Christian 3.s danske Bibel

[399]

XXXII.

|400 EFter disse Gerninger oc troskaff / kom Senacherib Kongen aff Assyrien / och drog ind i Juda / oc leyrede sig faar de faste Stæder / oc tenckte at riffue dem til sig. Der Ezechias saa at Senacherib kom / oc at hans ansict stod at stride mod Jerusalem / da bleff hand til raads met sine Øffuerste oc Veldige at hand vilde tillucke vandet aff Bryndene / som vaare vden faar Staden / och de hulpe hannem. Oc meget folck forsamlede sig til hobe / oc de stoppede igen alle Bryn de oc flydende vand mit i Landet / oc sagde / At Kongerne aff Assyrien skulde icke finde meget vand naar de komme.

Oc hand bleff ved god trøst / oc bygde alle mure / huor de vaare forfaldne / oc giorde taarn der paa / oc hand bygde end nu en anden Mur der vden faare / oc befestede Millo hoss Dauidz stad / oc giorde mange Vaaben oc Skiolde. Och skickede veldige Høffuitzmend til strid hoss Folcket. Oc hand samlede dem til sig paa den brede Gade hoss Stadens port / oc talede hiertelige met dem / oc sagde / Verer ved god trøst oc frimodige / frøcter eder icke / oc verer icke mistrøstige for Kongen aff Assirien / ey heller for al den hob som er met hannem / Thi der er en Større met oss end met dem. Met dem er en Kødelig Arm / Men HERREN vor Gud er met oss / at hielpe oss / och føre vor strid. Och Folcket forlod sig paa Ezechias ord Kongens aff Juda.

Der effter sende Senacherib Kongen aff Assirien sine tienere til Jerusalem (Thi hand laa faar Lachis / oc al hans Stridz Hær met hannem) til Ezechiam Juda Konge / oc til al Juda / som vaare i Jerusalem / oc loed dem sige / saa siger Senacherib Kongen aff Assirien / Paa huem fortrøste i eder / som bo i den belagde Jerusalem? Ezechias tager eder met ord / at hand giffuer eder i Døden / Hunger oc Tørst / oc siger / HERREN vor Gud skal frelse oss aff Kongens haand aff Assirien. Er hand ey den Ezechias som haffuer bort taget hans Høye oc Altere / oc sagt til Juda oc til Jerusalem / J skulle tilbede faar it Altere / oc der paa gøre røg.

Vide i icke / huad ieg oc mine Forfedre haffue giort alle Folck i Landene? Kunde oc Hedningernis Guder i Landene / frelse deris Land aff min haand? Huilken er iblant alle disse Hedningers Guder / som mine Fedre haffue forbandet / som kunde frelse sit Folck fra min haand? at eders Gud skulde kunde frelse eder aff min haand? Saa lader nu Ezechias inted legge eder paa / oc lader eder icke saa tage met ord / oc tror hannem icke. Thi der som ingen aff alle Hedningernis oc Kongerigenis Guder kunde frelse sit folck fra mine oc mine Fedris haand / Saa skulle icke heller eders Guder kunde frelse eder fra min haand.

Der til met talede hans Suenne end nu mere mod Gud HERREN / oc mod hans tienere Ezechiam. Hand screff oc Breff at bespaatte HERREN Jsraels Gud / oc talede om hannem / oc sagde / Lige som Hedningernis Guder i Landene / haffue icke frelst deris folck fra min haand / Saa skal icke heller Ezechie Gud frelse hans folck fra min haand. Oc de robede met høy røst paa Jødiske til Folcket i Jerusalem / som vaar paa muren / at gøre dem rædde och forferde dem / at de kunde vinde Staden. Oc de talede mod Jerusalems Gud / lige som mod Folckenis Guder paa iorden / som vaare Menniskenis henders gerning.

Men kong Ezechias oc Esaias Amos søn Prophete bade der imod oc robede til Himme 4. Reg. 19.len. Oc HERREN sende en Engil / hand ødelagde alle de veldige i Hærren / oc Førsterne oc de Øffuerste i Kongens Leyre aff Assirien / at hand drog hiem igen til sit Land met skamme. Oc der hand gick ind i sin Guds huss / da sloge de hannem der ihiel met suerd / de som vaare komne aff hans eget Liff. Saa halp HERREN Kong Ezechias oc dem i Jerusalem aff Senacheribs haand Kongens aff Assirien / oc alle andris / oc hand beskermede dem faar alle trint omkring. At mange bare HERREN Gaffuer til Jerusalem / oc Ezechie Juda Konge Klenodie / oc hand bleff der effter ophøyet faar alle Hedningene.

Paa den tid bleff Ezechias død siug / oc hand bad HERREN / oc hand til sagde han 4. Reg 20.Esai. 38.nem / oc gaff hannem it Tegen. Men Ezechias betalede icke / effter det som hannem vaar giffuit / thi hans hierte hoffmodede sig / Derfaare kom vreden offuer hannem / oc offuer Juda och Jerusalem. Men Ezechias ydmygede sig / at hans hierte haffde hoffmodet sig / disligeste de i Jerusalem / derfaare kom icke HERRENS vrede offuer dem / saa lenge som Ezechias leffuede.

Oc Ezechias haffde saare stor Rigdom och ære / oc giorde sig Liggendefæ aff sølff / guld / edele stene / dyrebare vrter / skiolde oc allehonde kaastelige ting och Kornhuss til Kornens indkom / most oc olie / oc stolde for allehonde fæ / oc Faarestier tilfaarene. Oc hand bygde sig Stæder / oc haffde offuerflødige megit Fæ / Faar oc Øxen / Thi Gud gaff hannem gantske meget godz Hand er den Ezechias / som tilstoppede det høye Vandspring i Gihon / oc ledde det hen ned vesten op til Dauidz stad / Thi Ezechias vaar lycksalig i alle sine gerninger.

Der Førsternis sendebud aff Babylon vaare sende til hannem at spøre hannem om den vnder|401lige ting / som vaar skeed i Landet / da forlod Gud hannem saa / at hand fristede hannem / Paa det at alt det som vaar i hans hierte / kunde bliffue aabenbaret.

Huad mere er at sige om Ezechia / oc hans barmhertighed / See / det er screffuit i Esaie Prophetis / Amos søns Syn / i Juda oc Jsraels kongers Bog. Oc Ezechias soff hen met sine Fedre / oc de iordede hannem offuer Dauidz børns graffuer / Oc gantske Juda / oc de i Jerusalem giorde hannem ære i hans død / Oc hans søn Manasses bleff Konge i hans sted.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.