[23v]
Den samme Psalm anderledis/ dog met samme noder
DEn daarlige mund han siger saa/
en Gud bekende wi gerne/
Dog deris hierte i vantro monne staa/
met løgen Gudz ord forderffue/
Deris handling er fordømelig
for Gudz øgen gantske vkendelig
ingen Gudz bud paa acter
Gud Fader ned aff hiemmelen saa
da vore wi alle blinde/
han lod sig det icke forsmaa/
om han nogen kunde finde
Der hagde forstand paa hans ord/
for thennem torde woffue bode liff oc iord/
oc hans vilge fuldkomme
Da skøtte ingen den rette vey/
al sammen vor de vildfarne/
huer fulde
|24r den gamle seduane/
menniskens budord ath beuerne/
Jnge
n aff dem hagde nogit
Rom iiigaat giort/
huer ville for synden gøre stor bod/
Der offuer sig Gud forbarme
Lang tid ville de forblindet være/
dem selff met suig forderffue/
bedrage de arme/ deris gotz fortære/
fordi ath de ey tro paa Gud/
hannem ey paa kalle i syndens nød/
deris gerning mene de thennem hielpe
Der fore er deris hierte ey stille/
til frøct och sorg dem vende/
Gud till de arme sig vende vil/
som han i troen befinder/
Deris bøn han hører/
bestiller deriss raad/
och will dem hielpe som han haffuer sagt/
dem glædis ath de hannem haffue
Huem vil de arme Jsraels børn/
til Sions trøst anamme/
vden Gud aff sin miskundhed
ville sig der til forbarme/
Och frelse oss alle met sin Søn/
Aff huilken Jacob fick god løn/
och alle Christne sig glæde