[210r]
Om Kaarssit/ oc trøst mod atskillige modgang oc fristelser.
I. Den III. Psalme/
Domine quid multiplicati
etc. Siungis lige som/ O Jesu bold/ met
megit voldetc. M. B.
O HERRE for dig ret ynckelig
Klager ieg all min vaande/
Hui forfølge mig saa mange tillige/
|210vAt komme mig dig fra haande?
Jeg er allen/ huort vil ieg hen?
Mod deris store skare
O Gud du mig beuare.
Thi mange mod mig opreise sig/
Aff falsk oc suig tale til mig/
Ville mig fra dig vende:
At du haffuer slet mig nu forgæt/
Oc mig ingen hielp tilsender.
Men ieg met flijd/ oc all tillid/
Giffuer mig til dig Herre:
Oc tror foruist/ at du jo est
Min hielpere oc ære.
Jeg ligger fortryct aff nød oc fryct/
Mennisken haffuer mig forladit/
Men du haffuer mig benaadit:
Mit hoffuit oplet/ effter din foriet/
At ieg nu saa mig trøste maa/
Met alle Guds børn tillige/
At være en Kong en tid saa lang
J dit euige Rige.
Ved hielpen din er Seyeren min/
Derfor ieg dig oc priser
Alt met min mund i allen stund/
At du mig trøst beuiser/
Naar ieg paa dig ydmygelig
|211rKalder/ du mig da hører/
Fra all wlycke fører.
Du ingen forsmaar/ ihuo der gaar
J troen reen til dig allen/
Om hielp aff dig at bide.
Thi bør dig priss/ O Herre viss/
Vden ende til euig tide.
Jeg haffde mig lagt/ oc soff saa sact/
Dog Fienderne vaare mange
Som vilde met mact mig ødelagt/
Deris suig monne ieg vndgange/
Der ieg opstod/ met it frit mod:
Døden kand mig oc ey holde/
Min Herre oc Gud det volde/
Thi hand tog mig aff naade til sig.
Vaar der end meer end tusind Hær/
Som mig omkring vilde giffue/
Jeg frycter dog ey for deris rej/
Men du vilt hoss mig bliffue.
Du haffuer met mact/ aff Guddoms krafft
Straffet mine wuenner/
Som stode mod mig/ met falsk oc suig/
For de dig icke kiender.
Jngen Aarsag ret haffue de fremset/
Deris tender du sønderknusit/
Som mod mig haffue brusit.
|211vThi du est den/ ja du allen/
Som hielper aff nød/ fra euig død/
Alle som dig tilhøre.
Velsigne dit Folck oc vær deris tolck/
Til euig glæde dem føre.
II. Den IIII. Psalme/ Cum inuocarem
etc. Siungis lige som/ O Herre Gud det
kommer nu vdetc.
GVd hør mig snart/ oc hielp met fart/
Naar ieg monne dig paakalde/
Foruist ieg veed/ du Retfærdighed
Giffuer mig oc dine Børn alle.
Du trøster vel min sorrigfuld Siel
Mod alt det mig vil skade.
Gud offuer mig forbarme dig/
Oc giff mig aff din naade.
J Herrer frj/ huor lenge ville i
Mig ingeledis kiende/
Oc aff fortred/ til stor haanhed/
Min ære saa foruende?
Hui ville i mere løgn oc falsk lære
Elske/ end Guds ord det rene?
|212rForfengelighed oc syndsens glæde
Saa søge/ oc altid tiene?
Vider det dog besinder oc
At Herren sine Helgen fører
Saa vnderlig/ oc Faderlig/
J sorrig dem glade giører.
J Kaarssens tuang/ oc stor modgang/
Giør hand dem end vel bange:
Men giffuer dog trøst dem hand gienløste/
God hielp de aff hannem fange.
Vorder du vred aff den fortred
Som dig her monne hende/
Taalmodelig bær det hoss dig
Til Synd dig icke vende.
Knur ey mod Gud/ hand hielper dig vd/
Dit kaarss skal dig ey skade.
Gud Offer giør/ som det sig bør/
Dig paa din Gud forlade.
Mange ved sig sige met suig/
Huo kand oss det gode vise?
At wi det faa som wi attraa/
Oc at wi hannem prise?
Dit ansict blid hoss oss altid
Sit klare liuss lad giffue/
Giff ret forstand/ husualelse sand/
Oc at wi vel kunde leffue.
|212vJeg glæder mig/ allene ved dig/
Ved dit venskab oc gaffue:
Giffuer ingen act paa deris mact
Som Vin oc Korn nock haffue.
Men ligger ned/ soffuer met fred/
Thi du mig hielper Herre/
Foruden all meen hoss dig allen
Saa tryg vil ieg nu være.
III. Den XII. Psalme/ Saluum me fac Domine
etc.
Denne Psalme er it Klagemaal om Antichristens oc alle Ketters vold oc Løgn
mod Guds Ord. Oc en trøst om Euangelij fremgang. D. Morten Luther.
O Gud aff Himmelen see her til/
oc lad dig det forbarme/
Gantske faa da ere dine tienere til/
besuigne ere wi arme/
Dine ord vil
|213r mand ey giffue mact/
oc Troen er skøt gantske forlagt/
hoss alle Menniskens Sønner.
De lære idel falsk oc suig/
Huad deris Vissdom paafinder:
Deris hierte er icke samdrectelig
Til Guds ord at forkynde.
Den ene vil dette/ den anden vil det/
Bedrage oss met Menniskens sæt/
Oc siunis dog hellig vduortis.
Gud vil den Scrifft met roden oprycke/
Som falsk hellighed oss lærer:
Der til deris Tunge stolt obenbare
Taler stort/ wi ville oss verge/
Wi haffue Ræt oc mact i haand/
Huad wi bescriffue det skal gaa frem.
Huem er den der oss vil straffe?
|213vDerfor taler Gud/ Jeg vil opsee/
De arme leggis fast øde:
Deris suck oc sorrig de mig betee/
Jeg vil deris kæremaal høre.
Mine salige Ord de skulle nu frem/
Begærlig de anamme dem/
Paa dem de arme sig trøste.
Mand prøffuer Sølff met Jlden vel/
Saa vorder det klart befundet:
Paa Guds ord mand vel vocte skal
Disligest i alle stunde.
Det vil met Kaarssit beskermis bæst/
Saa lærer oss den hellige Lest/
Dets krafft lucter i alle Lande.
O milde Gud beuare dine ord
Fra alle falske Lærer/
At alle wi her sammen bo
Du vilt vor beskermer være.
De Guds forgangne monne du her finde/
Dit folck acte de nu offuer at vinde.
O Gud forbiud dem det/ Amen.
Ære være dig Fader euindelig/
Oc Christ din Søn vor Herre/
Der til vor trøster den hellig Aand/
Aff hiertet wi det begære.
Giff oss din naade/ oc styrck vor tro/
|214rAt wi tilsammen met kierlighed bo/
J it sind effter din villie.
IIII. Den samme XII. Psalme/ anderledis. Vnder de Noder/ som/ O Jesu
Christ som mandom tog/ siungis met.
O HERRE Gud aff Himmerig
Wi maa det alle klage/
At Verden er wlydig dig/
Det see wi alle dage.
Dine Ord forsmaass/ det er diss værr/
At ingen haffuer sandhed kier/
Løgn haffuer macten fangit.
Nu lærer huer sin egen dict/
Som Gud kalder Menniskens paafund:
Det sandhed er holder mand falskhed ligt/
Dog det aff Gud haffuer sin grund.
Det seer mand vel for øyen her/
Den farlige tid nu kommen er
Som Apostle oc Christus om tale.
Guds tieniste er vent til skrømterij/
Synd er i hiertet inde/
For Gud er det it Geckerij/
Det faa wi sielffue at finde.
|214vMand skal det giøre som Gud oss bød/
Hielpe vor Neste i all sin nød/
Kierlighed fuldkommer Lowen.
Men nu er dette oss omuent
Met Dieffuelens list oc lære/
Thi Guds ord haffue wi icke kient
Som rette veyen ere.
Thi er det sant i Scrifften staar/
Wi vaare alle som de Faar
Der ingen Hyrde haffue.
Wi haffue lenge farit vild/
Thi ingen haffuer oss voctit/
Oc Dieffuelen gaff der raadene til
At Guds ord bleffue foractit/
Den for oss gick vaar blind som wi/
Oc kunde ey see den vilde stj/
Derfor da maatte wi falde.
Men tack være dig nu Jesu Christ
Som lodst dig det forbarme/
At Dieffuelen sueg oss met sin list/
Wi vaare nu fanger arme.
Nu lader du oss faa dine Ord/
Met dem ret fri ere wi nu giord
Aff Dieffuelens falske lære.
|215r V. Den XXIII.
Psalme/ Dominus pastor meus, nihil mihi deerit.
Huad kand oss komme til for nød/
men Herren selff oss føder/
Oc spiser oss met himmels brød/
oc til god føde leder/
vor Siel ocsaa vederqueger hand/
oc læsker met det søde vand/
som er den hellig Aands naade.
For dit Naffns skyld/ din hellig Aand/
Paa sandheds vey oss leder/
Oc altid er vor Trøstermand/
Mit i vor sorrig oc glæde.
Thi haffue wi nu saa frit it mod/
|215vOm døden end for øyen stod/
Thi du est met oss Herre.
Vor Hyrdis kiæp oc staff foruist
Den trøster oss oc straffer/
Naar Kaarssit demper kiødsens lyst/
At det ey skade skaffer
Mod Sielen ved Syndsens begær/
Som kroppen stedse i sig bær/
Oc lader sig altid kiende.
Naar sorrig oc modgang er for haand/
Naar Dieffuelen vil oss riffue/
Dit hellige Ord oss trøste kand/
At wi bestandige bliffue/
J sorrig wi haffue hiertens glæde/
Beskermis vel mod Dieffuelens vrede/
Tratz dem det ville forhindre.
Du haffuer oss bered it bord/
Som wi maa vel behage/
Det er dit hellige sande Ord/
Som wi vdi hiertet smage/
Naar oss paagriber Dieffuelens list/
Da er dit Ord vor Sielis trøst/
Alt met din Aand oc naade.
Du salffuer oc met Olie sand
Vort hoffuit mangelunde/
Den glædsens Olie er din Aand/
|216rSom læger vore Synder/
Du skencker fast vdi vore Bryst/
Fuld hiertens trøst oc Aandsens lyst/
Der met wi døden tuinge.
Din godhed oc Barmhiertighed
Oss følger her i liffue/
Fra nu oc ind til euig tid/
J Herrens huss wi bliffue
Her i den Christen menighed/
Oc effter Dødsens wselhed
J Himmerige met ære.
Der til hielp oss Herre Jesu Christ/
Du vilt vore hierter optende
Met tro oc kierlighed allermest/
At wi din Fader kiende/
Met dig oc saa den hellig Aand/
Det ynske wi nu baade Quinde oc Mand/
Oc sige aff hiertet/ Amen.
VIII. Den LII. Psalme/ Quid gloriaris in malitia
etc. Vnder de Noder/ som/ Vden
Herren opholder vort huss oc gaardetc. siungis met. M. D. lxvj.
HVi tratzer du oc berømmer dig/
At du i mange maade
Met din forræderij oc suig
Kant giøre stor vold oc skade?
Betenck at Guds Barmhiertighed
Er daglig mod hans Børn beteed/
Oc vil dem icke forlade.
Din tunge tracter idelig
Stor falskhed at bedriffue/
Der mangen mand er skadelig/
Oc skær som skarpe Ragkniffue.
Du elsker mere ont end gaat/
Oc taler løgn met suig oc spot/
Men sandhed aff dig fordriffuis.
Den tale som er fordærffuelig/
|219rOc vil Guds børn opsluge:
Den tunge som er opfylt met suig
Monne du mest elske oc bruge.
Men Gud som elsker sandheds ord
Skal heffne paa dig din løgn oc mord/
Oc dem vist paa dig straffe.
Fordærffue skal dig Herrens haand/
Aff Guds Huss dig oprycke/
Affslette dig aff de Leffuendis land
Oc sende dig all wlycke.
De fromme skulle det faa at see/
Oc at dine store wferd lee/
Oc frycte Gud/ oc sige.
See denne holt Gud icke for sin krafft/
Sin trøst paa Gud ey haffde:
Men dristede paa sin egen mact/
Sin trøst hand der paa lagde.
Hand dristede paa sin Rigdom bold/
Diss mere wret hand giorde oc vold
Diss mere loed hand sig tycke.
Men som it Olie træ er grønt/
Oc god fruct aff sig giffuer:
Saa skal Gud giøre mig herlig oc skøn/
At ieg stedse hoss hannem bliffuer.
J Guds Huss skal ieg prydis vel
Met mange gaffuer til liff oc Siel/
|219vTratz alle mig ville fordærffue.
Thi forlader ieg mig paa dig
O Gud den stund ieg leffuer/
Oc tacker dig euindelig/
At du den naade mig giffuer.
Jeg bier Herre effter dit naffn/
Som er dem alle til euig gaffn
Der sig paa dig forlade.
IX. Den LXXIII. Psalme. Quam bonus Israel
Deus. D. Petrus palladius.
Denne Psalme saa vdrimet/ om de wgudelige Mammons trælle/ som ere Aagerkarle/
Kornpuger/ Voldsmend/ oc andre gerige halse/ den rige Fraadzeris
stalbrødre/ om deris leffnit oc lycke/ fig oc gerighed/ om deris endeligt/
oc om den stød oc forargelse/ som de fromme fattige Christne faa
aff saadane wgudelige Stympers omgengelse/ Siungis met de Noder som den
wgudelig sequentz/ Aue præclara/ bleff siungen met i Paffuedommen. Gud
giffue huer naade til at rette sig/ Amen. M. D. liiij.
Sandelig Gud er Jsrael god oc naadig/
|220r huo som vil aff hiertet sin tro beuare.
Men all min mod begynte som min Fod at skride oc falde/
ieg vaar i liffs oc Sielens fare.
For ieg bleff vred oc hastig/
paa hine stolte Brasker/
der ieg saa den store lycke/
det gaar dem vel/ foruden skel/
hine wgude
|220vlige/ som mig kand tycke.
Til Gud sette de icke lijd/
de frycte sig icke for dødsens tid.
Men som it Slaat baade fast oc sterck/
faa de ret aldrig it Hoffuit verck/
men ere fri for sorg oc vaande.
Der for ere de saa glade/
at giøre andre
|221r skade/
saa driffue de deris spil/
for Rigdom falder dem til/
de ere hoffmodig oc stolte offuer maade.
Met spot oc spe alleting foracte de/
huad de tencke paa/
maa strax for sig fremgaa.
Huad de monne tale oc andre befale/
det maa den menige mand alt tage ved/
lige
|221v som det vaar kommit fra Himmelen ned.
Der for maa den fattig holde sig til dem/
for hand er trengt til dem.
See saadanne ere de wgudelige/
som i Verden fige/
riffue oc kratte at de kunde io bliffue rige.
Huad skal ieg mere sige?
Der ieg det saa da skred min Fod/
oc ieg
|222r vilde være deris lige.
O min Gud/
dersom ieg da haffde brudet dit bud/
som du gaffst mig/
da haffde ieg fortørnit dem som tro paa dig/
O Herre Gud.
Jeg tog mig for vdi mit sind/
oc gick hen op i Templen ind.
Der fick ieg at høre/
|222v at de staa paa fuld løss en grund/
oc at deris endeligt den er ond/
Dieffuelen dem bortfører.
Derfor vil ieg nu bliffue alt hoss min Gud/
frycte hannem oc holde hans bud.
O Herre tag mig ved din høyre haand/
oc leed mig til Himmerige mit rette
|223r Færne land/
X. Den XXXVII. Psalme/ Noli æmulari in
malignantibus.
Denne Psalme trøster ocsaa Guds børn/ at de icke skulle forargis paa de
wgudeligis traadzighed oc fremgang her i Verden. Oc lærer/
- 1. huorledis Guds børn skulle leffue/ oc skicke sig saa lenge
de wgudeligis ondskab varer.
- 2. huorledis det gaar de fromme oc Gudfryctige endeligen.
- 3. huorledis det gaar de wgudelige endeligen.
- 4. oc huor for.
M. D. lxix.
Fortørnis icke naar du end seer
de onde at være mange.
naar du end seer Misdedere fleer/
vær icke hadske oc bange.
Endog de blinde gaa i stor synd/
met slem ondskab/ vden all
|223v straff/
stor fremgang der til haffue/
oc Rigdoms herlige gaffue.
De skulle vden all tuil fuld snart
Som gress oc vrter grøne
Affhuggis/ oc visne met en fart
Met alle deris blomster skøne.
Forgengeligt oc forfengeligt
Er alt det gode som de paa trode/
Saa snart endis deris velde/
Synden skulle de vndgielde.
Til Herren set dit haab oc tro/
Forsømme ey gaat at giøre:
Vdi dit land du bliff oc bo/
Lad troens trøst dig røre/
Du skalt dig nære met Gud oc ære.
Haff all din lyst til Gud/ som vist
Din Hiertens bøn vil høre/
Oc din sag vel vdføre.
Befal Herren dine veye oc Sag/
Dit haab du til hannem sette:
|224rSaa skal hand føret saa vel i lag/
Som hand i sit ord iette.
Hand skal lade skee/ at huer kand see
Din retuiss sag/ lige som middag
Skinne/ oc som Liusit klare.
Saa kant du dig forsuare.
Naar Gud dig nogit Kaarss paafør/
Taalmodig vær du oc stille:
Oc vær til freds som hand det giør
Effter sin hellige villie.
Holt op aff vrede oc bitterhed/
De ondis lycke ey til mistyck
Tag/ at du oc giør ilde.
Guds gunst monne du saa spilde.
Opryckis slet skulle alle de
Som synd oc Ondskab bedriffue:
Men de som effter Herren see
Skulle vist i Landit bliffue.
De Ondis fald snart komme skal/
De gode bestaa/ oc nocksom faa
Aff Guds gode laan oc gaffue/
Oc fredsens lyst de haffue.
De onde sig bruge met spot oc spee
Oc trusel imod de Fromme/
Met Suerd oc Bue de lade sig see/
Guds Folck ville de omkomme.
|224vGud der at leer/ thi hand vel seer
Den straff saa haard/ dem snart offuergaar/
Buen skal dem brydis i hænde/
Suerdit i deris hierte vende.
Det lille som den Retuise monne faa
Aff Guds milde haand oc naade
Er bedre/ end alt det være maa
Som den Wgudelig kand baade/
End Huse fulde met gods oc Guld.
Thi Gud monne selff velsigne vel
Alt huad hand sine Børn giffuer/
Saa det dem gaffnligt bliffuer.
De ondis arm sønderbryder Gud/
Deris synd det dem monne volde:
Oc styrcker de Fromme/ som hans Bud
Aff hiertit gierne holde.
Deris nødtørfftighed oc dage hand veed/
Naar hand dem vil sin trøst sende til/
Den arff som hand dem giffuer
Euindelig vist bliffuer.
De beskemmis ey i Siugdoms tid
Ey helder i Feyde oc trette/
J dyre tid er Gud dem saa blid
At hand dem selffuer metter.
De Ondis lyst forgange skal vist/
De skulle vel kort/ som Røg suinde bort/
|225rOc en snar ende tage
Paa alle deris gode dage.
Den onde borger aff en falsk grund
At betale hand ey tencker/
Den fromme er barmhiertig oc rund
Hand laaner gierne oc skencker.
De fromme aff Gud velsignelse god
De onde vist faa forbandelse haard/
De gode skulle Landit arffue/
De onde vil Gud fordærffue.
Den godis leffnit vey oc stij
Styrer Gud met sin naade/
At hand til gaffns kand vandre fri/
Oc frelsis fra all vaade.
Om hand met hast/ i syndsens last
Falder/ eller oc i Kaarsens Aag/
Hand skal dog icke forsmecte/
Sin haand vil Gud hannem recke.
Fra barndom indtil Alder min
Jeg icke forfare kunde/
Den Retfærdig aff Skaber sin
Forlat være nogenlunde/
Eller at hans Sæd/ paa nogen stæd/
Aff hungers nød/ gick effter sit brød.
Gud vil sine Børn vel føde/
De bliffue aff hunger ey døde.
|225vDen retuise mildelig hielper i nød/
Hans børn velsignelse fange.
Giør du oc gaat/ som Gud dig bød/
Fra det onde skalt du gange.
Saa skal Gud dig/ ret visselig/
Til liff oc Siel forsørge vel/
Der til dine Børn husuale/
Som sig ville hannem befale.
Thi Herren elsker ret oc skel/
Sine helgen hand ey forlader/
Men altid dem beuarer vel.
De Ondis Sæd hand skader/
Saa at den skal opryckis all.
De Retuise Landet arffue met ret/
Til euig tid der bliffue/
Met lyst oc fryd der leffue.
Den frommis mund til visshed er/
Hans tunge om Rætten taler/
Guds ord hand i sit hierte bær/
Som Gud oss det befaler.
Menniskens tant hand der iblant
Ey haffue vil/ men seer vel til
At hand ey skal til side
Met sin bekiendelse glide.
Den Onde paa den Fromme seer/
Oc vilde hans blod vdøse:
|226rMen Herren hannem sin naade beteer/
Oc fra hans hænder forløser.
Bliffuer hand skønt wrettelig dømt
For ketters ord/ eller oprør stor/
Gud hannem dog retuiss kiender/
Oc salighed hannem tiluender.
Bie Herren/ hans vey holt offuer alt/
Hand dig da vist ophøyer/
At du bestandig bliffue skalt/
Megit gaat hand dig tilføyer.
Du skalt oc lee/ naar du monne see
Den wferd suar/ de Onde faar/
Den de nu ey kunde tencke/
Som Guds vrede vil dem skencke.
Jeg saa en stolt wgudelig mand
Veldig met gaffuer skøne/
Mectig oc vel vdbred vaar hand
Som Lauerber træ hin grøne/
Jeg saa mig om der ieg did kom/
Huor monne hand være/ der stod nu here?
Jngen mig det sige kunde/
Jngen stæd da bleff hand funden.
Fryct Gud/ oc giør retfærdighed/
Saa skalt du faa at finde
At dig her giffuis en euig fred/
Du skalt det nu besinde.
|226vDe Ondis ende skal være dig kient/
Til Helffuedis glød oc euig død
Skulle de allesammen komme/
De her foracte Guds domme.
Gud er de Frommis frelser god
Oc styrcke i nødsens tide/
Hand skal dem hielpe oc giffue mod
J all modgang oc quide.
Fuldkommelig oc euindelig
Dem frier hand vist/ fra de Ondis list/
Thi de paa hannem sig trøste/
Hand er den dem forløste.
Loff ære oc tack i alle Land
Ske dig Gud Fader kiere/
Met din Søn oc den hellig Aand/
Det wi aff hiertit begære/
At du saa vel/ til liff oc Siel
Oss haffuer forløst/ oc giffuer trøst.
Lad intet oss her fordærffue/
Lad oss vist Himmerig arffue.
XI. Jt stycke aff den CXIX.
Psalme/ Bonitatem fecisti cum seruo tuo Domine etc.
Siungis lige som/ O Menniske begræd din Syndetc.
|227rHERRE du giorde end vel mod mig/
Ret som effter dit Ord sømmer sig/
Mig din tienere at øffue/
Met modgang sorrig oc megen nød/
Oc end stundem met den bittre død/
Saa mangfoldelig at prøffue.
At ieg skulle lære at bliffue viss/
Dit naffn at giøre loff oc priss/
Oc mig til dig omuende.
O Herre lær mig fordi nu/
Din milde straff met letter hu
Effter dine Bud at hende.
Førend du vndertryckte mig/
Da vaar ieg aldelis vent fra dig/
Oc ey kunde dig da kiende:
Nu haffuer du mig reffsit saa/
At ieg gierne i dine Bud vil gaa/
Om du mig naaden vilt sende.
Ah huad varst du mig saare god/
Min synd du saa vilde raade bod/
Oc den i mig fordriffue.
O Herre for din godheds skyld/
Lær mig vden all min egen vild
Vdi din skick at bliffue.
De stolte gaffue mig megen sag/
Deris falske løgn giør mig stor wmag/
|227vDet monne mig oc saare tuinge/
Jeg veed da ingen bedre raad/
At vndfly deris falske spot oc had/
Oc den sorrig at offueruinde.
End at ieg gantske i hiertet mit/
Gemmer dit loff oc Bud met flit/
Det kand mig ene trøste/
Deris hierte er frit oc fuld met fryd/
Aff Verdsens lyst met all wdyd/
J din Low vil ieg mig forlyste.
At du mig straffede det vaar vel/
Du ydmygede mig met ret got skel/
Det kand ieg oc nu vel mercke/
Det skede kand ieg vel forstaa/
At ieg din Bud oc Low lære maa/
Som all dyd i mig skal vircke.
Nu er din Low fordi vorden
Mig sødere end noget paa Jorden/
Er mig ocsaa fast bedre
End tusind pund baade Guld oc Sølff/
Oc end all Verdsens gods der til/
Oc all hendis gunst oc ære.
|228r XII. Den CXXI.
Psalme/ Leuaui oculos meos in montes etc. Siungis
lige som/ Fader vor vdi Himmerigetc. M. D. lxv.
JEg løffter høyt op øyen mine/
Naar ieg er sted i sorrig oc pine/
Naar all min trøst forsuunden er/
Til Gud om hielp er min begær/
Jeg tror paa hannem visselig/
Hand vil oc kand forsuare mig.
Paa megen styrcke mact oc ære/
Paa Rigdom/ Vissdom/ Venner flere/
Vil Verdsens børn forlade sig/
Paa min Gud ieg fortrøster mig/
Hand haffuer skabt Himmel oc Jord/
Hand hielper mig effter sit ord.
Fryct Gud saa skalt du stadige staa/
Din fod skal dig ey glide fra/
Dit kaarss skal dig ey syndig giøre/
Dig ey fra Gud til Diffuelen føre.
Gud holder dig paa Sandheds sti/
Der skalt du vandre frisk oc fri.
Din Gud som dig foruarer vel
|228vDen som beuarer Jsrael
Hand soffuer icke nogen tid/
Hand slummer ey/ men met stor flid
Hans øyen altid obne staar/
Seer til at du ey skade faar.
Herren er selff din Frelser sand/
Huad du giør met din høyre haand
J Embede dit vdi Guds naffn/
Beskicker hand til nytte oc gaffn/
Hans skugge trøst hielp oc bistand
Giør at dig intet skade kand.
Solen skal dig ey brende om dag/
Oc Maanen ey om Natten plage/
Huad ont som dig tilkomme maa/
Vil Herren selff beuare dig fra/
Skalt du end her baade sucke oc græde/
Din graad omuender dog Gud til glæde.
Skalt du end lide sorrig oc nød/
Oc det end varer til din død/
Da tenck det faar en salig ende/
Din død vil Gud til bade omuende/
Din Siel vil hand saa vel beuare/
At du skalt leffue foruden all fare.
Naar du gaar ind/ naar du gaar vd/
Huad som du giør effter Guds bud/
Huad tid det er oc paa huad stæd/
|229rSin leide Gud dig giffuer met/
At hand er din beskermer blid/
Oc hielper dig til euig tid.
XIII. Den CXXXVII. Psalme/ Super flumina Babylonis
etc. Vdset paa danske/ alle fattige
fortrengde Christne til Saligheds trøst oc husualelse. D. Petrus
Palladius.
Til alle Sogneprester i Danmarckis oc Norgis Riger.
DEi gratiam et pacem per IESVM CHRISTVM.
Kiere Christne brødre oc medtienere i Guds ord/ De ord som Christus vdsende
sine Apostler met/ Ecce mitto vos/ sicut oues/ in medio luporum. Matth. 10.
ville altid være sande/ met hans hellige Ords tienere her paa Jorden.
Huorfor endog at ieg skencker eder allesammen denne merckelige Dauids Psalme
til Nytaars gaffue/ Dog haffuer ieg beskicket den de Sogneprester iblant
eder/ besynderlige til Saligheds trøst oc husualelse/ som bo saa gaat som i
Fengsel/ oc trengis aff det Babylonske Horfolck/ Voldsmend/ oc andre
Wgudelige halse/ som icke mere maa lide Guds ords tienere eller Guds fattige
Faar/ end som de wgudelige Hed|229vninge maatte
lide Guds folck i det Babylonske fengsel/ bedendis at i siunge altid gierne
denne Psalme/ met det Haab/ at den som vdfride sit Folck aff det Babylonske
fengsel/ oc betalede de Wgudelige deris forfølgelse oc fortryckelse/ hand
ocsaa naadelige vil see til eder/ oc betale eders wuennere/ for huess Vold
oc wret eder kand ske aff dem/ der som de icke ville rette sig/ oc i ville
fremdelis foracte Babylon/ oc henge hart veg Zion. Dominus Jesus vos
conseruet et consoletur/ AMEN. M. D. liiij.
Hen† Hen] Heu orig. hoss Babylonis flod/
sade wi tilsammen met sorrigfuld mod/
der wi vaare fengslede i Babylon/
oc græde saare der wi tenckte paa Zion.
Wi hengde vore Harper op i de Pile/
Som der vaare/ thi wi finge ingen huile/
|230rDe spottede oss i Babylon/
Siunger (sagde de) en Psalme/ som i pleyede i Zion.
Der til suarede wi baade quinde oc mand/
Huorlunde kunde wi siunge i fremmede land/
Men glemmer ieg dig Jerusalem oc Zion/
Da glemmer ieg min høyre haand her i Babylon.
Min tunge maa klynge ved min gane/
Om ieg glemmer dig/ oc dig saa forhaane/
Om ieg giør ey Jerusalem oc Zion
Til min største glæde her vdi Babylon.
O Herre Gud kom Edoms børn da ihu/
Naar du vilt giffue Jerusalem huile oc ro/
Sla ned sla ned (sagde de) huad der er vdi Zion
Oc fører Folcket fengslet hen til Babylon.
Du Babylons dotter vilt jo faa it meen/
Naar dine fiender slide dine børn til en steen/
Salig er den/ som kand betale Babylon/
Alt det onde som hun haffuer giort Zion.
Salig er den/ som kand betale Paffuen i Rom/
Alt det onde som hand haffuer giort Christendom.
|230v XIIII. En Aandelig Vise/ aff Matthei xj. Capitel. Venite ad me omnes
etc.
Kommer til mig sagde Guds Søn/
som ere besuaret huer oc en/
met synden hart beladen/
vnge oc gamle/ quinde oc Mand/
ieg vil eder vederquege forsant/
oc hele eders skade.
Mit aag er søt/ min byrde er læt/
Huo den bær oc mig følger ret/
Helffuede skal hand vnduige.
|231rJeg vil selff met hannem bære saa/
At hand ved min hielp vist skal faa
Det euige Himmerige.
Min gierning oc det Kaarss ieg bar
Den stund ieg her i liffue vaar/
Det følger Aarle oc silde:
Alt huad i tencke tale oc giør/
Det bliffuer gaat som det sig bør/
Naar det skeer effter Guds villie.
Huo sit Kaarss ey tager paa sig/
Oc i min fodspor følger mig/
Til liffuit skal hand ey gange.
Thi den ieg reffser haffuer ieg kier/
Jeg ihielslar oc ieg leffuendis giør/
Gennem kaarssit i æren fange.
Endog i monne her hyle oc græde/
Oc Verden sig kand fryde oc glæde/
Til glæde skal det eder vorde.
Giør du ellers Anger for din synd/
Der met du mig saa mangelund
Suarlig fortørne torde.
Kalde paa mig i din modgangs tid
J gudelig bøn oc fast tillid/
Oc stadelig paa mig haabis/
Jeg vil dig trøste vdi din nød/
Fri dig fra Dieffuelens suare anstød
|231v Saa ieg kand aff dig loffuis.
Det ieg dig Kaarssit monne paaføre/
For din skade ieg det icke giør:
Fra det onde vil ieg dig drage/
Fra kiødelig tryghed oc syndsens meen
Til Christeligt leffnit i troen reen/
At du vndgaar euig plage.
Gierne vilde Verden salig være/
Skulde hun ey den suare pine bære/
Den alle Christne her lide.
Men det icke andet være vil/
Der for giff dig der villig til/
Vilt du vndgaa euig quide.
All Creatur vidnisbyrd bær/
Som i Haffuit oc paa Jorden er/
Sin plage kand det ey vndgange.
Huem det i Guds naffn icke vil/
Skal endelig taale Dieffuelens spil
Met samuittighed hin bange.
Gennem time glasset saa løber det sand/
Oc boblen falder paa klaren vand/
Opblest i samme stunde.
Mennisken falder saa i Dødsens tuang/
Hans værelse er her icke lang/
Hand falder bort sammelunde.
J dag er Mennisken karsk oc sund/
|232rJ morgen siug oc suag mangelund/
Snart Døden hannem monne kryste.
Som blomsteren visner i grønen Eng/
Saa snart oc Verdsens praal bliffuer endt/
Saa hastelig falder oc bryster.
Verden frycter for den timelig død/
Men naar mand ligger i siste nød
Da vilde huer først from vorde/
Den ene giorde det/ den anden det/
Deris arme Siel monne de forgæde
Den stund de leffde paa Jorden.
Naar mand icke lenger leffue kand
Da beklager sig først mangen mand/
Vil sig da til Gud giffue.
Jeg frycter sandelig at Guds naade/
Som hand stedse spottelig haffuer forsmaad/
Vil neppelig offuer hannem bliffue.
Den Rige hielper ingen stat/
Den vnge mands mod falder her saa brat/
Hand maa dog aff dette grøne.
Haffde en end all Verden i vold/
Huer pennings verd aff Sølff oc Guld/
J dantzen maa hand dog trine.
Her hielper ey Lærdom eller konst/
Ey verdslig pract ey Herre gunst/
Døden bliffuer alles ende/
|232vDen her ey Christum haffuer til ven/
Den her ey giøris aff Synden reen
Til euig pine bortsendis.
Thi er eder Modgang merckelig god
Oc giøret at i met sorrigfuld mod
Eders synd oc Ondskab bekiende/
Oc bede Gud om forladelse blid/
At i kunde i en salig tid
Skillies fra dette ælende.
J Guds børn hører oc mercker ret/
Som eder i Guds vold giffue slet/
Fortryder icke den møde.
Men Guds ord stedse beholder vel/
Som trøster eder til liff oc Siel/
Gud vil eder trøste oc glæde.
J skulle ey ont for det onde giffue/
Seer til at i her wskyldig leffue/
Lader Verden eder men klaffe.
Giffuer Gud baade heffn oc all ære/
Den sneffre Sti i vandre here/
Gud skal Verden vel straffe.
Maatte kiødet faa huad det begær/
Glæde/ sundhed/ Verdsens lyst oc ære/
Til dyd bleffue i snart kolde.
Thi kommer der offte modgang paa/
Som kiødsens onde lyst tucte maa/
|233rOc eder i Guds fryct holde.
Er Kaarssit eder for bitter oc leed/
Da tencker huad Helffuede er heed/
Did som Verden monne rende:
Met liff oc Siel der lide maa
Den pine som aldrig ende kand faa/
Oc kand dog icke opbrende.
J Christne skulle effter denne tid/
Met Christo haffue den euige fryd/
Der hen saa skulle i tencke.
Den ære oc glæde ey nogen mand
Betencke eller fortælie kand/
Som Herren vil eder skencke.
ALt huad den euige gode Gud
Tilsiger oss i sit løffte oc bud
Det faa wi allesammen.
Hand føre oss fra all nød oc fare/
Hand føre oss til sine Engleskare/
Ved Jesum Christum/ Amen.
XV. Trøst imod Bugsorg/ Gerigheds tancker/ oc mistrøstige omhyggelighed
for dette Legemis nødtørfftighed/ vddragen aff Matthej vj. Capitel.
|233v O Menniske vilt du betencke/
min bitter pine oc død/
Jeg vil dig igen skencke/
liffuit for euige død/
til mig skalt du dig holde/
ieg haffuer alting at volde/
ieg er den dig haffuer frelst.
Jeg haffuer dig icke betalit
Met Guld penning eller Sølff/
Men dig fra Dieffuelen tagit
Alt met min pine oc død.
Hui est du da saa blinder/
Oc icke min godhed kiender?
Du selffuer forkaster dig.
Du attraar Verdsens ære/
For hende giør du din flid.
|234rAt du mine Bud kunde lære
Der til haffuer du ey tid.
Verden som dig skal daare/
Den haffuer du kier saa saare/
Mig haffuer du slet forgæt.
Huo Rigdom her meer elsker
End min Naade oc godhed/
Hans anslag skal hannem falske/
Oc bliffue hannem euig leed.
Den Rigdom som ey kand suige
Hand findis i Himmerige/
Oss alle til Salighed.
Derfor lad dig nu nøye
O Menniske ihuo du est/
Jeg skal dig vel tilføye
Alt det dig tiener bæst/
Din salighed icke forsømme/
Jeg skal dig icke forglemme
Hoss mig til euig tid.
See Lilierne hoss de Enge
Huor deylige de monne staa/
De betale icke met penninge
Den herlighed de haffue paa.
Salomon vdi alt det hand haffde
Vaar icke lig de blade
Som samme Lilier bær.
|234vSee Fulene i lucten flue
Huor Gud forsiuner dem/
De Diur i deris kule
De haffue deris føde aff hannem/
De Raffne vnger i deris rede
Giffuer hand det de skulle æde/
Oc lader dem icke suelte ihiel.
Thi lader eder icke bedrøffue
J som mine tienere ere/
For klæder eller liffsens føde/
Thi ieg eders sorrig bær.
Jeg vil eder vel forsiune/
Acte i men ordene mine/
Oc haffue eders tro til mig.
Er Himmel oc Jord da mine
Oc all herlighed der til/
Hui skulle ieg icke forsiune
De mig tillide vil?
Jsrael haffuer ieg bespiset/
Oc dem rette veyen viset
Til det foriette Land.
Lader eder der for paaminde
Oc acter det vden skemt/
J skulle det aldrig befinde
At ieg mit Folck haffuer glemt/
Jngen er bleffuen forladit/
|235rSom paa mig haffuer haabit/
Bliffuer derfor fast hoss mig.
Tack loff priss heder oc ære
Ske Gud i euighed/
For sin Guddommelig lære
Som hand haffuer oss beteed/
Hand vnde oss at wi kunde
Hans godhed ret begrunde/
Oss alle til salighed.
XVI. Trøst i liffs fare/ oc sorrig for dette liffs næring.
Mit hierte hui gremmer du dig/
bedrøffuer dig saa sørgelig/
for Verdsens timelig gods/
din trøst set til din Herre Gud/
Der alting skabte met sit bud.
|235vHand vil eller kand dig ey forlade/
Hand veed din trang din nød oc skade/
Hans er Himmel oc Jord.
Min Fader oc min Herre sød/
Som staar mig bi i all min nød.
Du est min Gud oc Fader sand/
Dit Barn du ey forlade kand/
Dit hierte er Faderligt.
Jeg er en Jordklimp met stor brøst/
Paa Jorden veed ieg ingen trøst.
Den Rige paa sit gods trøster sig/
Men ieg fortrøster mig paa dig/
Er ieg end her foract/
Saa veed ieg vel oc visselig tror/
At dine tienere din hielp faar.
Helia sige huo fødde dig/
Der Regnen forholtis vnderlig
J den suare dyre tid?
J Zidons Land en Encke rund/
Til den Gud sende dig samme stund.
Oc at du ey skulde lide nød/
Der du drogst did som Gud dig bød/
Oc hans befalning giorde:
Dig førde Raffne kiød oc brød/
Aarle oc silde til din føde.
Du soffst vnder it Enebær træ/
|236rDer Engelen kom/ oc loed sig see/
Hand førde dig Vand oc Brød.
Du gickst der effter en vey saa lang/
Til Horebs bierg vden hungers trang.
Joseph bleff til Egypten sold/
Oc der i Fengsel kast met vold/
For sin Gudfryctighed/
Men Gud hialp hannem til Herre naffn/
Hans venner til stor ære oc gaffn.
Gud haffde Daniel ey forgæt/
Der hand blant Løuerne vaar nedset/
Sin Engel sende hand did/
Hand hannem Mad da føre loed/
Ved Abacuc sin tienere god.
Den trofaste Gud ey glemme vild/
De tre Mend som vaare kaste i Jld/
Sin Engel sende hand did/
Loed dem beuare for Jldens glød/
Oc hialp dem saa aff all deris nød.
Jonas kunde Guds hielp ocsaa faa/
Der hand i Hualfiskens bug laa/
Tre dage oc nætter tre:
Gud met sit Ord det visslige giør/
At Fisken hannem paa landet før.
O Gud du est end nu saa rig/
Som du haffuer værit euindelig/
|236vTil dig staar all mit haab.
Min Siel beuar/ oc giør hende rig/
Saa haffuer ieg nock euindelig.
Den timelig ære vil ieg ombære/
Den euig lad mig visse være/
Den du forhuærffuit mig/
Alt ved din bitter haarde Død/
Det beder ieg dig O Herre sød.
Alt det denne Verden er aff fuld/
Det være sig Penning Sølff eller Guld/
Rigdom oc timelig gods.
En liden stund det bliffuer ved/
Oc hielper ey til Salighed.
Jeg tacker dig Christ O Guds Søn/
At du gaffst mig denne kundskab skøn/
Ved dit Guddommeligt Ord/
Forlen mig oc bistandighed/
Min arme Siel til Salighed.
Loff ære oc priss skee dig allestund/
For dine velgierning mangelund.
Jeg beder dig inderlig/
Lad oss ey fra dit Ansict blid/
Forskiudis bort til euig tid.
|237r XVII. Om de tho Christi Marterer/ som Aar/ 1522.
bleffue brende i Bryssel/ aff de Sophister vdi Løuen. D. Morten
Luther.
En vise ny ville wi nu quæde/
det raade Gud vor Herre.
Alt om det Gud haffuer giort til glæde/
til sit naffns loff oc ære.
J Bryssel vdi Nederland/
ved tho personer vnge/
Guds vnderlig krafft saa der huer Mand/
at hand met gaffuer sine/
|237v saa riglig vilde dem bepryde.
Johannes hede den første met sand/
Vel rig vdaff Guds naade:
Hans broder Henrich/ aff Guds Aand
En Christen samme maade.
Fra denne Verden skildis de/
Ærens krone dem monne møde.
Som Guds børn lidde spot oc spee/
For hans Ord ere de døde.
Hans Marterer ere de vorden.
Den gamle Fiende dem fange loed
Bructe trusel obenbare:
Guds ord hand dem forsuærie bad/
Met list vilde hand dem daare.
Aff Løuen hand Sophister store
Til dette spil loed fremkalde/
Men all deris konst forfengelig vaar/
Guds Aand dem daaret alle.
Slet intet kunde de vinde.
De siunge søt/ de siunge surt/
Forsøgte mange lister.
De Muncke tho stode som en Mur/
Foractet de Sophister.
|238rDen gamle Fiende det fortrød
At hand vaar offueruunden/
Aff saadane Smaa fick it stort stød/
Stor vrede bleff hoss hannem funden.
Hand tenckte huor de skulle brende.
De toge fra dem Klosterklæd/
Affuijede dem tilsammen/
Diss vaare de fuld vel bered/
Oc sagde gladelig/ Amen/
Gud Fader de oc tackede gaat/
At de saa maatte fri vorde
Fra saadane Dieffuelens Spil oc spot/
Som met slig Kapper torde
All Verden storlig bedrage.
Gud skaffet det aff naaden saa
At de rette Prester bleffue/
Den christelig Aarden maatte indgaa/
Sig selff til Offer giffue.
Fra Verden gaa/ ved døden hen/
All skrømteri afflegge/
Til Himmelen komme fri oc reen
All Munckeri vdfeye/
Oc Menniskens tant her lade.
Jt lidet breff mand for dem screff
At de det læse kunde/
Oc da stod der i samme breff
|238vHuad deris tro vaar samme stund.
Den største deris vildfarelse vaar/
Gud skal mand tro allene/
Menniske met løgn oc suig omgaar/
Dem trofast være kand ingen meene.
Derfor da maatte de brende.
Tho Jlde de optende da
Oc Mendene did henførde:
Stor vnder fick huer mand det saa/
At dem den pine ey rørde.
Met glæde de sig gaffue der til/
Met Guds loffsang oc ære:
Sophisterne tycktis det ey vel/
Stor fryct monne de da bære/
At Gud loed sig saa mercke.
Den skemt dem nu fortryder fast/
De vilde den gierne smycke:
De berømme sig ey aff den last/
De vilde den gierne vdslycke.
Dem bidder skam i hierte rod/
Det klage de for deris Lige:
Dog vil Guds Aand dem robe imod/
Oc Abels blod maa sige
Om Kains gierninger vide.
Nu kand ey asken ligge stil/
Men støffuer i alle Lande:
|239rMand giør her til ihuad mand vil/
Skam gaar Fienden til haande.
De hand i liffue ved sit mord
Til at tie kunde tuinge/
Nu de ere døde/ maa hand deris ord
Høre/ paa alles røst oc tunge/
Oc lade dem gladelig siunge.
Dog bruge de løgn oc falske ord
Til den store mord at smycke/
De giffue for en dict vel stor/
Samuitigheden monne dem trycke.
Guds helgen tho som ere nu døde
Forhaane de end/ oc sige/
At disse mend i deris siste nød
Fra troen monne affuige/
Oc sig til Paffuen omuende.
Lad dem nu liuffue men de vil/
Det kand dem intet baade:
Gud ære wi oc tacke der til/
Hans ord kand oss nu raade.
Sommeren er for Dørren her
Oc Vinteren haffuer ende/
Her blomstris alleting fiern oc nær/
Den Gud oss sit Ord sende/
Hand vil det vel fuldende.
|239v XVIII. En Christelig klage vise/ om de Christnes
forfølgelse. 1547. Siungis lige som/ Aff Adams fald er plat
fordærff.
WJ bede dig euige Gud
Du som Freds Første kaldis/
Du hellige Herre Zebaoth/
Dine Øern vent til oss alle.
Forstaa vort klag/ thi stor wmag
Haffuer offuerhaanden fangit.
Den Antichrist alt met sin list
Er i din arffdeel gangit.
Der haffue sig til hannem forsagt
Vel mange falske Christne/
Oc haffue Affguderi opsat/
Forstørre saa met liste
Din helligdom/ dine Christne from
Monne de vndertræde.
Den Paffue saa leed/ vdi dit stæd/
Lader sig for Gud tilbede.
Din hellige Stad haffue de forstyrd
Dit Altar oc der inde/
Oc dine tro tienere myrd
Huor som de kunde dem finde/
|240rDog wi allen/ en Hob saa kleen
Faa ere offuerbleffne/
Met spot oc skam/ i alle Land
Foriaget oc fordreffne.
Wi ere atspredde lige som Faar
Der ingen Hyrde haffue/
Forlade baade Huss oc gaard
Ret lige som Natraffne/
Som flyer tillige oc skiuler sig
J klipper oc Stenkleffte.
Met vrede oc tratz iage de effter oss
Ret som effter Fule i lufften.
Wi løbe vdi Skoffuen om
Mand søger oss met hunde/
Oc fører oss som Lammen from
Baade fangne oc bundne.
Skylder oss fri for gendøberi/
For ketter oc oprører/
Som slacte Faar er vort vilkaar/
Som all Verdsens forfører.
Mange haffue oc i fengsel trang/
Fordærffuit met stor møde.
Andre met pine stor oc lang
Omkomme/ oc saa døde.
Wskyldelig taalmodelig
Guds helgen her paa Jorden
|240vMaa alle tillige/ ved sorrigen slig
Saaledis forsøgte vorde.
Somme ere oc i træene hengt/
Dødet oc hugne sønder/
Lønlig oc obenbare senckt/
Mend/ Jomfruer/ oc Quinder.
De haffue frit/ oc icke skyet/
Verden vidnisbyrd giffuit/
At allene Christ giør salig vist/
Er veyen ocsaa Liffuit.
En Jøde hoss dem æris mere/
Som dog sandheden skender
Hoss de fromme/ vdaff god lære
Sathan dem saa forblinder/
Met it falskt skin de Christne dine
Forfølge i alle Lande/
Affliffue dem/ som skelmer slem/
Dem baade myrde oc brende.
Huad Christenhed met god beskeed
Om troen monne kiende/
Det tro wi paa/ aff hiertens attraa/
Falsk Lærdom fra oss vende.
Thi Paffuens lære oc andit mere
Er icke nu hoss oss funden/
Paa en hiørnesten/ Christus allen/
Vor tro sig monne ret grunde.
|241rNu huiler Verden ey fordi
Er kommen slet fra sinde/
Oc dicter paa oss Løgen fri/
Alle vegne oss tuinger.
Setter oss i band/ O Herre sand
Vilt du nu der til tie?
Heffn deris Hoffmod/ dine Helgens blod
Lad for din throne opstige.
Dog maa saa gaa/ thi lige saa
Disciplerne skulle gange
J lige pine/ met Herren sin
Der selff paa Kaarssit hengde.
For hand hycklerj/ Pharisaisk surdey
Straffet/ oc gaff god lære/
Som hand sagde selff/ huo mig følge vil
Maa lige fare bære.
Huor kaastelig er dine Helgens død
For dit Ansicte blide:
Saa haffue wi i all vor nød
En god trøst at tillide/
Til dig allen/ ey nogen anden/
Ey trøst/ ey fred paa Jorden.
Huo tror paa dig skal euiglig
Aldrig til skendzel vorde.
Jngen drøffuelse er saa stor
Som oss skal fra dig vende/
|241vWi bede dig effter dit Ord
Ved Christ/ som du oss sende/
Oc gaffst til trøst/ oc all vor lyst
Oc naadsens Throne at være:
Som viser oss vey/ den smalle Sti/
Som monne til liffuit bære.
Seyer/ Triumph oc herlighed/
Tacksigelse/ priss oc ære/
Være dig Herre i euighed/
Din retuished oc sande lære.
Vel benedid bliffuer altid
Dit naffn/ aff Folckit allesammen/
Ved Jesum Christ/ som kommer vist
At dømme Verden/ Amen.
XX. En Aandelig Vise mod Sielens trende Hoffuitfiender. Siungis lige som/
Maa ieg wlyckenetc.
O Gud forlene mig met din naade/
Giff hielp oc raad/
Ellers maa ieg plat forsage.
Thi Fienderne samle sig runt omkring/
Vdi en ring/
Oc ville mig fra dig jage.
Verden hader mig/ saa bitterlig/
Mit egit Kiød i Synden er fød/
O Herre det maa ieg klage.
Min største Fiende er Dieffuelen vist/
Met argelist
Hand bruger sine skalcke stycke.
Oc giør sin Sag baade klar oc reen/
Met falskheds skin
Kand skalcken mesterlig smycke.
Met skrømpteri sig bruger fri/
|243rOc skiuler sig mangfoldelig/
Kand mange til Snaren rycke.
Fra den Mordener min beskermer vær
O Herre kier/
Giør reent mit hierte oc sinde.
Huor du icke Husit bygger op/
Da er vort haab
Forgeffuis/ det faa wi at finde.
Det er oc vist/ O Herre Christ/
Huor du icke er oss alle nær/
Stor nød mod oss oprinder.
O Herre giør mig nu bistand/
Met ord oc Aand/
Alt ind til min siste ende:
Saa vil ieg frit der voffue paa
Alt det ieg formaa/
Din trøst vilt du mig sende.
Saa tror ieg vist/ O Herre Christ/
Verden/ mit kiød/ eller Dieffuelens stød
Skulle mig icke fra dig vende.
Vilde end Verdsens oc Dieffuelens mact
Met all deris krafft/
Bruge sine argelist oc kynde:
Saa er dog hoss dig hielp oc trøst/
Som oss haffuer løst
O Herre du kant dem offueruinde.
|243vJeg vil gierne paa rette veyen gaa/
Skøtte ingen mand/ huo hand være kand/
Hoss dig lader ieg mig finde.
Der kommer den dag/ oc er vel nær/
Som angist tilbær
Alle dem sig nu lade forskrecke/
Oc i deris nød ey trode foruist
Paa dig Herre Christ/
Deris synd skalt du opuecke:
Oc straffe saa/ baade store oc smaa/
Til euig tid/ O Herre blid
Til liffuit du mig vilt vecke.
Du hielpe vilt fra Synd oc qual
Jsrael all
Naar din dag vist skal komme.
De wgudelige/ paa dig haffue nu
Mistrøstige hu/
Met Rætten vilt du da dømme.
Jeg tror paa dig/ O Herre hielp mig/
Vær du mig blid/ i min siste tid/
Jeg voffueret mig til fromme.
XXI. Mig tyckis at Verden er vnderlig.
|244r Mig tyckis at Verden er vnderlig/
hun haffuer saa meget at skencke/
Met sorrig oc kummer baade falsk oc suig/
vil mand det ret betencke/
hun maa vel lignis ved det Jiss/
der mand kand snart paafalde/
huo paa hannem bygger/ hand er wuiss/
hand bliffuer besuigt met alle.
O euig Gud du styrck min tro/
Mit kaarss taalmodig at bære.
Thi her er huercken huile eller ro/
|244vMen wi i Verden ere.
Thi maa wi vel sucke oc robe til Gud/
Oc hannem aff hiertet paakalde:
Thi hand er baade mild oc god/
Hand hielper oc trøster oss alle.
Det kand ieg kiende/ baade tid oc stund/
At Gud er altid tilstæde
At hielpe aff Naade oc stor miskund/
Det er min største glæde.
Thi hand siger/ Kommer hid alle til mig/
Som bedrøffuit oc sorrigfuld ere/
Jeg vil eder trøste oc vederquege/
Thi ieg er Gud eders Herre.
Den tid min sorrig vaar allerstørst
Mit hierte vaar vee oc bange/
Da kom Gud mig til hielp oc trøst/
Forløste mig arme fange.
Som hand giorde ved den Gudelig mand
Som wi monne Joseph kalde/
Gud førde hannem gennem Egypti land/
Saa hielper Gud sine Børn alle.
Alle de dage ieg leffue maa/
Jeg kand ey sige til ende
Huorledis Gud naadelig til mig saa/
Der ieg vaar gantske ælende.
Som hand giorde ved Elizabeth/
|245rDet vaar en fattige Quinde/
Gud holder vist det hand haffuer iet
Som wi maa daglige befinde.
Jt angerfult hierte aff sorrig oc vee/
Som Dauid monne bescriffue/
Vil Gud aff sin store naade tilsee/
Vil mand i troen bliffue:
Hand vil ey andet haffue til løn
Som scrifften monne oss lære/
End it ydmygt hierte oc gudelig Bøn/
Thi prise wi hannem oc ære.
Jeg raader eder alle met gantske flid
Alt baade Mand oc Quinde/
Til Gud allene setter eders lid/
Saa kunde i vel offueruinde
Den store bedrøffuelse i Verden er/
Som wi for synden bære.
Gud reffser dem hand haffuer kier/
Oc vil dem naadig være.
Christus Jesus baade Gud oc mand
Vor broder loed hand sig kalde/
Synd oc Døden hand offueruand/
Der met hand frelste oss† oss] ass orig. alle
Fra Helffuedis pine oc euige død/
Som Adam monne forhuærffue/
Thi hand Guds bud i Paradiss brød/
|245vVed Christum wi liffuit skulle arffue.
Wi skulle dog alle met Jesu Christ
J Kaarssens tuang være lige/
Om wi skulle Ærens Krune faa vist
Met hannem i Himmerige.
Apostlernis kaarss oc salige ord
Lærer oss det at begrunde/
Met modgang oc bedrøffuelse stor
Til Guds rige skulle wi stunde.
Om huer hand vilde betencke den tid
Naar Christus kommer at dømme/
J Guds fryct skulle huer leffue met flid/
Taalmodighed icke forglemme.
Da stod mand vel aff synd oc last/
Som døden haffuer at føre:
Oc icke bygde paa Verden saa fast/
Som mange diss værre nu giøre.
Brødre oc Søstre ere wi alle
Baade fattige oc Rige/
Oc naar Gud vil oss aff Verden kalde/
Da bliffue wi alle lige.
Huor er da den praal oc store Hoffmod
Den wi oss daglig i vende?
Der til Gerighed den onde roed?
Det haffuer alt da en ende.
Sandhedsens Aand beuare mig nu
J troen at bliffue til ende.
|246rAt wi kunde baade met hierte oc hu
Vort sind fra Verden vende.
Oc bliffue hoss Christum vor Frelsermand
Som er vor Gud oc Herre/
Besidde met hannem vort Fæderneland/
Der er saa lystigt at være.
Loff ære være Gud i euighed
For sin Guddommelig naade/
Disligest hans Søn euindelig
Som frelst haffuer oss aff vaade.
Den hellig Aand ske lige saa/
Det bede wi allesammen/
At hand vil trolig met oss staa/
Wi siunge aff hiertet/ Amen.
![[210r]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/473.jpg){kind=link}
