[480]

LXIX. Dauidz Psalme / faar at siunge/ for Rosen.

GVd hielp mig / Thi at Vandet gaar mig indtil Siælen.

Jeg siuncker ned i dybt Dynd / som ingen grund er / Jeg er i dybt Vand / oc Floden vil siuncke mig.

Jeg haffuer robet mig træt / Min halss er Hess / Synen forgaar / at ieg saa lenge maa bie effter min Gud.

De som mig hade ^*forudenforuden sag / De ere flere / end ieg haffuer haar paa Hoffuedit.

De som ere mine Fiender ^*forudenforuden ^*skelskel oc ^*forderffueforderffue mig / de ere mectige / Jeg maa betale det ieg icke røffuede.

Gud / du vedst min ^*daarligheddaarlighed / Oc mine Synder ere icke skiulde faar dig.

Lad dem icke ^*beskemmebeskemmis paa mig som bie effter dig / HERRE HERRE Zebaoth / Lad dem icke bliffue røde aff skam paa mig / som søge dig Jsraels Gud.

Thi ieg bær ^*forsmedelseforsmedelse for din skyld / Mit Ansict er fult aff skendzel.

Jeg er bleffuen mine brødre fremmet / oc wkent aff Moders børn.

Ioa. 2.Rom. 15 Thi ieg haffuer ^*nidkerhednidkerhed noget nær til døden for dit Huss / Oc deris ^*forsmedelseforsmedelse som dig forhaane / falder paa mig.

Oc ieg græder oc faster bitterlige / oc mand ^*bespaattebespaatter mig til met.

Jeg førde mig i en Sæck / men de giorde en spaat der aff.

De som side i Porten / snacke om mig / oc de som dricke / ^*quaedequæde om mig.

Men HERRE ieg beder til dig / i behagelig tid / Gud bønhør mig for din store ^*miskundhedMiskundhed / met din Trofaste Hielp.

Frelss mig aff Dyndet / at ieg icke druckner / At ieg kand frelsis fra mine Hadere / oc aff dybe Vand.

At Vandfloden icke siuncker mig ned / oc at dybheden icke sluger mig / At graffuens Hul gaar icke til sammen offuer mig.

Bønhør mig HERRE / thi din ^*miskundhedMiskundhed er trøstelig / Vent dig til mig effter din store Barmhiertighed.

Oc skiul icke dit Ansict faar din Tienere / Thi mig er bange / Bønhør mig snarlige.

Holt dig til min Siæl oc frelss hende / Frelss mig for mine Fiender skyld.

Du vedst min ^*forsmedelseforsmedelse / skam oc skendzel / Mine Modstandere ere alle faar dig.

Bespaattelsen bryder mit Hierte oc krencker mig / Jeg actede om nogen ynckedis der offuer / Men der er ingen / Oc effter Trøst / Men ieg finder ingen.

Oc de gaffue mig Galle at æde / OcIoan. 19Rom. 11. ædicke at dricke / i min store Tørst.

Deris Bord skal bliffue faar dem til en ^*snareSnare / Til en betalning oc til en Felde.

Deris øyen skulle mørckis / at de icke see / Lad deris Lender altid raffue.

Vdgyd din vrede offuer dem / Oc lad din grumme ^*hastighedHastighed gribe dem.

Deris Bolige skulle bliffue øde / At der skalActor. 1. ingen vere som skal bo i deris Bolige.

Thi de forfølge den som du haffuer slaget / Oc rose / at du slar dine ilde.

Lad dem falde i en synd offuer den anden / At de icke komme til din Retferdighed.

Slæt dem aff de Leffuendis Bog / At de icke bliffue opscreffne met de Retferdige.

Men ieg er Elendig / oc mig er bange / Gud lad din Hielp ^*beskermebeskerme mig.

Jeg vil ^*loffueloffue Gudz Naffn met en Sang / Oc ieg vil storlige ære hannem met Tack.

Det skal bedre behage HERREN / end en Oxe / som haffuer horn oc kløffue.

De Elendige see oc glæde dem / Oc deris Hierte skal leffue / som atspørre Gud.

Thi HERREN hører de Fattige / Oc hand ^*forsmaaforsmaar icke sine Fanger.

Himmelen / Jorden oc Haffuit skulle loffue hannem / oc alt det som ^*rorissrøris der vdi.

|481 Thi Gud skal hielpe Zion / oc bygge Juda Stæder / At mand skal bo der / oc beside hende.

Oc hans Tieneris Sæd skal arffue hende / Oc de som elske hans Naffn / skulle bo der vdi.