|203v Om Verdzlig Øffrighed.
I. Den CXXVII. Psalme/ Nisi Dominus ædificauerit
domum etc.
Vden Herren opholder vort Huss oc gaard/
oc skaffer huad der er inde/
Oc sender sin benedidelse huert Aar/
at wi maa altid finde/
hans Guddoms gaffue gifft oc laan/
som hand giffuer met sin milde haand/
ellers er vort arbeid forlaarit.
|204rVden Herren selff den Stad beuarer
Oc vocter baade Land oc Rige/
Oc met sin Guddoms mact forsuarer/
Oc holder dem saa ved lige/
Vden Gud giffuer selffuer naade oc fred
Forgeffuis da vaage de Voctere ved/
All konst oc raad monne falde.
Thi seer til i som aarle opstaa
Oc side om afftenen silde/
Met sorrig arbeide oc stor vantro
Saa ville i giøre eder rige.
Met kummer i æde det harmelig brød/
Thi Gud sender sine baade klæde oc føde/
Naar de monne sødelig soffue.
Seer eders Fruct oc Børn saa smaa
Dem haffuer Herren skabit/
Alt effter sin euige Vissdoms raad/
Oc eder met dem begaffuit/
Hand vil oc dem saa vel forsee/
At deris føde skal være til rede/
Det skulle i selffuer befinde.
Ligeruiss som mange pile oc skud
En Stridsmand haffuer i hænde/
Oc effter sin villie oc effter sit bud
Monne dem forskiude oc sende/
Saa giør oc Gud ved Quinde oc Mand/
|204vAff atskillige Stæder oc fremmede Land
Kommer hand dem vnderlig sammen.
Vel er den Mand/ der Gud vil giffue
Slig vnge folck oc mange/
At hand færdig oc rystig maa bliffue
Mod sine Fiender at stande/
Naar hand taler met dem i Porte oc Taarn
Da skal hand altid gaa dem tilforn/
Hand skal icke bliffue forhaanit.
Gud Fader oc Søn oc den hellig Aand
Hannem bør oss alle at prise/
At hand beuarer vort Huss oc Land/
Oc oss velsignelse beuiser.
Hand styrcke vor tro oc kierlighed/
At wi ey met wtacknemmelighed
Hans godhed skulde bortkaste.
Forgeffuis er alt arbeid oc kaast/
|205r naar Gud selff husit icke bygger/
plat intet er Menniskens konst/
huo paa sin egen krafft ere trygge/
thi huilcken Stad/ Gud met sit raad/
ey selff hielper oc raader/
mand giør der til ihuad mand vil/
det vist plat intet bader.
Huad hielper det at wi aarle opstaa/
Belade oss met stor møye/
Vor anslag gaar ey til ey fra
End som Gud det vil føye/
Endog dit Brød met sued oc nød
J arbeide monne forhuærffuis/
Naar Gud ey vil velsigne til/
Dit arbeid dig fordærffuis.
Vor Fader giør det saa allen
At Landene vel regeris/
|205vDet see wi daglige huer oc en/
Huor denne Hyrde ombæris
Huert Regiment bleff ilde endt/
Huor det end vaar høymectigt.
Gud naade Folck/ oc være Tolck/
At troen ey forsmecter.
At Gud Menniskens børn forseer/
Aff hans Naade det monne være.
Hand opholder dem baade faa oc fleer/
Deris sorrig kand dem ey nære.
Om de met hast sig møye fast/
Hand det for dem omuender.
Som en fuldsterck giør Pilen ferd/
Den hende haffuer i hænder.
Huor salig er da slig en By/
Som aff Gud selff monne regeris/
Det huss der Forstander er i
Den aff Gud paa sin vey ledis.
Derfor see til/ at din tro stil
Paa hannem allene sig trøster.
Thi vden hans haand huer Kongis land
Vist i sit bæste brøster.
Thi prise wi dig O Fader sand
Som oss din hielp tilsende/
Disligest din Søn oc hellig Aand.
Met tack wi alle bekiende/
|206rAt du saa vel/ til Liff oc Siel/
Oss dine Børn vilt beuare.
Ah lad dette Land/ alt ved din haand
Bliffue frijt fra vaade oc fare.
III. Den XX. Psalme/ Exaudiat te Dominus in die
tribulationis.
Denne Psalme er Vndersaatters Bøn til Gud for deris Kong oc anden øffrighed.
M. D. xxxvij.
Herren høre dig Bøn i din modgangs tid/
oc hielpe dig i din nøds dag/
Den som frelste Jacob der hand all sin tillid/
satte til Gud i sin sag/
met sorg oc stor modgang der hand omgick/
oc trøst aff Gud da fick/
hans naffn dig
|206v nu styrcke/
fra synd oc sorg oc all din wlycke.
Du haabte til Gud/ oc satte til hannem din tro
J din store nød oc trang/
Thi skal hand nu sende dig sin hielp til euig ro
Aff sit hellige Zion/
Saa du skalt nu vel bliffue beuarit/
Som altid er hans sed/
At de hannem elske
Fra Synd oc sorrig hand dem altid frelser.
Dit hiertens gudelig Offer hand oc anseer/
Blidelig det anammer/
Oc dig sin tacknemmelig gode villie beteer/
Til liff oc Siel allsammen/
Hand vnde dig oc din hiertens attraa/
Effter hans villie at gaa/
Oc styrcke alle dine anslag
Fra synd oc sorrig nu effter denne dag.
Saa wi kunde oss mod alle vore wuenner
Aff din salighed forheffne/
|207rOc i vor Guds naffn opreise vore Bannere/
Met Seyer dem fordærffue/
At Gud vilde sig der met lade betee/
Saa huer maa høre oc see
At Gud dig bønhører/
Fra synd oc sorrig oc all nød dig fører.
Da siger huer mand/ der denne din gierning hører oc seer/
Ja nu kand ieg oc det skønne/
At Herren hielper sin salffuede Konning/ jo lenger jo meer/
Oc haffuer hørt hannem sin Bøn/
Aff Himmelen lader Gud alt dette skee/
Det giør de onde saa vee.
Hans høyre haands styrcke
All synd oc sorrig saalunde vdslycke.
De Fiender dristede sig paa Vogenborrig oc Reyssetyg/
Oc paa deris megne styrcke/
Wi dissimellem kalde paa Guds naffn met høy lyd/
Oc wi hannem saa dyrcke.
Thi tryckte Gud dem ned/ saa de falde/
Wi staa end nu alle/
Gud skal oss stadfeste/
Fra synd oc sorrig altid til det bæste.
|207vDu Gud som est vor rette Herre oc
Ko
nning
Haffuer oss denne dag frelsit/
Der wi dig paakalde/ at see gode villien din/
Vore wuenner bleffue da reffsit.
Wi tacke din store Barmhiertighed/
Met fred oc kierlighed
Lad oss tilsammen bo/
Vden synd oc sorrig oc all anden wro.
O Herre frelss denne vor rette Herre oc Konning/
Som du haffuer oss giffuit:
Oc huess wi bede for hannem effter villien din
Lad det bønhøret bliffue/
At wi maa dig tiene met ro oc fred/
J god samdrectighed/
Oc siden til euig tid
Vden synd oc sorrig met dig være salig.
IIII. Margreffue Casimyrus Vise.
En Gudfryctige øffrigheds Bøn til Gud for sig oc sine.
CApitan Herre Gud Fader min/
vd
|208rsend mig naaden din/
den stund ieg her i liffue er/
Stor vildelse nu i Verden er/
miskunde oss Herre kier/
at mig regere dine Ord oc lære.
kundgiør mig Herre den rette grund/
den stund her er den største nød/
dit hellige Ord forholt mig ey/ ret vey
til liffuit gennem døden vd/
est du allene min Herre oc Gud.
|208vSIg skynder fast den forsagde tid/
O Herre giør oss frj
Fra alt ont baade til liff oc Siel.
J all vor nød wi til dig fly/
Din Naade begære wi/
Frelss oss O Herre fra Verdsens qual.
Oc vær oss alle miskundelig/
Forlig oss Herre formedelst din Søn/
At wi kunde ret bliffue Christne vden meen/
Det er min begære oc bøn/
Hielp at wi alle din villie giøre kunde.
MERe giøris behoff at bede dig
O Herre/ forlad ey mig/
Du som skabt haffuer alleting.
Lad mig faa aff din Vissdom hid/
Oc gack ey bort fra mig/
Met din Naade mit hierte vent omkring.
Oc skab i mig en retter Aand/
Du kant vel vide huad mig giør møde oc vonde
Thi alt mit haab haffuer ieg til dig/ kom mig
Til trøst/ Herre Jesu Christ/
Thi du allene vor Frelser est.
MARck/ Stæder/ oc alle mine vndersaatte
Haffuer ieg aff dig faat/
Beskerme dem alle for falske lære.
|209r Herre Gud her er nu kommen fram
En onder seduan/
Foruar oss alle i din ære.
Tag dine hellige Ord oc vebne oss met/
Paa det at Dieffuelen oss ey besuige kand
Met verdzslig praal oc menniskens tant/ optend
Oss alle til saadan begære/
At vor tro kunde ret til dig ene være.
GREFVEr/ Herrer/ Ridder oc Knecte
Oc alle Slecte/
Befaler ieg dig min Herre oc Gud.
Forøg vor tro/ oc giør hende ret/
Den Verden haffuer forgæt:
Jeg beder dig for din haarde død/
Forlad oss ey i saadan nød.
Langt før haffuer du det selff forkyndet/
At falske Propheter skulle komme/ siunis fromme
Som Faar/ men induortis Vlffue/
Som Scrifften vduiser/ oc wi haffue befundit.
TIL din store Barmhiertighed
(Huilcken allene dig
Opdrog paa Kaarssit for vore Synder slet)
Jeg flyer/ til dig O Herre i dit skød/
Mig aldrig offuergiff/
Jeg maner dig for din Guddoms foriet/
|209vDen du haffuer loffuit for langen tid.
Til dig rober nu saa mangen bedrøffuit aand/
Oplad dine øern oc hør vor røst/ oc trøste
Oss met din godhed alle/
Beskerme oss at wi icke i falsk tro falde.
BRENde mercke haffue de i deris samuittighed
Som oss haffue wret ledit/
For dem Sancte Pouel beder oss at tage vare
De haffue foruent den hellige Scrifft/
Met deris falske dict:
O Herre frelss oss for din pine suar.
See her til oss dine fattige Faar/
Du haffuer betalit for all vor Synd:
Christus haffuer oss met dig forligt/ det beuiss
Sancte Pouel met scrifft oc mund/
Foruar oss i din Naade alle stund.
DEN rette tro wi bede aff dig/
Hør oss nu Herre kier
Før end Døden oss omkuld støder.
Til din miskund vort haab haffue wi
Aff hiertens begær.
O Herre wi ere saa ynckelig forførde
Fra din Naade til vore egne gierninger/
Thi styrck oss/ at wi kunde allene til dig
Haffue all vor tro/ oc haabit vort/ dine ord
|210rEre sandhed visselig/
Giff oss at wi maa leffue euindelig.
BORGer Ræt giff oss i dit Rige/
Oc giør oss lige:
Oc stat met oss alt ind til enden/
At Diefflene oss ey besuige.
O Herre ey fra oss vige/
Din naadelige øyen ey bort fra oss vende/
At naar wi komme i vor yderste nød/
At Døden met grumhed vil oss tage fat/
Saa redde du/ oc vær vor skiold/ Herre bold/
Wi bede dig alle met graad/
Jeg beder for alle mine Vndersaatte.
![[203r]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/459.jpg){kind=link}
