Christian 3.s danske Bibel

[30]

XXIIII.

ABraham vor gammil och vel ved alder / och HERREN haffde velsigned hannem i alle maade.Abraham sender sin eldste suend vd / at beyle for hans søn. Oc hand sagde til sin eldste suend i sit huss / som faarestod alt hans godz / Læg din haand vnder min lend / oc suer mig ved HERREN himmelens oc iordens Gud / at dw skalt icke tage min søn nogen aff de Cananiters døtter til hustru / iblant huilke ieg bor / Men dw skalt fare bort i mit Federne land / oc til min slæct / oc tage min søn Jsaac der en hustru.

Suenden sagde / huad om Quinden vil icke følge mig hid i dette land / skal ieg da føre din søn did hen igen til det land / som dw est kommen aff? Abraham sagde til hannem / foruar dig der faare / at dw icke fører min søn did igen. HERRENS himmelens Gud / som tog mig Gene. 12. 15. Englene hielpe oc til ecteskaff. Tob. 7.fra min Faders hwss oc fra mit Federne land / Den som talede met mig och sor mig / oc sagde / Dette Land vil ieg giffue din Sæd / Hand skal sende sin Engel for dig / at dw skalt der tage min søn en hustru. Men vil Quinden icke følge dig / da est dw fri for denne eed / aleniste før min søn icke der hen. Da lagde Suenden sin haand / vnder Abrahams sin herris lend / och sor hannem det.

Saa tog Suenden thi kamele / aff sin herris kamele / oc for bort / och haffde alle honde aff sin herris godz / met sig / oc giorde sig rede / oc drog til Mesopotamian til Nahors stad. Der lod hand kamelene huile dem / vden for staden / mod afftenen / hoss en brønd / paa den tid / som quind Abrahams suends bøn.folkene pleyde at gaa vd / oc drage vand / oc sagde.

HERRE min Herris Abrahams Gud / kom i dag til mig / oc gør Miskundhed met min Herre Abraham. See / Jeg staar her hoss denne brønd / oc folkens døtter aff staden komme hid vd at drage vand. Naar der kommer nw en pige / til huilken ieg siger / Bøy dit kruss ned / oc lad mig dricke / oc hun siger / Drick / Jeg vil oc giffue dine kameler at dricke / at hun er den / som |31 dw haffuer forseet til din tienere Jsaac / ath ieg der paa kand kende / at dw haffuer giort Miskundhed met min Herre.

Før end hand haffde vdtalet / See / da kom Rebecka vd / hun vor Bathuels daatter som vor Milca søn / oc Milca vor Nahors Abrahams broders hustru / oc bar en spand paa sin axel / oc vorRebecka. Bathuels daatter. Gene. 22. en meget deylig pige i sit ansict / oc end nw en Jomfrw / oc ingen mand haffde bekent hende / huu gick hen ned til brønden oc fylte sin spand / oc gick op igen. Da løb Abrahams Suend imod hende / oc sagde / Lad mig dricke lit vand aff din spand. Hun sagde / Drick min Herre / oc strax tog hun spanden ned paa sin haand / oc gaff hannem at dricke / der hun haffde giffuit hannem at dricke / da sagde hun / Jeg vil oc drage vand til dine kameler til de haffue alle drucket / oc hun skyndede sig och lod aff spanden i truet / och løb atter hen til brønden / oc drog op / oc vandede alle hans kamele.

Manden vndrede paa hende / och tagde dog stille / indtil hand fick at vide / om HERREN haffde ladet hans reyse løckis eller ey / der hans kamele haffde alle drucket / tog hand it gyldene Span / som veyde en halff sekel / oc sette tho armringe paa hendis hender / som veyde thi sekel guld / oc sagde / Min daatter / huem hør dw til? Sig mig det / monne der vere rum i din faders huss at herbere oss i nat? Hun swarede / Jeg er Bathuels Nahors søns daatter / som Abrahams suend tacker Gud. Milca fødde hannem / oc hun sagde ydermere til hannem / wi haffue oc straa oc foder nock / oc got rum til at herbere eder.

Da neyede manden sig oc tilbad HERREN / oc sagde / Loffuit vere HERREN min herris Abrahams Gud / som icke haffuer forladet sin Miskundhed oc sandhed mod minLaban Rebecka broder. Herre / thi HERREN haffuer ført mig den rette vey hid til min Herris broders huss. Och pigen løb hiem oc sagde alt det i sin moders huss.

Oc Rebecka haffde en broder som hed Laban / oc Laban løb vd til manden hoss brønden. Oc der hand saa spannet oc ringene paa sin søsters hender / oc hørde Rebecka sin søsters ord / at hun sagde / Saa oc saa haffuer manden sagt / oc hand kom til manden / och see / hand stod hoss brønden met sine kamele. Oc sagde / Kom hid ind dw velsignede aff HERREN / Hui staar dw her vde? Jeg haffuer beredt huset / oc schicket rum til dine kamele. Saa ledde hand manden i huset oc læssede aff kamelene / oc gaff dem straa oc foder / oc vand til at tho hans føder / ochGene. 21. hans folckes / som komme met hannem / oc sette mad for hannem.

Men hand sagde / Jeg vil icke æde før ieg haffuer verffuit mit ærende. De suarede / Sig til / Hand sagde / Jeg er Abrahams suend / oc HERREN haffuer velsignet min Herre riglige / at hand er veldig / oc haffuer giffuit hannem faar oc øxen / sølff oc guld / suenne oc piger / kamele oc asne / der til haffuer Sara min Herris hustru fød min Herre en søn i sin alderdom / den haffuer hand giffuit alt det hand haffuer.

Oc min Herre haffuer taget en eed aff mig / oc sagt / Dw skalt icke tage min søn nogen hustru aff disse Cananeers døtter i det land ieg bor. Men far hen til min Faders huss til min slæct / tag min søn der en hustru. Men ieg sagde til min Herre / Huad / om Quinden vil icke følge mig? Der til suarede hand / HERREN for huem ieg vandrer / skal sende sin Engil met dig / oc giffue dig en løcksalig reyse / at dw skalt tage min søn en hustru / aff min slæct oc aff min faders huss / saa skalt dw vere quit for min eed / naar dw kommer til min slæct / ville de icke giffue dig / saa est dw min eed quit.

Saa kom ieg i dag til brønden / och sagde / HERRE min Herris Abrahams Gud / haffuer dw giffuit mig naa de paa denne reyse / som ieg haffuer vandrit / See / da staar ieg her hoss denne brønd / naar her kommer nu en Jomfrw vd at drage vand / och ieg siger til hende / Giff mig noget vand at dricke aff din spand / oc hun siger / Drick dw / Jeg vil oc drage vand op til dine kamele / at hun skal vere den Quinde / som HERREN haffuer forseet til min Herris søn.

Før end ieg haffde vdtalet disse ord i mit hierte / See / da kom Rebecka hid vd met en spand paa sin axel / oc gick hen ned til brønden / oc drog vand op / da sagde ieg til hende / Giff mig at dricke. Saa tog hun strax spanden aff sin axel / oc sagde / Drick / Jeg vil och giffue dine kamele at dricke / oc ieg drack / saa gaff hun oc kamelene at dricke.

Jeg spurde hende ath / och sagde / Hues daatter est dw? Hun suarede / Jeg er Bathuels daatter / som er Nahors søn / den Milca fødde hannem. Saa hengde ieg it Span paa hendis ansict / oc armringe paa hendis hender. Oc ieg neyde oc tilbad HERREN / och loffuede HERREN min Herris Abrahams Gud / som førde mig hid den rette vey / ath ieg skulde faa min Herris broders daatter til hans søn.

Ere i nu de / som ville beuise venskaff oc troskaff imod min Herre / saa siger mig det / ville i icke / saa siger mig oc det / at ieg maa vende mig enten til den høyre eller venstre side.

Da suarede Laban oc Bathuel / och sagde / Denne handel kommer aff HERREN / |32 der faare kunde wi inted tale mod dig / huercken ont eller got / See / der er Rebecka for dig / tag hende oc vandre hen / ath hun bliffuer din Herris søns hustru / som HERREN haffuer sagt.

Der Abrahams Suend hørde disse ord / neyde hand ned til iorden for HERREN / Saa tog hand sølff / guld / klenodye oc klæder vd / oc gaff Rebecka / men hendis broder oc moder gaff hand vrter. Saa od hand oc drack / oc de mend som vore met hannem / och bleffue der om natten.

Om morgenen stod hand op / oc sagde / Lader mig fare hiem til min Herre. Da sagde hendis broder och moder / Lad dog pigen bliffue her hoss oss en dag eller thi / siden maat dw fare. Hand sagde til dem / Tøffuer mig icke / thi HERREN haffuer giffuet mig en løcksalig reyse / Lader mig fare hiem til min Herre.

De suarede / Lader oss kalle pigen / och spørie / huad hun selff siger der til. Saa kallede de Rebecka for dem / oc sagde til hende / Vilt dw fare hen met denne mand? Hun suarede / Ja / ieg vil fare met hannem. Saa lode de Rebecka deris søster oc hendis faastermoder fare met Abrahams Suend / oc met hans folk. Oc de velsignede Rebecka / oc sagde til hende / Dw est vor søster / bliff til mange tusinde maal tusinde / oc din Sæd skal beside sine fiendis porte. Saa stod Rebecka op met sine piger och sette sig paa kamele / och fore met manden. Saa anammede Suenden Rebecka oc foer bort.

Men Jsaac kom fra den brønd / som kallis Leffuendis oc Seendis brønd / thi hand bode synder i landet / oc hand vor vdgongen mod afftenen paa marcken at gøre sin bøn. Oc hand opløffte sine øyen oc saa kamele komme. Oc Rebecka lætte sine øyen op / och saa Jsaac / da steg hun ned aff kamelen / oc sagde til Suenden / Huo er den mand / som kommer mod oss paa marcken? Suenden sagde / Det er min Herre / Saa tog hun sin kaabe oc skiulte sig. Oc Suenden fortalde Jsaac al sagen som hand haffde bestillet. Saa ledde Jsaac hende i sin moders Sare bolig / oc tog hende til hustru / oc haffde hende kær / oc saa bleff Jsaac trøster effter sin moders død.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.