III. Litania paa Danske rim/ vnder de Noder/ som/ Fader vor vdi
Himmerig/ siungis met.
GVd Fader vdi Himmerig/
Guds Søn met hellig Aand til lig/
Du hellige Trefoldighed/
En eniste Gud i euighed/
Paa din Foriet bede wi dig/
At du vilt høre oss naadelig.
Spar oss O Gud oc hør vor Bøn/
Effter vor skyld giff oss icke løn/
Forbarme dig offuer oss met din naade/
Liff Gods oc ære beuar fra skade.
O Herre vær oss naadig oc blid/
Forkast oss icke til euig tid.
Vent bort Sathan den lede skand/
Oc lad hannem icke faa offuerhaand/
Men fri oss fra hans list oc suig/
|251vLad Kiødsens list ey drage oss fra dig/
Forlad oss icke slet met alle/
Om Verden vil oss offuerfalde.
Beuar oss Gud/ stat met oss fast/
Fri oss fra vildelse Synd oc last/
Fra Krig oc strid oc affuind oc had/
Fra Vand oc Jld oc dyrtids vrag/
Fra Pestilentz oc Siugdom mest/
Fra wtimelig veer oc blest.
Frels oss Herre aff all vor nød/
Fra offuerfald skade/ oc brad død.
Forkast oss icke slet met alle/
Naar du vilt oss til Dommedag kalde/
Fri oss fra euig dødsens fare/
O kiere Gud oss vel beuare.
Wi arme Syndere bede dig meer/
O Jesu Christe herre kier/
For din fødzels skyld hielp oss snart/
For din Opstandelse oc Himmelfart/
For dit Blod/ pine oc suare nød/
For din Sued/ Kaarss oc bitter Død.
Din hellige Christelig Kircke reger/
Styr hende met ord oc rene lær/
Hendis forstandere oc Predicker/
Lad leffue it helligt leffnit met ære/
Met dit ord giff din Aand oc krafft
|252rAt det giør fruct oc er ved mact.
J din høst tro Arbeidere send/
Secter oc Ketteri affuend/
Driffbort all falske fund oc lære/
At vildfarelse icke kommer mere/
Hielp at vildfarelse oc ond rey
Maa omuendis til sandheds vey.
Forstør dem met din veldige haand
Alle som dit ord ville giøre modstand/
Fri oss fra Tyrckens Tyranni.
Beholt din Kircke oc Rige fri/
Som Kaarss oc modgang lider her/
Thi det for dig behageligt er.
Beskerme oc saa vort gods oc Liff/
Vend bort all oprør Krig oc kiff.
Keyser Konger oc alle Førster
Giff naade/ at de maa ret regere/
Vnd dem at leffue met fred altid/
Foruar dem fra tuedract oc strid.
Giff vor Herre oc Konning lycke/
At modstaa Fiendernis mact oc tycke/
Hans Vndersaatte beskick oc saa/
At de maa være hannem huld oc tro/
Rigens Raad byer oc menige mand/
Beskerm Gud met din Miskunds haand.
Alle dem som ere i nød oc fare/
|252vSend dem din hielp oc vel beuar/
Trøst alle dem som bedrøffuit ere/
Deris angerfuld hierter for dig beteer/
Faderløse Børn oc Encker met/
Forsee dem vel huer i sit stæd.
Siugelige Quindfolck hielp ocsaa/
Met diende Børn oc andre smaa/
Oc alle som ere skrøbelig/
Som sette deris trøst allene til dig/
Giør dem til Sielen karsk oc sund/
Stat met dem i deris siste stund.
O kiere Herre giff dem gaat taal/
Som lider forfølgelse vden brøden all/
Oc fri dem aff deris Fienders vold/
Lad fengselit dem ey lenger hold/
Trøst dem ocsaa i dødsens kiff/
Som for nogen Sag skulle lade deris Liff.
Alle dem som monne vore Fiender være/
Forlad deris Synd/ er vor begære/
Vnd oss at wi gierne tilgiffue/
Oc kierlig met huer mand at leffue/
Hielp vore Fiender sig om at kere/
Oc aff hiertet din Naade begære.
O Herre giff fruct vdi vore Land/
Oc signe hende met din milde haand/
Beuare hende fra wuenner oc skade/
|253rAt bruge hende ret giff oss din naade/
At hun skulde icke vore hierter besuare/
Saa wi tage hende for meget vare.
O Jesu Christ Gud Faders Søn/
O Jesu Christe naadsens thron/
O Jesu Christ Guds hellige Lam/
Som alle Verdsens Synder bortnam/
Du velsignede Sæd hør vor Bøn/
Forbarme dig offuer oss alle/ Amen.
IIII. En Børnesang/ at siunge mod vor Herris Christi oc hans hellige
Kirckis tuende Hoffuitfiender Paffuen oc Tyrcken etc. D. Morten
Luther.
Beholt oss Herre ved dit Ord/
oc styr Paffuens oc Tyrckens mord/
som Jesum Christ vor Frelsermand/
ville styrte fra
|253v din høyre haand.
Beuiss din mact O Jesu Christ/
Du som en Herre offuer alle Herrer est/
Beskerme din arme Christenhed/
At hun dig loffuer i euighed.
Du hellig Aand sand Trøstermand/
Giff alt dit Folck en ret forstand/
Stat met oss i vor siste nød/
Leed oss til Liffuit fra denne død.
Til intet giør du deris anslag/
Lad komme offuer dem deris onde Sag/
Oc styrt dem vdi graffuen ned/
Som de graffue til din Christenhed.
Saa faa de dog at komme ihu/
At du vor Gud leffuer endnu/
Oc hielper dine veldelig/
Som sig forlade ville paa dig.
IX. Den XIII. Psalme/ Vsquequo Domine obliuisceris
mei, Siungis lige som/ Jeg raaber til dig O
Herre Christ. M. D. lxvj.
O Gud/ huor lenge glemmer du
Mig/ i min store ælende?
O Gud/ huor lenge skiulis nu
Dit Ansict du bortuende?
Jeg beder dig/ O Herre sød/
Du vilt mig ihukomme/
Mig til fromme/
|256vHielp mig aff all min nød/
Bortuend din vredis Domme.
Huor lenge skal ieg sørge saa/
Oc være i hiertet bange?
Huor lenge skal min Fiende staa/
Lige som hand vilde mig fange?
Mine egne raad bedrøffue mig/
Du kant mig ene bæst raade/
Mig til bade/
Forstør min Fiendis suig/
At hans raad mig ey skader.
See dog til mig Herre min Gud/
Lad mig ret see din Naade/
Hør du min bøn/ oc frelss mig vd
Fra alskens sorrig oc vaade.
Mine øyen giff det sande Liuss/
At mistrøst mig ey døder:
Jeg dig beder/
Styrck mig i Liffsens huss/
Til vise Raad oc glæde.
At min Fiende ey sig rose kand
At hand mig offueruinder/
Oc at de som giøre mig modstand
Mig icke fange oc binde.
Lad dem ey faa den glæde saa stor/
At de kunde traatzelig sige
Styr Dieffuelens grumme mord/
Lad hans børn fra mig vige.
Herre paa din Barmhiertighed
Vil ieg mig visselig trøste/
Mit hierte fryder sig aff glæde/
At du selff mig forløste/
Oc gierne hielper allestund:
Derfor saa vil ieg siunge
Met min tunge
Dit loff/ aff hiertens grund/
Giør saa i gamle oc vnge.
Den Herre Gud aff Himmerig
Bør oss at ære oc prise/
Fader Søn hellig Aand til lige/
Som oss alt gaat beuiser:
Hans godhed oc Barmhiertighed
(Som hand oss ælende
Vilde tilsende)
Hans hielp oc Salighed
Loffue wi vden all ende.
|257v X. Den XXXI.
Psalme/ In te
Domine speraui/ Vdset i denne Sang aff Erlig oc
Velbyrdig Mand/ Her Herluff Trolle til Herluffsholm/ Ridder.
Herre mit Haab det er til dig/
lad skendzel ey komme offuer mig/
i din Retuisshed giør mig bistand/
vær snar oc kom der hielpe kand.
Vær du mit Slaat/ oc faste Borg/
Til dig ieg flyer i synd oc sorrig/
Min Klippe/ min styrcke/ Taarn oc Feste
|258rEst du som mig beuarer stedse.
Fra Syndernis snare oc ond Parti
Est du den Gud der mig kand fri/
Derfor befaler ieg min Aand
Min Herre oc Gud vdi din haand.
Du haffuer mig saa dyre igenløst
Met din Søns blod som bleff vdøst.
Wnyttige Løgnere er ieg hadsk/
Fordi min tro er til dig fast.
Der for vil ieg nu fryde mig
At du est mig miskundelig/
Oc i min sorrig saast du mig an
Der ieg fant hielp hoss ingen mand.
At mine Fiender støtte mig ey om
Paa min fri Fod giorde du mig rom/
Saa hielp nu Herre oc mig benaade/
Thi ieg plagis aff angist oc vaade.
Mine Kind aff banghed falmer vist/
Min Siel vansmectis i Bug oc bryst/
Aff hiertens sorrig mit liff forgaar/
Jeg finder ey glæde det gantske Aar.
Aff synden faar min styrcke it meen/
Aff synden forsmectis oc mine Been/
For mine Fiender er ieg en spot/
Mine Naboer holde det for gaat.
Alle mine venner de for mig sky/
|258vDen ieg trode best/ seer ieg fra mig fly/
Jeg er oc som den Døde forlat/
Oc som det Kar der bortkastis plat.
Thi mange actede mig last oc skam/
Det hørde ieg som ieg gick fram/
Oc mange sette sig mig imod/
Saa tørstede de alt effter mit Blod.
Du est dog Herre all min trøst/
Min Gud/ siger ieg met hiertens lyst:
All min lycke staar vdi din haand/
Mod wuenner giør mig bistand.
Opliuss dit Ansict offuer din Suend/
Dit miskundheds hierte til hannem vend/
Lad ey skam komme offuer mig/
Thi ieg aff hiertet paakalder dig.
Met skamme skulle de wgudelige staa
For Guds dom/ oc til Helffuede gaa/
Løgnactige Munde skulle stoppis til
Mod retfærdige som skende vil.
Ah Herre huad er din godhed stor/
Du dem beteer som paa dig tror/
For mange Øyen er obenbart/
Til liff oc Siel giffuer du velfart.
Dit Ansictis skiul er offuer dem alle/
Wuenner at dem ey offuerfalde/
J din Bolig bliffue de vdi/
|259rFran falske tunger euindelig fri.
Gud vil ieg prise oc være glad/
At ieg er i den faste Stad/
Som du est selff offuer en Herre/
Oc Folckit løner met heder oc ære.
Vdi min Angist sagde ieg hemmelig/
At du haffde plat forladet mig:
Min røst O Herre du haffuer dog hørd/
Som ieg til dig haffuer fremførd.
Frycter Gud hans Helgen alle/
Hand vil ret aldrig eder vndfalde.
Hofferdige maa der til sette lid
At de skulle dø til euig tid.
Værer derfor ved it frit mod
Eders Sag skal visselig bliffue god/
Huo til Herren forlader sig
Skal bliffue hoss Gud euindelig.
XI. Den LXVII. Psalme/ Deus misereatur nostri
etc. D. Morten Luther.
Nu er oss Gud miskundelig/
oc hand
|259v vil oss velsigne/
Sit ansict offuer Jorderig/
det lader hand offuer oss skinne/
At wi paa Jorden maa forstaa/
hans vey oc hellige naade/
Oc Jesus Christus kiendis saa/
blant folck i mange maade.
Gud styre for oss oc raade.
Wi tacke Gud oc loffue dig/
Dit Hedenske folck offuer alle:
Oc alle Land de glæde sig/
Dit naffn de nu paakalde/
At du retfærdig Dommer est/
Lad oss icke mere vildfare/
|260rDine Ord kunde oss beskerme best/
Jhuo dem vil beuare
Hand leffuer foruden all fare.
Wi tacke Gud oc loffue dig
Dit folck i mange maade/
Din Jord bær fruct oc bedrer sig/
Det kand dine ord vel raade.
Signe oss Gud Fader oc Guds Søn/
Oc signe oss Gud den hellig Aand/
For hannem skulle rædis alle Land/
Thi alting stander vdi hans haand/
Wi siunge aff hiertet Amen.
Ære være Gud Fader i Himmerig
Som alting haffuer at raade/
Disligest hans Søn euindelig
Som frelst haffuer oss aff vaade/
Oc loffuit være den hellig Aand
Som giffuer oss aff sin naade/
Den ære haffuer værit aff euig tid/
Oc bliffuer foruden all ende/
Gud oss sin naade sende.
|260v XII. En Bøn for gamle Folck/ oc om den
Christelige Kirckis Alderdom. Aff den lxxj. Psalme/ oc Esaiæ. xlvj. Capitel.
M. Thomas Knudss Hygom. M. D. lxix.
Herre ieg er nu gammel oc graa/
stor suaghed vil mig betage/
Alderdommen er mig kommen paa/
met sorrig oc drøffuelsens dage/
mit Legemis styrcke oc Sielens krafft/
i mig formindskis dag oc nat/
Det vil ieg for dig klage.
|261rHerre du est min Klippe / mit Slaat/
Din hielp monne ieg tillide.
Du haffuer beuist mig megit gaat/
Alt fra min Vngdoms tide.
Du drogst mig aff min Moders Liff/
O Herre din trøst du mig nu giff/
Forløss mig fra all quide.
Forkast mig icke/ O Herre kier/
For min Alderdommis lyde/
Forlad mig icke/ men hoss mig vær/
Din godhed lad mig nyde.
Min tilfluct lad mig haffue til dig/
Saa vil ieg prise dig euiglig/
Oc i din hielp mig fryde.
Min tro oc trøst/ mit haab oc bøn
O Herre vilt du formeere/
Jt frit mod oc taalmodighed skøn
Giff/ oc mit Leffnet regere
At ieg i din fryct vandrer saa/
At ieg det euige Liff kand faa/
Naar ieg Dette skal ombære.
DEn Christelig Kirckis Alderdom
Vil ieg her oc betencke/
Suag er den arme Christendom/
Alders brøst monne hende krencke.
J denne siste Verdsens tid
|261vDieffuelen mest bruger all sin flid/
Vil Guds Folck plat nedsencke.
Voldsmend/ Kettere/ forargelsis suig
Met slemme synd oc mange/
Giøre Guds Kircke suag oc skrøbelig/
Hende vil huer tage til fange.
Mangfoldelig er oc Syndsens straff/
Til Guds børn graffuis saa mangtet graff/
Guds børn ere nu fast bange.
Alle Stater ere nu foruend
Til røgløsshed oc ælende/
Den gamle styrcke oc krafft er skend/
Skrøbeligt er Verdsens ende.
Lærdom oc leffnet/ trøstighed/
Tro/ kierlighed oc enighed
Kunde wi formindskit kiende.
O Herre du loffuit din Christenhed
Du vilt hende løffte oc bære/
Jndtil hendis Alderdommis tid/
Naar hun graaherdig monne være.
Du vilt hende (som dit Foster) vel
Styrcke oc frelse/ til liff oc Siel/
At hun dig stedse kand ære.
O Jesu Christe/ mand oc Gud
Aff hiertet vil ieg dig bede/
See til din Arme gamle Brud/
|262rHendis brøst oc ryncker leede
Met din Retfærdigheds Kiortel bold
Skiul/ oc hende det til gode hold
At hun er suag oc græder.
Styrck oc verme hende met din Aand/
At hun dit Ord kand gemme
J god samuittighed oc tro sand/
Oc kierlighed icke forsømmer/
Men frycter dig/ oc met gaat taal
Fliteligen vdstaar Modgang all/
Oc bønen ey forglemmer.
O Herre du est Brudgommen vist/
Bliff hoss din Christenhed here/
Din Brud beskerme fra Dieffuelens list/
Fra vold oc Ketters lære:
Trøst hende her i bedrøffuelse all/
Oc før hende ind i Himmerigs Sal/
Til euig fryd oc ære.
XIII. Den LXXIX. Psalme/ Deus venerunt gentes
etc. At siunge oc bede i denne siste oc
farlige tid/ mod Tyrcken/ Paffuen/ oc andre Christendoms Fiender.
|262v O Herre Gud betee din mact/
dit Folck er sted i vaande/
Din hielp som du dem haffuer tilsagt/
lad komme dem snart til haande/
Din Arffuedeel offuerfalden er/
aff de grumme Hedningers Hær/
De ville hannem fordærffue.
De kunde ey lide dit hellige Ord/
Met falsk Guds tieniste de fare/
Den de met trusel oc megen mord
Forficte/ oc forsuare.
Der met din Stad Jerusalem
Dit hellige Tempel ocsaa aff dem
J grund forstørret vorder.
De haffue dit Folckis wskyldige blod
Saa jammerlig vdgydet/
|263rAt det alt som en rinnende flod
Paa Jorden monne vdflyde.
De myrde mangen Christen mand/
At det skøt ingen tælie kand/
Eller lade dem begraffue.
Dine helgens Kroppe for hund oc Raffn
Paa marckene ligge vdkaste/
Der met vorder dit hellige naffn
Aff dem forsmaad oc lastet/
Det maa oc huer met Øyen see/
Huor de oss holde for spot oc spee/
Oc vnder Føderne træde.
Huor lenge vilt du Herre mild
Dig ey offuer oss forbarme?
Oc lade din vrede brende som Jld
Offuer oss Syndere arme?
See til din fattige Christenhed/
Oc tenck paa din barmhiertighed/
Oc lad oss naaden finde.
Vdstyrt din vrede mangfoldelig
Paa Hedningernis skare/
Det Folck som icke vil kiende dig
Skal din grumhed ey spare/
Forstør du met din veldige haand
De Riger som dig giøre modstand/
Oc dit Naffn saa forsmaade.
|263vDe dræbe oc myrde i alle Land
Dit folck/ foruden all ende/
Oc skone huercken Quinde eller Mand
Kircker oc Skoler de skende.
Vore synder haffue det vel fortient/
Dog Herre din vrede fra oss vent/
Dig snart offuer oss forbarme.
Frels oss for din barmhiertighed
Dit hellige Naffn til ære/
Fra vore Fienders list oc grumhed/
Saare faa monne wi nu være.
Forlad oss all vor synd oc skyld/
Lad aff din vrede/ oc vær oss huld/
For dit Naffns skyld oc ære.
Til vor skade baade spot oc spee
Maa wi aff Fienderne lide/
Det giør oss sorrig oc hiertens vee/
Deris røst giør oss stor quide.
Huor er den Gud de trøste sig paa?
O Herre lad dem blodheffnen faa/
Som den forskylde torde.
O Herre Gud som alt formaa
Dig her offuer forbarme/
Lad Spotteren sin straff ey vndgaa/
Hielp dine Fanger arme.
Wi haffue dog ingen anden trøst/
|264rEnd dig som oss haffuer igenløst/
Vort haab est du allene.
Den spot O Herre aldrig forgæt/
Som Fienderne mod dig driffue/
Din strenge haand (som du haffuer iet)
Lad veldelig offuer dem bliffue:
Betale dem Herre siuffoldelig/
Som icke ville besinde sig
Oc søge effter din naade.
Hielp oss O Gud i all vor nød/
Baade nu oc alle dage:
Forlad vor synd/ oc giff oss føde/
Vor bøn lad dig behage/
Wi ere dit Folck/ oc egne Faar/
All vor forhaabning til dig staar/
Dig skee priss vden all ende.
XIIII. En Bøn at siunge oc bede vdi Pestilentze tid. Aff den XCI. Psalme/
Qui habitat etc. M.
D. lxix.
O Herre Gud i høyeste thron/
offuer
|264v oss vilt du dig forbarme/
Oc for din allerkieriste Søn/
fortrøste oc hielpe oss arme/
din mact er stor/ din hielp er rig/
gode raad hoss dig allene findis/
wi arme Syndere bede dig/
stil denne nød nu optendis.
Hielp oss fra Jegerens snarer all/
Fra Dieffuelens gloende Pile oc list/
Den skadelig Pestilentzis qual
Affuend/ du est vor Frelser vist.
Som kyllinge smaa du vel beuar
Met dine vinger oss fra skade/
Vær du vort skiold imod all fare/
O Herre du oss icke forlade.
O Herre vær min Beskermer sand
Lad mig for Nattens fryct ey grue/
|265r(At ingen skreckelsse mig fange kand)
Eller for de Pile om dagen flue.
Den Pestilentz som vdi løndom
Oc vdi Mørcket sig fremsniger
Vend fra mig/ oc saa den siugdom
Som om middagen besuiger.
Din vrede er stor oc dræber fast/
At megit Folck falder hastelig/
Som græss affhuggis met stor hast
Fortørris oc visner snarlig.
Straff oss dog icke i din grumhed/
Din godhed lad iblant oss kiendis/
Spar oss aff din miskundelighed/
J straffen lad din naade findis.
Paa dit sande Ord wi trøstige staa/
Oc der til oss vist forlade/
At wi ere som dine Børn saa smaa/
Oc du vilt være vor Fader.
Thi er til dig all vor Tillid/
Du est all vor Tilfluct O Herre/
Til dig robe wi i Nødsens tid/
Lad intet ont oss forfære.
Lad intet ont oss vederfare/
Lad ingen plage hoss oss være/
Befal ocsaa dine Engel skare/
At de skulle oss altid bære
|265vPaa hænder sine/ oc vel beuare/
Naar wi i vore veye leffue/
Oc fri oss fra all fald oc fare.
J Guds kald wi saa trygge bliffue.
Wi haffue dig kier aff hiertens grund/
Wi haffue stor lyst til dit gode:
Wi raabe til dig i denne stund/
Bønhør oc hielp oss fra vaade.
Ver hoss oss/ dit Ansict tiluend/
Fra dødsens nød du oss vdføre/
Din trøst oc beskermelse oss send
Til ære vilt du oss giøre.
Din naade oc salighed der til
Wi bede du vilt oss vise.
Met it langt Liff du mætte oss vel/
At wi dig da kunde prise.
Vor Siel anam vdi din haand
Naar wi skillies fra dette ælende/
Det bede wi baade Quinde oc Mand/
Du oss den euig glæde sende.
XV. En Bøn/ aff den CIIII.
Psalme/ at bede om timelig Verlig/
Regn eller Solskin/ oc for Jordens grøde etc. M. D. lxix.
|266r O Gud Fader din Soel saa skøn/
skinner offuer all Menniskens køn/
oc liuser Verden alle vegn/
du væder Jorden met dug oc regn.
Du regner ned paa Bierg oc Dal
Der gror løff oc græss vden all tal/
Du giffuer oss baade korn oc kierne/
Som wi met glæde bekiende gierne.
Thi bede wi dig O Fader kier/
Dit ord oc fred lad hoss oss være:
Du Jordens grøde oc fruct beuar/
Lad dette være it fructsommeligt Aar.
Timelig verlig lad du oss faa/
Hagel oc wuer beuar oss fra.
Sne/ Dug/ Regn/ Blest oc Solens skin
|266vKommer alt effter befalning din.
Tenck at wi ere din Arffuedeel
Dine børn du skabte oc frelste vel/
Wi vocte paa din milde haand
Den oss dit ord vel vise kand.
Pro serenitate.
Lad Solen skinne nær oc fierne/
Lad vrter/ græss/ met korn oc kierne
Voxe/ til Folcks oc Queggis spise/
At wi din gaffue kunde faa oc prise.
Pro pluuia tempestiua.
Ved Jesum Christ hør du vor bøn/
Giff oss en Regn vel god oc skøn/
Oc krune Aarit met din haand/
Met din Dug vande dette Land.
DEn Herre aff Zion er dit naffn/
Aff din godhed gaar vide saffn/
O Herre hielp oc hør oss nu/
Saa wi dig tacke aff hierte oc hu.
XVI. Josaphats Bøn. II. Paral: XX. At bede naar
Krig oc Feide/ eller anden stor plage oc trang er for haanden. D. Paulus Eberus. M. D. lxvj.
|267r Naar wi i største nøden staa/
oc vide ey huort wi skulle gaa/
oc finde huercken hielp eller raad/
det wi end græde hiertens graad.
Saa er vort haab oc trøst allen/
At wi tilsammen komme huer en.
Dig at paakalde O Herre Gud
Om hielp effter dit hellige bud.
Vor øyen oc hierte sorrigfuld
Løffte wi til dig/ O Herre huld/
Oc søge synds forladelse
Oc alle straffers mildelse.
Som du forietter naadelig
Alle dem som der om bede dig/
J din Søns naffn Herris Jesu Christ
|267vVor Frelseris oc vor Talsmands vist.
Thi komme wi O Herre sød
Oc klage for dig vor store nød/
Men wi nu ere gantske forlat/
Met sorrig oc fare omkring besat.
Skue icke vor synd met øye dit/
Sige oss fra dem aff naaden quit/
Stat oss i vor ælendighed bi/
Giør oss fra alle plager fri.
Paa det wi kunde aff hiertens grund
Dig tacke/ met glæde i allen stund/
Lydactig være aff største flid/
Dig loffue oc prise til euig tid.
XVII. Den CXXI. Psalme/ ad Dominum cum tribularer
clamaui/ siungis lige som/ O Herre Gud i høyeste
thronetc.
Naar mig gaar sorrig oc drøffuelse paa
Til huem skal ieg mig vende
Vden til Gud? som vel formaa
At løse all min ælende.
O Herre du vilt allene foruist
Min Siel oc vel beuare/
Fra onde Mundis argelist/
Oc fra falske tungers snare.
|268rMin Siel huad kant du værre faa
End en falsk løgnactig tunge?
Huor hun sit spil bedriffue maa/
Baade met gamle oc vnge.
Falsk Lærdom er som den sterckis skud/
Ja som Dieffuelens skarpe Pile/
Som Jld der Enebærtræ brender vd/
Hun giør skade vden all huile.
Ve mig at ieg skal fremmet bo
J Verden iblant saa mange/
Som stedse vden all huile oc ro
Effter min skade gange.
Ah at Guds folck skal føris bort
J fengsel aff Tyrcker grumme/
Oc lide tuang oc trældom stort/
Jblant Muscouiter wfromme.
Jeg bode lenge kedsommelig
Jblant dem som fred ey lide/
Naar ieg om fred befliter mig
De da mest mod mig stride.
Guds ord ieg retteligen fremfør/
Jeg vil det ingelunde blande:
Men de mig Ketteri oc oprør
Tillegge met suig oc wsande.
Men Herre Gud ieg priser dig
Som mig saa vel beuarer/
|268vFor dem som saa beflite sig
At komme mig i snarer/
Priss være dig Jesu Christ ocsaa/
Met den verdig hellig Aande/
Som hielper mig gennem at gaa
Huad ont mig kommer til haande.
XVIII. En Aandelig vise/ til at bede om Troen haab oc kierlighed/ oc
bistandighed vnder Kaarss oc forfølgelse.
Jeg raaber til dig O Herre Christ/
ieg beder du hør min klage.
Giff mig den rette tro foruist/
at ieg dig icke forsager.
At ieg forseer mig gantske til dig/
oc til din store
|269r naade/
J all vaade/
styrck mig i din sandhed/
oc altid vel beuare.
Jeg beder nu meer O Herre Gud/
Du kant mig det vel giffue:
At ieg skulde icke bliffue til spot
Som mine Fiender driffue.
Thi giff du mig it stadeligt haab/
At ieg kand taalig være
J Verden here/
J alskens sorrig oc nød
Som mig kand vederfare.
Vnd mig oc det aff hiertens grund
Jeg kunde min Fiende tilgiffue/
Oc elske hannem i allen stund
Oc i din fred saa bliffue/
At ieg maatte vorde dig saa lig
Oc elske mine wuenner/
Oc bekiende
Dig Fader i Himmerig/
Nu oc foruden all ende.
|269vLad ingen modgang lyst eller nød
Saa sterck mig komme til hænde/
Huad heller ieg skal leffue eller dø/
At de mig fra dig vende.
Lad ingen ting være mig saa kier
Der mig skal fra dig drage/
Alle mine dage
Aff alt det i Verden er
Du skalt mig ene behage.
Jeg ligger her i Aandelig strid/
Den Dieffuel giør mig stor vaande:
Oc giør der til sin største flid/
At komme mig sig til haande.
Thi hielp oc styrck min skrøbelighed/
Ellers saa maa ieg falde
Nu met alle/
Scrifften siger du est tro/
Thi monne du mig husuale.
XIX. Gud Fader i Himmelen Skaber min/ siungis lige som/ Capitan Herre Gud
etc.
GVd Fader i Himmelen skaber min
Giff naaden din/
Opliuss mig met dit Guddoms skin.
|270rAll den vildfarelse nu forblind/
Som er ført ind
See hid met naadsens øyen dine.
Lad mig forstaa din hiertens grund/
Min mund oc hierte rober aff nød/
Skiule icke for mig dit Guddoms ord/ liffsens port/
Din Søns store pine oc død
Haffuer all min sorrig oc angeste ød.
Den tid er nær som førre vaar spaad/
Giff mig gode raad/
Vend alt ont bort fra Liff oc Siel.
J all vor nød da stat oss bi/
Oc giør oss fri/
Oc lær oss dig at kiende vel.
Offuer oss alle dig forbarme/
Wi arme bede dig for din Søn vor Herre/
At du lader oss din villie ret forstaa/
Trøst oc all vor begære
Aff dig den stund wi leffue here.
Mig er stort raad at bede dig/
Forlad icke mig/
Du skabte alting met Guddoms fund.
Oc deele met mig din Vissdom rig/
Jcke fra mig vig/
Formedelst Christum rør mit hiertens grund.
Om den hellig Aand beder ieg mest/
|270vDu vedst vel huad ieg haffuer behoff/
Alt mit haab setter ieg til dig/ kom mig
Arme Syndere ihu/
At ieg giør dig min Herre Gud loff.
Vissdom oc raad oc Salighed
Send mig her ned/
Foruare mig fra falske lære/
Som wi nu daglige see oc høre.
Mit hierte røre/
Dyl icke for mig din Guddoms ære.
Din Guddoms krafft her til mig send/
Foruend at Dieffuelen oss icke forfører
J verdsens dict oc menniskens fund/ vær rund
Lad mig dig gierne høre/
Oc din villie altid gierne giøre.
Liff oc Siel oc alt det ieg aaer/
Oc ieg formaar/
Befaler ieg i dine hænder.
Formere i mig den rette tro/
Oc hoss mig bo/
Den falske mening fra mig vent.
Beuare mig met din store mact/
Giff act huad du haffuer førre forkynt/
At falske Propheter skulle gaa fram/ i Faare ham/
Oc ere dog Vlffue mund/
Som scrifften oss siger den rette grund.
|271rDin Barmhiertighed monne det volde/
Din Søn hand taalde
Paa Kaarssit for oss den haarde Død.
Jeg flyer til dig met ydmyghed/
For sanden ieg veed
Du vilt ingelunde haffue ød
Den forligelse du haffuer giort
Saa stor. Jeg raaber til dig hør min bøn/
Forlad mig alle gierninger onde/ som kunde
Skillie mig ved Himmerigis løn/
Hør mig O Herre formedelst din Søn.
J deris samuittighed ere de brent
For Verden kient/
Som Sancte Pouel oss førre spaade.
Den hellige scrifft aff dem foruent
Oc aldelis skent/
Men Herre Gud giff oss din naade.
See til oss neder aff din throne
Oc skone/ du betalede vore synder alle.
Du haffuer oss met Gud Fader forligt/ den dict
Sanctus Paulus monne dig kalde
En meglere til Gud for oss alle.
J Himmelen giff oss effter din pact
Stor velde oc mact/
Oc stat oss bi nu oc i vor Død.
Oc lad Dieffuelen oss icke suige/
Lad oss icke komme i den nød/
Naar wi komme i Dødsens quale
Husuale oss da met dit store vold/
Du giff oss da tillige dit Rige/
For oss varst du baade kiøbt oc sold/
Mod Dieffuelen haffue wi icke anden skiold.
Giff oss ret Christelig forstand
Mig oc huer mand/
Førend Døden oss heden kalder.
Til din Barmhiertighed wi haabe
Oc til dig raabe/
Forførde fra dig ere wi alle/
Fra dig oc i vor egen fund/
Aff grund bede wi/ for du bleffst vor lige/
Du hielp oss da som du vel kant/ forsant
Dine Ord kunde ingen suige/
Giff oss her effter det euige Rige.
XXI. Konning Frederichs den førstis/ Konnings vdi Danmarck/ Norge
etc. Vise.
FREd giff oss kiere Herre/
J troen reen/ aff Naaden din/
formedelst Christum din Søn/
haffuer du oss løst/
|273r formedelst din gunst/
it Mennisk lodst hannem vorde/
oss alle til trøst/ O Herre vor brøst/
du vilt oss snart forgiffue/
aff din blote naade/
at wi maa euig leffue.
DE ord ere verd at prise
Der du haffuer sagt/ oc nu met krafft
Sig mectelig beuise/
J mange Land de gaa nu fram/
Som Esaias spaade/
At Christus allene det rette skin
Er/ det wi skulle følge.
O min Herre oc Gud/
Lær mig din villie at giøre.
|273vRIGlig met mact ophøyet
Er nu din Søn/ i Himmels thron/
Sit arme Folck til gode:
Hand gaff sit Blod/ all Verden til gode/
Der met hand Dieffuelen felde
Met all sin mact/ som førre haffde sagt
Johannes/ dig til ære
Hand forkyndede det/
Christus dit Lam skulde være.
KONG Salomon den vise
Bar sig ret at/ oc ey forgætte
Dig Herre oc Gud at prise/
Vissdom aff dig fick hand visselig
Din villie til at giøre/
Dog falt hand saare ret obenbare/
Aff dine lønlige domme.
O min Herre oc Gud/
Huem dine ord tror skal Døden ey ramme.
TIL naade vor Herre tilbøyet
Barmhiertelig/ ieg tror paa dig/
Forstør Dieffuelens trusel/
Der aff stor trøst den Antichrist
Haffuer met sine falske liste/
Herre slaa hannem ned/ din naade oc sandhed
De skulle all priss beholde.
Lad dit naffn prisis bolde.
DANnis oc god er din kiere Søn
Til hannem min bøn om en tro skøn/
Det leffuendis Brød hand kaldis:
Huo der æder aff/ som hand haffuer sagt/
Skal leffue euindelige.
O Jesu Christ/ du est foruist
Guds godheds saff oc kierne.
O min Herre oc Gud
Lad mig hoss Christ bliffue gierne.
MARCK Stæder/ Jord oc Himmel
Skulle før forgaa/ huor fast de staa/
Dine ord kunde aldrig forgaa/
Bliffue euiglig/ dess trøster ieg mig/
Huo dem tror skal fri være
For strenge dom din/ O Herre min/
Der met mig gantske vel nøyes.
Amen siger ieg
Huor det Herre din villie føyer.
XXII. Konning Christians den tredies/ Konnings vdi Danmarck Norge
etc.vise.
|274vCHRISte vdi naadsens throne/
wi bede du vilt oss alle skone/
Wi som met hiertet flyer til dig/
at wi maatte faa miskund i tilbørlig tid/
vnd oss at komme i den ro/
som er i en sand tro/
oc at fly all vantrois lyde/
giff oss fred at nyde/
først mellem dig oc Gud oc oss selff/
giør oss visse at wi staa vel/
At du
|275r est oss mild til liff oc Siel/
saa ere wi visselig vden all fare.
TIl fristelse wi offte føris/
Oc bliffue wuisse om wi bønhøris:
Der for wi dig vel bede maa/
At du lader oss dit Euangelium faa.
Vden det wi ey vide kand
Om du oss nogit gaat and/
Wi haffue slet intet gaat forskylt/
Vden hues du giffue vilt.
J fristelse som oss monne paakomme
Giør oss fuldkommelig fromme/
At fristelse støder oss ey om/
Som oss monne offte offuerfalde.
ANdre trøste sig paa egen mact/
Men i dig Christo haffue wi all vor krafft.
Du komst til Discipler dine/
At trøste dem i deris sorrig oc pine/
Du deelte met dem den euig fred.
|275vO Herre giff oss den met/
Lad oss aldrig komme i den trang/
J Liffuit eller Dødsens tuang/
At wi dig nogen tid gaa forbi:
Thi wi vide oss icke fri
For Legemlig eller Aandelig kri/
Vort leffnit er ey anderleds i denne Verden.
KONGers hierter ere i din haand/
Giff dem Christelig at regere stæder oc Land:
Tag fra dem all kiff oc trætte/
At huer giør hin anden huad dem bør met rette.
Holt dem i din behagelighed/
Giør mellem dem en god Fred:
At deris Almue kand leffue met ro/
Oc vdi en sand tro
Dig dyrcke i Aanden oc sandhed/
Det er det bæste der ieg veed/
Vnd oss Herre det wi haffue ombedit/
Dit egit naffn til loff priss oc ære.
TIL alt gaat giør oss bequemme/
Dit ord du oss haffuer send vnd oss at gemme.
Lad komme til oss dit Rige/
Vort leffnit oc dit ord at bliffue lige.
Det kunde oss lidet gaffnligt være
At wi dine ord lære/
Oc wi skulle dem strax igen forkaste:
|276rDet vaar oss meer til brast/
End wi haffde aldrig faait dem at høre/
Vnd oss der effter at giøre:
At alle Menniske kunde det see oc spørie/
Oc der aff prise dig gud vor himmelske fader.
DANiel oc alle Propheter
De trode fuldkommelig det du dem iette/
Som vaar at din Søn skulle komme/
Borttage deris synd oc giøre dem fromme/
De nydte det at/ de trode dig vel.
Wi faa oc det samme skel/
Om wi forlade oss ret paa hannem
Som er nu kommen frem/
At giøre dem salig baade en oc huer/
De som førre vaare oc nu ere/
Dem er hand bleffuen alle en Frelsere kier/
Forhuærffuit euig liff oc glæde.
MARCK skoff/ vand/ himmel oc jorden all
Huer giør befalning din vdi sit kald:
Vden wi arme Menniske/
Wi ere dig allermest til fortørnelse.
Dog ingen Creatur er til
Som du haffuer giort bedre skel/
End mod oss/ kunde wi der skønne paa/
Lad oss din naade faa/
|276vAt bedre huad wi haffue faret vild:
Vnd huer aff oss at bliffue snild/
Giør oss Herre til gode/ oc vær oss mild/
Bønhør oss kiere Fader/ Amen.
XXIII. Konning Christians den tredies/ Konnings i Danmarck Norge
etc. Symbolum. TIL GVD MIN TRØST
ALLENE.
TIL Gud vil ieg sette all mit haab/
min tro oc hiertens glæde/
Til Gud min Fader er mit raab/
at hielpe er hand tilrede/
Hans ord at
|277r høre er min begær/
oc hannem i troen kiende/
at ieg kunde som hans tienere kier/
hans Rigis krafft befinde.
MIN Gud lad oc din villie skee/
Mit kald lad dig befalde:
Giff at ieg kand din godhed see/
J sorrig oc Modgang alle.
Min villie/ hierte/ sind oc Mod/
Du vilt saa styre oc raade:
At gierninge min kand findis god/
Vdaff din gunst oc Naade.
TRØST mig oc met din mildheds haand/
Forsørg mig alle mine dage/
Beuar O Gud dette Rige oc Land
Fra Krig oc Orlogs plage/
Fra Pestilentze oc hungers tuang/
Fra alskens Siugdom flere/
|277vAt dig kand skee baade loff oc sang/
Dit hellige Naffn til ære.
ALLENE min trøst est du Herre Christ/
Naar synden vil mig fange/
Frels mig fra Sathans arge list/
Som hiertet giør fast bange.
J dit Naffn vil ieg tryggelig
Mig huile met glæde oc gammen/
Jndtil Basunen opuecker mig
Til ærens Krune/ Amen.
XXIIII. Konning Christians den tredies/ Konnings i Danmarck Norge
etc. Symbolum. O GVD SKAF DIN VILLIE.
O GVD min Fader kier oc rig/
den ieg skal dyrcke oc ære.
O Herre dig befaler ieg mig/
du vilt mig altid lære.
At kiende dig
|278r i dit dyrebar Ord/
oc ingen Guder flere/
at ieg maat stedse hoss Himmerigs bord
oc i dit Rige være.
SKAF O Herre Gud din villie god/
Forøg din Christelige Kircke:
Oc for din kiere Søns død oc Blod
Styr Dieffuelens grumme styrcke.
At hand din arme Christenhed
Ey skulde saa plat fordriffue/
Lad hende i Kaarssit haffue din fred/
Dit naffn lad saa prist bliffue.
DIN VILLIE skee aff quinde oc mand
At de dig lydige ære/
Giff at ieg ved din hellig Aand
|278vMit Kaarss met trøst kand bære/
Dit Aag oc byrde huor let det er
J Troen ret betencke.
Affuend oc styr all deris begær/
Som dit Ord ville forkrencke.
XXV. Konning Frederichs den Andens/ Konnings i Danmarck Norge
etc. vor Naadige Herris Symbolum. MIT HAAB
TIL GVD ALLENE.
MIT haab oc trøst oc all tillid
til Gud staar/ met stor trygge/
Herren er trofast mild oc blid/
paa hans ord vil ieg bygge/
At hand sin Søn/ aff høyeste thron/
for mig loed
|279r Kaarssit bære/
der ved sin død/ aff alskens nød/
mig før til euig ære.
TIL dig Herre Christ raaber ieg met hast
J disse siste tide/
At du aff Naaden vilde fast
Selff for din Kircke stride:
Hun trengis hart aff Dieffuelens art/
Hun monne saare fortryckis.
O Herre min Skiold/ dit Ord saa bold
Lad ey fra oss vndryckis.
GVD ALLENE ske loff priss oc ære/
Som lodst dig det befalde/
Mig ved dit Ord oc rene Lære
Til Riget dit at kalde.
O hellig Aand giør mig bistand/
Hielp mig i min sidste ende:
Tag HERre fra mig min Siel til dig/
Euig i dine Hænder.
|279v XXVI. En Bøn til Gud Fader Søn oc hellig Aand/ i allehaande nød/ fare oc forfølgelse/ besynderlig
naar Tyrcken indfalder i Christendommen. Siungis lige som/ Nu fryder eder
alle Christne mend etc. D. Morten Luther.
O Naadige Gud i euighed/
Vor Fader oc vor Herre:
Til dig raaber den gantske Christenhed
Din naade wi alle begære.
Lad den snart til oss flyde saa/
At wi vor Synd betencke maa/
Oc den for dig bekiende.
Wi haffue Syndet mangfoldelig/
Det sige wi nu met sande/
Met Hoffmod/ met had/ affuind oc suig/
Met blodige Eede oc bande/
Met Dobbel oc drick/ met Hoer oc mord/
Met wtro/ gerighed/ schualders ord/
Som brugis fast mod de Arme.
Dit hellige Ord haffue wi forsømt
Det vilde wi icke anamme/
Din naade oc velgierning forglemt.
|280rThi er nu offuer oss kommen
Dit skarpe Riss oc straff saa haard/
Der met du tucter dine Faar/
Som til din Faarestj høre.
Siugdom er stor i mange Land/
Saa Folckit døer alle vegne.
Dyr tid er suar blant menige mand/
Saa de forsmecte oc blegne.
Den grumme Tyrck oss bange giør/
Sin store Krigshær imod oss før/
Alle Christne vil hand myrde.
Til dig kand ingen sige met skel/
For wret du oss plager:
Din straff fornemme wi alle vel/
Vore Synders løn wi tage.
Din straff oc Dom retfærdig er
Mod oss/ som met traadzige begær
Dit Ord oc bud foracte.
Dog som du est vor Fader blid
Saa lade wi modet ey falde/
Men raabe til dig i drøffuelsens tid/
J haabet dig paakalde:
For dig i Troen klage vor nød/
Hør du vor Bøn for Christi død/
Du vilt oss icke forlade.
O Herre aff din Barmhiertighed
|280vLad dig offuer oss forbarme/
Oc hielp din arme Christenhed/
Tenck paa oss vsle oc Arme:
Vore vabn oc mact intet formaa/
Vilt du ey lade oss din hielp faa
Til Tyrcken at foriage.
Du frelste oc offte i fordom tid
Jsraels Folck i vaande/
Naar Fienderne førde mod dem strid/
Frelste dem fra dødsens baande:
Det bleff Josue oc Dauid beteed/
Ezechias oc andre met/
Som scrifften monne oss sige.
Naar dit Folck haffde fortørnit dig
Met mange synder wrene/
Naar dit Folck fra dig vende sig/
Oc vilde Affguder tiene:
Da komme Fienderne i deris Land/
Fordærffuit dem met roff oc brand/
Stor vold oc mord der brugte.
Da vende dit Folck sig om til dig/
Naar de saa bleffue fortrengde/
Oc raabte til dig saare inderlig/
Din hielp du ey forlengde:
Til hielp komst du dem i deris nød/
Deris Fiender slogst du for dem død/
|281rDit Folck monne du forløse.
Der for wi dig oc kalde paa/
Vor nød wi for dig kære:
Thi wi kunde ingen hielper faa
Vden dig vor Gud oc Herre.
Forlad oss nu vore synder all/
Forløss oss oc fra dødsens fald/
Driff fra oss vore Fiender.
O Gud vor Fader i euighed
Du vilt oss høre oc spare/
Oc hielpe din arme Christenhed
Mod den wgudelig Skare/
Formedelst Jesum Christum din Søn/
Beuar oss for hans pine oc bøn/
Som dit Ord oss tilsiger.
O Jesu Christ Gud oc vor Herre/
Bliff hoss oss tienere dine:
Formedelst din store miskund oc ære/
Formedelst din fødsel oc pine/
Formedelst din bitter haarde død/
Forløss oss Herre fra all vor nød/
Fra de wgudeligis hænder.
O verdige Gud Herre hellig Aand
Dig bede wi allesammen/
Hielp du oss nu i disse Land/
Vore Fiender giør til skamme:
|281vHielp at wi mod dem vebnis saa/
At wi Marcken beholde maa/
Oc dit ord hoss oss bliffuer.
O du hellige Trefoldighed
Fader oc Søn vor Herre/
Oc hellig Aand i euighed/
Din hielp wi stedse begære.
Beuar oss i vor siste end/
Naar wi bortfare fra dette ælend/
Fra alt det ont er/ Amen.
XXVII. En vise i huilcken Christendommen klageligen giør sin bøn til
Jesum Christum/ oc fanger trøstige suar aff hannem.
Siungis lige som/ O Jesu bold met megit vold etc.
O Jesu Christ/ min Frelser du est/
Aff hiertet ieg for dig klager/
At ieg mod dig/ aff skrøbelighed/
Haffuer syndet alle mine dage.
Min synd er stor/ men du est god
Oc naadig mod alle synder/
J huem sig vil bekiende.
O naadige Gud/ kom icke ihu
Mine synder saa slem/ men dem forglem/
|282rAll Christenhed met mig raaber.
Wi raabe til dig samdrectelig/
O Herre du oss bønhøre.
O Jesu reen/ ieg klager allen
For dig min sorrig oc vaande/
Som Verden nu mig vel hadskelig
Fører ved Tiranner paa haande.
De Løffuer saa grumme/ de Vlffue tamme
De ville mig sønderriffue/
De ville dit Ord fordriffue/
De samle deris Raad/ alt met stor had/
Mig Arme Lam ere de saa gram/
De ville mig fra dig iage.
Mit haab til dig er fuldkommelig/
Lad mig icke fra dig tagis.
Christus.
O Christendom kier/ om det saa skeer
Tiranner ville dig fortrenge:
Da tenck paa mig/ ret hiertelig/
Huor snarlig ieg kand det vende.
Jeg giffuer dem tid/ aff syndige ijd
At de skulde sig omuende/
Oc mig for en Herre kiende.
Men de bliffue fast i Synd oc last/
Oc tencke ey paa huor det vil gaa
Naar ieg vil ene regere.
|282vO Verden blind i alle de ting
Din salighed monne anrøre.
Christendommen.
O Jesu viss/ dit Ord giff priss/
Jeg maa det oc for dig kære/
Den største gaffue wi aff dig haffue
Det er dit Ord det skære.
Nu seer du vel/ huor det gaar til/
Huor mangen dit Ord foracter/
Oc mere paa Synden tracter/
De spotte dine tienere/ du til dem sender/
De dem fast true/ met mact forkue
De skulle icke Synden straffe.
O Jesu Guds Søn/ giff dem deris løn/
Dine ord de daglig beklaffe.
Christus.
O Christendom skøn/ de fange vel løn
Som mit Ord icke maa lide.
All din salighed/ retfærdighed
Aff ordit lær du alle tide.
Den Dieffuel met list hand veed vel vist
At det giffuer salighed allene/
Hans Lemmer dog det formene.
O Verden blind mod Liusens skin/
Din fordømmelsser/ du acter meer
|283rJ mørckit altid at bliffue:
End acte mit Ord/ haffde du det giort
Da skulle du euindelig leffue.
Christendommen.
O Christe god/ det er tit spaad/
At farlige tider skulle komme.
Thi tenck hoss dig miskundelig
At frelse dine Christne fromme.
All miskundhed oc barmhiertighed
Dine arme Lemmer skulde haffue/
Det er nu slet begraffuit/
Hofferdighed met gerighed/
Foractelse/ forplaggelse
De mod dine Arme beuise/
Dine Faar foriagis/ dine Arme plagis/
O Herre naar skal det faa lise.
O Jesu mild/ om du saa vilt
Lade lenge dine Lemmer plagis/
Dine Armis nød slet intet skødis/
Men meer aff alle foractis/
Den mectig i mact/ den Rige i act/
Dine Arme i sult oc hunger/
J iammer sorrig oc kummer.
O Herre sød/ hielp her aff nød/
Oc see her til dette vnderlig Spil/
Dine Faar ere flest de Arme.
|283vO Jesu giff trøst/ see de Armis brøst/
Dig snarlig offuer dem forbarme.
Christus.
All Christenhed/ bøye hiertet hid/
Oc act vel huad ieg taler:
Skøt ingen mact/ paa Ordit giff act/
Jeg vil dig vel husuale.
Jhuo dig rør/ hand mig det giør/
Mit øyesten ieg dig ligner/
Jeg vil dig aldrig suige.
All Christenhed/ glæde dig met mig
Naar Diefflen met sine til euige pine
Fordømmis aff mig allene.
Du bliffuer hoss mig euindelig/
Met fryd oc glæde mig tiene.
XXVIII. En Bøn mod Christendoms Fiender/ i denne farlige tid.
Siungis lige som/ vil Gud vor Herre ey met oss staa etc. Her Matz
Karlsen. M. D. lviij.
O Gud Fader i euighed/
Du som din Søn hid sende:
Gig oss i din Aand rolighed/
|284rDin hielp giff oss ælende
Mod Dieffuelens trusel oc Helffuedis vold/
Som døden tilfører for Syndsens sold/
Din Christendom at omstøde.
O Jesu Christ Jmmanuel blid/
Lad ey din Kircke forfare/
Stat du hende bi i nødsens tid/
Thi hun nu platzes saare
Aff Tiranni oc falsk Lærdom/
Der nu vdspredis saa vijt her om
Din ære til at formørcke.
O hellig Aand vor trøster vist/
Vilt oss all Sandhed lære
Ret at bekiende/ mod Verdsens list/
Oss alle til euig ære.
Lær oss oc ret at giøre vor bøn/
Optend din kierligheds Jld vel skøn/
Saa wi kunde Christelig leffue.
O Fader/ O Christ/ O hellig Aand
Lad Scholerne vel forfremmis/
Giff Lærde mend i disse Land/
At vngdommen ey forsømmis:
Lad dit Rige saa formeeris vel
Ved gode Discipler/ som voxe til/
Lag Doegs slect omkomme.
O du hellig Trefoldighed/
|284vLad dine foriettelss ey ryggis:
Stød Dieffuelen Verdsens første ned/
Oc dem hans Rige opbygge.
At de maa see met blusel oc skam
Dine Christnes ære/ met glæde oc bram
Hoss dig/ foruden all ende.
XXIX. Vor Gud ville wi paakalde etc.Siungis lige som/ Min Siel
nu loffue Herren etc.
VOr Gud ville wi paakalde/
Oc hannem altid tencke paa:
Hand kand oss hielpe for alle/
Huad Fiender oss ville modstaa.
Hand hielper alle til hannem fly
Oc fast tro til hannem haffue/
At de fra synden bliffue fri/
Den hellig Aand dem begaffuer.
Den samme Gud det beuiser
Hannem bede wi flitelig/
Hannem ville wi ære oc prise
Baade nu oc euindelig.
Gud Fader vdi euighed
See til oss dine Børn miskundelig/
Du beuiser altid din godhed/
|285rDu giff oss din naade rundelig.
Aff euig tid haffuer du værit
Oc alting haffuer du skabt/
Oc alting sig regerer
Alt effter din villie oc mact.
Du est vor kieriste Fader/
Oc wi dine Børn saa smaa:
Du hør oss naar wi raaber/
Wi alle din naade kunde faa.
Jesus Christus vor Frelsere
Aff Gud Faders hierte fød/
En euig Gud oc Herre/
Oss frelste hand aff euig død/
Met sin pine død oc rosens Blod
(Stor kierlighed til oss haffde)
Som hand paa Kaarssens gallie vdloed/
Dieffuelens mact slet nedlagde/
Paa tredie dag aff døde
Opstod i stor herlighed/
Hand hielpe oss alle aff nøde
Oc giffue oss det euige liff.
Den hellig Aand tredie persone
J Guddommen met Fader oc Søn/
Hand oss husualer oc skoner/
Hand giffuer tro Christne god løn.
Hand helliggiør alle Christne/
|285vAlle bedrøffuede trøster oc saa/
Optender vore hierter visne/
Wi hellighed aff hannem faa.
Vor Siel skal frydis i hannem
Met glæde euindelig/
Hand trøste oss allesammen
Fra nu oc saa til euig tid.
Gud Fader Søn oc hellig Aand/
Trende personer oc en Gud:
Hand hielpe oss alle baade Quinde oc mand/
At wi kunde leffue effter hans bud.
Gud Fader hand alting skabte/
Met it ord holder ved mact.
Jesus oss arme fortabte
Genløste/ fra Dieffuelens krafft.
Den hellig Aand alle husualer/
Som trengis aff sorrig oc nød.
Vor Gud ville wi paakalde/
Hand fri oss fra den euig død.
|286r XXX. En Bøn om taalmodighed oc bestandighed hoss
Guds ord/
dictet aff erlig oc velbyrdig Mand Her Eyler Hardenberg til Mattrup/
Danmarckis Rigis Hoffmester/ Ridder.
Euiger Gud/ effter dine bud/
Lær mig altid at vandre/
J all modgang giør mig bistand/
oc hielp aff sorrig oc vaande/
Dog du haffuer nu mit hierte oc hu
belad met sorrigen here/
Dog tacker ieg dig at du gaffst mig
det met gaat taal at bære.
|286vLER mig O Herre dine veye
Som ere sande oc retuise/
Thi du haffuer mig retfærdelig
For mine Synder reffsit.
Jeg bliffuer dog ved din Barmhiertighed
Som du oc alle tilsiger/
Des trøster ieg mig/ at wi ved det
Fra all vor nød frelst bliffue.
HARt nu at staa met min attraa
Til dig min Frelser kiere/
Oc icke gaa dit hellig Ord fra/
Det er min største begære.
Fordi ieg giffuer baade Siel oc liff
Vnder din mact/ O Jesu Christ/
Oc vnder din vold/ du est min Skiold
Fra Dieffuelens suig oc argelist.
DEN er icke til/ ieg sige vil/
Som dig til fulde kand prise
For din godhed/ som du haffuer teed/
Oc giffuer oss ro oc lise.
O Gud ved din Søn/ hør dine Børn/
Oc lad oss icke falde
Dit hellig Ord fra/ men met oss staa
O Herre i fristelser alle.
|287rBERGe oc Sten/ O Gud ieg
meen/
Kunde icke saa tunge være:
Som Menniskens synd met falske fund
Den du vilde wskyldig bære
Til Kaarssens død/ oc frelste aff nød
Alle dine rette vdualde.
O Herre sød/ din pine oc død
Lad komme oss alle til gode.
XXXI. En Bøn mod store Landplager/ besynderlige mod Krig oc Feide.
D. Iohannes Albertius. M. D. lxvj.
Jeg ved en vrt baade deilig oc bold/
som staar paa Marcken hin rene.
hun spreder sig vd saa mangefold
met blomster oc sine smaa grene.
Nu er der kommen en Storm saa stor/
met
|287v frost oc kuld hin stercke/
haffuer slagit det blomster ned til Jord/
saa saare mit hierte mon vercke.
Gud veed huad sorrig oc ælendighed
Det Blomster monne met sig drage/
Den tid det falt paa Jorden ned
Det monne saa mangen mand klage/
Som haffuer mist baade glæde oc lyst/
Gods/ penning/ Venner oc ære/
Oc fanger igen saa liden en trøst
Jhuor som de monne være.
O naadige Gud som er mectig oc viss/
Oc haffuer altingist i haande:
Affuend den store plage oc Riss/
Som henger offuer disse Lande.
Giff du vor Konning lycke oc mod
Sine Fiender offuer at vinde/
At Danmarckis Rige maatte komme paa fod
Oc sig anderledis besinde.
![[246r]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/545.jpg){kind=link}
