[14v]
¶ Een skøn† skøn] skon orig. lofsang aff
Christo.
HEr Christ Gud faders eenborne søn/
som er hans ewig raad/
æst aff hans hierte wdgangen/
han er then morgen stierne/
wor hierter opliwser saa gierne/
med sÿn miskundheds ord.
For oss eet mennisk er worden/
hans moder ey forloren/
hennes vkrenckelig kyskhed/
Dieffuelen haffuer han belenckid/
himmerig igien oss skēnckid/
med thet ewige lÿff.
Wille tw oss naaden giffue/
att wÿ
|15r motte rett forstaa/
ÿ Christen tro att bliffue/
ÿ aanden teg tiæne† tiæne] nænerettet orig. saa/
wort hierte motte smage/
thÿn sødhed alle dage/
oc tørste altÿd effter teg.
Tw skaber alt paa iorden:
oc æst thÿn faders krafft/
regherer thet med thÿn orde/
sterckelig med Guddoms macht/
thÿn naade ÿ oss optende/
wort hierte om till teg wende/
att wÿ ey twÿle paa teg.
Straff oss wdaff thÿn gode/
oc styrcke oss med thÿn naade/
att Guds børn wÿ bliffue maa/
Att wÿ her aldrig meere/
wden Christi ord begære/
oc menniskens lærdom forsmaa.
Wor gierning oc wor tancke/
wiltw bestyre saa/
then gamle Adam krencke/
att then ny nw leffue maa/
Att wÿ nw icke meere/
wor legoms løst begære/
Men altÿd tencke paa teg.
![[14v]](/static/facsimiles/dietz-salmebog-1529/089.jpg){kind=link}
