V.

Deut. 11. DEn tid alle Amoriternis Konger / som ^*bodebode i Vesten paa hin side Jordan / oc alle Cananiternis Konger hoss Haffuet hørde / at HERREN haffde tiurt Jordans floed faar Jsraels børn / saa lenge som de ^*gingeginge der offuer / da forferdedis deris hierter / oc de haffde inted mere mod i dem faar Jsraels børn.

Paa den tid sagde HERREN til Josua / Gør dig Kniffue aff sten / oc omskær Jsraels børn igen anden gong. Da giorde Josua sten Kniffue / oc omskar Jsraels børn paa den høy Araloth. Oc denne er sagen huor for Araloth.Josua omskar alt folcket aff Mandkøn som vaare vddragne aff Egypten / Thi at alt Krigsfolcket vaar død i Ørcken paa veyen / siden de ^*gingeginge aff Egypten / Thi at alt folcket som vddrog vaar omskaaret. Men alt folcket som vaar fød i Ørcken / paa veyen der de droge aff Egypten / vaar icke omskaaret. Thi at Jsraels børn vandrede fyretiue aar i ørcken / til at alt Krigsfolcket som kom aff Egypten vaar hen død / Fordi at de lydde icke HERRENS røst / som num. 14. HERREN ^*soersoer dem / At de skulde icke see det Land / som HERREN soer deris Fedre / at giffue oss / it Land som milk oc hunig flyder vdi. Deris Børn / som vaare komne op i deris sted omskar Josua / Thi de haffde Forhud / oc vaare icke omskaarne paa veyen. Oc der folcket vaar altsammen omskaaret / da bleffue de paa deris sted i leyren / til de bleffue helbrede.

Gilgal. Oc HERREN sagde til Josua / J dag haffuer ieg taget Egypti skendzel fra eder / Oc den sted kaldis Gilgal / indtil paa denne dag.

Paaske hol det. Oc der Jsraels børn haffde deris Leyrei Gilgal ^*huldehulde de Paaske paa Jericho marck / den fiortende dag i maaneden om afftenen. Och ^*odode aff Landzens korn / anden Paaske dag som vaare ^*wsuretwsurede Brød oc stecte ax lige paa den samme dag. Saa holt det ^*manMan oppe anden dagen / ^*derder de ^*odode aff Landzens korn / at Jsraels børn haffde icke mere Man / Men de ode aff Canaans landz Korn aff samme aar.

En Mand obenbaris faar Josua 5. Oc det hende sig / der Josua vaar hoss Jericho / at hand opløffte sine øyen oc ^*bliffue-varbleff var / at der stod en Mand mod hannem / oc haffde it draget Suerd i sin haand. Oc Josua gick til hannem / oc sagde til hannem / Hør du oss til / eller vore Fiender? Hand sagde / Ney / men ieg er en Første offuer HERRENS Hær / oc er nu kommen. Da falt Josua paa sit ansict til iorden / oc tilbad / oc sagde til hannem / Huad siger min HERR E til sin Tienere? Oc førsten offuer HERRENS Hær sagde til Josua / Drag dine sko aff dine føder / thi den sted er hellig / som du staar paa. Oc Josua giorde saa.