|172vOm Penitentze.
I. Den XXV. Psalme/ Ad te Domine leuaui animam meam
etc.
Fra Mennisken haffuer ieg vend min hu/
til dig min Siel oplyffter.
O Herre Gud beuar mig nu/
at ingen mig misacter.
All min tillid haffuer ieg til dig/
fra skam oc skendsel vocte mig/
at sig min wuenner ey glæde.
Beskemmet bliffuer ingen Quinde eller Mand/
|173rSom sig paa dig forlade/
Din veldige Haand dem frelse kand
Fra sorrig oc alskens vaade/
Men skam oc skendsel faa alle de
Som dine Tienere giøre vee/
Foruden all Aarsage.
Viss mig O Herre din vey at gaa/
At ieg din sti maa lære/
J sandhed lær mig fast at staa/
Thi du est Gud min Herre
Min hielp oc trøst oc all tillid/
Der til forlader ieg mig altid/
Trotz dem som mig forfølge.
Min Herre lad dig til hiertet gaa/
Oc verdis det at betencke
Huorledis de alle met dig staa/
Huilcke du din Naade skencker.
Beslutet haffuer du foruist
Aff euighed foruden list/
Huor met de salige vorde.
Min vngdoms brøst oc wfornufft
O Herre vilt du forgætte/
Forlad mig all min store wtuct
Oc mine Synder affslette/
Formedelst Christi rosens Blod/
Som nøgen for oss paa Kaarssit stod/
O Herre ihukom dette.
|173vHerren er sød/ retuiss oc god
Alle dem som hannem paakalde/
Om de end noget aff veyen gaa
Hand vil dem dog ey vndfalde/
Hand lærer dem sin villie god/
Befester hannem i deris hierte roed/
Alt effter sin egen villie.
Herrens Veye ere sandhed visselig/
Godhed/ miskund oc naade/
Sit løffte holder hand tryggelig/
Snarlig giffuer det til baade
Alle dem hans Ord samtycke nu/
Oc elske dem aff hierte oc hu/
Som oss aff Scrifften kundgiøris.
For dit hellige naffn/ O Herre Gud/
Affslet all mine Synder/
Det er saa megit det onde krud
Oc voxer alle stunde/
Derfor O Herre vnderuise mig
Vdi din Low vandre rettelig/
Aldelis effter din villie.
Menniskens Siele som frycte Gud
De skulle hans Rige arffue/
De hannem tro faa euig ro/
Oc skulle ret aldrig fordærffuis/
Herren er deris rette forsuar
|174rSit Testament dem obenbar/
Disligest den hellig Aand skencker.
O Herre Gud/ til dig altid
Mine øyne ieg opløffter/
Frelss mig aff Snaren ieg er vdi/
Til Helffuede mig Synden forplicter/
Forbarme dig mig O Herre Christ/
Thi ieg er arm oc forsmaader vist/
Der til aff mange foractet.
Min hiertens vee oc nød er stor/
Vdaff min sorrig mig redde/
Ansee at ieg misactet er
Aff trældom plat formødder/
Affslet all min wretuished/
Thi mange giøre mig wfred/
Oc aff fortred mig hade.
Beuar min Siel/ oc hielp nu mig
At ieg icke nu beskemmis/
Mit stadige Haab haffuer ieg til dig/
Din villie lad hoss mig fremmis/
Oc hielp nu Herre aff sorrig oc vee
Jsrael dine Tienere/
Som dig allene tilhøre.
Gud Fader Søn oc hellig Aand
Ville wi til euig tid prise/
For hans Naade oc velgierning sand
|174vSom hand oss daglige beuiser/
Til Legemit her forseer oss vel/
Oc rigelig bespiser vor Siel/
Thi siunge wi Haleluia.
II. Den LI. Psalme/ Miserere mei Deus.
O Herre Gud benaade mig/
for din store Barmhiertighed/
Affslet all min wretuished/
ieg kiendis min Synd hun er mig leed/
Du toe mig vel aff Ondskab min/
oc giør mig reen aff all min Synd/
Thi ieg kiender min
|175r Ondskab nu/
min Synd er altid i min hu.
O Herre Gud mod dig allene
Haffuer ieg syndet/ det kiendis ieg gierne/
Ont haffuer ieg giort i din Asiun/
At det er vist som du haffuer sagt/
At alle dig skulle bede om miskund
Thi vor natur er fuld aff Synd/
Huad haffde wi ellers Naade behoff/
Du vinder dem offuer som det ey tro.
See Herre i Synden ieg vndfangen er/
Min Moder mig i Synden fødde/
Sandhed hun gielder altid for dig
Din lønlige Vissdoms raad du mig teede/
Du haffuer vijst mig huordan ieg er/
Fuld aff ont oc Syndsens begær/
Det kunde ieg icke førre forstaa/
Før du lodst mig din Vissdom faa.
Bestenck mig selff O Herre
Met din Jsop oc Naade/
|175vDa bliffuer ieg reen oc bedre/
Quit fra all Syndsens vaade/
Din kiere Søns blod er den Jsop
Der huider end Sne giør Siel oc krop/
Lad mig faa at høre dine glædelige Ord/
Saa frydis de Been som forsmaade vaare før
Dit Ansict O Herre vend fra min synd/
Slet vd all min wretuished/
Skaffe i mig it reent hierte igen/
Forny mit sind/ oc forskiud ey mig.
Tag ey fra mig din hellig Aand/
Giff mig glæde i din Frelsermand/
Met en sterck Aand giør mig stadig
Hoss dig at bliffue euindelig.
De troløse vil ieg lære din vey/
Huorlunde de skulle hannem kiende/
At de maa vndgaa den falske stij/
Oc sig nu til dig omuende.
Beskerm mig Herre min saligheds Gud/
Fra blodige Synder alle/
O Herre lad op mit hierte oc Mund
Din loff oc ære at tale.
Haffde du legemligt Offer elskt
Da vilde ieg det vel giøre/
En ydmyg Aand saa tager du helst
Jt angerfult hierte monne du høre.
|176rBetee dit Folck din villie god
Oc byg din Christen Kircke/
Saa skalt du Retfærdigheds Offer faa/
De skulle dig Christelig dyrcke.
Ære være dig Gud i euighed
For din miskund oc naade/
Wi tacke din Barmhiertighed
At du vilt oss styre oc raade/
Der til din Søn vor Frelsermand
Skal giffuis den samme ære/
Aff fattig oc Rig i alle Land/
Den hellig Aand bør dem lig at være.
III. Den samme LI. Psalme/ Miserere mei Deus
etc. anderledis.
O Herre Gud benaade mig/
aff din godhed forbarme dig/
slet vd all min
|176v wlydigbed/
aff din store Barmhiertighed.
Oc toe mig vel O Herre Gud/
aff all min ondskab oc wdyd/
oc giør mig reen aff Synder/
thi ieg dem nu befinder.
Oc all min Synd er steds for mig/
allene haffuer ieg syndet mod dig/
for dig haffuer ieg ilde giort/
men du bestaar altid dine ord/
om mand dig vilde dømme.
Wduelig er ieg kommen hid/
Min Moder haffuer mig i ondskabs ijd
J synden mig vndfangit/
Stor synd haffuer ieg begangit.
Til Sandhed haffuer du Herre lyst/
|177rOc lærer mig til Hiertens trøst
Din Visshed vden sorgen/
Som hemmelig er forborgen.
Bestenck mig Herre met Jsop skøn/
At ieg som Sne bliffuer huid oc reen.
Din glæde oc fryd lad høre mig/
Saa frydis de Been oc glæder sig
Som du haffuer sønderknusit.
See icke til min last oc skam/
Affslet min Synd/ vær mig ey gram.
O Herre mig begaffue/
Jt Hierte reent at haffue.
En retter Aand forny vdi mig/
Forskiud mig oc ey plat fra dig/
Tag ey fra mig din hellig Aand/
Giff mig Naade oc ret forstand.
Min saligheds trøst lad komme her/
O Gud min Fader oc Herre kier/
Met en sterck Aand giør mig stadig
De vantro vil ieg lære flitelig
Deris veye til dig vende.
Fra alle Blodskylde redde mig
O Gud min Herre/ ieg beder dig/
Saa vil ieg prise oc tale
Din Retuisshed offuer alle.
Mine Læber lad op Herre min/
|177vAt ieg forkynder æren din.
Til Offer haffuer du ingen lyst/
Det veed ieg vel min Herre vist/
Brendoffer eller andit meer saadant
Behager dig ey/ er men it tant/
For dine Øyen er men it had.
Guds Offer er det ret oc gaat
Jt sorrigfult hierte for Synden.
Jt angerfult hierte som er ret
Vilt du ey haffue plat forgæt/
Du vilt det ey foracte/
Det kand ieg vel betracte.
O Herre Gud betenck Zion/
Alt effter din gode villie skøn/
Oc Jerusalems Mure
Vilt du igen opbygge.
Saa skalt du haffue glæde oc lyst
Til det Offer som er retuist/
Til det Brendoffer er dit Mod/
Saa skal mand da den Kalff saa god
Ret paa dit Altere legge.
O Herre Gud du vær vor trøst/
Tenck paa din naadige Lyfftis røst/
Paa huilcken wi til dig komme
Oss til euig gaffn oc fromme.
Lad dine Øern her mercke paa/
|178rLad dine Øyen her aabne staa/
Bønhør vor Hiertens klage/
Lad oss Naade hoss dig haffue.
Jsrael kiender sig mangfoldelig
At haffue met Synd fortørnet dig/
Men flyer til din Barmhiertighed/
Hielp hende nu oc i euighed/
Det bede wi arme Synder.
IIII. Den CXXX. Psalme/ De profundis clamaui at
te Domine etc. D. Morten Luther.
Aff dybsens nød raaber ieg til dig/
Herre Gud vilt du mig høre/
Din naadsens Øern vent du til mig/
min røst ieg nu framfører/
giffuer du
|178v paa vor gierninger act/
at heffne Synden met din mact/
O Herre huo kand det taale.
Hoss dig allene gielder Naade oc gunst
Til Synden at forlade/
Naar wi dig nogen tid haffue mist.
Wi vide oss ey at raade/
For dig ingen sig berømme kand/
Thi maa dig frycte alle mand/
Oc trøste dem paa din Naade.
Til Gud staar all mit Haab oc trøst/
Min gierning kand mig ey bade/
J det du ene haffuer mig forløst/
Aff din wsigelig naade/
Dine Ord de ere en dyrebar Skat
Som du oss haffuer effterlat/
Dem ville wi gierne høre.
Skulde det vare fra Morgen stund
Oc indtil afftens ende/
Da skulde mit hierte ingelund
Fortuile/ eller fra dig vendis/
|179rSaa bør at være ret Jsraels art/
At haabe oc tro aff hiertet snart/
Oc naade aff hannem begære.
Dog Synden hoss oss er mangefuld
Hoss Gud er meget meer Naade/
At hielpe oss er hand vel huld
Aff nød oc alskens vaade/
Hand er foruist den rette Tolck/
Som haffuer forløst all Jsraels Folck
Aff sorrig oc Synder alle.
Gud Fader Søn oc den hellig Aand
Hannem ville wi prise oc ære/
Thi oss haffuer ingen frelst vden hand/
Som wi aff Scrifften lære.
Thi bør hannem loff oc tack allen
Til euig tid foruden meen/
Der til sige wi nu Amen.
V. Aff dybiste nød lader osstil Gudetc.
Aff dybiste nød lader oss til
|179v Gud/
aff gantske hierte raabe/
At wi som haffue offuertraad hans Bud/
til hannem oss det forhaabe/
at hand vor Synd met gierning oc ord/
oc huad wi alle mod hannem haffue giort/
vil som en Fader forlade.
O Gud Fader alt effter dit Ord
See ned til oss ælende/
Wi som haffue saare meget ilde giort/
Met hierte mund oc hænder/
Hielp oss i Jesu Christi naffn/
Altid at giøre huer mand gaffn/
Oc faa en salig ende.
Vor skyld saa stor oc megen er/
Huo kand den nock begrunde/
Dog er din Barmhiertighed fast meer/
Der søge wi alle aff hiertit til/
Oc haabes det haffuer intet feil/
Du vilt oss alt gaat vnde.
Du vilt io icke en Synders død/
Eller at hand skal omkomme/
Men at hand helder omuender sig/
Oc kommer saa blant de fromme/
Saa hielp oss nu/ O Herre Gud/
At den skyld wi haffue mod dine Bud
Skal oss icke offuerkomme.
Forlad/ forlad oc haffue god taal
Met oss arme oc suage/
Lad din Søn alle vore synders Sold
Met sin død fra oss tage/
O Fader du vor Siel beuar/
At hende ingen skade vederfar
Vdaff den Helffuedis Drage.
Om du met oss vilde io regne/
Oc gaa met oss i rette/
Ah huor skulde wi da blegne/
Huo kunde oss da vndsette/
O Herre vær oss Barmhiertig/
Hielp oss at gaa den rette stij/
Met alle fromme Slecte.
Vort Offer er aff en syndige roed/
|180vDet kand dig icke behage
Vden ved Troen/ thi du est god/
Wi kunde oss icke aarsage/
O hielp at wi fuldhugs oc frij/
Vden argelist oc Hycklerij/
Dit Aag til enden drage.
Du befaler dine Sendebud
Vor Samuittighed at trøste/
Vort hierte vend om/ O Herre Gud/
Til hannem som oss gienløste/
Det er Christus din enbaarne Søn/
Som taalde død for Menniskens køn/
Der hand sit Blod vdøste.
Beuar vdi vor Hiertens grund/
Din Guddoms ord allesammen.
Oc hielp at wi dem alle stund
Betencke ret vden gammen.
Oc leffue saa ret sandelig
Foruden falsk ret Christelig/
Oc loffue dig altid/ Amen.
VI. Beklage aff all min sindeetc.
|181r Beklage aff all min sinde/
maa ieg met Konning Dauid/
Jeg kand det oc besinde/
min Gud hand vaar mig vred/
Jeg det vel veed/
det er min Synd wrene/
der hannem saa allene/
fortørnede mange leed.
O Gud ieg mig bekiender
En Syndere faar dig/
Jeg mercker oc befinder
Jntet andet vdi mig/
End ond attraa/
Met Legemens begæring/
|181vTil denne Verdsens næring/
Der mig besuige maa.
O Herre mig benaade
Min Gud oc skaber blid/
Min brøst vil mig forraade/
Det er hendis daglige ijd.
O all min lijd/
Din Naade lad mig beuare
Fra Satans falske snare/
J denne naadelig tid.
At ieg mig ey bortkaster/
Met Synd oc ondskab min/
Dit ord som Synden laster/
Met all sin krafft oc sind.
O Herre bold
Lad mig saa stadig bliffue/
At ingen mig kand driffue
Fra din mact oc vold.
O Christ som est allene
Mit haab oc all min trøst/
Du est Guds Ord det rene/
Som borttager Syndsens brøst/
Det er oc vist/
Du kant mig det forhuærffue/
At ieg maa Himmerig arffue/
Min glæde oc all min lyst.
Vdaff din Guddoms mact
Kant du all sandhed lære/
Som Christus haffuer sagt/
Alt met din krafft/
Men ieg er her ælende/
Lær mig hannem ret at kiende/
Aff all min hu oc act.
VII. Menniske vilt du mig høreetc. D. Petrus Palladius.
Menniske vilt du mig høre/
ieg vil dig vnderuise/
dit hierte oc mund at røre/
Gud skalt du loffue oc prise.
Vilt du dig rette oc bedre
Jmod din skaber oc Gud/
|182vDa merck at dine Forfædre
Adam oc Eua de brøde hans Bud.
Der de dig Dieffuelen saalde/
J Synden bleffst du nedsenckt/
Guds Bud kant du ey holde/
Din gantske Natur hun er forkrenckt.
Huad Gud dig monne befale
Det er Ti tusind pund/
Dem kant du icke betale
Huercken met gierninger hierte eller mund.
Vilt du dig ret besinde
Om all din art oc natur/
Da faar du det at finde
At Adams Eble vaar beeskt oc surt.
Du kant det icke fordrage
Men sette dig der vdi mod/
J alle dine liffuis dage/
Alt met dit arme Kiød oc blod.
Her skalt du tage dig vare
Alt for frimodighed/
At du skalt icke forfare
Aff skrømpterij oc Hoffmodighed.
Thi lad du dig indlede
J Skolen ved Moysi low/
Oc met Sancte Peder begræde
Dine Synder/ aff gantske hierte oc hu.
|183rDu skalt oc icke falde
Fra Gud vdi noget Mishaab/
Men du skalt lade dig kalde
Ved Euangelij røst oc raab.
Oc strax alt met det første
Din Synd den vorder dig leed/
Da skalt du hungre oc tørste
Effter Christi Retfærdighed.
Thi Christus monne oss kalde/
Som hand er Liffsens brønd/
Kommer hid til mig alle
Som ere besuarit met sorrig oc Synd.
Som nu i kinder ere blege
Aff Synd oc sorrigfuld mod/
Jeg vil eder alle vederquege/
Oc skencke min Aand oc Vand oc Blod.
Disse ord maat du begribe
Alt met en stadig tro/
Om du vilt salig bliffue/
Oc faa den euige glæde oc ro.
Som Peder oc Magdalene
Der de komme i Syndsens nød/
De flyde til Jesum allene/
Oc strax vndflyde den euige død.
Saa faar du fred oc huile
Met en god Samuittighed/
|183vAt du tørst icke tuile
Paa Himmerigs glæde oc salighed.
Nu skalt du være den bæste
Met hielp oc trøst oc raad/
Jmod din broder oc Neste
Som flyer til dig met suck oc graad.
VIII. Allene til dig Herre Jesu Christetc.
Allene til dig Herre Jesu Christ/
staar all mit haab paa Jorden.
Jeg veed du est min trøster vist/
du est min Frelser vorden.
Fra Verdsens første tid ey kom/
it Menniske paa Jorden saa from/
der i min nød kunde
|184r hielpe mig/
Jeg raaber til dig/
til dig mit hierte fortrøster sig.
Min Synd er stor oc gantske suar/
Der aff er sorrige mine/
O Herre giør mig fra dem klar/
Alt for din Død oc pine.
Oc sige det til din Fader god/
At du mig frelste met dit Blod/
Saa bliffuer ieg aff Synden løst/
Herre vær min trøst/
Giff det du loffuit met din røst.
Giff mig aff din barmhiertighed
En Christen Tro til enden/
At ieg saa maatte din sødhed
Ret inderlige kiende/
Oc offuer alting elske dig/
Min Neste ligeruiss som mig/
Stat mig bij i min siste end/
Din hielp mig send/
Oc Diefflens list saa fra mig vend.
|184vGud Fader skee loff priss oc ære/
Som oss alt gaat monne giffue/
Oc Jesu Christ vor broder kier/
At hand hoss oss vil bliffue.
Disligest oc den hellig Aand/
Som er vor trøst oc hielper sand/
At wi Gud tiene met hiertens fred
Her i denne tid/
Oc effter Døden i euighed.
IX. O Allmectig euige Gudetc. Siungis/ lige som/ Hui storme oc fnyse de Hedninge
saa.
O Allmectig euige Gud
Til dig nu sucker ieg saa saare/
Jeg haffuer foractet dine Bud/
Ah mine Synder ere store.
For min Synd oc ondskab leed
Som du mig obenbared/
Skemmis ieg gantske Siel oc krop
Mit ansict til Himmelen at løffte op/
Thi ieg haffuer dig fortørnet.
Min synd met suck bekiender ieg
For dig Herre Gud allene/
Huor du vilt gaa i rette met mig/
|185rDin glæde kant du mig formene/
At styrtis ned til Helffuedis grund/
Met Dieffuelen at pinis allenstund
Er min ret fortiente Løn/
Oc aldrig skue dit Ansict skøn/
Men euig fordømt at bliffue.
O Barmhiertig oc gode Gud
Som Mennisken inderlig elskte/
Du skabte hannem from oc god/
Dit Billede du hannem indblæste/
En Herre hand vaar offuer Creatur/
Bleff selff dog ond aff sin natur/
Derfor gantske Menniske Slect
Bleff synd Død Helffuede vnderlagt/
Oc vaar met Dieffuelen forlaaren.
Du dog aff din Barmhiertighed/
Som sider i Himmelens throne/
Ynckedis vor ælendighed/
Mennisken du vilde da skone.
Verden du elskte saa inderlig/
Din Søn du vilde oss vorde lig/
Oc bliffue it Offer for vor synd/
Der met at stilles vreden din/
Oc ved hannem dig teckis alle.
Der paa du giffuer oc din Eed/
O kiere Himmelske Fader/
|185vAt du vilt ingen Synders død/
Men deris synder at forlade/
Om de til dig omuende sig/
Sin synd fortryde inderlig/
Oc Jesum Christ sin Frelsermand
Bekiende/ oc tilfly aff troen sand/
Oc syndsens lyst forsage.
Derfor ieg wsel Adams Barn
Aff syndsens byrde plat forsmectit/
Som fangen ligger i Dødsens garn/
Herre Gud mig ey fornecte/
Til dig ieg sucker aff hiertens grund
Som dig fortørnet mangelund/
For din Søns Christi pine oc Død
Frelss mig vdaff Dødsens nød/
At ieg maa met dig leffue.
O Jesu Christ/ Guds euige Søn/
Der paa Kaarssit vdracte dine arme/
At du det fortabte Menniskens køn
Vilde fauffntage/ oc der offuer forbarme/
Forbarme dig/ min Herre Jesu Christ
Som for min synd giorde fyllist/
Giør mig deelactig i dine gode/
At din hellig Aand maa i mig bo/
Oc ieg kand synden laste.
Loff ære oc priss til euighed
|186r† ] blad 186 fejlagtigt nummereret
187 orig. Dig skee O Herre Gud allene/
En Fader vdi euighed
Met Christ din Søn/ vor broder venne/
Oc den hellig Aand vor trøstermand
En Gud skal kiendis aff Quinde oc Mand/
Som alt regerer oc haffuer mact/
Alting opholder oc giffuer paa act/
Euindelig vden all ende.
X. Hielp Gud huor stor er Menniskens sorrig oc nød etc.
Hielp Gud huor stor er Menniskens sorrig oc nød/
huem kand det alt fortellie/
Plat ligger hand/ alle raad ere døde/
oc ey veed sin ælende/
Hierte/ mod oc sind/ er slet forblindt/
for
|186vdærffuit i alle maade/
kand sig plat intet raade/
kiender intet gaat/ holder det for spot/
det Gud er kiert/ haffuer sig forført/
mod all hans hellige villie/
O Herre Gud hielp oss dette Jammer at stille.
Jngen ro paa Jorden her hand finde maa/
Jngen mact kand hannem redde/
Thi Synden hannem formaledider saa/
O Gud hielp her aff nøde/
Til dig Herre blid/ aff megen ijd
Raabe wi/ du Høyeste gode/
Begaffue oss met din Naade/
Naar døden kommer/ oss alle met kummer
|187rForrader hand/ at ingen kand
Din gunst oc naade forhuærffue.
O Herre Gud/ lad oss icke saa fordærffue.
Ah huad vaar nu din vrede her saa grum/
Dine Ord de laa forborgen/
Men nu de giffue sine liud igen saa from
Vil ingen nu meer sørge/
Mand hører dem vel/ met Christelig skel/
Dog faa ville dem anamme/
Oc sin ondskab bekiende/
Det er bedre giort/ ey høre dine Ord/
End høre dem saa/ der effter ey gaa.
Ah vor straff haffuer ingen maade.
O Herre gud skenck oss aff din gunst oc naade
See til oss formedelst din kiere Søn/
Som dig monne vel befalde/
Saa dyre haffuer hand oss kiøbt til sig igen/
Rigelig betalit alle/
Oc met sin Død løst all vor nød/
Din naade vilde du oss skencke/
Hans Blod skal oss bestencke/
Din vrede lad staa/ straffe oss ey saa/
Forgæt vor skyld/ oc vær oss huld/
Vor synd bekiende wi alle.
O Herre Gud/ dine børn lad oss nu kalde.
Den stund du haffuer saa kortelig dine ord
|187vSent oss igien paa Jorden/
Til trøst/ som vaare aff Dieffuelske skud formyrde/
Lad oss nu fromme vorde/
Det er i din mact/ er all vor art/
Jngen raad kunde wi framlede/
Wi ere vdi din vrede/
See icke til vor synd oc skam/
Men kiend dit Ord/ all naade haffuer giort/
Thi det er Menniske vordet.
O Herre Gud/ lad det for oss haffue taalit.
Fryde dig met snildhed/ du som est hans folck
Forsmaad skalt du ey bliffue/
Men see at du ey plat forsige skalt
Den skat/ hand dig haffuer giffuit.
Det er hans Ord/ der i bliff hart/
Det giør oss ey at vige/
Huess kraffter ere saa rige/
Huor det er forseet/ bliffuer det formeret/
Tro fast der paa/ lad tuiffuel gaa/
Set haab til den her offuen.
O Herre Gud/ til euig tid wi dig loffue.
XI.
O Herre Gud Fader ieuighed etc.
|188r O Herre Gud Fader i euighed/
huad ieg maa idelig/
til dig ælendelig
beklage/ kære den forlaarne tid.
Der ieg saa daarlig haffuer fortærit/
besuærit baade Liff
oc siel foruden skel/
met Verdslig kummer oc syndelig ijd.
All min fornufft/
met all wtuct/ fra dig vaar vend/
met Synd haffuer ieg din ære skend/
dit naffn ey kiend.
Som du
|188v oc vel fornam/
at all min last oc skam/
for dig vaar leed/
fordi varst du mig saa vred/
at ieg dig haffde giort det store fortred.
Du haffuer mig retuiselig/
giffuit din Straff for min ondskab/
oc dit venskab.
Du ingen forsmaar
i naar hand vil bekiende sin nød/
O Herre sød/
|189r du vilt ingen Synders død.
Saa dierffuelig forlader ieg mig
Til dig/ min Herre Christ/
Foruist du vedst min brøst/
Til lige maa vige for dig alle Creatur.
Jeg er oc visse/ at ieg ey forgeffuis
Til dig setter min lijd
Nogen tid/ du est saa blid/
Oc kiender denne vor skrøbelig natur.
Din pine oc Død/
J all min nød kand hielpe mig/
At Gud Fader rundelig offuer mig
Miskunder sig.
Oc giffuer tid oc stund/
At ieg aff hiertens grund
Mig bekiender
Oc omuender/ skaffer i mig
En ret tro oc sand/ met sin hellig Aand.
Jeg kiendis min skyld/ Christ vær mig huld/
Vent dig til mig/ miskundelig
Min høyeste trøst/
Som haffuer forløst
Mig/ met din død oc haarde nød.
|189vFor mig Herre Gud haffuer du
Vdstyrt dit Rosens Blod.
At tiene Gud vaar ey min ijd/
Wblid vaar hand da mig/
Dog sig taalmodelig
Beteede/ fride mig lenge fra all sorrig oc nød.
Jeg leffde vdi suss aff gammel viss/
Ey loff Gud aff mig fand/
Som hand ingelund kunde
Dem straffe der laste hans hellige Bud.
Der met haffuer ieg
Saa skendelig bespaattet Gud/
Aff all mit sind værit hannem imod/
Det angrer mig.
Jeg seer hans Guddoms krafft
Haffuer straffet min wtuct/
Thi hand er mig kier/
Bruger baade milt oc hart
Alt vdaff sin Guddoms faderlig art.
O milde Christ/ giff mig din gunst/
Din tiener huld ieg være vil/
Nu rettelig
Haaber ieg met lyst
At vandre for andre den forlaarne tid.
Der til hielpe mig nu Christ
Som for oss døde vist.
![[172r]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/397.jpg){kind=link}
