[49v]
Den cxxx Psalm De profundis/ wdi huilken en bedrøffuit aand rober
til Gud/ bekennendis syn synd oc ondskaff/ oc ath all
menniskens krafft er vduelig thi skal huer sette sit
haab oc tro til Gudz miskundhed och naade all ene sigendis
TJll dig rober ieg aff hiertens grund/
O herre Gud du hør min røst/
oc hør min† min] nin orig. bøn oc ver min trøst/
Thi om du vilde mig døme ret/
effter min ondskab som ieg haffuer fortient/
da er ieg borte met alle
vore synder ath forlade/
forgeffs er all wor hellighed/
du vilt hannem intet
|50r haffue/
J din aasyn ey funden vaar
nogit menniske ren eller klar/
de ere syndere alle
For den skyld vil ieg sette mit haab/
till Gudz miskund oc naade/
thi det er ey vden vaade/
Gud haffuer mig iætt den euige ro/
det er min trøst och stadelige tro/
hans ord kan icke liwe
Oc om ieg skulde en bie til queld/
oc indtil morgen stierne/
ieg vil hannem tro saa gerne/
Som hans folk Jsrael haffuer giort/
aff hiertens grund som vi haffue spurt/
han vor deris haab all ene
Thi han er mild oc miskundelig/
han er all fuld aff naade/
vaare synder alle forlade/
Thi han er det vskyldige lam/
som oss aff dieffuelsens fengsel nam/
oc giorde oss klare och rene
Gud fader Søn och den Helligand/
hannem ville wi prise och ære/
thi oss haffuer ingen frelst vden hand/
Thi bør hannem loff oc tack allene/
til euig tid for vden men/
der til sige wi nu AMEN