II.

DEr kom HERRENS Engel op fra Gilgal til Bochim / oc sagde / Jeg haffuer ført eder hid op aff Egypten / oc ført eder i det Land / som ieg ^*soersoer eders Fedre / oc sagde / Jeg vilde aldri forlade min Pact met eder / at i skul Deut. 7.Num. 33.de icke gøre nogen Pact met dette Lands Jndbyggere / oc sønderbryde deris Altere / Men i lydde icke min røst / Hui haffue i det giort? Da sagde ieg ocsaa / Jeg vil icke fordriffue dem faar eder / at de skulle vere eder til en ^*snaresnare / oc deris Guder eder til it garn. Oc der HERRENS Engel haffde talet disse ord til alle Jsraels børn / Da opløffte folcket deris røst / oc græde. Oc de kallede den sted Bo Bochim kaldis de grædindis.chim / oc offrede HERREN paa samme sted.

Thi der Josua haffde forlat Folcket fra sig / oc Jsraels børn vaare reysde bort / huer til sin Arffue del / at indtage Landet / da tiente folcket HERREN / saa lenge Josua leffde / oc de Iosu. 24.Eldste / som leffde lenge effter Josua / oc haffde seet alle "HERRENS store gerninger / som hand haffde giort Jsrael. Der Josua Nuns søn HERRENS Tienere vaar nu død / ^*derder hand vaar hundrede oc thi aar gammil / da ^*begroffbegroffue de hannem i Thimnath Heres vdi Gaas.sin arffuedels landemercke / paa Ephraims bierg / norden fra det bierg Gaas.

Der alle som haffde leffuit paa den tid / bleffue forsamlede til deris Fedre / Da kom en anden Slect op effter dem / som icke kende HERREN / ey heller de gerninger som hand haffde giort mod Jsrael. Da giorde Jsraels børn ont faar HERREN / oc tiente Baalim / oc forlode HERREN deris fedris Gud / som haffde ført dem aff Egypti land / oc effterfulde Baal. Astharoth.andre Guder / och de folckis Guder / som ^*bodebode omkring dem / och tilbade dem / oc ^*fortornefortørnede HERREN / Thi de forlode HERREN stedze oc altid / oc tiente Baal oc Astharoth.

Saa optendis da HERRENS vrede offuer Jsrael / oc hand gaff dem i deris haand som røffuede dem / at de berøffuede dem / oc hand ^*soldesolde dem i deris Fienders hender ^*trinttrint omkring. Oc de kunde icke mere staa emod deris Fiender / Men ehuort de vilde hen / da vaar Leui. 25.Deut. 28. HERRENS Haand mod dem til wlycke / som HERREN oc haffde sagd oc ^*soretsoret dem / oc de bleffue saare trengde.

Naar som HERREN da opuecte Dommere / som fride dem aff Røffuernis haand / da vaare de icke heller Dommerne lydige / Men bedreffue hoer met andre Guder / oc tilbade dem / oc vigede snart aff den vey / som deris forfedre haffde vandret paa / at lyde HERRENS Bud / oc giorde icke som de.

Men naar som HERREN opuecte dem Dommere / Da vaar HERREN met Dommeren / oc halp dem aff deris Fienders haand / saa lenge som den Dommere leffde / Thi HERREN ynckedis offuer deris iammerlige klagemaal offuer dem / som tuin gede oc fortrøcte dem. Men naar den Dommere døde / da omuende de sig / oc ^*forderffueforderffuede det mere end deris Fedre / at de ^*fuldefulde andre Guder / at tiene dem oc tilbede dem / De ^*fuldefulde icke fra deris forsæt / ey heller fra deris haardnackede væsen.

Der faare optendis HERRENS vrede offuer Jsrael / at hand sagde / ^*effterdiEffterdi at dette folck haffuer offuertraad min Pact / som ieg haffuer budet deris Fedre / oc lyde icke min røst / Da vil ieg oc her effter icke fordriffue Hedningene / som Josua loed bliffue / der hand døde / At ieg vil forsøge Jsrael met dem / om de ville bliffue paa HERRENS vey / at vandre der vdi / som deris fedre ere bleffne / eller ey. Saa loed HERREN bliffue disse Hedninge / at hand fordreff dem icke snart / som hand haffde icke offuergiffuit i Josua haand.