Christian 3.s danske Bibel

[145]

XXII.

DEr Balak Zipors søn saa / alt det som Jsrael haffde giort Amoriterne / oc atBalak. Moabiterne frøctede saare for samme Folck / at de vore saa mange / oc at Moabiterne gruede for Jsraels børn / Oc sagde til de Madianiters Eldste / Nu skal denne Hob opæde alt det her er omkring oss / lige som Øxen opæde græss paa marcken. Men Balak Zipors søn vor paa den tid Moabiternis konge.

Oc hand sende Bud vd til Balaam Beors søn til Pethor / hand bode hoss vandet i hans folckis Børns Land / at de skulde kalde hannem / oc loed hannem sige / See /Iosua. 24. Der er it Folck kommet aff Egypten / det skiuler Jordens ansict oc ligger mod mig. Saa kom nu / oc forbande mig det Folck / thi det er mig for mectigt / Om ieg kunde sla dem / oc fordriffue dem aff Landet / Thi ieg ved / at huem du velsigner / hand er velsignet / oc huem du forbander / hand er forbandet.

Oc de Eldste aff Moabiterne ginge hen met de Eldste aff Madianiterne / oc haffdeBalaam. Spaamendenis Løn i deris hender / oc de ginge ind til Balaam / oc sagde hannem Balaks ord. Oc hand sagde til dem / Bliffuer her i nat offuer / saa vil ieg sige eder suar igen / effter som HERREN siger mig / Saa bleffue Moabiternis Førster hoss Balaam.

|146 taler. Oc Gud kom til Balaam / oc sagde / Huad ere de for Folck / som ere hoss dig? Balaam sagde til Gud / Balak Zipors søn Moabiternis konge sende dem til mig / See / Deuer it folck dragit aff Egypten / oc skiuler Jordens ansict / Saa kom nu oc forbande dem / om ieg kunde stride met dem oc fordriffue dem. Gud sagde til Balaam / gack icke met dem / oc forbande icke heller det Folck / thi det er velsignit. Da stod Balaam aarle op om morgenen / oc sagde til Balaks Førster / Gaar hen til eders Land / thi HERREN vil icke tilstede / at ieg skal fare met eder.

Saa giorde Moabiternis Førster dem rede / komme til Balak / oc sagde / Balaam vil icke fare met oss. Da sende Balak end mectigere oc herligere Førster end de andre vore. Der de komme til Balaam / sagde de til hannem / Saa lader Balak Zipors søn dig sige / Kere necte icke at drage til mig / Thi ieg vil gøre dig stor ære / och huad du siger mig vil ieg gøre / Kere kom oc forbande mig dette Folck.

Num. 14. Balaam suarede / oc sagde til Balaks tienere / vilde Balak giffue mig sit Huss fult aff sølff oc guld / Saa kunde ieg dog icke offuertræde HERRENS min Guds ord / lidet eller stort at gøre. Saa bliffuer dog nu her oc i denne nat / at ieg kand forfare / huad HERREN vil ydermere tale met mig. Da kom Gud om natten til Balaam / oc sagde til hannem / Ere de Mend komne hid at kalde dig / Da gør dig rede oc far met dem / Dog skalt du gøre / huad ieg siger dig.

Da stod Balaam op om morgenen / oc salede sin Aseninde / oc drog hen met de Mo abiters Førster. Men Gud bleff saare vred for hand drog hen / Oc HERRENS Engel traadde frem i veyen / at staa hannem emod / Men hand reed paa sin Aseninde / oc haffde tho Drenge met sig. Oc Aseninden saa HERRENS Engel staa i veyen / oc it draget Suerd i hans haand / Oc Aseninden vigede aff veyen oc gick paa marcken / Men Balaam slo hende / at hun skulde gaa i veyen.

Da traadde HERRENS Engel frem paa den sneffre sti vdmet Vingaardene som vore gerde paa baade sider. Oc der Aseninden saa HERRENS Engel / trengde hun sig op til gerdet / och klemde Balaams fod op til gerdet / Oc hand slo hende end mere. Da gick HERRENS Engel lenger frem / oc traadde paa en sneffuer Sted / der som ingen vey vor at vige aff / huercken til den høyre eller til den venstre side. Oc der Aseninden saa HERRENS Engel / falt hun paa sine knæ vnder Balaam / Da bleff Balaam saare vred / oc hand Balaams Aseninde taler. 2. Pet. 2.slo Aseninden met keppen.

Da oplod HERREN munden paa Aseninden / oc hun sagde til Balaam / huad haffuer ieg giort dig / at du haffuer nu slaget mig tre gonge? Balaam sagde til Aseninden / fordi at du spaatter mig / Ah / haffde ieg nu it suerd i haanden / da vilde ieg sla dig ihiel. Aseninden sagde til Balaam / Er ieg icke din Aseninde som du haffuer redet paa / din tid / indtil denne dag? Pleyde ieg oc nogen tid at gøre dig saadant : Hand sagde / Ney.

Da oplod HERREN Balaams øyen / at hand saa HERRENS Engel staa i veyen / oc it draget Suerd i hans haand / oc hand neyede oc bøyede sig met sit ansict. Oc HERRENS Engel sagde til hannem / Hui haffuer du nu saa slaget din Aseninde tre gonge? See / Jeg er vdgongen at ieg skal staa dig emod / thi veyen er foruent for mig. Oc Aseninden saa mig / oc vigede tre gonge for mig / Ellers der som hun haffde icke viget for mig / da vilde ieg oc slaget dig nu ihiel / oc ladet Aseninden leffue. Da sagde Balaam til HERRENS Engel / Jeg haffuer syndet / thi ieg viste icke / at du stodst mod mig paa veyen / Oc der som det nu icke behager dig / vil ieg vende mig til bage igen. HERRENS Engel sagde til hannem / Drag hen met Mendene / Men du skalt inted andet tale / end huad ieg siger dig / Saa foer Balaam met Balaks Førster.

Der Balak hørde at Balaam kom / reysde hand vd mod hannem til en aff Moabiternis stæder / som ligger i Arnons landemercke / som er hoss det yderste landemercke / oc sagde til hannem / Sende ieg icke bud til dig / oc loed dig kalde? Hui komst du da icke til mig? Ment du / at ieg kunde icke ære dig? Balaam suarede hannem / See / ieg er kommen til dig / Men huorledis kand ieg tale noget andet / end det som Gud giffuer mig i munden / det skal ieg tale? Saa foer Balaam met Balak / oc de komme i Gade staden. Oc Balak offrede fæ oc faar / oc sende bud effter Balaam oc effter de Førster som vore hoss hannem.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.