|203v Om Verdzlig Øffrighed.
I. Den CXXVII. Psalme/ Nisi Dominus ædificauerit
domum etc.
https://melodier.dsl.dk/data/Th_1569/Th_1569_LN1426_203v.xml not found
Vden Herren opholder vort Huss oc gaard/
oc skaffer huad der er inde/
Oc sender sin benedidelse huert Aar/
at wi maa altid finde/
hans Guddoms gaffue gifft oc laan/
som hand giffuer met sin milde haand/
ellers er vort arbeid forlaarit.
|204rVden Herren selff den Stad beuarer
Oc vocter baade Land oc Rige/
Oc met sin Guddoms mact forsuarer/
Oc holder dem saa ved lige/
Vden Gud giffuer selffuer naade oc fred
Forgeffuis da vaage de Voctere ved/
All konst oc raad monne falde.
Thi seer til i som aarle opstaa
Oc side om afftenen silde/
Met sorrig arbeide oc stor vantro
Saa ville i giøre eder rige.
Met kummer i æde det harmelig brød/
Thi Gud sender sine baade klæde oc føde/
Naar de monne sødelig soffue.
Seer eders Fruct oc Børn saa smaa
Dem haffuer Herren skabit/
Alt effter sin euige Vissdoms raad/
Oc eder met dem begaffuit/
Hand vil oc dem saa vel forsee/
At deris føde skal være til rede/
Det skulle i selffuer befinde.
Ligeruiss som mange pile oc skud
En Stridsmand haffuer i hænde/
Oc effter sin villie oc effter sit bud
Monne dem forskiude oc sende/
Saa giør oc Gud ved Quinde oc Mand/
|204vAff atskillige Stæder oc fremmede Land
Kommer hand dem vnderlig sammen.
Vel er den Mand/ der Gud vil giffue
Slig vnge folck oc mange/
At hand færdig oc rystig maa bliffue
Mod sine Fiender at stande/
Naar hand taler met dem i Porte oc Taarn
Da skal hand altid gaa dem tilforn/
Hand skal icke bliffue forhaanit.
Gud Fader oc Søn oc den hellig Aand
Hannem bør oss alle at prise/
At hand beuarer vort Huss oc Land/
Oc oss velsignelse beuiser.
Hand styrcke vor tro oc kierlighed/
At wi ey met wtacknemmelighed
Hans godhed skulde bortkaste.
https://melodier.dsl.dk/data/Th_1569/Th_1569_LN1426_204v.xml not found
Forgeffuis er alt arbeid oc kaast/
|205r naar Gud selff husit icke bygger/
plat intet er Menniskens konst/
huo paa sin egen krafft ere trygge/
thi huilcken Stad/ Gud met sit raad/
ey selff hielper oc raader/
mand giør der til ihuad mand vil/
det vist plat intet bader.
Huad hielper det at wi aarle opstaa/
Belade oss met stor møye/
Vor anslag gaar ey til ey fra
End som Gud det vil føye/
Endog dit Brød met sued oc nød
J arbeide monne forhuærffuis/
Naar Gud ey vil velsigne til/
Dit arbeid dig fordærffuis.
Vor Fader giør det saa allen
At Landene vel regeris/
|205vDet see wi daglige huer oc en/
Huor denne Hyrde ombæris
Huert Regiment bleff ilde endt/
Huor det end vaar høymectigt.
Gud naade Folck/ oc være Tolck/
At troen ey forsmecter.
At Gud Menniskens børn forseer/
Aff hans Naade det monne være.
Hand opholder dem baade faa oc fleer/
Deris sorrig kand dem ey nære.
Om de met hast sig møye fast/
Hand det for dem omuender.
Som en fuldsterck giør Pilen ferd/
Den hende haffuer i hænder.
Huor salig er da slig en By/
Som aff Gud selff monne regeris/
Det huss der Forstander er i
Den aff Gud paa sin vey ledis.
Derfor see til/ at din tro stil
Paa hannem allene sig trøster.
Thi vden hans haand huer Kongis land
Vist i sit bæste brøster.
Thi prise wi dig O Fader sand
Som oss din hielp tilsende/
Disligest din Søn oc hellig Aand.
Met tack wi alle bekiende/
|206rAt du saa vel/ til Liff oc Siel/
Oss dine Børn vilt beuare.
Ah lad dette Land/ alt ved din haand
Bliffue frijt fra vaade oc fare.
III. Den XX. Psalme/ Exaudiat te Dominus in die
tribulationis.
Denne Psalme er Vndersaatters Bøn til Gud for deris Kong oc anden øffrighed.
M. D. xxxvij.
https://melodier.dsl.dk/data/Th_1569/Th_1569_LN1426_206r.xml not found
Herren høre dig Bøn i din modgangs tid/
oc hielpe dig i din nøds dag/
Den som frelste Jacob der hand all sin tillid/
satte til Gud i sin sag/
met sorg oc stor modgang der hand omgick/
oc trøst aff Gud da fick/
hans naffn dig
|206v nu styrcke/
fra synd oc sorg oc all din wlycke.
Du haabte til Gud/ oc satte til hannem din tro
J din store nød oc trang/
Thi skal hand nu sende dig sin hielp til euig ro
Aff sit hellige Zion/
Saa du skalt nu vel bliffue beuarit/
Som altid er hans sed/
At de hannem elske
Fra Synd oc sorrig hand dem altid frelser.
Dit hiertens gudelig Offer hand oc anseer/
Blidelig det anammer/
Oc dig sin tacknemmelig gode villie beteer/
Til liff oc Siel allsammen/
Hand vnde dig oc din hiertens attraa/
Effter hans villie at gaa/
Oc styrcke alle dine anslag
Fra synd oc sorrig nu effter denne dag.
Saa wi kunde oss mod alle vore wuenner
Aff din salighed forheffne/
|207rOc i vor Guds naffn opreise vore Bannere/
Met Seyer dem fordærffue/
At Gud vilde sig der met lade betee/
Saa huer maa høre oc see
At Gud dig bønhører/
Fra synd oc sorrig oc all nød dig fører.
Da siger huer mand/ der denne din gierning hører oc seer/
Ja nu kand ieg oc det skønne/
At Herren hielper sin salffuede Konning/ jo lenger jo meer/
Oc haffuer hørt hannem sin Bøn/
Aff Himmelen lader Gud alt dette skee/
Det giør de onde saa vee.
Hans høyre haands styrcke
All synd oc sorrig saalunde vdslycke.
De Fiender dristede sig paa Vogenborrig oc Reyssetyg/
Oc paa deris megne styrcke/
Wi dissimellem kalde paa Guds naffn met høy lyd/
Oc wi hannem saa dyrcke.
Thi tryckte Gud dem ned/ saa de falde/
Wi staa end nu alle/
Gud skal oss stadfeste/
Fra synd oc sorrig altid til det bæste.
|207vDu Gud som est vor rette Herre oc
Ko
nning
Haffuer oss denne dag frelsit/
Der wi dig paakalde/ at see gode villien din/
Vore wuenner bleffue da reffsit.
Wi tacke din store Barmhiertighed/
Met fred oc kierlighed
Lad oss tilsammen bo/
Vden synd oc sorrig oc all anden wro.
O Herre frelss denne vor rette Herre oc Konning/
Som du haffuer oss giffuit:
Oc huess wi bede for hannem effter villien din
Lad det bønhøret bliffue/
At wi maa dig tiene met ro oc fred/
J god samdrectighed/
Oc siden til euig tid
Vden synd oc sorrig met dig være salig.
IIII. Margreffue Casimyrus Vise.
En Gudfryctige øffrigheds Bøn til Gud for sig oc sine.
https://melodier.dsl.dk/data/Th_1569/Th_1569_LN1426_207v.xml not found
CApitan Herre Gud Fader min/
vd
|208rsend mig naaden din/
den stund ieg her i liffue er/
Stor vildelse nu i Verden er/
miskunde oss Herre kier/
at mig regere dine Ord oc lære.
kundgiør mig Herre den rette grund/
den stund her er den største nød/
dit hellige Ord forholt mig ey/ ret vey
til liffuit gennem døden vd/
est du allene min Herre oc Gud.
|208vSIg skynder fast den forsagde tid/
O Herre giør oss frj
Fra alt ont baade til liff oc Siel.
J all vor nød wi til dig fly/
Din Naade begære wi/
Frelss oss O Herre fra Verdsens qual.
Oc vær oss alle miskundelig/
Forlig oss Herre formedelst din Søn/
At wi kunde ret bliffue Christne vden meen/
Det er min begære oc bøn/
Hielp at wi alle din villie giøre kunde.
MERe giøris behoff at bede dig
O Herre/ forlad ey mig/
Du som skabt haffuer alleting.
Lad mig faa aff din Vissdom hid/
Oc gack ey bort fra mig/
Met din Naade mit hierte vent omkring.
Oc skab i mig en retter Aand/
Du kant vel vide huad mig giør møde oc vonde
Thi alt mit haab haffuer ieg til dig/ kom mig
Til trøst/ Herre Jesu Christ/
Thi du allene vor Frelser est.
MARck/ Stæder/ oc alle mine vndersaatte
Haffuer ieg aff dig faat/
Beskerme dem alle for falske lære.
|209r Herre Gud her er nu kommen fram
En onder seduan/
Foruar oss alle i din ære.
Tag dine hellige Ord oc vebne oss met/
Paa det at Dieffuelen oss ey besuige kand
Met verdzslig praal oc menniskens tant/ optend
Oss alle til saadan begære/
At vor tro kunde ret til dig ene være.
GREFVEr/ Herrer/ Ridder oc Knecte
Oc alle Slecte/
Befaler ieg dig min Herre oc Gud.
Forøg vor tro/ oc giør hende ret/
Den Verden haffuer forgæt:
Jeg beder dig for din haarde død/
Forlad oss ey i saadan nød.
Langt før haffuer du det selff forkyndet/
At falske Propheter skulle komme/ siunis fromme
Som Faar/ men induortis Vlffue/
Som Scrifften vduiser/ oc wi haffue befundit.
TIL din store Barmhiertighed
(Huilcken allene dig
Opdrog paa Kaarssit for vore Synder slet)
Jeg flyer/ til dig O Herre i dit skød/
Mig aldrig offuergiff/
Jeg maner dig for din Guddoms foriet/
|209vDen du haffuer loffuit for langen tid.
Til dig rober nu saa mangen bedrøffuit aand/
Oplad dine øern oc hør vor røst/ oc trøste
Oss met din godhed alle/
Beskerme oss at wi icke i falsk tro falde.
BRENde mercke haffue de i deris samuittighed
Som oss haffue wret ledit/
For dem Sancte Pouel beder oss at tage vare
De haffue foruent den hellige Scrifft/
Met deris falske dict:
O Herre frelss oss for din pine suar.
See her til oss dine fattige Faar/
Du haffuer betalit for all vor Synd:
Christus haffuer oss met dig forligt/ det beuiss
Sancte Pouel met scrifft oc mund/
Foruar oss i din Naade alle stund.
DEN rette tro wi bede aff dig/
Hør oss nu Herre kier
Før end Døden oss omkuld støder.
Til din miskund vort haab haffue wi
Aff hiertens begær.
O Herre wi ere saa ynckelig forførde
Fra din Naade til vore egne gierninger/
Thi styrck oss/ at wi kunde allene til dig
Haffue all vor tro/ oc haabit vort/ dine ord
|210rEre sandhed visselig/
Giff oss at wi maa leffue euindelig.
BORGer Ræt giff oss i dit Rige/
Oc giør oss lige:
Oc stat met oss alt ind til enden/
At Diefflene oss ey besuige.
O Herre ey fra oss vige/
Din naadelige øyen ey bort fra oss vende/
At naar wi komme i vor yderste nød/
At Døden met grumhed vil oss tage fat/
Saa redde du/ oc vær vor skiold/ Herre bold/
Wi bede dig alle met graad/
Jeg beder for alle mine Vndersaatte.
![[203r]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/459.jpg){kind=link}
