XVI.

DEr faare bleffue de oc tilbørlige plagede met lige saadant / oc de bleffue pinte ved mangfoldige onde Orme. Mod huilcke plager du giorde dit folck gaat / oc Num. 15. ^*beridberedde dem en ny Mad / som vaar / Vacteler til deris føde / huilcke de vaare lystne effter / Paa det at de / som vaare lystne effter saadan Mad / skulde ocsaa lære aff saadanne giffne oc tilskickede Vacteler / at formindske den naturlige nødtørfft. Men de andre som lede nød en liden tid skulde oc nyde en ny Mad. Thi det skulde saa gaa til / at saadan nød som icke kunde forholdis / skulde ^*vederfaresvederfaris de andre / som handlede tiranlige / men disse skulde aleniste ske en vnderuisning / huorledis deris Fiender bleffue plagede.

San delige der komme oc onde grumme ^*diurDiur offuer disse / oc de bleffue bidne oc ^*forderffueforderff=Num. 21. uede aff krogede Hugorme. Dog bleff vreden icke endelige / men de bleffue forferdede en liden tid til en pa^*amindelseamindelse. Thi de haffde it saligt ^*tegenTegen / Paa det de skulde tencke paa Budet i din Low. Thi at huilcke som vende sig til det samme Tegen / de bleffue helbrede / Jcke ved det / som de saae paa / Men ved dig / allis Frelsere / oc met det samme beuisde du vore Fiender / at du ^*estest den som hielper aff alt ont.

Men hine bleffue bidne ihiel aff Gresshopper oc Fluer / oc kunde ingen hielp finde til deris liff / Thi de vaare verde at plagis der met. Men de forgifftige Dragers tender kunde oc ickeExo. 8. skade dine Børn / Thi din barmhertighed ^*beuarebeuarede dem / oc giorde dem ehlbrede. Thi de bleffue der faare saa ^*straffestraffede / oc strax helbrede igen / Paadet de skulde lære / at tencke paa dit Ord / |766 1. Reg. 2.oc icke falde for dybt i forglemmelse / men bliffue wfrauendelige fra dine Velgerninger / Thi der lægte huercken Vrter eller Plaster dem / men dit Ord HERRE / som læger alting. Thi du haffuer mact / baade offuer liffuit oc offuer Døden / oc du fører hen vnder til Helffuedis porte / oc du fører hid vd igen. Men der som it Menniske ihielslar nogen formedelst sin ondskaff / da kand hand icke føre den vdfarne Aand igen / oc ey hente den fraskilde Siel igen.

Men det er wmuligt / at vndfly din Haand / thi at de Wgudelige som icke vilde kende dig Exod. 9.ere ^*hudstrugehudstrugne ved din mectige Arm / ^*derder de bleffue forfulde / met wseduanlig Regen / Hagel / Vand / som de icke kunde vndgaa / oc bleffue opædne aff Jld. Oc det vaar det allerunderligste at Jlden brende allermest i Vandet / huilcket som dog vdslycker alting / Thi Verden stridde for de Retferdige. Vndertyden sactede Luen sig / at hand skulde io icke opbrende de ^*diurDiur / som vaare sende iblant de Wgudelige / men at de skulde selff kunde see / huorledis de bleffue saa plagede formedelst Guds dom. Men vndertiden brende Luen i vandet / offuer ildens mact / paa det at hand skulde ødelegge de Wretferdige.

Der emod fødde du dit Folck met Engle mad / oc sende dem Brød ^*beridbered aff himmelen / Exod. 16.Num. 11.vden arbeyde / Huilcket som formotte at giffue ^*allehaandeallehaande lyst / oc vaar huer lige effter sin smag (Thi der som mand ^*biebier effter dig / det obenbater dine Børn / huor sød du ^*estest) Thi huer giorde der aff huad hand vilde / effter som hand ^*fickfick lyst til / at smage saa eller saa. Men hisset bleff oc Sne oc Hagel i ilden oc smelte icke / at de skulde fornemme / huorledis ilden / som oc brende i Exod. 3.hagel oc liunede i regen / ^*forderffueforderffuede Fiendernis fruct.

Den samme ild / maatte forglemme sin egen krafft / paa det de Retferdige skulde omuende sig. Thi Creaturet / som tien dig / som sin Skabere / er redebon til at plage de Wretferdige / oc det formildis til at gøre dem gaat / som sig ^*forladeforlade paa dig. Der faare loed det oc foruandle sig paa den tid i ^*allehaandeallehaande / oc tiente i den gaffue / som fødde alle huer effter sin vilie / som hand det haffde ^*behoffbehoff / paa det dine Børn skulde lære / huilcke du elsker HERRE / At den voxne Fruct icke føder Mennisken / Men dit Ord opholder dem / som tro paa dig. Thi at det / som icke bleff forteret aff Jlden / det bleff strax varmt aff it lidet Solskin oc smeltis / at det Deut. 5.Matt. 4.Exod. 17.skulde ^*kundgorekundgøris / at mand skulde tacke dig / før end Solen gaar op / oc gaa faar dig / naar Liuset gaar op. Thi den wtacknemmeligis forhaabelse skal forgaa som it Rimfrost om Vinteren / oc bortflyde som it wnytteligt Vand.