Christian 3.s danske Bibel

[38]

XXXI.

OC Labans Børns tale kom for hannen / at de sagde / Jacob haffuer vent alt vort faders godz til sig. Och aff vor faders godz / haffuer hand sanckit saadan rigdom. Oc Jacob saa paa Labans ansict / oc see / det vor icke mod hannem / som i gaar oc i anden dags gaar.

Da sagde HERREN til Jacob / Far til bage igen til dit fæderne land / oc til din slæct / Jeg vil vere met dig. Da sende Jacob bud hen / oc lod kalde Rachel oc Lea vd paa marcken hoss sin hiord / och sagde til dem / Jeg seer eders faders ansict / at det er icke mod mig / som i gaar / och i anden dags gaar / Men min faders Gud haffuer verit met mig.

Oc i vide / at ieg haffuer tient eders fader aff al min mact / oc hand haffuer bedragit mig / oc thi gonge foruent min løn / Men Gud haffuer icke tilstedt hannem / at gøre mig skade. Naar hand sagde / de brogede skulle vere din løn / saa fødde den ganske hiord brogede / och naar hand |39 sagde / de spraglede skulle vere din løn / da fødde al hiorden spraglede. Saa haffuer Gud vnddragit eders faders godz fra hannem / oc giffuit mig.

Thi naar tiden kom / at de skulde løbe / løffte ieg mine øyen op / oc saa i drømme / oc see / buckene sprunge paa de spraglede / plættede oc brogede hiorde. Oc Guds Engel sagde til mig i drøm men / Jacob / oc ieg suarede / Her er ieg. Da sagde hand / Lad op dine øyen / oc see / Buckene springe paa de spraglede / spættede oc brogede hiorde / thi ieg haffuer seet alt det Laban gør dig. Jeg er den Gud i Beth El / der som du saluede den Sten / oc giorde mig der it løffte. Gør dig nu Gene. 28. rede / oc far aff dette land / oc vandre igen i din flectis Land.

Da suarede Rachel oc Lea / oc sagde til hannem / Wi haffue dog ingen deel eller arff mere i vor faders huss / haffuer hand ey dog holdet oss som fremmede / thi hand haffuer solt oss / oc fortæret vor løn. Der faare haffuer Gud vent vor faders rigdom til oss oc vore børn / gør nu alt det som Gud haffuer sagt dig.

Saa giorde Jacob sig rede / oc sætte sine børn oc hustruer paa kamele / oc førde bort alt sitJacob drager til bage til Canaan. fæ / oc alt sin bohaffue / som hand haffde forhuerffuit i Mesopotamia / at hand kunde komme til sin fader Jsaac i det land Canaan (oc Laban vaar gangen bort at klippe sin hiord) oc Rachel stal sin faders Affguder. Saa stal Jacob Labans den Syrers hierte / i det at hand icke sagdeAt stiele hiertit det er at gøre noget vden en andens vidskaff. Laban ieger effter Jacob hannem / at hand flyde. Saa flyde hand bort met alt det hannem tilhørde / giorde sig rede / oc for offuer vandit / oc drog ræt mod det bierg Gilead.

Paa den tredie dag bleff det Laban til kende giffuit / at Jacob flyde / saa tog hand sine brødre til sig / och forfulde hannem siu dagis reysse / och naade hannem paa det bierg Gilead. Men Gud kom til Laban den Syrer om natten i en drøm / oc sagde til hannen / Foruare dig / at du taler icke andet met Jacob end venlige. Oc Laban kom nær til Jacob / oc Jacob haffde sla get sit paulun paa biergit / oc Laban met sine brødre slo sit paulun oc op / paa samme bierg Gilead.

Da sagde Laban til Jacob / huad haffuer du giort / at du haffuer staalit mit hierte / oc bort ført mine døtter / lige som de haffde værit fangne vid suerd? Hui flyde du saa hemmelige / oc haffuer staalet dig bort / oc haffuer icke sagt mig før til / at ieg maatte følget dig met glæde / oc sang / met trommer oc harper? Oc du haffuer icke ladet mig kysse mine børn och døtter / Nu / du haffuer giort daarlige. Oc ieg haffde / met Guds hielp / vel saa megen mact / at ieg kunde gøre eder ont / Men eders faders Gud sagde til mig i gaar / Foruare dig / at du icke taler andet met Jacob end venlige.

Oc effter thi du vilt io fare / oc skynder dig saa fast til din faders huss / Hui haffuer du da staalit mine Guder? Jacob suarede / oc sagde til Laban / Jeg frøctede mig oc tenckte / at du skulde riffue dine døtter fra mig. Men hoss huilcken du finder dine Guder / hand skal her dø for vaare brødre / Søg effter dit hoss mig / oc tag det hen (men Jacob viste icke / at Rachel haffde staalit dem) Da gick Laban ind i Jacobs paulun / oc i Lea / oc i baade pigernis paulun / oc fant inted. Saa gick hand aff Leas paulun oc ind i Rachels paulun / Da tog Rachel Affguderne oc lagde dem vnder kamelernis strøelse / oc sette sig der paa. Oc Laban ransagede det gantske paulun / oc fand inted. Da sagde hun til sin fader / Min Herre / ver icke vred / thi ieg kand icke staa op mod dig / fordi det gaar mig effter . Saa fant hand icke Guderne / i huor fast hand lette.

Da bleff Jacob vred / oc sente paa Laban / oc sagde til hannem / Huad misgerning haffner ieg giort eller syndet / ath du est saa gram paa mig? Du haffuer randsaget al min boskaff / huad haffuer du her fundet aff alt dit godz? Læg det her nid / for mine oc dine brødre / at de døm me mellem dig oc mig.

Jeg haffuer verit hoss dig i tiue aar / oc dine faar oc geder haffue icke verit wfructsommelige / Vedrene aff din faare hiord haffuer ieg icke ædit. Huad som vaar reffuit aff diurene / haffuer ieg icke baarit dig hiem / men det maatte ieg betale / oc du vdkraffde det aff min haand / huad heller det bleff staalit om natten eller om dagen fra mig. Jeg forsmectede om dagen aff hede / oc om natten aff kuld / oc der kom ingen søffn i mine øyen.

Saa haffuer ieg i disse tiue aar tient i dit huss / fiorten for dine døtter / oc sex for din hiord / oc du haffuer thi gonge foruent min løn. Haffde icke min faders Gud / Abrahams Gud / oc Jsaacs frøct / veret paa min side / da haffde du ladet mig faret tomhendet fra dig. Men Gud haffuer seet til min elendighed oc møde / oc hand straffede dig i gaar.

Laban suarede / oc sagde til Jacob / De Døtter ere mine døtter / oc de Børn ere mine børn /Pact mellem Jacob och Laban. oc den Hiord er min hiord / oc alt det du seer / er mit / Huad kand ieg gøre mine døtter i dag / eller deris børn / som de haffue fød? Saa kom nu / oc lad oss gøre en Pact / ieg oc du / som skal vere it vidnisbyrd mellem mig oc dig. Da tog Jacob en sten / oc reisde hannem op til it Tegen / oc sagde til sine brødre / Sancker stene op. Oc de toge stene / oc giorde en hob / oc ode paa den samme |40 Aceruus testimonij. Gilead kaldis en vidnisbyrd hob.hob / Oc Laban kallede hannem Jegar Sahadutha / men Jacob kallede hannem Gilead.

Da sagde Laban / Denne stenhob skal vere it vidnisbyrd i dag mellem mig oc dig (der fore kaldis hand Gilead) oc skal vere it Tegen / thi hand sagde / HERREN skal see der til / mellem mig oc dig / naar wi komme fra huer andre / om du gør mine døtter naaget fortred / eller tager dig andre hustruer offuer mine døtter / Her er icke it menniske hoss oss / men see / Gud er vidne / mellem mig oc dig. Oc Laban sagde ydermere til Jacob / See / Det er den Stenhob / oc det er det Tegen / som ieg haffuer opreist mellem mig oc dig. Den samme Stenhob skal vere vidnisbyrd / oc det Tegen skal ocsaa vere vidnisbyrd / om ieg far her offuer til dig / eller du far her offuer til mig offuer denne stenhob oc tegen / til at gøre skade. Abrahams Gud / oc Nahors Gud / oc deris forfedris Gud skal vere dommere mellem oss.

Oc Jacob soer hannem ved sin faders Jsaacs frøct. Oc Jacob offrede paa bierget / oc bad sine brødre til maaltid / Oc der de haffde foet mad / bleffue de der paa bierget om natten. Men om morgenen stod Laban aarle op / kyste sine børn oc døtter / oc velsignede dem / oc drog hen / oc kom til bage igen til sin sted.

Men Jacob foer sin vey / oc Guds Engle møtte hannem. Oc der hand saa dem / sagde hand / De ere Guds Hær / oc kallede den samme sted / Mahanaim.Psal. 34. Mahanaim kaldis Hærleyer.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.