffmodige Goliath. Thi at hand kallede paa den høyste HERRE / Hand bestyrckede hans Haand / at hand ihielslo den stercke Stridzmand / oc ophøyede sit Folckis Horn. Hand loed rose hannem / lige som thi tusinde Mends verd / oc ærede hannem met 1. Re. 18. gudommelig Velsignelse / at hand ^*fickfick den Kongelige Krune. Hand slo Fienderne alleuegne / oc vdslette Philisterne / sine Modstandere / oc sønderbrød deris Horn / lige som det er end nu sønderbrudet paa denne dag.

For huer gerning tackede hand den Helligste oc den Høyste / met en deylig Sang. Hand sang aff ^*gantskegantske hierte / oc elskte den som hannem haffde giort. Hand ^*skickeskickede Sangere hoss Alteret / oc loed dem siunge sine søde Sange. Oc hand skickede at holde herlige Hellige dage / oc at mand skulde holde aarss Høytider herlige / det ^*gantskegantske aar igennem / til at ^*loffueloffue HERRENS Naffn / oc at siunge om morgenen i Helligdommen. HERREN forlod hannem hans synder / oc ophøyde hans Horn ^*euindeligeuindelige / Oc hand giorde en Pact met hannem / At Kongeriget oc den Kongelige Stoel i Jsrael skulde bliffue hoss hannem.

Effter hannem bleff Salomon hans Salomon. 1. Reg. 4 kloge søn konge / huilcken Faderen haffde skicket god Rolighed / at hand regerede i Fred. Thi at Gud haffde giort alting stille ^*trinttrint om kring / At hand skulde bygge hans Naffn it Huss / oc opreyse en Helligdom / som skulde bliffue stedze oc altid. O huor vel lærde du i din Vngdom / oc du ^*vaastvaast fuld aff forstand / lige som vand skiul Jorden. Oc du haffuer opfyldet alting met Ordsprock oc lærdom / oc dit Naffn bleff røctet longt borte paa Øerne / oc for din fred skyld holt huer mand aff dig / oc haffde dig kær. Alle Land forundre sig paa dine Viser / Ordsprock / Lignelser oc Vdleggelser / oc ^*loffueloffuede HERren / som kaldis Jsraels Gud. Du lagde saa meget Guld sammen / som thin / oc saa meget Sølff som Bly.

Dit hierte hengde sig til quinder / oc du ^*Lodstlodst besuige dig / oc hengde en Beskemmelse paa din ære / Oc du giorde det saa / at dine |808 Børn maatte vere forskudne / oc at vreden gick offuer dine Effterkommere / At ^*straffestraffe din ^*daarligheddaarlighed met / At Kongeriget bleff atskilt / oc at der opkom it affgudisk Kongerige i Ephraim.

Men HERREN vende sig icke fra sin Barmhertighed / oc ^*foruendeforuende icke sin til 3. Reg. 12sagde Gerning / oc hand vdslette icke aldelis sin vdualdis Effterkommere / oc hand tog icke sin Elskeligis Sæd bort / Men hand beuarede end noget til Jacobs Folck / oc en roed aff Dauid.

Oc Salomon soff hen met sine Fedre / Roboam. Jeroboam. 3. Re. 10.oc loed Roboam effter sig aff sin Sæd / en wforstandig Mand / til at regere Folcket / som haffde ingen forstand / huilcken der met sit eget sind kom Folcket til at ^*affaldeaffalde. Der til Jeroboam Nebats søn / som kom Jsrael til affguderi / oc førde Ephraim i synd / oc deris Synder bleffue ^*gantskegantske mange / At de bleffue paa det siste fordreffne aff deris land / Thi at de optenckte ^*alle-hondeallehonde Affguderi / indtil der kom Heffn offuer dem.