Den danske Psalmebog

[287v]

|288r Tacksigelser.

I. Haleluia/ Gladelig ville wi etc.

Haleluia.

Gladelig ville wi Haleluia siunge/

met kierlighedsens begæring/

Vort haab oc hierte til Gud skal springe/

met sin hellige naade oc miskund.

som haffuer forløst oss aff all vor Synd/

til salighed oc alskens trøst/

er hand oss alle |288v oprunden.

Alting som leffuer paa jorden skal Gud ære

Rundelig hans naade kundgiøre:

Naade/ liff/ styrcke der til krafft/

J Christo haffue wi mact.

Helffuede død oc Dieffuelens vold

Haffuer hand fordærffuit/ for vor skyld/

Wi tacke dig/ O Herre.

Gud tilsiger alle dem sin naade

Som sig paa hannem forlade/

At giffue trøst mod Synden aff sit gode

Er hand dem bistandig i alle maade/

Foruden all suig oc all argelist/

Som hans Ord forkynder vist/

Din fred offuer oss/ O Herre.

Gud være loff oc euig ære/

Der til Gud hans Søn vor Herre/

Oc der til den verdige hellig Aand

Som Christne giør altid bistand/

Fra euighed oc til euighed

Haffuer værit/ oc bliffue skal

Altid foruden ende.

|289r II. Jt andet Haleluia/ aff S. Pouels Ord. Philippens. 4.Gaudete in Domino semper.

Haleluia.

Loffuer Herren.

Haleluia.

Glæder eder i Herren vden meen/

glæder eder siger ieg igen/

eders Sactmodighed beteer alle Menniske/

fordi at Herren |289v er nu nær/

met sit Ord oc hellige Naade.

J skulle intet bedrøffuit være/

Men beder Gud aff all hiertens begære/

Saa skal hans Fred som offuergaar all forstand/

Beuare eders liff oc Aand/

Fra all kummer fare oc vaade.

III. Den CXVII. Psalme/ Laudate Dominum omnes gentes.

Haleluia det bør oss altid siunge.

Herren loffue oc prise aff hiertens grunde.

Thi hans miskund haffuer vore synder al|290rle vdslet/

all kierlighed oc gaat haffuer hand oss beteed.

Alt det som Liff haffuer det skal Gud loffue/

For hans megne miskund oc store naade:

Hand haffuer oss giffuit venskab/ styrcke/ liff oc krafft/

Hand haffuer fordærffuit Synd død oc all Dieffuelens mact.

Gud haffuer dem som tro paa hannem iet naade/

Vil dem hielpe oc trøste i all vaade:

Himmerigis Rige vil hand dem alle giffue/

Det holder hand vist/ thi hand kand icke liuffue.

O Gud Fader/ dig være loff oc ære/

Met din Søn Jesu Christ vor Frelser kiere/

Disligest den hellig Aand aff oss allesammen/

Wi tacke dig nu oc euindelig/ Amen.

|290v IIII. Den samme CXVII Psalme/ anderledis.

Loffuer Herren Hedninger alle/

Thi hand dem ey nectede sin naade/

Disligest alle Folck skal til hannem falde/

Thi hand dem haffuer frelst aff alskens vaade/

hans godhed offuer oss rundelig forøgt/

Thi hand oss met sin naade haffuer søgt/

hans trofasthed/ er oss beteed/

|291rThi ske hannem loff euindelig.

V. Den samme CXVII. Psalme/ anderledis.

Haleluia.

Loffuer Gud i Hedninger alle/

at hand vilde eder til Troen kalde/

Aff sin godhed oc gunstig naade/

haffuer hand eder frelst fra alskens vaade.

|291vAlle Jsraels folck loffuer hannem met/

Fordi hans miskundelig Barmhiertighed

Regnerer offuer oss saa rundelig/

Oc Herrens sandhed bliffuer euindelig.

VI. Haleluia/ Gud være loffoc ære etc.

Haleluia.

Gud være loff oc ære/

oc hans eniste Søn/

oc den verdige hellig Aand/

som nu regnerer/

i Himmerigis Rige/

aff euig tid hand haffuer værit/

oc bliffuer foruden ende/

|292r som bescreffuit er/

hand ey fra oss sin naade vende.

VII. Haleluia/ Alleting som leffue etc.

Haleluia.

Alleting som leffue paa Jorden/

skulle Gud ære/

at hand vilde hoss oss være/

naade oc fred oc Barmhiertighed/

met Christi blod oc |292v sued/

haffue wi arffuit/

all Helffuedis mact haffuer hand fordærffuit.

VIII. Haleluia/ O Herre Gud/ den dag er oss etc.

Haleluia.

O Herre Gud/ den dag er oss nu hellig giort/

paa huilcken wi maa høre dit Ord/

Oc faa at vide foruden suig/

den rette vey til Himmerig.

|293rJohel Prophet i fordom tid kundgiorde det

At Gud skulde sende offuer alle Slect

Sin Aand/ oc naade/ oc ret forstand/

At kiendis vijt offuer alle Land.

Dig loff oc priss O Herre Christ/ vor kon ning viss/

Du som haffuer opladt Paradiss/

At wi nu for din Opstandelse

Til euig tid faa Salighed.

IX. Den CIII. Psalme/ Benedic anima mea Domino.

Min Siel nu loffue Herren/

huad i mig er hans hellig naffn:

Sin godhed rundelig giffuer/

thi skalt du altid tacke ham.

Din Synd haffuer hand vdslettit/

oc lægt dine |293v store Saar:

Dit arme leffnit husualit/

tager dig saa vdi forsuar.

Met veldig trøst beskermer/

som en Ørn sine Vnger giør:

Herren alle Christne vel trøster/

som trengis i Verden her.

Sin Low haffuer hand oss giffuit/

Sit hellige Ord oc sammelund:

Sin godhed de Christne indliffuit

Hans Barmhiertighed see wi alle stund.

Sin vrede lader hand vel fare/

Løner icke som wi haffue tient:

Sin miskund hoss ingen vil spare/

|294rTil de ydmyge haffuer hand sig vent.

Hans godhed er offuer dem alle/

Som gierne frycte hannem:

Vor Synd lader hand bortfalde/

Oc aldrig vil tencke dem.

Som sig en Fader forbarmer

Offuer sine vnge Børn oc smaa:

Saa giør oc Herren oss Arme/

Naar wi ret hannem frycte saa.

Hand veed vor Skabning er ringe/

Slet støff oc muld foruist:

Ret som noget Græss vdi Enge/

Oc en Vrt som blomstrit haffuer mist.

Naar Værit der hart paafalder

Da findis det icke meer:

Saa gaar det met vort Alder/

Vort endeligt er oss nær.

Herrens miskund allene

Bliffuer nu/ och saa euindelig/

Alt hoss sin Brud den rene/

Som hannem frycter hiertelig/

Oc holder hans Bud oc villie.

Hand boer i Himmelen vist/

Hans Engle hannem der tiene/

Oc prise met høyer røst/

Den store Herre til ære/

|294vOc siunge hans hellige Ord/

Min Siel hans loff skal lære

Nu offuer den gantske Jord.

X. Den CXIIII. Psalme/ In exitu Israel de Ægypto. M. Tyge Asmundss.

Der Jsrael aff Ægypten drog/

oc Jacobs Huss fra det trældoms Aag/

ved Herrens haand saa mectig.

Da fick Juda sin Helligdom/

oc Jsrael sin Førstedom/

det røde Haff da vigte dem/

oc Jordan stil|295rlede strax sin strøm/

de Bierg oc Tuer hoppede/

som kaade Lam oc det vnge Fæ.

Haleluia.

Huad vilt du O Haff at du saa flyde/

Oc Jordan at du gickst til rygge?

Huem vaar dig da saa mectig/

Som giorde de Bierge saa springende?

Och saa store ting vdrettede?

Thi hør du mig oc vær vel stille/

Giff act huad ieg dig sige vil/

Det giorde Jsraels stercke Gud/

Som alting raader met sit Bud.

Haleluia/

Haleluia.

Det er den Gud alting regærer/

Oc Stenhalden giør til Vandkilder/

Hoss Kades vdi Ørcken.

Oc Pharao met all sin pract

|295vSenckte i Haffuit/ alt met sin mact:

Der hand sit Folck der hen førde/

Aff godhed som hannem da rørde/

Oc dem ledde met sin veldige haand

Til ro/ i det foriette Land.

Haleluia/

Haleluia.

Saadan ære haffuer Gud sit Folck giort/

Huad kommer det oss Hedninger stort?

Thi merck huad ieg vil siunge.

J fordom tid haffuer Gud vduald

Sit egit Folck/ oc vaar deris Tolck/

Gaff dem sit Ord oc sande foriet/

Haffuer oc sin mact ved dem vdret/

Loed oss sin Søn aff dem fødis/

Sin sandhed der met fuldgiøris.

Haleluia/

Haleluia.

Thi er det oss nu en stor Bade/

Hedninger haffuer Gud oc iet naade/

Sit Ord lader hand saa liude:

At hand vil være en Fader kier

For Jøder oc Hedninger fiern oc nær/

De hans Søn ville anamme/

Met troen til hannem komme/

Thi hand met sin wskyldige død

Haffuer løst oss aff all Synd oc nød.

Haleluia/

Haleluia.

|296rDen stercke Gud senckte den Tiran

Sathan/ oc Pharaonem met ham

J Haffuit/ oc frelste sit Folck.

Gud til intet giorde hans stat/

Oc fordempede all hans mact/

Louen/ synd/ død oc all pine

De strax forgicks i en time/

Saa frelste hand oss aff Sathans baand/

Til Guds Rige vor Faders land.

Haleluia/

Haleluia.

Gud Fader ske loff i Himmerig/

Hans kiere Søn skal oc være hannem lig/

Den hellig Aand vor trøster/

Vden all begyndelse oc ende/

Sin naade hand til oss vil vende/

At wi leffue som lydige Børn/

Oc ey vor Fader giøre Hofftørn/

Det begære wi allesammen/

Oc siunge met høy røst/ Amen.

Haleluia/

Haleluia.

XI. Den CXXIIII. Psalme/ Nisi quia Dominus erat in nobis etc. D. Morten Luther.

|296v Vaare Gud icke met oss denne tid/

saa skal Jsrael sige/

Vaare Gud icke met oss denne tid/

wi haffde lid angist oc quide/

Gud saa de Christne store oc smaa/

aff mange vantro foractis saa/

som dem monne saare forfølge.

De Menniske ere i hu saa vrede/

De reyse dem mod oss alle:

Saa leffuendis haffde de siunckit oss ned/

Met grumhed oss offuerfalde.

Vor Siel hun gick igennem det Vand/

|297rWi haffde forsiunckit alle Mand/

Haffde Gud icke met oss værit.

Benedidet være Herren/ der oss ey gaff

Vnder deris Tender fangne/

Alt som en Ful der snaren kommer aff/

Saa er vor Siel vndgangen/

Den Snare er brusten/ oc wi ere frj/

Vor Herris naffn det staar oss bj/

Som haffuer skabt Himmel oc Jorden.

Ære være dig Gud i euighed/

Vor Fader lodst du dig kalde:

Begaffue oss met din miskundhed/

Wi bede du oss ey vndfalde.

Den ære din Søn skal være lig

Fra nu oc indtil euig tid/

Den hellig Aand ey fra skillies.

XII. Den samme CXXIIII. Psalme/ anderledis. D. Justus Jonas.

Vil Gud vor Herre ey met oss staa/

naar |297v vore Fiender komme/

Vil Gud vor Sag ey tage sig paa/

oc stride oss til fromme/

Vden hand Jsrael hielper vist/

oc selff forstører Fienderns list/

Da haffue wi forlaarit.

Huad Menniskens krafft begynde kand

Skulle wi ey tage til fare:

Hand sider hoss Guds høyre haand/

Som deris raad obenbarer.

Naar de stor Vissdom bruge vil/

Saa bruger Gud it andet Spil/

Det staar alt i hans hænder.

De storme fast baade fiern oc nær/

Lige som de vilde oss æde/

Til morden staar all deris begær/

Gud monne de plat forgæde/

Lige som Haffsbylger paa oss slaar/

Oc effter vort Liff oc leffnit staar/

Gud lade sig det forbarme.

|298rDe straffe oss for Ketters lære/

Oc effter vort Blod tracte:

Dog sige de sig gode Christne være/

De Gud allene stort acte.

O Herre Gud/ dit dyrebar Naffn

Skal være deris skalckheds skiul oc gaffn/

O naar vilt du opuaagne.

De oplade deris Munde vijd/

Oc oss opsluge ville/

Loff oc tack ske Gud alle tid/

Deris grumhed kand hand stille/

Deris snarer vil hand sønderriffue/

Deris falske lære skal øde bliffue/

Det kunde de ey forhindre.

O Gud du riglige trøste vilt

De sig paa dig forlade/

Din naadis dør ey luckis til/

Fornufft seer ey den Bade/

Hun sig ey trøste kand i nød/

Dog kaarssit haffuer nylige fød

Alle dem din hielp foruente.

Vore Fiender ere alle i din haand/

Der til huad de monne tencke/

Deris anslag du vel vide kand/

Lad vantro oss ey krencke.

Fornufft mod troen fører krig/

|298vVil ey tro det tilkommelig/

Naar du vilt selffuer trøste.

Du haffuer skabt baade Himmel oc Jord/

Det tro wi oc bekiende/

Lad skinne klart dit hellige Ord/

Du vilt vore hierter optende

J troens rette kierlighed/

Oc i en fast bistandighed/

Lad Verden murre oc knurre.

XIII. Den CXXXIX. Psalme/ Domine probasti me.

Vdsat paa Danske/ ved Erlig oc Velbyrdig Mand Her Erich Krabbe til Bustrup/ Ridder.

Herre Gud du som randsager mig/

oc kiender mit gantske leffnit/

Mit sæde oc staaende bekiender ieg/

aff dig er det mig giffuit/

Alle mine |299r Tancker som ieg haffuer/

for dig Herre Gud de obne staar/

du kiender mine gierninger alle.

Du vedst alle mine tren oc fodstj/

all min gang oc min lønlig vey

seer du/ huort de monne falde.

Der er icke it ord i min Mund/

Eller tale paa min tunge:

Det du ey vedst langt før den stund

Det enten bliffuer talet eller siungen.

Jeg gaar/ staar/ huad ieg monne giøre/

Da est du der oc til mig seer/

Jntet gaat kand aff sted komme:

Vden du vdretter det i mig/

|299vAlt met din naade krafftelig/

Ellers gaar det ey til fromme.

Saa vnderlig haffuer du mig forseet/

J atskillig fare oc vaade:

Mit gantske leffnit opholdit ret/

Til denne dag aff din naade.

Regerit mig baade wde oc inde

Met alt ieg aaer/ fra all min Fiende

Mig friet/ thi vil ieg dig dyrcke.

Holder du icke her effter offuer mig haand/

Regerer mig paa denne syndige ban/

Forgeffuis er all min styrcke.

Jeg er forsuag i min forstand/

Slig hemmelighed at begribe:

Fornufften giør ekon der aff tant/

Ved troen vorder det oss giffuit.

Huort skal ieg bortgaa for din Aand/

Der alle tancker veed forsant?

For dit Ansict fly oc skule?

Farer ieg til Himlen/ da est du der/

J Helffued oc andensteds mig oc seer/

For din Aand kand ieg mig ey skiule.

Tager ieg Morgenstiernens vinge/

Oc flyer til Haffsens ende:

Da monne din haand mig samme sinde

Opholde/ oc næring tilsende.

|300rSiger ieg/ mørckheden skiuler mig/

Da gielder nat oc dag ens for dig/

Natten liuser som dagen klare:

Mørckhed hoss dig ingen mørckhed er/

All hemmelig Synd oc løse begær

For dig ere obenbare.

Mine Nyre haffuer du i din mact/

Vedst min lønlige begære:

J Moders liff at ieg bleff skabt

Du monne it redskab være.

Din høyre haand stedse vaar offuer mig/

Aff hiertet der for tacker ieg dig/

For din vnderlig skabning

Der met du mig haffuer vnderlig giort/

Min Siel slig velgierning vel forstaar/

Som andre dine vnderlige gierning.

Alle mine Been talde du da/

Der ieg monne skabit vorde:

Dine Øyen oc oppaa mig saa

Der ieg laa neder i Jorden.

J Moders liff end wbered/

Dess intet fornufft kand vide beskeed/

Mine dage ere for dig talde:

Der fra eller til ingen sette kand/

J din Bog ere de screffne forsant/

Saa mange du mig vdualde.

|300vO Gud huor dyrebar er for mig

Din Vissdoms raad oc tancker/

Som Sand vdi Haffuit wtallig/

Fra dig vil ieg ey vancke.

Opuaagendis aff søffnen min/

Mit haab oc tro til Naaden din/

Stedse hoss dig vil ieg bliffue.

Din Vissdoms forsiun oc godhed/

Som mig haffuer opholdit til denne tid/

Vilt ey lade fra mig vige.

Den Wgudeligis haab/ O høyeste Gud/

Til intet verdis at giøre:

Hues anslag er mod dine Ord oc bud/

Effter dine Christnes blod de tørste.

Met falskheds skin komme de her for/

At bedrage de ingen flidt monne spare/

Din sandhed monne de hade:

O Herre hindre deris skalckhed

Der de beuise saa mangeled/

Din Christne kircke til skade.

De tale altid wret om dig/

Huad til deris Sag monne tiene:

Saa snart dit Ord monne gaa for sig/

De sig der imod monne vende.

Jeg hader O Herre alle Affuindsmend dine/

Der dit Ord oc dig hader all sinde/

|301rOc der imod stedse bliffuer:

Derfor de alle ere Fiender mine/

Megen sorrig oc vee mig stedse tiluende/

Verdis mig der Seier at giffue.

Randsag mit hierte/ forfar mig Herre/

Forsøg alle mine Tancker:

See om mine gierninger gaa paa tuerre/

Paa nogen side monne vancke:

Om ieg er traait aff rette bane

Lad mig O Gud ey frembedre komme/

Paa veyen mig igen vilt lede

Som euig er oc dig befalder vel/

Min samuittighed/ mit liff oc Siel/

Lad være dig stedse til rede.

XIIII. En part aff den CXLVII. Psalme/ Lauda Ierusalem Dominum etc.

Jerusalem du hellige Stad/

|301v loffue Herren alle dage/

At hand dine porte saa haffuer tilslutet/

at ingen giør dig wmage/

Dine borger i dig velsignet er/

hand skicker oc fred omkring dig her/

hand haffuer dig vel bespiset.

Hand sender vd sit hellige Ord

Offuer gantske Jorden alle:

Met saadan fart løber det saa snart/

At ingen kand det igenkalde.

Huad som hand førre loed fryse oc sne/

Foruermer hand nu oc lader optø/

Stenhierter maa der ved smelte.

Huem sin villie her vndertrycker/

Oc lader allene Gud raade:

Til Gud sig tror oc ey befrycter/

|302rJ fordeel eller i skade/

Guds Ord oc loff bliffuer hand vel viss/

Oc ingen anden faar den priss

Vden Jsrael den rette.

XV. Zachariæ Loffsang/

Lucæ 1. Benedictus† Benedictus] Benenedictus orig. . Dominus Deus Israel.

Loffuit være Herren Jsraels Gud/

Thi hand haffuer besøct oc forløst sit Folck.

Oc hand haffuer opreyst Salighedsens horn /

i Dauids sin Tieneris huss.

Som hand talede i fordom tid/

ved sine hellige Propheters mund.

At hand vilde frelse oss fra vore Fiender/

oc fra alle deris haand som oss hade.

Oc beuise vore Fædre barmhiertighed/

oc tencke paa sin hellige Pact.

|302vOc paa den Eed som hand soer vor Fader Abraham/

at giffue oss.

At naar wi vaare forløsde aff vore Fienders haand/

skulle wi tiene hannem vden redzel vor liffs tid.

J Hellighed oc Retfærdighed/

som hannem er behagelig.

Oc du Barn lille skalt kaldis den høyestis Prophete/

Du skalt gaa frem for HERREN at berede hans vey.

Oc at giffue hans Folck Salighedsens forstand/

som er i deris Synders forladelse.

Ved vor Guds hiertelig Barmhiertighed/

ved huilcken Opgangen aff det Høye haffuer besøgt oss.

Paa det hand skulde skinne for dem som side

i Mørcke oc i Dødsens skugge/

oc vise vore føder paa Fredsens vey.

XVI. XVII. Magnificat, Det er/ Jomfru Mariæ Loffsang/ oc Nunc dimittis, Det er/ Simeonis Loffsang/ Fordanskede aff Doct: Petro Palladio/ at siunge oc loffue Gud met/ besynderlig i Kircken met Peblingene/ om Søndagerne effter Afftens predicken. M. D. liij.

|303rLuc: 1.Magnificat.

Min Siel ophøyer Herren/

oc min Aand glæder sig i Gud min Frelsere.

Thi hand haffuer anseet sin ælendige Tienerinde/

See her effter skulle alle Børns børn prise mig Salig.

Thi hand haffuer giort store ting mod mig/ som er mectig: Oc hans Naffn er helligt.

Oc hans Barmhiertighed varer vden affladelse stedse oc altid/ Hoss dem som hannem frycte.

Hand bruger Mact met sin Arm/ Oc atspreder dem som ere Hoffmodige i deris Hiertis sind.

Hand støder de Mectige aff stolen/ Oc ophøyer de Ælendige.

De Hungrige fylder hand met gaat/ Oc lader de Rige tomme.

|303vHand tencker paa Barmhiertighed/ Oc hielper sin Tienere Jsrael op.

Som hand sagde til vore Fædre/ Abraham oc hans Sæd euindelige.

Antiphona.

Christum vor Salighed/

euige Gud/

Mariæ Søn/

prise wi vdi euighed

Amen.

Lucæ 2. Nunc dimittis.

Herre/ lad nu din Tienere fare i Fred/

lige som du haffuer sagd.

Thi mine øyen |304r haffue seet din Frelsere/

huilcken du beredde for alle Folck.

Jt liuss at opliuse Hedningene/

oc dit Folck Jsrael til en Herlighed.

Ære være Fader oc Søn oc den hellig Aand/

som det vaar i begyndelsen/

oc bliffuer nu oc altid i euighed/

Amen.

|304v XVIII. S. Ambrosij oc Augustini Loffsang. Te Deum laudamus.

O Gud wi loffue dig/

wi bekiende dig en Herre.

Dig en euig Fader/

priser den gantske Verden.

Det samme giør alle Engle/

Himlene oc alle veldige Engle.

Din priss siunge Cherubin oc Seraphin/

met it waffladeligt stemme.

Hellig/

|305r Hellig/

Hellig est du Herre gud Zebaoth.

Himlene oc Jorden er opfylt met din Maiestatis ære.

Den ærlig forsamling dine Apostlers tall/

dig loffue oc bekiende en Herre.

Lige saa giør oc altid det hellige tall dine Propheters.

Den gantske skare dine hellige Martirers/

dit hellige Naffn |305v loffue oc prise.

Alle Gudfryctige oc vdualde loffue oc bekiende dig i all Verden.

En wbegribelig maiestatis Fader.

Din sande ærefuld enbaarne Søn Jesum Christum/

tro wi at være lig met dig i Guddommen.

Dertil den hellig Aand sandelig at være allis vor trøstermand.

O |306r Herre Christe/ du est ærens Konning.

Du est din Faders euig Søn.

Jomfruens liff vaar dig icke vederstyggelig/

til at anamme Mandom oc forløse alle vdualde Menniske.

Du haffuer offueruundet den bittre pine dødsens sting/

oc oplat alle som tro paa dig Himmerigis rige.

Derfor |306v sider du nu hoss Guds høyre haand/

i euig maiestatis ære met din Fader.

Oc saa tro wi at du her effter vorder tilkommendis/

en streng Dommere.

Derfor O Herre wi formane dig/

hielp dine tro Tienere/

som du forløste met dit dyrebar Blod.

|307r Dine venner giør deelactige i den euig ære/

met dit hellige oc vdualde Folck.

O Herre frelss dit Folck/

oc velsigne dem som ere din Arff oc Eiedom.

Regere oc lær dem/

oc ophøye dem til euindelig tid.

Wi benedide dig Gud i euighed/

oc ære dig dag fra dag.

Oc loffue dit naffn til |307v euig tid/

nu oc altid oc euindelig.

O Herre verdis at beuare oss i dag oc altid fra Synden.

Miskunde dig offuer oss O Herre/

oc forbarme dig offuer oss.

O Herre din miskundhed bliffue offuer oss/

Saa som wi oss paa dig forlade.

Til dig Herre staar all vort haab/

der|308rfor lad oss icke bliffue til skendzel euindelig.

XIX. Allene Gud i det høye være ære/

Siungis lige som/ Alleniste Gud i Himmerig etc.

ALlene Gud i det høye være ære

Oc tack/ for sin store naade:

Derfor at oss nu aldrig mere

Kand røre Sielens skade.

Gud haffuer til oss nu ingen had/

Men her er nu fred vden all wlad/

All feide haffuer nu fangit ende.

Wi loffue prise oc tilbede dig/

For din ære wi dig tacke:

At du Gud Fader i euighed

Regere oss vilde acte.

Gantske wbegribelig er din mact/

All Verden hun er dig vnderlagt/

Vel er oss for saadan en Herre.

|308vO Jesu Christ Guds enbaarne/

En Søn vor Himmelske Faders:

Forløst haffuer du de forlaarne/

At Gud dem vel behager.

Guds hellige Lam/ vor Herre oc Gud/

Tag til dig vor skyld/ giør for oss bod/

Forbarme dig offuer oss Arme.

O hellig Aand allmectigste Gud/

Du aller ypperste Trøstere:

Aff Dieffuelens vold leed dennem vd

Der Jesus Christus forløste/

Formedelst stor martir oc bitter død/

Affuent fra oss all jammer oc nød/

Der til wi oss forlade.