Christian 3.s danske Bibel

[599]

VI.

J Ben Jamins børn forsamler eder aff Jerusalem / oc blæser met Basunerne paa Thekoa vact / och opløffter en Bannere / paa Beth Cherems vact / Thi at der gaar en vlycke frem aff Norden / oc it stort iammer.

Zions Daatter er / lige som en deylig oc lystig Eng / Men der skulle komme Hyrder offuer hende met deris Hiorde / de skulle oprette Paulun trint omkring hende / oc huer skal føde paa sin sted (oc sige) Ruster eder til Strid mod hende / Staar op / lader oss drage hen op / effterdi at det er end nu høy dag / Ey det vil bliffue afften / oc skuggen bliffuer stor. Nu vel / saa lader oss gøre oss rede / oc skulde wi end drage op om natten oc forderffue hendis Pallatz

Thi saa siger den HERRE Zebaoth / Affhugger Træ / oc gører værn mod Jerusalem / Thi hand er en Stad / som skal hiemsøgis / der er dog idel wret vdi. Thi lige som en Kilde vduelder sit vand / Saa vduelder och hendis Ondskaff / Hendis fortraadenhed och vold skriger offuer hende / oc de bedriffue deris mord oc slag daglige faar mig / Bedre dig Jerusalem / for end mit hierte vender sig fra dig / oc ieg gør dig til it øde Land / som ingen bor vdi. Saa siger HERREN Zebaoth / Huad som er offuerbleffuit aff Jsrael / det skal och |600 her effter aff sanckis / lige som paa Vintræct / Vinlæseren skal kaste den ene effter den anden i Kurffuen.

Ah met huem skal ieg dog tale oc vidne? At nogen vilde dog høre / Men deris øern ere womskaarne / de gide det icke hørt. See / de holde HERRENS ord for en Spaat / oc ville icke haffue det. Der faar er ieg saa fuld aff HERRENS trusel / at ieg det icke kand lade vdgyde / baade offuer børn paa gaden / oc offuer Mandkønet i Raadet tilsammen / Thi baade Mand oc Quinde / baade gamle oc alderne / skulle bliffue fangne. Deris Huss skulle bliffue de Fremmede til del / met Agre oc Hustruer / Thi ieg vil vdrecke min Haand / siger HERREN / offuer Landens Jndbyggere.

Thi de ere alle gerige / baade smaa oc store / oc baade Propheterne oc Presterne lære alle Esaiæ 56.Ierem. 8.sammen falsk Gudz tienste. Oc de trøste mit Folck i deris wlycke / at de skulle acte det ringe / oc sige / Fred / fred / Oc der er dog icke fred. Der faar skulle de bestaa met skamme / at de bedriffue saadan Verstyggelighed / alligeuel at de ville vere wskendede / oc de ville icke skamme dem / Der faar skulle de falde / paa en Hob / oc naar ieg vil hiemsøge dem / da skulle de falde / siger HERREN.

Saa siger HERREN / Traader paa veyen / oc seer / oc spører at de fordume veye / Matth. 11. huilcken som er den gode vey / oc vandrer der vdi / Saa skulle i finde Rolighed til eders Siæle. Men de sige / Wi ville det icke gøre. Jeg haffuer sæt Vectere offuer eder / giffuer act paa Basunens lyd / Men de sige / Wi ville det icke gøre. Der faare hører i Hedninge / oc mercker met eders Folck / du Jord hører til / See / Jeg vil føre stor wlycke offuer dette Folck / som er / deris fortiente løn / Fordi at de giffue icke act paa mine ord / oc bortkaste min Lou.

Huad skøder ieg om Røgelse / som kommer aff Rige Arabia / eller om god Kannelebarck som kommer lang veys fra? Eders Brendoffer er mig icke tacknemmeligt / oc eders Offer behager mig icke Thi siger HERREN saa / See / Jeg vil sette en forargelse iblant dette folck / Esaiæ 1.paa huilcken / baade Faderen oc Børnene skulle støde dem met huer andre / oc den ene Nabo met den anden skulle forfare.

Saa siger HERREN / see / Der skal komme it Folck aff Norden / oc it stort Folck skal sig opreyse hart hoss vort Land / som føre Bue oc Skiolde / de ere grumme oc vden miskundhed / De skulle komme brusende som it rørt Haff / oc ride paa Heste / vel rustede / som stercke Krigsfolck / mod dig du Zions Daatter. Naar wi høre om dem / da skulle vore Neffue nedfalde / Thi oss bliffuer angist oc ve / lige som den der føder. Jngen gaa da vd paa Ageren / Jngen gaa paa marcken / Thi det er alle vegne wtrygd for Fiendenis suerd.

O mit Folckis Daatter / før dig i Sæcke / oc leg dig i aske / Sørge / lige som for en eniste Søn / oc græd / som de / der ere saare bedrøffuede / thi Forderffueren kommer hastelige offuer oss.

Jeg haffuer sæt dig til en Smeltere iblant mit Folck / som er saa hart / at du skalt forfare oc prøffue deris væsen. De ere alle sammen frafaldne / oc vandre forredelige / De ere alle forderffuede kaaber oc iern. Pusteren er opbrend / Blyet forsuinder / det er forgeffuis at smelte / Thi det onde er icke fraskilt. Der faare kaldis de oc forkast sølff / Thi HERREN haffuer forkast dem.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.