Christiern Pedersen: Malmøsalmebogen

[56v]

En christelige vise om menniskens vselhed/ oc fordømmelse/ som alle vaare komme vdi for Adams vlydelse skyld/ Oc om vor salighed/ som wi for Christi fortieniste skyld fongit haffue/ Thi skulle wi prise hannem/ oc bliffue hart vid hans ord/ och tage oss vare for menniskens lerdom som er forgengelig/ men Gudz ord bliffuer euindelig/ Oc gaar met de noder som Nu frøyder eder alle christne/ siungis met

Phil. iiii Psalmo xxxii Luce ii Rom. vVEr glad oc fro alle christenhed/
oc lader oss alle quede/
aff Jesu Christ saa inderlig/
thi han er al vor glede/
Aff hiertens grund wi prise hannem alle/
han haffuer oss løst aff Adams fald/
sit liff lod han |57r det kaaste
J diæffuelsens vold ieg fangen laa/
Esaie liii ii Tim ii Jeg vor fordømpt til døde/
Min synd mig qwalde nat oc dag/
ieg hadde stor angest oc møde/
oc altid sanck ieg dybeRom xii Esa lxiiii Hie xviire ned/
Jeg viste ey raadt ey salighed/
saa hagde mig synden offueruundit
Myne gode gerninger ere alle vren/
for Gud som hiertit ransager/
Min natur er baade fuld oc slem/
som ieg tid sielffGe vi oc viii Ro viii fornemmer/
Ath vilgen haffuer løst til all ondskaff/
oc kan ey gøre det Gud oss bad.
thi maa ieg til helffuede siuncke
Da ynckede Gud i hiemmerige/
mineJoan iii Gene iii elende offuer maade/
han tenckte paa sin barmhiertighed/
han vilde mig hielpe lade/
sit faderlige hierte vende han til mig/
han kaaste der paa for vden suig
det kæriste der han hagde
Luce iHan talede til sin kære søn/
det er nu tid ath forbarme/
du skalt det gøre alt for min bøn/
far hen oc frelss de arme/
oc hielp dem vd aff syndsens nød/
och sla ihiel den horde død/
oc lad thennem met |57v dig leffue
Gudz Søn sin fader lydig wor/
Han Phil. ii Esa vii Phil. iikom til mig paa iorden/
aff en Jomffru bode ren och klar/
han vilde min broder vorde
Sin kongelig mact førde han i løn/
alt vnder det vsle menniskens køn/
han vilde dieffuelen fange
Mat. xi Joan. xvHan bad oss alle komme til sig
Om wi vilde salige være/
han gaff sig selff mod døden i strid/
sit liff vil han ey Joan xspare
Han tede der met sin kærlighed
wi skulde bliffue hans euindelig/
och aldrig fra hannem skilyes
Mit blod det flød paa iorden ned/
Ma. xvi Luc. xxii ieg baar det korss met møde/
ieg led for dig den haarde død/
tro det/ oc lad Joan. xixdig døb/
Mit liff offueruinder alt dødsens mact/
all verdsens synd wor paa mig lagt/
thi est dw salig vorden
Til hiemmelss igen til fader min/
for Jo. xiiii oc xvi Ro. viiiieg fra dette elende/
Der wil ieg være meglære din/
den helligand dig vdsende
han dig i angist trøste skall/
han skal dig lære sandhed all/
oc vise dig rette vey
|58r Dw skalt predicke den Christelige tro/
der ieg befalde ath lære
Och elske huer anden aff hiærte oc hu/
det skal mitJo. xii Mathei xxviii Jo. xiiii oc xv Esai. xl bud nu være/
for menniskens lærdom wocte dig/
thi han forderffuer all sandhed/
Gudz ord det bliffuer euindelig

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.