|6|7Fortalen.

DEn almectigste Gud haffuer fra verdens begyndelse vdaff sin store naade oc miskundhed beuist menniskens Slect en ^*Offuermaadigoffuermaadig stor velgerning / J det hand haffuer obenbaret sig met klar Røst oc sant ^*Vidnesbyrdvidnesbyrd vdi sit ord / Huor vdi hand vil ocsaa bekendis for en Gud / oc lade vdrobe sine ^*Merckeligmerckelige gerninger / oc hand vil at mand skal der vdi kende hans Søn vor Herre Jesum Christum met sin ære oc Herlighed. Ja hand vil der vdi giffue tilkende den rette vey til den euige Salighed / som den hellige Dauid siger: Dit Ord er it ^*LiussLiuss faar mine fødder etcetera. Vdi huilcken Psalme hand beder ^*fliteligflitelige / at hand maate beuaris i Guds ord / oc hand ^*loffueloffuer det storlige / ath mand der Psal. 119. ved kand læriss / ^*rorissrøriss / regeris / trøstis / frelsis fra synden oc salig gøris / huilcket hand och saa giffuer rigelige til kende i den nittende Psalme.

Derfaare priser Dauid den Mand / och siger hannem salig ath vere / som haffuer sin lyst i Herrens Lou / oc offuertencker hans Lou dag oc nat. Ja derfaare befaler Gud selff Psal. 1. at hans Lou skal beseglis vdi hans Discipler / och hand ^*foruiseforuiser alle hen til Louen oc til vidnesbyrdet hoss Esaiam Prophete / och necter Guds ords Foractere morgen ^*LiussLiuset / ath Esa. 8. hand der met vil giffue til kende / ath ingen kand ^*begribebegribe eller forstaa hans vilie vden ved ordet / oc at alle menniske vden ordet bliffue i ^*Uankundighedvankundigheds mørckhed / ind til de skiudis ned houitkolds til heluede.

Vdi den femte Mose bog giffuis tilkende / at Gud vil at der skal inted leggis til hans ord / och ey heller fratagis / huilket er en fast grund och beuisning / at Guds ord er aldelis Deut. 4. ^*nodtortignødtørtigt til Salighed / Oc at den Hellig Aand der ved indleder Mennisken vdi al sandhed. Thi det er sant / nytteligt oc nock saa at mand haffuer icke Menniskens ^*decretdecret ^*behoffbehoff met oc offuer Guds ord / thi det vaare mørcket offuer ^*LiussLiuset. ¶ At Guds ord i det Ny och Gamle Testamente er nock til Salighed / ^*beuisebeuiser Christus hoss Lucam der som hand saa Luc. 16. siger: De haffue Mose och Propheterne / høre sig dem / Oc hoss Johannem: ^*randsageRandsager Ioan. 5. Scrifften Gal. 1. / ^*effterdieffterdi at i acte eder at faa der vdi det euige liff. Oc den hellige Paulus siger: Huo August. sermo. 119. de tempore. som predicker it andet Euangelium / bliffue sig forbandet. Och Augustinus siger: Huo som ^*giffue-mactgiffuer andre Scriffter mact eller hellige acter vden dem / som den hellige Kircke haffuer vedtaget / være sig forbandet.

Guds ords sandhed beuisis i Christi bøn / hoss Johannem der som hand siger: Dit Ioan. 17. ord 1. Ioan. 2.er sandhed. Oc vdi ^*s-hansS. Hansis ^*epistelEpistel. Det Gamle oc Ny bud er sant / Oc det sande ^*LiussLiuss Nume. 23. skinner nu. Mose scriffuer i den fierde bog / Gud er icke som Mennisken ath hand kand ^*liueliue. In de. uerb. Dni. scdm. Math. sermo 20. Oc Augustinus siger: Mine Brødre ieg beder eder / giffuer act paa den hellige Scrifft / om den haffuer bedraget nogen / eller sagt noget och det er ^*anderlundeanderlunde skeet / Det vil ^*visseligvisselige saa skee til enden / som der vdi staar screffuit / Oc en anden sted / Mig ^*tyckistyckis det at være saare skadeligt at tro noget at vere løgn i de hellige Bøger / det er at de som haffue screffuitAd B. hiero. Epistola 8. same Bøger skulde haffue ^*liugeliuget noget i deris bøger.

Den hellige Scrifftis ^*nodtortighednødtørtighed giffuis klarlige nock tilkende vdi dette ene stycke / at Troen Ebre. 11. som alene gør Mennisken salig / ^*forudenforuden huilcken det er wmueligt at ^*teckisteckis Gud / kand ingen anden sted findis eller hentis / end aff Guds ord / end aff den hellige Scrifft / Som ^*s-pouelS. Pouel siger: Troen er aff hørelsen / oc hørelsen er ved Guds ord.

Om den hellige Scrifftis nytte oc gaffn scriffuer S. Pouel til de Romere. Huad der Ro. 10. er screffuit ^*Ro. 15.rom-15/ det er screffuit til vor lærdom / Oc i det andet Sendebreff til Timotheum / Al den Scrifft 2. Timo. 3. som er offuen ned kommen fra Himmelen / er nyttelig til at lære / at formane / at ^*straffestraffe.

San delige ^*effterdieffterdi at ^*all enistealeniste den hellige Scrifft / som kaldis Canonica scriptura vdi det gamle och ny Testamente ^*begribebegriber vdi sig al den lærdom / som er om Gud / ^*vere-sigvere sig LouensAugustinus. lib. 2. de doct. Christi. cap 8. hiero. in Epistola pręfixa Prouerb. Salomonis. Luc. ult. 2. Pet. 1. August. lib. 1. de peccatorum. meritis et. remiss. ca. 22. eller Euangelij lærdom / da bør den at skillies fra de bøger / som den hellige Christelige Kircke kalder Apocriphos / det er ellers nyttelige bøger som findis i Bibelen / til Folckis opbyggelse / ^*alligeuel-atalligeuel at mand kand icke aff dem ^*beuisebeuise oc forsuare vor ^*salighedSaligheds lærdom / som aff de andre / om huilcke Christus taler hoss Lucam saa sigendis: Det er ^*behoffbehoff at alle de ting skulle ^*fuldkommefuldkommis som staa screffne i Mose Lou / i Propheter oc Psalmer om mig. Oc den hellige Petrus taler om Propheternis bøger / oc siger: Prophetier komme icke aff Menniskens villie / Men de hellige Guds Menniske talede som de vaare tiltuingde aff den Hellig Aand. Oc den hellige Augustinus siger: Lader oss vige oc samtycke vdi den hellige scrifftis myndighed / som icke kand bedrage oc ey heller bedragis / oc atter igen / Jeg acter inted at vere bedre / renere oc gudeligere screffuit end al den Scrifft som den hellige almindelige christelige Kircke holder vnder det gamle Testamentis naffn. Thi huad der er vdi same Scrifft / det er |8 De utilitate credendi ad Honoratum. saa høyt oc saa guddommeligt / at det er aldelis Sandhed / oc aldermest ^*beskickebeskicket til at ^*verquegeverquege oc forny menniskens ^*hwhw oc sind / at huer kand opøse der aff saa meget som hannem kand nock vere / der som hand ellers giffuer sig til at opøse ^*gudfrycteliggudfryctelige / oc som den sande Religion vdkreffuer.

Der faare bør alle Christne menniske / met aller størst ære oc verdighed at anname oc lære den hellige Scrifft / vdi de rette gamle oc ny Testamentis ^*canoniskCanoniske bøger / Oc holde dem icke ^*all enistealeniste at vere nock for en lerdom / men ocsaa nyttelige och allermest ^*nodtortignødtørtige til at kende Gud oc Guds Søn rettelige oc til den euige Salighed.

Men om den hellige Scrifftis rette ^*forstandforstand / ^*effterdieffterdi at Christus selff oplod Disciplernis sind / at de kunde forstaa scriffterne / bør alle Christne det oc saa at vide / at den hellige Scrifftis Luc. 24. vdleggelse er icke bunden til nogen mact / sted eller tid / Men er en Guds gaffue som nedkommer fra ^*LiussLiusens Fader / som giffuer alle rundelige / oc giffuer sin Lou vdi deris sind at de skulle alle Iere. 31. vere lærde Heb. 8./ icke aff nogen tiltuongen vdleggelse aff mennisken / men aff Guds ^*besynderligbesynderlig naade oc gaffue Ioan. 6. / Thi ^*end-dogend dog mand lærer den sande lærdom om Gud aff det mundeligt ord / ved same Psal. 119. ords tienste oc predicken / som der staar screffuit i Psalmen / Din talis forklaring ^*opliuseopliuser oc giffuer Ioan. 6. de vnge forstand / det skeer aff Textens mening i Scrifften / effter som det der gaar faare oc følger effter i same Text / suarer lige til same Sententz oc mening / effter Troens rette Snore / dog er det Faderen som inden til drager ved aanden / Som Johannes scriffuer / Jngen kommer til mig / vden min Fader drager hannem.

Oc Ioan. 14.den Hellig Aand er alene Mesteren oc den aller beste Scrifftens vdleggere oc Forklarere / som Johannes siger en anden sted / Den hellig Aand skal lære eder al ting / oc hand skal ^*ihu-skiudeihu Psal. 119.skiude eder alt det som ieg haffuer sagt eder. Thi lige som Guds Søn framførde det hellige Esa. 8.Euangelij røst aff sin euige Faders skød / saa er oc saa Euangelij Forstand och mening langt offuer vort ^*skelskel oc Fornufft / Oc det hellige Ords forstand er nedkommen fra Himmelen.

Derfaare skulle wi altid bede Gud der om / at hand vil ^*opladeoplade oc obenbare oss Scrifftens rette ^*forstandForstand oc mening / Giff mig forstand (siger Dauid) at ieg kand lære dine bud / oc at Super Ioan. Tracta. 9. hand vil besegele Louen i sine Discipler / som alle Historier i alle tider bære vidne om hannem / at hand haffuer saa giørt / Fra den første Seth Abels broder oc ind til denne tid / ved alle Propheter oc Discipler som haffde den gaffue til at vdlegge Scrifften / ved huilcken hand vilde obenbare sig / oc lade ^*forklareforklare sin Søns ære. Thi denne er Scrifftens ^*besynderligbesynderlig mening / at forklare Guds Søns ære. Som Augustinus siger: Læss alle Propheters bøger / Forstaar du Ioan. 5. icke Christum der vdi / huad finder du der da / som icke er ^*wsmagendewsmagende oc end ^*daarligdaarligt til met. Forstaar du Christum der vdi / da smager det icke ^*all enistealeniste / som du læss / men ocsaa gør dig drucken. Oc Christus siger selff: Scriffterne bære vidne om mig. Huo som icke effterfølge denne Troens rette Snore / de forstaa icke vel den hellige Scrifft / men vdøse oc lære ^*idelidel Ketteri / oc Super Ioan. Tracta 18. falsk lærdum til at gribe oc fange fattige Siæle met. Derfaare paaminder Augustinus / oss ret der som hand siger en anden sted / Mine aller kiæriste oss bør ^*varligvarlige at høre disse ting / ^*effterdieffterdi at wi ere ^*ekonekon børn til at forstaa dem / oc ^*handelehandele dem met it gudfryctigt hierte oc met skeluelse oc ^*beuelsebeuelse.

Der som wi beholde denne hellige regel^*at at wi kunde forstaa noget i Scrifften effter Tro Lib. 1. de gene ad Lite. ca. 2.en / som wi ere indlærde vdi / da kunde wi ocsaa glede oss der ved lige som ved den rette gode mad eller spise / Men der som noget er wi kunde icke forstaa effter Troens rette snore / da skulle wi icke ^* tuiletuile der paa / men holde stille mett vor forstand / ind til wi lære at forstaa det ocsaa. Oc atter en anden sted / Vdi alle hellige bøger bør oss at beskue / huilcke de euige ting ere som der giffuis til kende vdi. Huad der fram sigis at være giort / huad der Propheteris at komme Ad Volusi. Epist. 1.skulle i framtiden / Huad der befalis eller paamindis at mand skal gøre. Oc en anden sted / Be^*synderligsynderlige raader ieg dig til at læse Apostlernis Scrifft / Thi vdaff dem skalt du opueckis til at forstaa Propheterne / Huor vdi hand giffuer klarlige nock tilkende / at det er den beste oc ^*besynderligbesynderligste vdleggelse paa Scrifften / at vdlegge den ene sted met den anden / oc en ypperlig gaffue at kunde ^*vdtydevdtyde en mørck oc ^*wforstandeligwforstandelig sted / ved den som klarere oc ^*forstandeligforstandeligere er / som Propheternis Scrifft ved Apostoliske Scrifft.Ephe. 4.

Och ^*effterdieffterdi at Christus / der hand ^*foerfoer op til Himmelen / gaff Mennisken gaffuer / som vaare Propheter och Doctorer / det er Scrifftens vdleggere oc vdtydere. Huo forstaar icke at Scrifftens vdleggelse er Guds gaffue / som mand bør at bede dem om som giffue sig vd faare at haffue samme gaffue / Saa at igen ^*ligmandligmand tør tage sig faare / at vdlegge Scrifften / alligeuel at hand haffuer lærd at læse i Scrifften / men hannem bør at sige som den ædel Mand sagde Act. 8. til Philippum Apostel / ^*huorlundeHuorlunde kand ieg det forstaa / vden nogen vdleggere mig det? Esa. 53.Oc Philippus lagde hannem saa den sted vd i Esaie bog / Luc. 4.Som oc Christus selff vdlagde dem |9 aff Nazareth en anden sted vdi Esaie bog. Ellers maa vel huer selff læse den hellige Scrifft Isaię. 61. vdi sitRom. 14. eget ^*tungemaaltungemaal / oc vdi andre tungemaal som hand forstaar / huer tunge kand ^*bekendebekende Gud / etcetera. Men vdleggelsen er en Guds ^*besynderligbesynderlig gaffue / och it ^*Liussliuss som optendis i deris hierter som den hellig Aand skencker samme gaffue / Thi det er en aff den hellig Aands besynderlige gaffuer / som den hellige Paulus opregner til de Corinther.1. Cor. 12.

Men om de hellige Forfædre oc deris Scrifft oc vdleggelse / ^*disligestedisligeste om Concilijs oc deris ^*statuteStatuter / ^*itemJtem om dem som ^*wdsettevdsette den hellige Scrifft aff it ^*tungemaaltungemaal paa it andet / lærer oc befaler den hellig Aand oss vdi ^*s-hansS. Hansis Sendebreff / der som hand saa siger: Prøffuer Aanderne om de ere aff Gud / Huor ved skal mand ^*proffueprøffue dem? ved fundamentet som er Ioan. 4. Guds ord / der ved skal mand dømme oc skelne imellem Guld / Sølff oc Perler / oc imellem Træ / Høe oc Straa. Thi wi haffue en Mestere som er Christus / oc til hans lærdom / som er sandhed / som er ren oc ingen kand bedrage / skulle wi / som til en ret ^*proffueprøffue steen / holde alle deris Scriffter / som wi kalde ^*patresPatres / Jtem alle ^*conciliaConcilia oc ^*decretDecreter / alle Bibelens vdtolckere / Huileket de hellige Patres selff ville haffue / som det kand oc beuisis vdi deris Scrifft.

Den hellige Augustinus scriffuer saa til ^*s-hieronimumS. Hieronimum: Jeg ^*bekendebekender faar din Epist. 19. kierlighed / at ieg haffuer lært at gøre ^*all enistealeniste den hellige Scrifftis bøger den ^*reuerentzreuerentz oc ære / at ieg tror ^*visseligvisselige at ingen aff dem som screffue same bøger haffue farit vild / oc der som ieg finder noget i same bøger / som icke ^*siunissiunis sant at være / da ^* tuiletuiler ieg inted paa / at det er ey enten forseet aff den som bogen haffuer ^*omscriffueomscreffuit eller oc icke forstaat aff hannem / som bogen haffuer ^*vdtolckevdtolcked / eller oc ieg kand icke forstaa det. Andre som haffue screffuit bøger læser ieg saa / vere sig huor hellige eller lærde de kunde vere / at ieg holder det icke for sant at vere for de haffue saa screffuit / men for de kunde ^*beuisebeuise mig det sant at vere vdaff den hellige Scrifft. Jeg tror icke min broder at du haffuer anden mening / heller at du holder dine bøger ^*lige-vedlige ved Propheters oc Apostlers bøger / om huilcke mand maa ^*ingelundeingelunde tuile.

Disse oc andre saadane Regele vdi S. Augustini bøger / vdi huilcke hand gør ^*skilsmysseskilsmysse imellem den hellige Scrifft oc de ^*hellige-faederishellige Fæderis Scrifft / bør mand vel at mercke oc ^*beuarebeuare / ^*effterdieffterdi at S. Augustinus er en Krone offuer de andre ^*patresPatres. Nu ville wi ocsaa høre noget huad de andre holde der om.

S. Hieronimus scriffuer saa offuer Mattheum: Det som icke haffuer sin myndighed ocSuper Math. cap. 24. Super Iere. cap. 9. beuisning aff den hellige Scrifft / maa mand saa lettelige foracte som giffue nogen mact. Oc paa en anden sted / Man skal huercken effter følge Foreldernis eller de gamles vildfarelse / men den hellige Scrifftis myndighed / oc den mact met huilcken Gud selff lærer.

Gregorius scriffuer: Lader oss enten ^*forskiudeforskiude Menniskens ord / eller oc læse dem met beskedenhed.

Bernhardus scriffuer saa: Jeg vil heller opøse ^*salighedSaligheds lærdom aff brønden selff end aff strøme oc becke / thi huo som forlader brønden oc søger becken / det er til fare / at hand ey ved enden paa becken / falder i haffuit oc bliffuer borte.

Aff disse vidne sbyrd er det io ^*obenbarligobenbarligt / at baade de hellige ^*patrumPatrum och Conciliorum mact oc myndighed er hellig oc stor oc verd at holde vdi heder oc ære / dog effter som de kunde ^*beuisebeuise deris scrifft met den hellige Scrifft / oc icke ellers. Thi mand nødis til at ^*bestaabestaa de hellige Fædre oc de hellige Concilier det at de haffue giort den hellige Christelige Kircke en wsigelige nytte ot gaffn / met deris Scrifft / huor met de haffue forsuarit den rette lærdom / mod alle ^*haandehaande Kætteri oc vildfarelse / Men dog kunde de icke ^*orsageorsagis / at de haffue ey somme steds / screffuit noget til aff deris eget / vden Guds ord / oc ere icke ^*samdrecteligsamdrectelige met ^*huer-andenhuer andre / saa at Gratianus in ^*decretDecretis / oc Magister Sententiarum lagde dem effter at ville forlige dem / men det vaar dem icke mueligt.

Men dem som ^*vdtolckevdtolcke Bibelen paa andre ^*tungemaaltungemaal / bør mand saa langt at ^*betrobetro som de rettelige effterfølge ^*ebraiskEbraiske oc ^*gredskGredske tungemaal effter S. Pouils regel / Prøffuer al ting / oc holder ved det gode / etcetera.1. Thessa. 5.

Derfaare kand huer lettelige ^*formerckeformercke at den hellige Scrifft er oc bør at vere vor ^*bekendebekendelsis rette ^*Grunduaalgrunduaal / oc at oss bør ^*fliteligflitelige at læse och lære den / icke bøye der fra enten til den venskre eller høyre side.

Saa er det io nytteligt oc gaat at paaminde oc formane den Christne Læsere / at det er storlige ^*behoffbehoff / at de som ville læse oc forstaa den hellige Scrifft / skulle faar alle ting inderlige oc aluorlige bede / oc nedfalde faar Gud som faar den rette Læremestere i denne kunst / oc begere en hellig oc god Aand som dem vil ^*opliuseopliuse / gøre dem forstandige oc lære dem. Ja som vil gøre deris hierter / saa meget som mueligt er / rene aff al la stelig besmittelse oc wrenhed / Oc rolige och stille aff den kødelig begerelsis wrolige ^*tilfaldtilfald och fristelse / Paa det at Guds euige |10 sandheds billede som i den hellige Scrifft er malet / maatte skinne oc liuse der vdi.

Derfaare bør oss at føre til den hellige Scrifft ^*purpure oc rene hierter / oc icke drage vore affecter der ind och der met besmitte hende / men søge først Gud i den hellige Scrifft / oc lære hans villie oc ^*forfremmeforfremme hans ære / at wi kunde finde vor ^*genloselsegenløselse oc salighed / oc vor nestis nytte oc gaffn. Det ^*enfoldigenfoldige Troens øye skal icke see til andet / end til de Himmelske ting.

Oc skal der ocsaa vere vdi læseren en ^*induortesinduortis brendende begerelse oc kierlighed til den hellige Scrifft. Thi det ^*kaasteligkaastelige ^*KlenodyeKlenodi / vil icke ^*all enistealeniste vere elsket / men vil oc haffue it hungrigt oc tørstigt hierte som icke seer til andre ting / ^*viltVilt du gaa ind i den hellige oc ^*lonliglønlige sted / saa leg aff dig al hoffmod och stolthed. Thi Guds Aand skyer oc flyer saadane ting / och boer gerne vdi it ^*fornedrigfornedrigt oc ydmygt hierte. ^*end-dogEnd dog Pallatzet er vijtp och herligt / saa er dog dørren saare lau oc trang / Derfaar ^*maatmaat du alt bøye din stercke oc ^*stindstinde halss / oc bucke om du vilt at mand skal lade dig ind.

Naar du kommer da ind / saa holt dig ^*tucteligtuctelige oc christelige / oc det som bliffuer ^*opladeopladit faar dig oc dig til kende giffuit / det beholt met stor ^* tucttuct / forundrelse oc ^*reuerentzreuerentz / oc huad dig icke til kende giffuis i Scrifften / det skalt du icke aff din fornufft ^*randsagerandsage effter.

Finder du noget i den hellige Scrifft som du icke forstaar / eller dig ^*tyckistyckis / at det er imod huer andet / da skalt du icke giffue Scrifften nogen skyld eller ^*straffstraff / men legge det din wforstandighed til / oc icke den hellige Scrifft. Tenck at du forstaar det icke / eller oc at det haffuer en anden ^*forstandforstand.

Den rette klarhed oc klare ^*Liussliuss til at opsøge Scrifftens forstand / kommer der aff / naar mand icke ^*all enistealeniste giffuer act paa huad der sigis oc scriffuis / men om huem oc huo det haffuer screffuit eller sagt / met huilcke ord / paa huad tid / vdi huad mening / met huilcke vilkaar / huad faar oc effter gaar. Somt er skeet oc screffuit / at wi skulle lige saa gøre / som ^*derder Abraham trode paa Gud oc vaar hannem lydig / Men somt at wi skulle det ^*flyfly oc tage oss vare der faare / som ^*derder Dauid tog Hustruen fra den fromme Vria / oc loed hannem sla ihiel.

Vdi saa maade maa mand ^*viseligviselige och ^*forsiunligforsiunlige vandre i Scrifften / och i Troens oc kierligheds ^*Liussliuss / oc det bruge met stor aluorlighed i alle ting / oc bede oc robe til Gud om naade / at mand ingen tid farer vild eller falder fra scrifftens rette mening. See til huad tid / huad person huer stycke hører hen. Dette maa vere nock der om sagt / huad mand skal holde om den hellige Scrifft / oc hendis forstand / om de ^*hellige-faederishellige Fædris Scrifft / Concilier oc Scrifftens vdtolckere oc ^*huorlundehuorlunde mand kommer til den hellige Scrifft / oc huorlunde mand skal vandre der vdi / Oc ^*end-dogend dog at det er meg et fuldkommeligere oc ^*fliteligfliteligere tilkende giffuit aff mange fromme oc lærde mend baade i ^*fordumfordum tid och nu i vor tid / dog er det nytteligt at den Christne Læsere her paamindis huorlunde hand sig skal ^*skickeskicke til at læse vdi denne Danske Bibel Gud til loff oc sig selff til forbedring oc en salig opbyggelse Vor Herre Christus giffue naade effter hans løffte / at hans Rige kunde ^*formereformeris oc verden kunde bedre sig oc bliffue from. A M E N.

❧ ❦