[470]

XLIIII. Chore børns vnderuisning faar at siunge.

GVd wi haffue hørt met vore ^*ornøern / vore Forfedre haffue fortelet oss det / Huad du giorde i deris tid vdi fordum tid.

Du fordreffst Hedningene met din Haand / Men dem haffuer du indset / du forderffuede Folcket / Men dem vdbredde du.

Thi de toge icke Landet ind met deris Suerd / oc deris Arm halp dem icke / Men din Høyre haand / din Arm / oc dit Ansictis liuss / thi du haffde behaglighed til dem.

Gud / du ^*estest den samme min Konge / du som loffuede Jacob hielp.

Ved dig ville wi omkaste vore Fiender / i dit Naffn ville wi vndertrede dem som sette sig mod oss.

Thi ieg ^*forladeforlader mig icke paa min Bue oc mit Suerd kand icke hielpe mig.

Men du hielper oss fra vore Fiender / oc gør dem til skam som oss hade.

Wi ville daglige rose oss i Gud / oc tacke dit Naffn ^*euindeligeuindelige / Sela.

^*huiHui forskyder du oss da nu / oc lader oss ^*beskemmebeskemmis? Och drager icke vd iblant vor Hær?

Du lader oss ^*flyfly for vor Fiender / at de røffue oss som oss hade.

Du lader oss opædis lige som Faar / oc bortsprer oss iblant Hedningene.

Du seller dit Folck for inted / och tager inted der faare.

Du gør oss til Skendzel for vore Naboer / Til Spaat oc Haanhed / for dem som ere om oss.

Du gør oss til it Ordsprock blant Hedningene / oc at Folcket røste deris hoffuit offuer oss.

Min ^*forsmedelseForsmedelse er daglige faar mig / oc mit Ansict er fult aff Skendsel.

At ieg hører de Skendere oc Bespaattere / Och maa see Fiende och de Heffngerige.

|471 Alt dette er kommet offuer oss / och wi haffue dog icke forglemt dig / oc icke handlet wtrolige i din Pact.

Vort hierte er icke ^*affaldeaffaldet fra dig / och vor gong vigede icke fra din vey.

At du saa sønderslar oss blant drager / oc skiuler oss met mørckhed.

Haffde wi forglemt vor Gudz Naffn / oc opløfftet vore hender til en fremmet Gud

Det maatte Gud vel finde / Nu kender hand vort Hiertis grund.

Rom. 8. Thi wi bliffue io daglige ihiel slagne for din skyld / och ere actede som Slacte Faar.

HERRE ^*vog-opvog op / huor faar soffuer du? Vog op / oc forskyd oss icke saa aldelis.

Huor faare skiuler du dit Ansict / Forglemmer vor ^*elendighedelendighed oc trengsel.

Thi vore Siæle ere bøyde til Jorden / vor Bug henger ved Jorden.

Gør dig rede / hielp oss / och frelss oss for din Barmhiertighedz skyld.