Hans Thomissøn: Den danske Psalmebog

[29r]
[29r]

Om Christi Person oc Embede.

I. Her Christ Gud Faders enborne Sønetc. Elizabeth Crucigers.

Herr Christ Gud Faders enborne |29v Søn/
som er hans euige raad/
Er aff hans hierte vd gangen/
ligeruiss som screffuit staar/
Hand er den Morgenstierne/
vort hierte opliuser saa gierne/
met sin Miskundheds Ord.
For oss it Menniske er vorden/
J siste Verdens tid/
Hans Moder ey forloren
Hendis wkrenckelig kyskhed.
Dieffuelen haffuer hand belenckit/
Himmerig igen oss skenckit/
Met det euige Liff.
Vilde du oss naaden giffue/
At wi maatte ret forstaa/
J Christelige tro at bliffue/
|30rJ Aanden dig tiene saa/
Vort hierte maatte smage
Din sødhed alle dage/
Oc tørste altid effter dig.
Du skaber alt paa Jorden/
Oc est din Faders krafft/
Regerer det met dine Orde/
Sterckelig met Guddoms mact.
Din naade i oss optende/
Vort hierte om til dig vende/
At wi ey tuile paa dig.
Straff oss vdaff din gode/
Oc styrcke oss met din naade/
Fri oss fra Helffuedis vaade/
At Guds børn wi bliffue maa/
At wi her aldrig mere
Vden Christi ord begære/
Oc Menniskens lærdom forsmaa.
Vor gierning oc vor tancke/
Vilt du bestyre saa/
Den gamle Adam krencke/
At den ny nu leffue maa/
At wi nu icke mere/
Vor Legemis lyst begære/
Men altid tencke paa dig.

|30v II. Den II. Dauids Psalme/ Quare fremuerunt gentes etc.

Hui storme oc fnyse de Hedninge saa/
oc lade saa megit ilde/
Wnyttige raad gaar folckene paa/
som Gud icke haffue vilde/
De Konger paa Jorden bestercke sig/
oc Førster forsamlet ere/
imod Christum din Søn oc dig/
Gud lad det icke saa være.
Forbarme dig |31r offuer oss Herre.
Lad oss bryde sønder deris baand/
Oc deris Aag bortkaste/
Den som boer i Himmerigis throne/
Skal det aff dem vist laste/
Oc haanlige foracte saa/
Oc tale til dem met vrede/
Oc i sin grumhed met redsel sla/
For de vaare icke til rede/
Oc hannem om naade bede.
Gud haffuer sæt til Kong sin Søn/
Offuer oss Christne alle/
Oc aff hannem skal tage løn/
Der hand til hannem saa talde/
Du est min Søn/ Jeg fødde dig
J dag/ som mig vel behagde/
Jeg skal dig giffue/ eske du aff mig/
Hedninge til arff at haffue/
Oc Verden til euig gaffue.
Jngen skal kunde staa dig imod/
Du skalt dem sønder bryde/
Oc træde dem alle vnder din fod/
Som dig icke vilde lyde/
|31vJ Konger værer kloge saa/
Oc lader eder vnderuise/
Som Jorderigis dom skulle bestaa/
At i Gud ære oc prise/
Saa faa i Ro oc lise.
Tiener eders Herre Gud met fryct/
Oc glæder eder met fare/
Anammer Guds sande Ord met tuct/
Saa kunde i veyen beuare/
Naar hans grumhed optendis/
Da lider dem vel alle/
Som icke fra hannem vendis/
Men trolige paa hannem kalde/
Gud vnde oss glæden alle.

III. Den 45. Psalme/ Eructauit cor meum verbum bonum.

Som er en ret Bryllups vise om Christo oc hans Aandelige Brud.

Mit hierte opgaff it lystigt Ord/
det |32r quæder ieg nu for Kongens Bord/
Min tunge hun er den dicters pen/
der dicter oc scriffuer snarlig for en.
Du aller skønist aff Menniske er fød/
dine læber ere met naaden strød/
thi Gud signe dig Euindelig/
bind op dit suerd offuer din lend/
du est den mectigste der ieg haffuer kiend/
see til oss mildelig.
Lyckis oc triffuis/ regere oc vel/
Som du altid haffuer giort met skel/
For sandhed/ mildhed/ retuished/
|32vSkal din haand skaffe stor vnderlighed/
Dine skud ere huasse i fiendernis bryst/
Alle folck falde neder for din røst/
Oc giffue sig fangne eller dø/
Dit sæde er O Euig Gud/
Din Konge spir viser retuiss bud/
Oc styrer oss fra all nød.
Du elskte retuished aff ret Tro/
Oc hadede vantro met sin wro/
Din Gud smurde dig inden omkring
Met gledskabs Olie offuer dine Arffuing/
Aff Mirrh oc andre kostelig krud
Ryger dine klæder vd til din brud/
Disligest dine huss aff Fiels been/
Jnden huilcke dig glæder Kongers Døtter/
Der alle haande ære sammen knytter
Til din priss allene.
Din høyre side staar Dronningen ved/
J gyldenstycke klæder aff allehaande sed/
Hør nu Daatter oc see vel til/
Bøy øren frem/ huad Brudgommen vil/
Forglem dit folck oc Faders huss/
Met all sin syndige praal oc russ/
Oc siden skal Kongen begære
Din faurhed/ fordi hand er
Din sande Gud oc Herre kier/
|33rTilbed hannem met stor ære.
Oc du som før vaarst fød Gudløss/
Aff Syndige forældre oc hedensk høss/
Dit Ansict skulle de som ypperste ere
Kredentze/ met gaffuer som de dig bære/
Jnduortis er Kongens daatters priss
J Troen/ vden til klæd ligeruiss
Met Kierligheds gyllen bremme/
Met hende til Kongen ledis Jomfruer/
Som er hendis slectinge met glædelig Chor/
Som Kongens pallatz maa sømme.
For dine Forfæderne der du haffuer mist/
Skal fødis dig Sønner det skal være vist/
Dem skalt du giøre til mectige mend/
Offuer all Verden skal det vorde kiend/
For all den ære der du haffuer giort/
Min ædele Herre met gierning oc Ord/
Skal ieg dit hellige naffn prise/
Disligest skal alle de trofaste folck/
For huilcke ieg nogen tid bliffuer en tolck/
Oc siden i euige lise.
Jøderne siunge denne Psalme skøn
Om Salomon kong Dauids Søn/
Huor hand vaar faur veltalinde oc rig/
Haffde deilig Børn oc Hustrue lige slig/
O Christe du est denne min Konning/
|33vDen hellig Kircke er den din Dronning/
Prydet i kierlighed aff rette tro/
Dine vaben Guds ord/ dine klæder mandom
Der ryger til Christne dydig oc from/
Vnde oss alle met dig at bo.

IIII. Regnum mundi, et omnem ornatum seculi etc. paa danske/ som er it Responsorium til Eructauit.

Verdens velde met sit belde
haffuer ieg forsmaat met alle.
For den Kierlighed/
i huilcken ieg maa met min Herre Christ indfalle.
Huil|34rcken det første ieg fick at see/
fick ieg hannem kier met alle.
Betrode hannem vel i glæde oc vee/
ieg elste hannem vden all galle.

V. Sancte Pouels Loffsang om sin Omuendelse. j. Timoth. j.

En visse tale er denne her/
|34vJ alle maade verd at høre/
At Jesus Christ til Verden kommen er/
alle Syndere salig at giøre.
Huis ieg er vist den aller argist/
men haffuer nu faait naade/
at Jesus Christ paa mig all mest
skulle tee sit taal offuermaade.
Paulus sagde/ Jeg Christi suend/
Wuerdig en Apostel at kalle/
Før end Gud mig fick omuent
Forfulde ieg hans Christne alle/
Fuld met Guds spaat/ giorde intet gaat/
Dog ieg lod mig vel tycke/
|35rVankundelig giorde ieg alt sligt/
Thi bedrede Gud min lycke.
At sette frem/ haffuer hand det giort/
Til it merckeligt efftersyn/
For alle som ville tro hans Ord/
Til det euige liff oc løn/
Dess være nu ære den euige Herre/
Som enist er rettelige viss/
Wsynlig Gud/ som leffuer alle vd/
Oc vist bør all ære oc priss.

VI. Aff hu oc sind oc all vor act.

Aff hu oc sind oc all vor act/
aff Siel oc hierte aff gantske mact/
dig |35v ene O Gud wi loffue/
vor Synd to aff din høyre haand/
vor hierte opliuse den hellig Aand/
huad heller wi vaage eller soffue/
Vnder Dieffuelens vold/ for Adams fald/
aff alskens nød i Christi død/
ere wi giord fri fra vaade/
lær oss dit Bud O stercke Gud/
skicke saa du ene maatte raade.
Aff hiertens lyst wi loffue dig Christ/
Vor vey oc Liff/ vor gantske trøst/
Vor meglere est du allene.
Til Fader vor du for oss gaar/
Formedelst din Død oc blodige saar/
Vor Rod est du/ oc wi dine grene/
|36rO liuss offuer alle/ lad oss ey falde
J syndens brøst/ aff Verdens lyst/
Wi i dig ere brødre alle/
J all vor nød/ O Jesu sød/
Lad oss dig ene paakalde.
Dine ord giøret sant offuer alle land/
At ingen dit Rige forhuærffue kand/
Vden ved dig O Christe allene/
Thi kiødsens act/ aff all sin krafft/
Er mod dine Budord aff gantske mact/
Thi maa wi jammerlige væne/
Men du est kommen at kalde Syndere alle/
Som daarligt er det haffuer du kier/
Selffgode hoss dig ey actis/
Du raad oss bod O Jesu god/
Lad alle falske lærdomme bortkastis.
Det flyder i tø som skiulis i Snø/
De munde de lyckis som falsk monne gø/
All menniskens bud leggis øde/
Du haffuer foruent deris hierte forblint/
Som gerighed elske/ dyller lærdom din/
At de ey tro dog see oc høre/
Somme komme som lam oc somme met bram
Store mectige gaffue dem ville de haffue/
Vor Siæl de saa forkiøbe/
Her imod du bødst O all vor trøst/
|36vAt wi met Sued skulle oss føde.
Din naade oc miskund maa ingelund
Selgis eller kiøbis/ for Guld eller grund/
Du badst hun skulde forgeffs giffuis.
Nu gaar det saa huo penninge kand faa/
Din gantske lærdom hand monne forsmaa/
Om Guld oc gods alle flest monne riffuis.
Men den ret predicker oc lærer hand er dog verd
Sin erlige føde haffue for sin møde/
Gud spise vore Siæle alle/
Aff Dieffuelens suig O Jesu rig
Oss i vor død du lad ey falle.
Hand er strax vild/ hans tunge vsnild/
Som Synden straffer oc giør wgild/
Drucken/ besæt/ synis hand at være/
Det maa dog ske huo liffuit vil see/
Din Guddoms vilie hand skal betee/
Eller hans byrde bliffuer tung at bære/
Met suig all Verden at saffne/ Huad kand det gaffne/
Naar krop oc Siæl bliffue Dieffuels træl/
Beskerme oss Gud allesammen/
Dig ske ære oc priss/ oss saadant giør viss/
Nu oc til euig tid/ Amen.

|37r VII. Maria bold/ Christelige foruent Jesu Christo til Loff oc ære.

O Jesu bold met megit vold/
Gud Faders Søn oc ære/
Du haffuer met mact nu ødelagt/
den falske Dieffuels snare/
Mod Adams fald/ fickst du det kald/
som oss Gud Fader iette/
paa det hand vilde forgette/
min Synd oc skyld/ du varst |37vmig huld/
der er ey trøst/ huor du ey est/
Barmhiertighed at forhuærffue/
huem ey haffuer dig/ oc din Naade met sig/
hand er euig fordærffuit.
O Christe mild/ du haffuer stild
Vore Oldefæders forlange/
Som Aar oc dag/ i vee oc wmag/
Vnder lousens Aag laae fangne/
Vdaff stor nød robte de/ O Gud
Lad op de Himmelske porte/
At obnes i alle orde/
Sent oss din Søn/ der tager oss hen
Den suare vee/ som du lodst ske/
O Christe/ met din pine/
Der faare est du offuer Verden nu
En Herre til euig tide.
|38rO Jesu reen/ du est allene
Alle synderis trøst paa Jorden/
Som vaar forseet aff euighed
Jt Menniske skulde vorde/
Oss alle til trøst/ foruden brøst/
Du skalt dem alle dømme
Der ey ville Troen nemme/
O verdige Fruct/ all min tilfluct
Haffuer ieg til dig/ thi du haffuer mig
Forhuærffuit euig glæde/
Mit haab til dig er tryggelig/
Der mig kand naaden giffue.
O Christe god/ aff Dauids Rod/
Naadig foruden ende/
Gantske flittelig haffuer du mig
Jgen til dig ladit vende/
Alt met dit Ord haffuer du det giort/
Fra falske Propheters lære/
Der røffuede mig fra din ære/
Met deris dict oc falske scrifft/
Jeg led der paa/ oc meente saa
Der met stor naade forhuærffue/
Jeg forlod dig/ døm icke mig/
Min wforstand det giorde.
O Jesu fin/ dit ord giffuer skin/
Lær oss dig ret at dyrcke/
|38vOc være deris tolck dine arme folck/
Som side vdi det mørcke/
Haffue ingen frist/ men argelist
Alt vdaff Menniskens lære/
J dem dine ord formere/
O Herre sød hielp her aff nød/
Giff dem din trøst du haffuer forløst
Met pine oc død allene/
De haabe til dig samdrectelig/
Ey paa deris gierning wrene.
O Christe kiere/ om det saa skeer
Dit ord skal fra mig vige/
Saa kom til mig miskundelig/
Oc lad mig ey besuige
Aff Menniskens skick oc falske dict/
Huem kand den list begribe?
Hun lader sig hellig scriffue/
Som dog er løgn oc idel segn/
Din hellige røst er liffuit vist/
Dit ord kand sandhed lære/
Det spise mig ieg beder dig/
Lad mig det ey ombære.
O Jesu Christ sand Gud du est/
Jngen brøst i dig kand være/
Hand er ey queg der fuldelig
Bescriffue kand din ære/
|39rDin herlighed oc maiestet/
Ere alting vndergiffuen/
J huad som helst der leffuer/
Alle creatur/ O Konning pur/
Naar ieg skal dø aff denne ø/
Mit hierte maa da lide/
Da hielp du mig/ at ieg hoss dig
Euindelig maa leffue.
O Jesu skøn/ Guds euige Søn/
Naar ieg skal her aff fare/
Da bliff hoss mig/ beskerme mig
Fra falske Dieffuels snare.
Den falske Sathan/ naar ieg ey kand
Hans falske list besinde/
Jeg maatte hannem offueruinde/
Giør for mig bøn/ O gode Guds Søn
Til Fader din/ at hand for sin
Godhed/ vil mig anamme
Til Himmerigs ære/ at ieg kand der
Mod Dieffuelen braske oc bramme.

VIII. Jeg vil mig en Jomfru loffue/ er en gammel Sang om Jomfru Maria/ Christelige foruent Jesu Christo til loff oc ære.

|39v Jeg vil mig Herren loffue/
som alle mine Synder bar/
aff tro oc all formoffue/
til hannem mit hierte staar/
hans Naffn vil ieg der scriffue/
oc bæren alt til min død/
hand kand min sorg fordriffue/
oc skillie mig fra all nød.
Gud giffue mig det at lære/
Som ieg ey selffuer kand/
Dig haffues loff heder oc ære/
Alt baade aff quinde oc mand/
Gud giffue mig det i sinde/
|40rAt loffue min Frelser god/
Huad ieg er vde eller inde/
Hand lesker mit angerfuld mod.
Hand lignis ved Solen klare/
Som skinner offuer Verden bold/
Hans naade er obenbare/
Jeg giffuer mig hannem i vold/
Hand kand vel sorrig vdslycke/
Det haffuer ieg fundit met mig/
Min tieniste vil ieg dig recke/
O Jesu det loffuer ieg dig.
Alle Englers Himmelske skare/
De tiene dig gantske nær/
Paa dine bud tage de vare/
Oc giør huad dig er kiert/
Gud satte dig aff sin naade/
Alt ved sin høyre haand/
Bad dig saa styre oc raade/
Dit rige offuer alle Land.
Naar ieg monne mod dig bryde/
Met gierning tancke eller ord/
Din verdskyld lad mig nyde/
For mig du fyllist giorde/
Jeg beder dig for dine Vunder/
Du vorder mig icke vred/
Jeg synder i alle stunder/
|40vMin synd giøris mig nu leed.
J synden mig vndfangit
Min Moder/ det er vist/
Jeg haffuer i synden gangit/
Thi maa ieg vel være tyst/
Min brøst vilt du forlade/
Som macten haffuer fulduel/
Jeg er nu stæder i vaade/
Alt baade til liff oc Siel.
Nu flyer ieg til din naade/
Jeg giffuer mig i din haand/
Du maatte vel offuer mig raade/
Alt baade til land oc vand/
Den stund ieg er i liffue/
Jeg trøster mig ved din Pact/
Hoss dit ord vil ieg bliffue/
Til dig stander all min act.
Saa lenge som ieg skal være
Paa denne Verdens ø/
Aff dig vil ieg begære
Mine synder de maatte bort dø/
Det skeer alt for din pine/
Oc ved din hellig Aand/
Naar hand met naaderne sine/
Fornyer mit hierte oc Aand.
O Jesu morgens stierne/
|41rSom Balsom sødeste luct/
Jeg vil dig tiene saa gierne/
O du velsignede fruct/
Min Siel giør du saa rene/
Naar ieg for Dommen staar/
Som Guld oc ædele stene/
Legemit som Solen klar.
O Jesu liffsens Herre/
Du hør nu huad ieg bad/
Du vilt stedse hoss mig være/
Saa vorder mit hierte glad/
Oc giff mig naaderne dine/
Naar ieg bort soffue skal/
Frelss mig fra Helffuedis pine/
Før mig til Himmerigs Sal.

IX. Maria hun er en Jomfru reenetc. Christelige foruent/ Jesu Christo til Loff oc ære.

Maria hun er en Jomfru reen/
|41v som Scrifften monne beuise/
hun fødde en Søn foruden meen/
hannem skulle wi loffue oc prise/
hand haffuer oss alle aff synden løst/
hand giffue oss trøst/
oc Himmerigis euige lise.
Vaare Verdens Mestre paa en sted/
Det vaar saa faur en Skare/
De kunde ey alle met deris kloghed/
Hans godhed obenbare/
Saa er Jesus met Naaden fuld/
Hand være oss huld/
Naar wi aff Verden skulle fare.
Propheterne aff den hellig Aands naade/
Deris ord met skel beuiste/
At Jesus Christ fra syndens vaade/
|42rFra død oc Dieffuelens liste/
Dem frelser alle som paa hans naffn/
Sig til stor gaffn/
Troer hiertelige wden tuiste.
O Jesse riss oc Dauids quist/
O Jacobs liuse stierne/
Det est du Herre Jesu foruist/
Dit naffn loffuer ieg saa gierne/
Du løste naadelig Verden all
Aff Adams fald/
Du vilt oss styre oc verne.
O kunde ieg alskens tungemaal/
Oc Scrifftens dybe sinde/
O vaar min tunge giort aff staal/
Oc Engle maal der inde/
Da vilde ieg paa mine knæ falde/
Jesum paakalde/
Vel hundret tusind sinde.
Mine synder ere som sand i strand/
Mangfoldig som Soel i strimer/
Gud løse mig nu aff synders baand/
Oc helst i dødens time/
Gud lade mig aldrig bliffue fortabt/
Som mig haffuer skabt/
Giff mig aff naaderne sine.

|42v X. IESV DVLCIS MEMOria, dans vera cordis gaudia.

Jesus hand er en sød hukommelse/
hand giffuer rettelig hiertens glæde oc fred/
hand er den gantske Verdens frelsere/
hoss Gud Fader alle Christnes verdskyld oc død/
Jesus er hiertens søde Miød/
liffactig Kilde Sielens føde/
som offuergaar alle Christnes verdskyld oc død.
|43rJesus hand er de gamle Forfædris skiold/
deris attraa begæring i største nød/
thi haffde de hannem offuer alle vduold/
Salighed findis i hannem baade først oc sist/
Jesus er det søde Engle brød/
som sendis vdaff Himmelen ned/
Som fødde Guds folck Jsrael i fyrretiue Aar.
Jesus Guds Søn kom ned til Jorderig/
Huor wi arme aff Dieffuelen vaare forførde/
Hand tog mandom oc bleff oss alle lig/
ved Kaarssens byrde hand Dieffuelen forstørde/
Jesus vdgaff sit hierte blod/
lod gennem stinge baade haand oc fod/
met saadan betalning forligte oss met sin Fader god.
Jesus sider hoss sin Faders høyre haand/
at forlige Menniskens køn met tale oc ord/
aff Jesu Christ vdrinder all Guds miskund/
Hand er oss gantske giffuen oc er nu vor/
Jesus er Guds lam for synden giffuit/
hand fortrenger døden oc giffuer oss liffuit/
Jngen bliffuer Salig foruden hans krafft.
Jesu Naffn frycter alle Creatur/
Knæfalder tilbeder hannem som er en Gud sand/
Jesus saa sterck aff sin Guddoms natur/
all Verden oc Dieffuelen at hand offueruant/
Jesus skal dømme retfærdelig/
baade onde oc |43v gode retuiselig/
Thi raader ieg frycter hannem aff hierte oc hu.

XI. Velsignet være Jesu Naffn.

Velsignet være Jesu naffn/
oc priss foruden all ende/
Thi det er den vdkaarit haffn/
som oss kand hielp tiluende/
hand oss det selffuer kiende/
oc giorde oss Guds børn met sig/
som paa hans Naffn tro stadelig/
sin Aand hand oss tilsende.
|44rAlle knæ de ere bøyelig/
J Himmelen oc paa Jorden/
Helffuedis krafft giffuer sig
Huor Jesus neffnit vorder/
Ey er det naffn paa Jorden/
Aff huilckit wi faa nogit gaffn
Til Sielen/ vden Jesu naffn/
Oc aff hans hellige orde.
Oss lærer scrifften mangefold/
At wi det naffn skulle ære/
Thi wi ved Jesu krafft oc vold/
All Dieffuels kunst kunde affuerie/
Oc de som døde ere/
J Jesu naffn da faa de liff/
De siuge ved Jesum karske bliffue/
Jhuad siugdom de bære.
Gud haffuer loffuit salighed/
Dem som hans naffn paakalde/
Met trofast hiertens stadighed/
Hand dem bønhører alle/
Naar hand vil Dommen holde/
Oc Menniskene skulle for Dommen gaa/
Huer løn for sine gierninger faa/
Stor glæde dem monne tilfalde.
Her haffuer wi til Sielens gaffn/
J denne Christelig vise/
|44vAlt huor oss alle bør Jesu naffn/
Altid loffue oc prise/
Det kand vor Siel vel lise/
Hans naffn det kallis Frelsere/
Oc alle synders hielpere/
Naar wi vor tro beuise.

XII. SALVE REGINA, Christelige foruent/ Jesu Christo til loff oc ære. Ved M. Hans Taussen.

Salue Jesu Christe vor Frelsermand/
Du som all Guds vrede offueruand/
at Adam i dig naade fand.
Du est vort liff |45roc søde trøst/
baade i modgang oc i lyst/
paa dig wi haabe O Jesu Christe.
Wi paakalde dig vdi vor nød/
som ere faldne i euig Død/
met Eua vor Moder alle.
Wi raabe til dig aff denne grædelige dal/
Wi sucke oc græde for saadant it fald/
dog |45v est du fuld aff Guds gunst oc naade/
Thi hielp oss O naadefuld Christe.
Eya Christe vor talsmand est du vorden til vor Fader/
forlad oss for din Døds skyld alle sager.
Oc vend dit naadefuld ansict til oss vsle oc arme/
oc lad dig mildelig altid offuer oss forbarme.
O Jesu lær oss |46rnu at kiende Fader din/
huess Naade oc fromhed i dig skin.
Lad oss saa kiende hannem i ret tro/
at wi maa hans blide ansict skue/
oc siden met dig oc hannem bo.
1. O gode Jesu.
2. O milde Jesu.
3. O søde Jesu.

|46vFørste prose.

Jesu Christe Guds Søn/
hør nu vor hiertens bøn/
oc skil oss ved vor fortiente løn/
Du som frelste Adams køn/
hør vor Gudelig bøn/
|47r oc som wi tro dig du oss vel røn/
Vndertræd vor fiende den gamle slange/
at hand oss ey nu maa fange/
som hand haffuer giort ved mange/
O |47vAbrahams sæd/
du oss icke forgæd/
Men deel oss din Naade met.
O Jomfru Marie Søn/
O Kong Dauids euige køn/
O Jesu Christe du hør nu vor bøn.
|48r1. O gode Jesu.

Anden prose.

Jesu du est vor trøst/
hør vor grædelig røst/
oc benaade oss vdi vor brøst/
Du est Emanuel/
opliuss vor mørcke Skel/
oc optend Naadens liuss i vor Siel/
du est Jacobs Stierne oc Jsraels quist/
som Bileam sagde foruist/
oc Esaias aller mest/
Du est den Kilde/
som Naaden vduelder/
Som Propheten om melde.
O Jomfru Marie Søn/
O Kong Dauids euige køn/
O Jesu Christe du hør nu vor bøn.
2. O milde Jesu.

Tredie prose.

Jesu du est vor vey
til Himmels/ oc vor stij/
lad oss ey vildfare i wuey/
Du est Paradisis port/
lad oss ey vildis bort/
i den bister mørcke Jld oc sort/
du est en faffuer Soel skinnende oc klar/
som i Verden skin/ obenbar/
huo den seer gaar vden fare/
Du est det Guds lam/
som for oss i nød kom/
Skild oss ved den gamle ham.
O Jomfru Marie Søn/
O Kong Dauids euige køn/
O Jesu Christe du hør nu vor bøn.
3. O søde Jesu.

XIII. Aue Maria met den Christelige Børne Lærdoms enfoldige forklaring/ oc met Scrifftens exempler aff det Gamle oc Ny Testamente om Christo Jesu/ til Troens styrckelse/ At siunge paa vor Frue dag i Faste/ oc naar Catechismus predickis/ eller nogre saadanne Historier aff det gamle Testamente. Bered ved M. Jørgen Jensen.

Englen indgangen til Jomfru Ma|48vrie/
sagde Helsel fuld met Naade/
Herren met dig du est benedide/
blant quinder i mange maade.
Elizabeth sagde oc met tuct/
Velsignet er din Liffsens fruct/
Det tro wi allesammen/
Den Marie flyde naade/ frelste oss aff vaade
Jesus Christus Amen.
Adam oc Eua der de bleffue skabte/
Effter Guds egit Billede/
Aff Dieffuelens had bleffue de fortabte/
Der de hans løgn beuilgede/
Gud truede Slangen dem til glæde/
Oc sagde quindens sæd skulde hans hoffuit træde
|49rDet tro wi oc allesammen/
Den Adam flyde naade/ frelste oss aff vaade
Jesus Christus/ Amen.
Cain oc Abel giorde Gud skæl paa/
Der hand Cain fordømte/
Men Abels Offer hand gierne tilsaa/
For hand vaar vden skrømpte/
Cains vantro Manddemord bedreff/
Men Abels Tro til salighed bleff/
Det tro wi oc allesammen.
Den Abel flyde naade/ frelste oss aff vaade
Jesus Christus/ Amen.
Enoch siuende mand effter Adam kom/
Predickede denne Tro/ oc spaade
Om Guds vrede oc strenge dom/
Thi lidde hand spot oc vaade.
Men Gud gemde hannem met krop oc skind/
Oc loed saa Verden fare blind/
Det tro wi oc allesammen.
Den Enoch flyde naade/ frelste oss aff vaade
Jesus Christus/ Amen.
Noe predickede i hundrede Aar/
Der folck bleffue flere oc verre/
Alle troløse oc Kødelige vaare/
Huer vaar sin egen herre/
Thi plaffuede dem Gud met vandflod/
|49vVden Arcken vand offuer Verden stod.
Det tro wi oc allesammen/
Den Noe flyde naade/ frelste oss aff vaade
Jesus Christus/ Amen.
Loth gode mand i Sodoma/
J troen lidde hand stor drøffue/
Ti Guds venner kunde mand ey faa/
Der Gud vilde dennem prøffue/
Met Jld plaffuede Gud de wfromme/
Loth met sine Døtter lod hand vndkomme.
Det tro wi oc allesammen/
Den Loth flyde naade/ frelste oss aff vaade
Jesus Christus/ Amen.
Abraham bleff oc en Guds mand/
For hand Guds løffte trode/
At aff hans Sæd skulde fødis hand
J huilcken Gud salighed loffuede.
Der i fulde hannem oc Jsaac/
Oc Jacob trode den samme snack.
Det tro wi oc allesammen/
Den dem flyde naade/ frelste oss aff vaade
Jesus Christus/ Amen.
Joseph den yngste blant Jacobs børn/
Bleff alle de andris herre/
Der de sluppe hannem for Vgle oc Ørn/
Hans lycke bleff ey diss verre/
|50rAff dem komme alle Jsraels folck/
Moses oc Aaron bleffue deris Tolck.
Det tro wi oc allesammen/
Den dem flyde naade/ frelste oss aff vaade
Jesus Christus/ Amen.
Kong Pharao lod Gud beplaffue/
Oc fride sit folck aff fengsel/
Der de vilde fremmede Guder haffue/
Da giorde hand dem oc trengsel/
At de skulde ey i Canaan bo/
Vden Josue oc Caleb ene to.
Det tro wi oc allesammen/
Den dem flyde naade/ frelste oss aff vaade
Jesus Christus/ Amen.

De X. Guds Budord.

Paa Sinai bierg lod Gud dem giffue
Sine hellige ti budorde/
At de skulde i gode gierninger bliffue/
Oc kiende huad Synder de giorde/
Dog kunde dem ingen holde foruist/
Vden de der trode paa Jesum Christ.
Det tro wi oc allesammen/
Den dem flyde naade/ frelste oss aff vaade
Jesus Christus/ Amen.
At de skulde sig ey selffuer leffue/
Gaff Gud dem Dommere oc Konger/
|50vDer til Propheter som Guds ord screffue/
Oc truede met plaffue oc hunger/
Der effter vdlagde Guds hellige bud/
Oc spaade om Christo mand oc Gud/
Det tro wi oc allesammen.
Den dem flyde naade/ frelste oss aff vaade
Jesus Christus/ Amen.
Dauid oc andre ihuad de hede/
Som Scrifften oss forkynder/
Huad kunde wi andet om dem vdlede/
End at de vaare Syndere/
Men at de komme aff Synd oc nød/
Det skede for Christi pine oc død/
Det tro wi oc allesammen.
Den dem flyde naade/ frelste oss aff vaade
Jesus Christus/ Amen.
Alt det gamle Testamente/
Visde oss Christ som skulde komme/
Den Gud haffuer nu til Verden send/
Oss alle til glæde oc fromme/
Saa er det gamle bleffuit det ny/
Der predickis i Land baade egn oc By/
Dess loffue wi Gud allesammen
Emanuel/ som Gabriel
Bebudet Marie/ Amen.

|51rPater noster.

Wi bede vor Fader den Himmelske Gud/
Om Siels oc Liffs nødtørffte/
At wi kunde fire hans Ord oc Bud/
Oc styres til dyd aff hierte/
Der met at giøre oc lide hans villie/
Oc oss dog ingen fra næringen skillie/
Men nyde hans naade allesammen/
Aldrig met alle i fristelse falde/
Men frelsis fra Dieffuelen/ Amen.

Credo.

Naar som wi ret paa en Gud tro/
Fader som alting skabte/
Oc paa hans Søn i Himmelen boer/
Som frelste oss fortabte/
Oc wi tro paa den Hellig Aand/
Som hellig giør baade Quinde oc mand/
Der hand til Troen fører sammen/
Oc siden vecker op met Siæl oc Krop
Til det euige Liff/ Amen.

Daabens oc Alterens Sacramente.

Huo der Troer oc bliffuer døbt/
Hand skal vist salig bliffue/
Men huo met andet vil være igenkiøbt/
Til pine vil Christ hannem driffue/
|51vDer paa giffuer hand besegling god/
Sit Legeme oc sit hellige Blod/
Det vnde oss Gud allesammen/
At wi saa Tro/ det wi maa bo
Met Jesu Christo/ Amen.

XIIII. En Tacksigelse for Guds høymectige Velgierninger/ som hand oss beuist haffuer i sin Søn Jesu Christo.

Denne Loffsang er dictet met tuende Begyndelser.Den Første.

Nu fryder eder alle Christne Mend/
oc lader oss frilig springe/
At wi kunde alle huer oc en
met lyst oc kierlighed siunge/
huad Gud |52r mod oss haffuer beteed/
aff sin store Barmhiertighed/
forløst haffuer hand oss dyre.

Den anden Begyndelse met samme Noder.

GVd Fader Søn oc hellig Aand/
Hannem bør oss prise oc ære/
Hand giør miskund i alle land/
Som wi maa daglige lære/
Hand haffuer beuist stor kierlighed/
Mod Menniskens køn saa mangeled/
Som wi ville faa at høre.
J Dieffuelens vold ieg fangen laa/
Jeg vaar fordømt til døde/
Min synd mig qualde baade nat oc dag/
Jeg haffde stor angist oc møde/
Oc altid sanck ieg dyber ned/
Der vaar ey raad ey salighed/
|52vJeg vaar i Synden vndfangen.
Min gode gierninger de hiulpe mig ey/
De kunde ey døden offueruinde/
Den stercke Dieffuel hand sagde ney/
Hand vilde ey lade sig binde/
Aff mig eller noget Creatur/
Jeg vaar i hans vold aff min natur
Fordømt til euig pine.
Der vaar oc ingen i Verden til/
Der mig forløse kunde/
Jeg veed ret aldrig huort ieg vil/
Jeg maa til Helffuedis grunde/
For Guds vrede der offuer mig er/
Oc syndens byrde der ieg nu bær/
Fortabit maa ieg bliffue.
Da ynckede Gud i euighed/
Min ælende offuer maade/
Hand tenckte paa sin barmhiertighed/
Hand vilde mig hielpe lade/
Sit Faderligt hierte vende hand til mig/
Hand kaaste der paa foruden suig/
Det kieriste der hand haffde.
Hand talede til sin kiere Søn/
Det er nu tid at forbarme/
Du skalt det giøre for mig bøn/
Far heden oc frels de arme/
|53rOc løss dem vdaff Syndens nød/
Oc sla ihiel den haarde død/
Oc lad dem met dig leffue.
Guds Søn sin Fader lydactig vaar/
Hand kom til mig paa Jorden/
Aff en Jomfru baade reen oc klar/
Hand vilde min broder vorde/
Saa lønlige førde hand sin stat/
Leed alskens nød oc megen platz/
For hand vilde Dieffuelen fange.
Guds Søn hand sagde/ kom hid til mig/
Jeg vil mig offuer dig forbarme/
Jeg taalde den bittre død for dig/
Der met du Himmerige skalt arffue/
Nu er ieg din oc du est min/
Oc huor ieg er der skalt du være/
Den fiende skal oss ey atskillie.
Huem haffuer hørt større kierlighed/
End døden for wuenner at lide/
Det haffuer ieg ene giort for dig/
At du skulde met mig bliffue/
Jeg er den ene der hielpe kand/
Thi kommer til mig baade quinde oc mand/
Oss skal ret ingen atskillie.
Mit blod det flyder paa Jorden vd/
Jeg bær det kaarss met møde/
|53vJeg lider for dig den haarde død/
Tag tro oc lad dig døbe/
Mit liff offueruinder den død met mact/
All Verdens synder er paa mig lagt/
Thi est du salig vorden.
Til Himmels igen til Fader min/
Far ieg fra denne Elende/
Der vil ieg være Mester din/
Den hellig Aand dig at sende/
Som dig i angiste trøste skal/
Oc dig vnderuise oc lære vel/
J sandheds vey at vandre.
Huad ieg haffuer giort vnderuist oc lærd/
Det skalt du giøre oc lære/
Der met mit Rige opfylt bliffuer/
Mig selff til loff oc ære.
Foruare dig vel for Menniskens sæt/
Som oss foruender den Christelige ræt/
Det giffuer ieg dig tilkiende.
Du skalt predicke den Christelige tro/
Som ieg befaler at lære/
Elsker huer andre baade silde oc fro/
Det skal mit budord være/
For Dieffuelens lærdom vocte dig/
Thi hand er falsk oc skadelig/
Guds ord det bliffuer euindelig.
|54rThi ville wi prise i euighed/
Oc loffue foruden all ende/
Gud Faders store barmhiertighed/
Som oss den naade sende/
Oc nederslog i Christi død/
Helffuede Synd oc dødens nød/
Huo kand oss nu fordærffue.

XV. O wi arme Synder vore Misgerninger etc.

O wi arme Synder/
vore misgierninger/
i huilcke wi vndfangen
ocsaa fødder er/
haffue førd oss alle
i saadan store nød/
at wi ere hen faldne
til den |54v euige Død.
Kyrie eleison/
Christe eleison/
Kirie eleison.
Fra døden wi ey kunde
Ved gierninge vor
Frelsis nogenlunde/
Synden vaar saa stor.
Skulde wi frelsit bliffue/
Det kunde ey anderleds ske/
End Guds Søn maatte lide/
Dødsens bitter vee/
Kyrie eleison/
Christe eleison/
Kyrie eleison.
Haffde Christus ey kommet
Hid til Verden snart/
Oc paa sig anammet
Vor ret Trældoms art/
Oc for vore Synder
Veluillig døden taald/
Wi haffde i Helffuedis grunde
Bleffuit fordømt oc sold/
Kyrie eleison/
Christe eleison/
Kyrie eleison.
|55rSaadan gunst oc Naade/
Gud beuise vil
Mod oss offuermaade/
Wforskyldt der til/
Ved Christum vor Herre/
Som met stor lydighed
Kaarssens død vilde bære/
Oss til Salighed/
Kyrie eleison/
Christe eleison/
Kyrie eleison.
Her met skulle wi trøste
Oss mod Synd oc Død/
Oc icke mistrøste
For Helffuedis glød.
Thi wi ere frelste
Fra alle farlighed/
Ved Christum som oss elskte/
Velsignet i euighed/
Kyrie eleison/
Christe eleison/
Kyrie eleison.
Thi ville wi glade være/
Offuer alle Land/
Gud Fader oc Søn ære/
Oc den hellig Aand.
Oc bede hand bort driffuer/
Det onde oss Dieffuelen giorde/
At wi stedse maatte bliffue/
|55vHoss hans hellig Ord/
Kyrie eleison/
Christe eleison/
Kyrie eleison.

XVI. J Synd oc sorg mig fødde min vsle Moder etc.

J Synd oc sorg
mig fødde min vsle Moder/
fra Dieffuelens borg
mig frelste min Broder/
Guds Søn Jesus Christ
det er hans Naffn foruist/
ret ingelund met andre fund
den euige død ieg kand |56rvige quit bliffue/
Thi maa ieg mig betencke
men ieg er i liffue.
Aff naturlighed
En Synder ieg er vorden/
Dog ieg det veed
At ieg er vdkaaren
Ved Christum reen/
Som mig haffuer fød igen/
Aff Troen skier haffue alle kier
All ondskab fly oc forøde/ Synds møde
Oc Legemens vanartighed
Altid sla til døde.
Christ broder kier/
Jeg er vorden gantske slemmer/
Vær du mig nær/
Thi alle mine lemmer
Til Synden ere snare/
Det føler ieg obenbare
Ret hueren stund met mange fund.
Jeg er arm forbarm dig kiere Christ Herre.
|56vJeg kand ey leffue mit leffnit
Som du mig monne lære.
O broder god/
Du est vorden alles vor trøst.
O Dauids rod/
Oss arme fanger haffuer igenløst/
Du komst der til hid/
At være oss vsle blid.
Opliuss alt mørck/ deris hierte styrck
Giff sterck tro oc bo i dem alle/ oc kalde
Til hobe dine Faar/ lad
Jngen aff dem fra dig falde.
Baade Siel oc liff
Kant du fuld vel giøre sunde/
Herre Naaden giff
Som læger fra grunde/
Du haffuer selff sagt
Din haand er altid ved mact/
Du est allene der oss giør reene/
To mig klar beuar mig fra mistrøst/ Met
min røst Jeg til dig rober/ Thi du
Haffuer oss alle dyre løst.
Vaare icke dit Ord/
Som ieg altid monne høre
Aff Naaden stor/
|57rSom Tungen monne røre/
Jeg kunde ey tro
Nogen Synder saa faa ro.
Nu lærer det mig at komme til dig/
Min Synder all oc fald dig allene tilregne
Vilde du/ oc Kaarsfestis
For dem paa mine vegne.
Saa bør nu Gud
Baade loff oc priss at være/
Det er hans Bud
At wi skulle lære
Den Christelige Tro/
Om wi ville met hannem bo.
Den lære oss Christ oc skiule vor brøst/
Den hellig Aands krafft oss beuare fra fare/
At wi maatte quit bliffue
Fra Dieffuelens snare.

XVII. O Jesu hør mig for din Død.

O Jesu hør mig for din død/
O |57vJesu hielp mig aff min nød/
Du vilt mig styre oc raade/
Du vedst min act hør nu min røst/
giff mig aff Himmelens høyhed trøst
ieg er nu sted i vaade.
O Jesu frelss mig for din død/
Løse mig aff synd oc sorg oc nød/
Fra liffs oc Siælens fare.
Regere mit sind mit hiertens grund/
Der beder ieg om i samme stund/
Met alle Guds helgens skare.
Som dig ville tiene til euig tid/
Jeg beder dig Herre Christ vent dig hid/
Vnd mig din gunst oc gaffue.
Frelss alle dine Tienere met din bøn/
Forhuærffue dem siden euindelig løn/
Som hielp aff dig ville haffue.
|58rFuldkommelig er ieg en aff de/
Det kærer ieg dig met hiertens vee/
Din naade lad offuer mig skinne.
At ieg maatte siunge oc tale der om/
Huad hielp aff dig til Verden kom
Mod Synd oc Helffuedis pine.
Alle de ting oss ere imod/
Oc oss kand skade/ dem raader du bod/
Det mere met det minde.
Huad wi begære til liff oc Siel/
Vilt du oss giffue oc vnde vel.
Du siger til Mand oc Quinde.
Jeg er den Soel som altid skin/
Dit Vand det vender ieg om til Vin/
Oc Paradisis rinnende kilde.
Huad ieg vil giøre paa Himmel oc Jord/
Den mact staar altid til mit ord/
Min Fader gaff mig stor velde.
Om du varst dømt til Helffuedis grund/
Oc skulle der ned i samme stund/
Vilde du dig til mig vende/
Jeg kand dig redde fra pine oc nød/
Du skalt ey friste den euige død/
Min naade vil ieg dig sende.
Alle de ting som Gud haffuer skabt/
Skulle førre forgaa oc bliffue fortabt/
|58vEnd nogen aff Tienere mine
(Som troer paa mig met Gudelig act)
Skal bliffue fordømt/ som ieg haffuer sagt/
For brøde eller Synder sine.
Haffde nogen sig saa i Synden vent/
At hand for Gud ey vare kient/
Hans brøst bad offuer hannem plaffue/
Vilde hand i troen mig følge met skel/
Fra tuang vil ieg hannem hielpe vel/
Guds venskab skal hand haffue.
Men huo som mig vil sige imod/
Hand kand icke faa til Siælen bod/
Guds vrede skal offuer hannem gange.
Som laster det om mig screffuit staar/
Maledidelse aff Gud offuer hannem gaar/
Himmerig skal hand ey fange.
Thi raader ieg alle baade store oc smaa/
Mit ord i lade eder icke vndgaa/
Haffuer det i eders gemme/
Vdi hiertens skrin met tro oc ære/
J som mine Tienere ville være/
Dette raad skulle i ey glemme.
SAa legger Jesus Dieffuelen øde/
De synden dræbte reser hand aff døde/
Døden maa for hannem vige.
|59rHand er alle Menniskers hielp oc haab/
Som tuingis effter Verdens lob/
En Konning aff Himmerige.

XVIII. Jesu Christ dig tacke wi/ du lodst oss etc.

Jesu Christ dig tacke wi/
du lodst oss icke fortabis/
Fra vor Synd giorde du oss fri/
du vilde selff for oss plagis/
Thi du haffde oss inderlig kier/
vel dem det kunde besinde/
at du for vor skyld døder er/
der met wi |59v Himmerig vinde/
haffde du icke dit blod vdgiffuit/
och saa for oss betalit/
da haffde wi alle fortabit bleffuet/
til Helffuedis grund nedfaldit/
Jesu Christ wi tacke dig/
wi loffue dig wi prise dig.
Huo haffuer hørt slig kierlighed/
Som Gud Fader haffuer oss beteed?
Wi som vaare aff Synder leed/
Thi alle hans bud haffde wi forget/
Derfaare vaar hand paa oss vred/
Wi vaare hans wuenner alle/
Euig pine haffde wi fortient/
Ret baade vnge oc gamle.
|60rMen Gud for sin miskundhed
Monne sig offuer oss forbarme/
Sin eniste Søn sende hand her ned/
At frelse oss wsle oc arme.
Jesu Christ wi tacke dig/
Wi loffue dig/ wi prise dig.
Derfaare skulle wi være glade/
Oc altid Gud fast loffue/
Hand vil inted andet haffue/
For sin velgierning oc gaffue/
End at wi skulle Synden offuergiffue/
Derfaare leed Guds Søn pine/
At wi skulle nu ret Christelige leffue/
Huer anden elske oc lide/
Giøre dem gaat som oss giøre ont/
Som Gud imod oss monne giøre/
Der paa kiendis wi at være Guds folck/
om wi oss i kierlighed øffue.
Jesu Christ wi tacke dig/
Wi loffue dig/ wi prise dig.

|60v XIX. Den Hymne/ Gloria laus et honor tibi sit rex Christe redemptor etc. som kand siungis paa Palme Søndag. Fordansket aff M. Hans Taussen.

O Christe Konning met Guddoms krafft/
som effter Guds gamle pact
hid til oss vilde komme.

Repetitio.

Wi loffue dig alle aff hu oc act/
at du vilde bruge din mact/
oss alle til |61r euig gaffn oc fromme.
Velkommen benedidet Dauids Søn/
som frelst haffuer oss fra Helffuedis vaade
oc haffuer opbygt hans Tempel skøn/
|61vbeprydt met Guddommelig naade.
Wi loffue dig alle aff hu oc act/
at du vilde bruge din mact/
oss alle til euig gaffn oc fromme.
Velkommen Herren indridende
paa Asen fole vng vild oc wtam/
du drager til dig Folck vilde oc blinde/
flier Guds naade baade quinde oc mand.
Wi loffue dig alle aff hu oc act/
at du vilde bruge din mact/
oss alle til euig gaffn oc fromme.
Wi siunge dig Herre i høyeste
priss oc loff tack heder oc ære/
dyd fromhed seyr oc velsignelse/
oc det skal vore palmer være.
Wi loffue dig alle aff hu oc act/
at du vilde bruge din mact/
oss alle til euig gaffn oc fromme.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.