XLVIII.

Elias. 3. Re. 17. OC den Prophete Elias vdbrød lige som en ild / oc hans ord brende som it Bluss. Oc hand førde Dyr tid offuer dem / oc hand giorde dem ringere ved sin Nidkærhed / Thi at hand tillucte Himmelen formedelst "HERRENS Ord. Tre gonge kom hand ild ned. O huor herlig haffuer du verit Elias met dine ^*vnderligvnderlige ^*tegenTegen? Huo er saa herlig som du?

Du opuacte en Død / formedelst HERRENS ord / oc førde hannem aff Helffuede igen. Du nedkaste hoffmodige Konger aff deris Seng oc ødelagde dem. Du hørde paa Sina bierg / den tilkommende straff / oc heffnen i Horeb. Du spaade de Konger / som skulde ^*straffestraffe / oc du ^*skickeskickede Propheter effter dig. Du ^*estest borttagen i en Storm / met en gloende Vogn oc Heste. Du est skicket til at ^*straffestraffe / i sin tid / at stille vreden / før end grumhed kommer. At vende Fe Mala. 4.drenis hierte til børnene / oc igen føre Jacobs slecter. Vel dem / som dig skulle see / oc æris for dit Venskaff skyld / Der skulle wi haffue det rette Liff.

Der Elias vaar borte i Været / da kom Eliseus 4. Re. 2.hans aand rigelige paa Eliseum. J hans tid fryctede hand icke nogen Første / oc der kunde ingen offueruinde hannem. Hand lod sig icke tuinge / Oc ^*derder hand vaar død / spaade end da hans Legeme. ^*derDer hand leffde / giorde hand Tegen / oc ^*derder hand vaar død / giorde hand ^*vnderligvnderlige Ting. Dog halp det alt= sammen icke / at Folcket vilde bedre sig / oc ^*offuergiffueoffuergiffue deris synder / indtil de bleffue fordreffne aff deris Land / oc ^*spriddebortspridde i alle Land / oc der bleff en liden Hob igen / oc en Første i Dauids huss. Blant huilcke nogle giorde det / som Gud behagede / Men nogle syndede suarlige.

Ezechias befeste sin Stad / oc ledsagedeEzechias. 4. Re. 18 19. Senacherib. Esa. 37. der vand ind / Hand loed graffue i Klippen / oc gøre Brynde. J hans tid drog Sennacherib op / oc sende Rabsacen / Hand opløffte sin haand mod Zion / oc ^*tradzetradzede met stort hoffmod. Da ^*beffuebeffuede deris hierte oc hender / oc dem bleff bange / som en Quinde i Barns nød. Oc de paakallede den barmhertige HERRE / oc opløffte deris hender til hannem / oc den Hellige i Himmelen bønhørde dem snart / oc frelste dem / ved Esaiam. Hand slo de Assyriers Hær / oc hans Engel ødelagde dem. Thi at Ezechias giorde / det som HERREN behagede vel / oc hand bleff stadig paa Dauids sin Faders vey / som Esaias lerde hannem / Huilcken som vaar enEsaias. stor oc sandru Prophete / i sin spaadom.

Vdi hans tid / gick Solen til bage igen / oc hand forlengde Kongens Liff / Hand spaade met en rig Aand / huad som skulde ske paa det siste / oc hand trøstede de Bedrøffuede i Zion / Met huilcket de kunde trøste sig stedze oc altid. Hand forkyndede det tilkommende oc skiulte / før end det kom.