|1r En merckelig Euangeliske vise/ vor salighedz vey
anrørindis
I Jesu naffn begynde wi/
det beste der wi kunde/
alt om Gudz ord da siunge wi/
hør til baade mend oc quinde/
hwor wi skulle salighed befinde
Troen det gør ieg siger eder sant/
wid hende faa wi den Helligand/
til Gudz ord ath anamme/
saa lærer oss den ædle scrifft/
Joannis i det tredye skulle i forstaa
scriffuis ath Gud elskte verden saa/
sin Søn for henne ville giffue/
Til de Rommerske i det tredye hører mere/
men synden hende wi vid kende/
met troen komme wi til det forietteland/
som Paulus oss beuise kand
Gudz retwished ko
mmer oss wid Je
|1vsum Christ/
salig er den som det tror vist/
sig ganske der paa forlader/
fordi † ] læsningen usikker orig. iii|† ] læsningen usikker orig. an. iihans synder beteckis da/
ey regnis huad heller de ere store eller smaa
Christ er død for vor ondskab oc synd/
hoss Gud vor naade er han och miskund/
Vore han icke menniske bleffuen
Da hade wi alle værit fortabede/
och til euig tid forderffuede
Abraham giorde Gud tilbørlig ære/
der han trode Gudz ord sande ath være/
Til de Rommerske i det fierde/
haff† ] læsningen usikker orig. iiiiuer troen hannem retuished tillagt/
oss til en euig lære
Ath wi tro paa Christ/ gudz gierning monne det være/i. † ] læsningen usikker orig. i|ii† ] læsningen usikker orig.
Johannis vdi det siette
Han er oss fød oc giffuen gantske/
kom aff en Jomfru ren oc klar/
som i mandz wære aldrig fandz
Om dw haffuer en reth Christelig tro/
saa bewiss dw dig en tienere tro/
i kerlighedz gerning mod din næste/
alt † ] læsningen usikker orig. v|xiisaa som Gud haffuer dig bewist/
mod onde och gode menniske
|2r* Nu hører huad Gud vid Mose
n haffuer
budit/
er nogen arm i eders land
da
Deu.
xv lad
ha
nne
m op din miskundz hand/
hans nød oc modgang lad være din
beuiss paa hannem Christen tro siden
Rober nogen i hiemmelen til mig/
til synd da skal det leggis dig/
met aagar skalt du vorde fri/
Gud wil det haffue at saa
Luce vi skal
ske/
ellers bliffuer du fattig i euig ve
J det femte Mathei læse wi saa/
oss biudis om wi det ret ville forstaa/
vil nogen aff dig borge/
da giff hannem frist/ wore det en wist
han monne din fiende were
* De aandelige fattige hør hiemmerig til/
det skalt dw wide til wisse/
for pennig afflad och ey for gecke spil/
the kærlighed mod din broder/
Mat. v med Gud
din tro/
saa skalt dw i hiemmerige bo
* Du staar eller gaar i by eller marck
som Gud vid Mosen haffuer sagt/
som han dig beuiste ved Jesum Christ/
loffuen fuldkom for alle
* Hør till i mend vnge och gamble/
Gud skulle i stedze for øgen
|2v haffue/
hans budord altid for dem vende
Lærer hustruer/ piger och drenge/
eders børn oc swene for vden ende/
En anden ting ieg dig sige vil
Gudz ridder om dw wilt wære
Spot/ spe/ skam/ nød skalt du bære/
met christo din herre/ oc høffuitzman
om dw wilt hoss fennicken wære
Ephe vi * Dine waabe
n skulle være
altid paa dig/
saa monne oss Paulus lære/
skiold hielm/ pantzer skulle nw wærge dig/
Der til ith suerd/ Gudz ord det er
Ath være Christi Riddere forsag det ey/
J pine drøffuelse/ och i al din vey/
hoss dig iette han ath være/
til hannem din lid set haab och trøst/
Saa finder du hannem din Jesum Christ
Han haffuer offueruundit synd/ heluede/ oc nød
Och frelst oss fra den euige død/
oss alle til glede och fromme/
hans børn de hadis och fortryckis her/
Nu lader oss bliffue i dette mod/
Christ herre vor Gud falle wi til fod
|3r som alles vor trøstere monne være
Aff alt ont haffuer han oss løst/
han er wor trøst och ære
Del med oss dit daglige brød/
spiss oss met dit ord och naade/
lær oss det vel/ Thi det forderffuer vor siel/
Jeg men all menniskens lære
Gud fader wære loff i det høgeste
met dem lige den Helligand/
loff priss och ære i alle land/
er wor begering alle mand
Sancti Ambrosii oc S. Augustini lofsang som heder paa latine Te
deum laudamus
O Gud wi loffue dig/
wi bekende dig en herre
Dig en euig fader/
priser den ganske verden
det samme gøre alle Engle/
hiemlene oc alle weldige Engle
Din priss siu
nge Cherubin oc Seraphin
Esaie iimet waffladeligt stemme
Hellig
Hellig
Hellig est dw Herre Gud Sabaot
|3vHiemlene oc iorde
n ere opfylte met din
maiestetis ære
Den erlige forsamling dine Apostlers tall/
dig loffue oc bekende en Herre
Lige saa gør oc altid dit hellige tall dine Propheters
Den gantske skare dine hellige Martirers
dit hellige naffn loffue oc prise
Alle gudfrøctige och vdwalde loffue oc bekende dig i all werden
En wbegribelig maiestetis Fader
Din sande ærefulde enbørne søn Jesum Christum
tro wi at være lige met dig i Guddommen
Der til den Helligand sandelig at wære alles wore
trøstermand/
O Herre Christe dw est ærens Konning/
Dw est din faders ewige søn
Jomfruens liff wor dig icke verstyggeligt
til ath anamme mandom oc forløse alle vdwalde menniske/
Dw haffuer offuerwundet den bittre pine dødzens sting/
oc oplad alle som tro paa dig himmerigis rige
Der fore sider dw nw paa Gudz høgre hand
i ewig Maiestetis ære met din fader/
Oc wi tro ath dw her effter worder tilkomendis
en streng dommere/
|4rDer fore o Herre wi formane dig
hielp dine tro tienere/
som dw forløste met dit dyrebare blod
Dine wenner gør delactige i den ewige ære/
met dit hellige oc vdwalde folk/
O herre frelss dit folk
och welsigne dem som ere din arff och eyedom/
Regere oc lær dem/
oc ophøye dem til euindelige tid/
Vi benedide dig gud i ewighed/
oc ære dig dag fra dag
Oc loffue dit naffn euindelige/
nw oc altid euindelige
O Herre werdis ath beware oss altid fra synden/
Miskunde dig offuer oss o Herre/
oc forbarme dig offuer oss
O Herre din miskund bliffuer offuer oss/
saa som wi oss po dig forlade
Til dig Herre staar alt wort haab/
der fore lad oss icke bliffue til skendzel euindelige
Himnus Veni creator
KOm Gud skaber helligand
besøg vort hierte met din and
oc met din † ] læsningen usikker orig. ade forny vor sid
at wi kunde kende skab † ] læsningen usikker orig. nig din
Dw som kallis vor trøstermand/
den høyeste nogen tid være kand/
ath wi met dine gaffuer bliffue beset
Optend i oss din Guddoms ild/
och ødeleg wor egen wild/
giff oss ith hierte rent och pwrt/
och styrcke i oss det dw haffuer giort
Dw est siwfold i gaffuer skøne/
dw est Gudz finger paa den rette hand/
Gudz faders ord giffuer dw wel fart
offuer alle land ath predickis snart
Driff fra oss nw dieffuelsens list/
lær oss ath kende reth Jesum Christ/
och tage korssit aff hans milde hand/
hwilkit han atskillig giffuer alle mand
Lær oss faderen ath kende vel/
sin Søn for oss i døden gaff/
at wi skulle icke faa euig straff
Gud fader wære loff oc hans kære Søn/
Galat i so
m oss foruerffde den euige
løn/
der til wor trøstere† trøstere] læsningen usikker orig. den Helligand/
loff priss oc ære i alle land
Versickel fore BenedictusLuce i
* Zacharias er opfylt met den Hellig|5rand/ Han
propheterede och spaade saa sigendis
Benedictus
BEnedidet være Jsraels Gud och herre/
fordi han haffuer søgt och forløst sit folk
Oc han haffuer opret oss salighedens horn
i Dauidz huss sin tieneris
Som han haffuer talid igennem sine hellige Propheters mund/
huilcke som ere aff gammel tid
Det skulle ske ath wi skulle frelsis fra vore wvenner/
oc aff alle deris hand huilcke oss hadede
Paa det han skulle bruge sin miskundhed met vore foreldre/
och være ihwkomende sit testamente och løffte
Oc fuldkomme den eed han soor Abraham vor fader/
at han skulle giffue oss
Paa det ath wi som vore frelste aff vore vwenners hender/
skulle tiene hannem vden redtzel
Met hellighed och retferdighed for hans ansicte i all vor liffuis tid
|5vOc du Barn skal kallis den høgstis Prophete/
thi du skalt gaa for Herrens ansicte/
oc berede hans vey
Till ath giffue hans folk salighedz lerdom/
til deris synders forladelse
Vid vor Gudz store oc hierte barmhiertighed/
met huilcken han søgte oss oprunden aff det høgiste
Ath han skulle liwse dem som side vdi mørckid oc dødens skugge ath stille
vore føder til fredzens veye
Ere være Gud fader och Gud Søn oc saa Gud den Helligand
Som værit haffuer aff begyndelsen nu er oc altid bliffuer til
euig tid Amen
Benedicamus
Loffuer Gud vor Herre Alleluia Loffuer Herren Alleluia Alleluia/
Suar
Gud være euige tack Alleluia/ Loffuer Herren Alleluia Alleluia
Den anden begyndelse met samme noder
GVd fader oc Søn och den Helligand/
hannem bør oss prise oc ere/
han gør miskund i alle land/
som wi mue daglige lære/
Han haffuer beuist stor kerlighed/
mod menniskens køn saa mangeled/
som wi ville faa ath høre
J dieffuelens wold ieg fangen laa/
ieg vor fordømt til døde/
min synd mig
Gen.
iii qualde baade nat
oc dag/
ieg hagde stor angist oc møde/
Och alle tid sanck ieg dybere ned/
der wor ey raad ey salighed
ieg wor i synden vndfangen
Mine gode gerninger hielpe mig icke
de kunde ey døden offuerwinde/
den
Luce
xi|6v stercke dieffuel han sagde ney/
han vilde icke lade sig binde/
Aff mig eller noget creature/
Jeg vor i hans wold aff min nature/
fordømpt til euig pine
Der wor oc ingen i verden til/
der mig forløse kunde/
Jeg vid ret aldrig h† ] læsningen usikker orig. ort ieg vil/
ieg maa til helffuedis grunde/
Gudz vrede der offuer mig er/
oc syndzens byrde der ieg nw bær/
fortabit maa ieg bliffue
Da ynckede Gud i euighed/
min elende offuer maade/
Han tenckte paa sin barmhiertighed/
han vilde mig hielpe lade/
Sit faderlige hierte wende han til mig/
han kaaste der paa for vden suig
det keriste det han hagde
Han talede til sin kære Søn/
det er nu tid ath forbarme/
far heden oc frelss de arme/
Och løss dem vd aff syndens nød/
oc sla i hiel den haarde død/
och lad dem met dig leffue
Gudz Søn sin fader lydactig vaar
han kom til mig paa iorden/
aff en Jomfrw bode ren oc klar/
han vilde min
|7r broder worde/
Saa lønlige førde han sin statz/
och leed alskøns nød och megen platz/
for han vilde dieffuelen fange
Gudz Søn ha
n sagde kom hid til mig
Math xi ieg vil mig offuer dig forbarme/
ieg taalde den bittre død for dig/
der met dw hiemmerig skal erffue/
Nu er ieg din/ oc dw est min/
oc huor ieg er/ der skalt dw være/
den fie
nde skall oss ey atskilye
Roma. v
Huem haffuer hørt større kerlighed/
en døden for wvenner ath lide?
det haffuer ieg ene giort for dig/
ath dw skulle met mig bliffue/
Jeg er den ene/ der hielpe
Math. xi
kand/
thi kommer til mig baade quinde och mand/
oss skall ret ingen atskilye
Mit blod det flyder paa iorden vd/
ieg lider for dig den haarde død/
tag tro oc lad dig døbe/
Mit liff offueruinder den død met mact/
all verde
ns synder vore paa
Esa liii mig lagt/
thi est dw salig worden
Til hiemmels igen til fader min/
der vil ieg være Mester din/
den Helligand dig ath sende
Som dig i angiste trøste skall/
och dig
|7v vnder uise oc lære vel/
i sandhedz vey ath wandre
det skalt du gøre oc lære/
der met mit rige opfylt bliffuer/
Foruare dig vel for menniskens
Mar. viisæt/
som oss foruender den Christelige ret
det giffuer ieg dig til kende
som ieg befaler ath lære/
Elsker huer ander bode silde oc fro/
det skal mit budord være/
For dieffuelens lerdom for vocte dig/
thi han er falsk oc skadelig/
Jn exitu Jsrael de egypto
och Jacobs hwss fra det groffue folk
Da er kommen Juda til sin hellighed/
oc Jsrael til sin veldighed
Det saa haffuit oc flyde/
och Jordan vende sig til bage
Biergenne haffue sprungit som bucke
oc thuerne som de vnge lam
|8rO haff huad er dig ath du flyde?
oc du Jordan ath du komst tilbage
Oc i bierge ath i haffue sprungit som bucke?
oc i thuer som de spæde lam?
Jordan skelffuer for Herrens ansicte
oc for Jacobs Gudz ansicte
Huilken som haffuer went stenen til en sø/
Jcke oss o Gud icke oss/
men dit naffn giff den ere/
paa din barmhiertighedz oc sandhedz vegne
Ath folkene skulle icke sige/
huor er nu deris Gud
Men vor Gud er i hiemmelen/
alting haffuer han giort effter sin vilge
Deris affguder ere sølff oc guld/
som ere menniskens gerninger
De haffue mund oc kunde icke tale
de haffue øgen oc kunde icke see
Sap. xv
De haffue ørne oc kunde icke høre/
de haffue næse oc kunde icke luchte
De haffue hender oc kunde icke føle
de haffue føder och kunde icke gaa/
de kunde icke robe i deris strube
|8vLige dem skulle de bliffue som dem haffue
giort/
och alle de som paa dem haabe
O Jsraels hwss haabe til Gud
han er din hielpere oc beskermere
O dw Aarons hwss forlad dig paa Gud/
han er din hielpere oc beskermere
O i gudfrøctige forlader eder paa herren/
thi han er eders hielpere oc beskermere
Herren haffuer kommet oss i hw/
och haffuer benedidet oss alle
Han haffuer velsignet alle de Gudfrøctige/
saa vel de smaa som de store
Gud som forøger eder/
han formere eder och alle eders børn
J ere benedidet aff Herren som skabte hiemmelen oc iorden
Hiemmelens hiemmel er Herrens/
Jorden haffuer han giffuet menniskens sønner
De døde loffue dig icke Herre/
icke heller alle de som til heluede ned fare
Men wi som leffue benedide Herren
fra nw och ind til euig tid
|9r† ] læsningen usikker orig. ære Gud fader oc Gud søn och
† ] læsningen usikker orig. ud den helligand
Som wærit haffuer aff begyndelsen nw oc altid er och bliffuer till ewig
tid
Antiphona
Vi som leffue benedide Herren En hymne aff Christi Fødzel A solis
ortus
CHristum wi skulle loffue nu/
Marie søn then rene Jomffru/
bekende wi Jesum en Herre all ene
Den som skabte hemmel oc iord/
han tog mandom en træl han word/
ath ha
nPhil.
ii oss icke ganske
wilde fortabe/
thi wilde han sig til oss vmage
Gudz krafft ned aff hiemmelen kom/
i det Jomffruelige liff giorde en mandom/
hun wiste ey fuldkommelig hwad det war
|9v Det kyske hierte
ns hwss for
† ] læsningen usikker orig. /
† ] læsningen usikker orig. g† ] læsningen usikker orig. anammede Jesum Christ/
hun bleff † ] læsningen usikker orig. Jomfru klar och sand/
sin Søn hun † ] læsningen usikker orig. ndfick aff den Helligand
Den ædle moder bar oss den/
som Gabriel forkynde vdsent/
den Jomfru † ] læsningen usikker orig. un søgte Elizabet/
oc fandz ath haff† ] læsningen usikker orig. e det henne waar iætt
Johannes i sin moders barm/
frøy† ] læsningen usikker orig. e sig bode met fod oc arm/
Maria vd † ] læsningen usikker orig. ff Gudz samffund/
sang Magnificat † ] læsningen usikker orig. ode met hierte oc mund
Den som all werden haffuer i wold/
han fødis i en asne stold/
en liden mil† ] læsningen usikker orig. fødde hans nature/
som føder oc weder† ] læsningen usikker orig. queger alle creature
Den Engelske skare glædis we† ] læsningen usikker orig.
ath Christ vor kommen aff Abrahe seed† ] læsningen usikker orig.
det hørde de hyrder/
som voctede der† ] læsningen usikker orig. queg/
ath Christ vor fød oss menniske lig
Ere wære dig Christ met konge naffn
som føddis aff en Jomffru werden til † ] læsningen usikker orig. gaffn/
holt din spyre met kongelig act/
|10r ath dieffuelsens rige faar icke mact
Magnificat
Myn siæl (siger Maria) ophøyer Herren
Oc myn aand frøyder sig
Luce i i Gud min
frelsere
Faar han saa til sin tienerskis ringhed† ringhed] ring/ hed orig. / see her aff skulle alle slecter sige mig salig ath vere
Forthi den giorde mig stor ting som mectig er/ oc hans naffn er
helligt
Oc hans barmhiertighed er fra slecht oc til slechter hoss thennem som
hannem frøchte
Han haffuer giort weldighed met sin arm/ och forstørnet de som
hoffuerdige ere i deris hiertis sind
|10vHan haffuer affstøt de mectige aff deris sæde/
och ophøget de ydmyge
De Hungrue opfylte han met gode ting/ och de rige forlad han thome
Han haffuer ihukommid sin barmhiertighed/ och sin tiæner Jsrael
ophulpet
Som han talede til wore foreldre/ besynderlig til Abraham oc hans sæd
till ewig tid
Ere wære Gud fader oc Gud Søn oc saa Gud den Helligand
Som haffuer wærit aff begyndelsen oc nw och altid er/ och bliffuer til
ewig tid/ AMEN
Benedicamus
Loffuer Christum wor frelsere Alleluia Alleluia Alleluia
Swar
Gud wære loff oc ewig tack Alleluia Alleluia Alleluia
Till Natsang
Vor fader/ som gaar met de |11r noder der Deus misereatur
siungis met
O Herre Gud miskunde dig
se til oss paa iorden/
vor fader est du worden/
Du sidder høgt i hiemmerig/
oc wi vdi dødens snare/
Giff priss dit naffn i iørderig
lad oss ey saa hæn fare/
i din vgunst saa saare
O fader forøg dit Rige fast/
lad dieffuelen ey selff raade/
men frelss oss fra den skadelige gest/
begaffue oss met din naade/
Ath wi mwe være dine lydige børn/
oc lade dig styre oc raade/
din vilge ske i iørderig/
alt som i hiemmelens throne/
lær oss dine børn till gode
Giff oss i dag vort daglige brød
dine ord oc hellige naade/
och frelss oss fra
Mat.
vi den euige død/
oc saa fra dieffuelens waade/
bortag fra oss met naade din/
den phariseiske swrdey och lære/
skenck oss igen den klare win/
som Christus monne fram bære/
det er ret tro oc lære
O kere fader/ vær oss nu huld/
oc spar
|11v oss i vor brøste/
vor brøde hun er saa mangefold/
hielp ath wi ey mistrøste/
J vor strid stat oss mandelig bi/
at offuervinde wvenner grumme/
aandelige och werdzlige gienstrid/
Ont vent fra oss altsammen/
oss hør kære fader Amen
Priss loff oc heder til euig tid/
er vor begæring alle/
skal giffuis dig vor fader saa blid/
din søn det oc for alle/
Der til den aand vor trøstermand/
skal giffuis den samme ære/
aff fattig och rig i alle land/
som dig nw saare begære/
Giff dem alle den euige ære
En Hymne aff Christi Fødzel
Christus aff Gudz faders hierte fød/
før verdens begyndelse
Alpha oc O han er kallet/
det er all tingis beslutelse
huilcke som haffue veret/ oc end nu ere/
oc de som ere tilkomendis/
fra nu oc ind til euig tid
O den løcksalige fødzel
som den barnemoder Maria
fødde/ Christum vor gienløsere/
opfyld met den Helligand/
oc det barn verdzens frelsere
lerde da folked Gudz faders ord/
Huilcket som bliffuer euindelige
All den hiemmelske skare gledis/
desligest alle Engle/
oc al ting huad Gudz aand regerer/
loffuer Christum vor frel
|13vsere/
Jngen tunge kan nu tie/
men gantske verden skal loffue Gud/
fra nu och ind til euig tid
See den Propheterne i fordum tid
spaade tilkommendis/
huilken oc deris sande scrifft
lang tid hagde før loffuit/
er nu til stede som da vor iæt/
alting skall hannem prise/
fra nu oc ind til euig tid
Dig loffue vnge oc gamle/
desligest smaa børn o Christe/
viduers skare oc iomfruer/
der til alle kyske hierter sandr† ] læsningen usikker orig. ctelig met ith stemme/
for din store barmhiertighed/
fra nu oc ind til euig tid
Dig Christe met din fader
oc met den helligand
være loff oc priss til euig tid
der til bequem tacksigelse/
heder/ krafft oc der til mectighed/
vdi dit euige rige oc altid
En anden loffsang aff Christi fødelse met de noder som Dies est letitie
siungis met
ITh lidit barn saa løsteligt/
er fød for oss paa iorden/
aff en Jomffru ren oc hellig/
han vil vor frelsere worde/
haffde icke
|14r det barn ma
ndo
m
tagit/
da hagde wi alle sammen bleffuit fortabit/
han er vor salighed all ene/
Vi tacke dig søde Jesu Christ/
ath du menniske worden est/
vocte oss fra helffuedis pine
Denne tid er ganske gledelig/
wi mue Gud tacke oc loffue/
ath Christus ned aff hiemmerig/
til iorden vilde komme/
Det vor aller største ydmyghed/
der Gud aff hiemmelen oss betede/
han vilde vor tienere være/
Vden al synd vor oss wsle lig
der met giorde han oss euig rig/
han bar vore synder alle
Vel er dem alle som dette tro/
aff ganske hiertens grunde/
de skulle visselig i hiemmerige bo/
om de kunde stadelige tro/
at Christus haffuer for oss huer en giort fyllist/
han vor der til vdsent
aff Gud Fader i hiemmerig/
O alsomstørste kerlighed
at Christus vilde dø for vor ondhed/
oc stille gud faders vrede
Dess tacker hannem all Christenhed
for saadan stor velgerning/
oc bede saa hans barmhiertighed/
ath han ville oss beskerme/
for falsk lerdom/ och onde
|14v seduane
der wi før lenge værit haffue
han vilde oss det forgiffue/
Gud Fader oc Søn oc Helligand/
wi bede alle bode quinde och mand/
lad oss i din fred leffue
GVd ære dit naffn och icke waart/
som loffuer miskund oc holder dine ord
Lad wchristne ey faa den
|15r frøyd/
at de mue sige/ huor er deris Gud
Ja vor Gud er i hiemmelen/
huad han vil det bliffuer giort oc endt
Men deris guder ere sølffue† sølffue] sølssue orig. oc guld
som mand gør met hender oc staal
De haffue mund oc kunde icke tale
oc øgen som mand vil dem male
De haffue ørn oc icke høre/
och næse som mand vil dem gøre
De kunde ey røre hand eller fod/
ey bede hielp om de i ilden stod
Saadanne skulle de oc bliffue/
som dem gøre oc de som der til lide
Men lader oss sette vort haab til gud/
saa vil han vere vor skiold oc spiud
Som gamble fedre hagde haab til Gud
saa vaar han oc deris skiold oc spiud
Ehuo som frøcter oc haab til Gud
den vill Gud vere baade skiold oc spiud
En lofsang aff Christi fødzel
Loffuit være dw Jesu Christ
ath dw menniske worden est/
fød aff en Jo
mfru ren oc klar
Luce ii thi glæder sig alle engle skar
Kyrieleyss
Gudz euige faders eniste Søn/
er fød for oss til stor trældom/
vor krenckelige
Phil.
ii nature han paa sig
tog/
der i klædde sig det euige gode
Kyrieleyss
Den som all verden skall frelse aff nød/
ligger i det Jomffruelige skød/
han er ith barn saa lidet oc klen/
som hiemmel oc iord opholder all ene
Kyrieleyss
som giffuer all verden ith nyt skin
som
|16r liuser mit om midnattis tid/
ath wi kunde kende vor fader saa blid
Kyrieleyss
Gud faders søn en Gud aff art/
ith
Luce
ii dødeligt menniske
han er worden snart
oc førde oss aff den iammerlige dall/
oc giorde oss arffuinge vdi hiemmerigs sall
Kyrieleyss
Han er paa iorden kommen til de arme/
Math. xi oc thennem i hiemmelen ath gøre rige/
hans hellige Engle ath være lige
Saadant monne han sine børn tilwende/
der paa wi nw hans kerlighed† kerlighed] kerlghed orig. kende/
Thi tacker hannem all Christenhed/
oc prise dig Gud i euighed/
Kyrieleyss
En anden skøn vise aff Christi Fødzel/ oc haffuer de noder som
Dies est letitie siungis met
ITh lidet barn saa ærefult/
i dag oss fødis til hilsen/
oss arme
|16v til vaar ge
nløsen/
Vore oss det barn icke fød
til ewige tid da skulde wi dødt/
Den salighed kom oss alle/
Eya dw søde Jesu Christ/
ath dw menniske worden est/
Lad oss ey i døden falde
Den tid hun er nu gantske rig/
ath wi Gudz naffn mwe ære/
thi Guds søn vdaff hiemmerig/
paa iorden monne være/
Det er en stor ydmyghed/
som oss gud Fader haffuer beteed/
en suend hans Søn er worden/
der met han gør oss alle rig/
Frelss oss aff syndzens byrde
Salig er den som dette tror/
aff hiertens grund oc loffue/
til ewig tid han salighed faar/
i Christo skal han soffue/
Tror han ath Christus fyllist nock er
J døden for oss er giffuen til ith werd/
aff Gud wor euige fader/
O huilkit vnder monne det være/
At Christus lider for oss vanære/
oc all vor synd betaler
Thi tacker hannem all Christenhed/
for dette store gode/
oc beder hanss barmhiertighed/
han vilde oss alle benaade/
|17r All falske lærdo
m ath vende vdaff/
wor onde seduan ath giffue sin straff/
och vilde oss dette forgiffue/
Gud fader/ Søn/ och Helligand/
wi bede dig bode quinde och mand/
lad oss i freden leffue
En lofsang af Christi fødzel
VJ loffue dig alle Jesu Christ
oc aff en Jomfru fødder vor
thi frøyde sig alle Engle skare/
kirieleyson
Gudz ewige faders eniste søn/
Luce ii han haffuer anammit menniskens køn/
han laa i krubben ned paa straa/
han vilde oss vsle icke forsmaa/
Kyrieleyson
han er i Marie skød funden/
han er nu vorden ith barn saa spæt/
der alting haffuer ene opræt/
Kyrieleyson
ath opliuse verden met sit skin/
det liuser
Joan
i vel i den mørckeste
nat/
ath bliffue Gudz børn/ giffuer det oss mact
|18rGud faders søn aff hiemerig/
er vorden en gest i iørderig/
oc gøre oss til arfuinge i sin sall/
Kyrieleyson
Han vor her i verden fattig oc arme/
Joan iii thi han ville sig offuer oss
forbarme/
oc gøre oss saa i hiemmelen rig/
oc alle sine hellige Engle lig/
Kyrieleyson
Dette haffuer han oss alle beted/
till ath bewise sin kerlighed/
dess frøyder sig all den Christenhed/
och tacker hannem dess til euighed
Kyrieleyson
En lofsang met den melodie som Resonet in laudibus
siungis met
AL den gantske Christenhed
priser Gudz barmhiertighed
for hans store kerlighed
Det er nw sket som spaat hagde Esaias
Gabrielis ord de ere nw fuldkomne/
Eia Eia En Jomfru haffuer foster fød
som Gud fader hagde iæt/
i fordom tid
Nw er fød en frelsermand/
en frelsermand i Jsrael/
aff en Jomffru/
som oss
|18v sagde Gabriel
kom her ned til iørderige/
ath han wilde gøre oss salige
Det er nw sket som spaat hagde Esaias
All den gantske menniskens
Roma. v køn
wor fortabit Gudz eniste søn/
han haffuer henne nw løst igen
Det er nw sket som spaat
Diffuellen hagde oss alle grebit/
Christus haffuer hans mact knusid
Det er nw sket som spaat
Nu er kommen den salige tid/
der Propheterne
Esa
xlix hagde om
screffuit/
ath Gud skulle giffue sin Søn her ned
Det er nw sket som spaat
Huo som Gud Søn vil forsmaa/
han kand aldrig naade faa
Det er nw sket som spaat
Hwo som synden wil offuergiffue/
han faar naade oc hiemmerige
|19rDet er nu sket som spaat
Det haffuer oss Christus nu fortient der till haffuer hannem Gud
vdsent/
thi wor mact hun er inthit bewent
Der for bør oss tacke Gud/
frøcte hannem och holde hans bud/
Det er nu sket som spaat hagde Esaias
En bøn til hellig trefoldighed om bistand och beskermelse met de noder
som/ Gud Fader bliff du nu met oss/ siungis met
HErre Gud Fader staa oss bi
hielp oss aff vor trang oc nød
oc gør oss alle aff synder fri/
Saa fonge vi en salig død/
Mod vore vuennerss frøct oc fare/
gør i oss bo
|20rde tro oc trygge/
Och lad oss paa dig bygge/
saa kan oss ingen rygge/
fri oss aff syndens snare/
At wi vndgaa dieffuelsens list
Oc staa fast i alle frist/
Vid vor herre Jesum Christ/
Amen Amen det være Ja/
Saa siunge wi Alleluia
Jesu Christe stat oss bi/
hielp oss aff vor trang oc nød/
Oc gør oss alle aff synden fri/
Saa fonge wi en salig død/
Mod vore vuenners frøct och fare/
Gør oss bode tro oc trygge/
Oc lad oss paa dig bygge/
Saa kand oss ingen rygge
Fri oss saa aff syndzens snare/
At wi vndgaa dieffuelsens list/
Oc staa faste i all frist/
ved vor herre Jesum Christ
Amen Amen det være ia/
saa siunge wi Alleluia
Gud du Helligand stat oss bi/
Dette Verss siungiss lige som de andre
En skøn loffsang aff Christo
HEr christ gud faders enborne Søn
Joan ix/
som er hans euig raad
oc est aff hans hierte vdgangen
ligeruiss som screffuit staar
han er den morgen stierne/
vor hierter op
|20vliuser saa gerne/
met sin miskundhedz ord
For oss ith menniske er worden/
i siste verdzens tid/
hans moder vbekrenkelig
bleff ren i all kyskhed/
Dieffuelen haffuer han belenckid/
hiemmerig igen oss skenckid
met det euige liff
Ville du oss naaden giffue/
ath wi motte rett forstaa/
i Christen tro at bliffue/
J aanden dig tiene saa/
wort hierte motte smage/
din sødhed alle dage/
och tørste altid effter dig
Du skaber alt paa iorden
och est din faders krafft/
regerer det met dine ord/
sterckelig met guddommes mact/
din naade i oss optende/
wort hierte om till dig vende/
ath wi ey tuile paa dig
Straff oss met dit gode/
fri oss fra heluedis vaade/
ath Gudz børn wi bliffue mue/
Ath wi her aldrig mere/
vden Christi ord begere
oc menniskens lerdom forsmaa
Vor gerning och wor tancke/
wilt du bestyre saa/
den gamle Adam krencke/
ath den ny nu leffue maa/
wor legemis løst begere/
Men altid tencke paa dig
Media vita
MEn wi leffue paa iorden her
Huem fly wi da til om hielp/
at wi Gudz wrede vndgange?
Du est den Herre allene/
oss tuinger vore synder saa saare/
som dig nu Gud fortørne
Hellige herre Gud/
forbarme dig offuer oss/
Hellige stercke Gud/
forbarme dig offuer oss/
Hellige barmhiertige trøstermand du euige Gud/
Lad oss icke ind falle i den euige dødens nød/
Kyrieleyson
Mit i døden omfanger oss helffuedis mact oc wrede/
huem frelste oss aff saadan en død/
ath vndfly hanss suig oc list
Det gør du herre all ene/
ver du nu oss miskundelig/
helst fordi du vist vor brøst
Hellige herre Gud/
forbarme dig offuer oss/
Hellige stercke Gud/
forbarm dig offuer oss/
Hellige barmhiertige trøster
|21vmand Du
euige Gud/
Lad oss icke fordømis/
vdi den suare helffuedis pine
Kyrieleyson
Mit vdi helffuede oss driffuer wor
Ephe inatur oc synder/
huem skulle wi da nu tilfly/
at wi mue dem quit bliffue?
Til dig Herre Christ all ene/
Dit dyrebar blod du for oss vdgaff/
for all vor† all vor] allvor orig. synd til ith vederlaff/
Hellige herre Gud/
forbarme dig offuer oss/
Hellige stercke Gud/
forbarme dig offuer oss/
Hellige barmhiertige trøstermand dw euige Gud/
Lad oss icke aff falle aff den rette tro i mistrøst
Kyrieleyson
Den xii Psalm Saluum me fac Til ath siunge om det hellige
Euangelii framgang
oc lad dig det forbarme/
Gantske faa da ere dine tienere til/
besuigne ere wi arme
Dine ord vil man giffue mact
oc troen er skøt gantske forlat/
hoss alle menniskens sønner
|22rDe lære idel falsk oc suig/
huad deris visdom paafinder/
deris hierte er icke samdrectelige/
den ene vil dette/
den anden vill det/
bedrage oss met menniskens set/
oc siunes dog hellige vduertis
som falsk hellighed oss lærer/
der til deris tunge stolt obenbare/
tale stort wi ville oss verge/
Vi haffue ret oc mact i hand/
huad wi bescriffue det skall gaa fram/
huo er den som vill oss straffe
Der for siger Gud ieg vil opsee/
de arme leggis fast øde/
deris suck oc sorg de mig bethe/
ieg vill deris kæremaal høre/
Mine salige ord de skulle nu fram
begerlige de anamme dem/
paa dem de arme sig trøste
Man prøffuer sølff met ilden vel/
saa bliffuer det klart befundet/
paa Gudz ord man vel vocte skal/
desligest i alle stunde/
det vil met korssit beskermis best/
saa lærer oss den hellige lest/
detz krafft lucter i alle lande
|22vO milde Gud beuare dine ord
fra alle falske lære/
ath alle wi her sammen bo
du vilt vor beskermer være/
De Gudz forgangne monne du her finde/
dit folk acte de nu offuer ath vinde/
o Gud forbiud thennem det Amen
Ere være dig Fader euindelige/
och Christ din Søn vor Herre/
der til vor trøstere den Helligand/
aff hierted wi det begere/
Giff oss din naade oc styrke vor tro/
ath wi tilsammen met kerlighed bo/
i ith sind effter din vilge
SAa taler den vwise mund
den rette Gud wi mene/
Det siger han ey aff hiertens grund
hans gerning giffuer det tilkende/
Hans hellighed er for Gud stor spot
J alle hans gerning er inted gaat
Jngen aff dem Gud ret dyrcke
Gud selff aff hiemmelen saa her ned
|23r paa alle menniskens sønner/
der han deris gerning hagde seet/
om han nogen kunde finde/
Der hanss ord oc vey for øgen hagde/
oc nogit effter hanss vilge giorde det/
kunde han vel paa acte
Der vor ingen paa rette vey/
de vore alle afftredne/
alle giorde ont det straffediss ey/
Huer hagde onde sedwane
Jngen aff dem giorde aff hiertet gaat
i huor megit de hagde aff Gud faat/
thi motte han til ath tale
Huor lenge ville i vanuittige være/
eders ondskaff ey forlade?
oc spare mit folck effter min vilge/
oc gøre dem ingen skade?
Nu vel i tro ey ret paa Gud/
i kalle paa hannem ey effter hans bud/
i ville eder selff forsørge
Der fore haffue de aldrig ro/
men altid monne de frøcte/
Gud hoss de fromme wil altid bo/
de sig paa hannem forlade/
Der offuer forsmaa den armiss raad/
oc holde hannem alt vor spaat oc had/
ath Gud hanss trøst er worden
Huem skal Jsrael den arme/
Gud vil sig sit folck forbarme/
oc løse de forfarne/
Det vil han gøre vid sin Søn/
der aff bliffuer Jacob gantske skøn/
oc Jsrael sig glæder
Den samme Psalm anderledis/ dog met samme noder
DEn daarlige mund han siger saa/
en Gud bekende wi gerne/
Dog deris hierte i vantro monne staa/
met løgen Gudz ord forderffue/
Deris handling er fordømelig
for Gudz øgen gantske vkendelig
ingen Gudz bud paa acter
Gud Fader ned aff hiemmelen saa
da vore wi alle blinde/
han lod sig det icke forsmaa/
om han nogen kunde finde
Der hagde forstand paa hans ord/
for thennem torde woffue bode liff oc iord/
oc hans vilge fuldkomme
Da skøtte ingen den rette vey/
al sammen vor de vildfarne/
huer fulde
|24r den gamle seduane/
menniskens budord ath beuerne/
Jnge
n aff dem hagde nogit
Rom iiigaat giort/
huer ville for synden gøre stor bod/
Der offuer sig Gud forbarme
Lang tid ville de forblindet være/
dem selff met suig forderffue/
bedrage de arme/ deris gotz fortære/
fordi ath de ey tro paa Gud/
hannem ey paa kalle i syndens nød/
deris gerning mene de thennem hielpe
Der fore er deris hierte ey stille/
til frøct och sorg dem vende/
Gud till de arme sig vende vil/
som han i troen befinder/
Deris bøn han hører/
bestiller deriss raad/
och will dem hielpe som han haffuer sagt/
dem glædis ath de hannem haffue
Huem vil de arme Jsraels børn/
til Sions trøst anamme/
vden Gud aff sin miskundhed
ville sig der til forbarme/
Och frelse oss alle met sin Søn/
Aff huilken Jacob fick god løn/
och alle Christne sig glæde
|24vEn løfsang aff Christi opstandelse
for vore synder giffuen/
han er igen opstanden/
gaff oss det euige liff/
Ath wi skulle alle tid være glad
hannem tacke oc prise i alle stad
siunge Alleluia
Døden kunde ingen tuinge/
blant alle menniskens sønner/
Det giorde alt vore synder/
ingen vdskyllig vor ath finde/
Der aff da kom den død saa snart/
fick mact offuer oss met en fart/
holt oss i sith rige fangne Alleluia
Jesus Christus Gud faders Søn
i vor sted er kommen/
vid hannem faa wi den euige løn/
All sin ret oc all sin mact/
som wi vore vnderlagt/
bortog Christi død all ene Alleluia
Der vor en gantske vnderlig krig/
der døden oc liff de stridde/
Liffuit fick da mact oc offuerhand/
oc monne dø
|25rden aff liffue/
Skrifften haffuer oss det kund giort/
Ath Chisti død bedreff det mord/
en spot aff døden er worden. Alleluia
om huilkit Gud haffuer budit
Det er det som paa korsit kom/
for wor skyld stegt oc dødet/
det blod stenckis paa vore dørre
oc holler døden vden fore/
Den mørdener kand oss ey røre Alleluia
Saa holde wi det høye fest/
met hiertens frøyd oc glede/
ath Jesus Christu er oss nest/
sin naade lader han oss skine
Han er selff retivishedzens liuss/
som opliuser vor hiertens huss/
Syndens nat hun er bortgangen Alleluia
Aff det sande Paaske lam
æde wi oc saa leffue/
den gamle surdey menniskens lærdom/
Gudz ord skall han nu wige/
som bespiser den Christne stad/
Troen kan ey andet lide Alleluia
Han frelste oss fra død och synd/
alt met sin bittre pine/
retferdighed monne han
|25v giffue/
Stat op aff søffne all Christenhed/
lad mørckens gerninger wære dig leed/
Retferdelige leff i Christo Jesu alleluia
er fordømdt met alle/
Vid Jesum Christ for frelsermand/
oss aff Egypten han kalde/
Her haffue wi sand Mosen
som vdledde all Jsraelss køn/
fra syndens trældom til hiertens lyse
Loff priss oc ære være dig Dauid/
som stride for oss mandelig/
Goliat er offuerunden/
som
i Re
xviilagde vind paa/
met all sin wold/
Ath forderffue Jsraelss skiold/
Dit aandelige Jsraelss folk sig glæder Alleluia
|26rJth andet Kyrieleyson
O Herre Gud Fader met din krafft
hielp oss dine børn oc giff oss mact/
till aandelig strid mod werden ath kiffue
ath de wi kallis/ wi kunde den ret bliffue
O Fader forbarme dig offuer oss
Christe dw est all ene vore skiold oc swerd/
dog mange det ey wil achte dess wer/
vden dw met oss i striden wilt staa
den grumme død wi aldrig vndgaa
O Christe see til oss miskundelige
O Herre Helligand vaar trøstermand
lær oss ret ath kende vor høffuitzmand/
lad oss ey komme vnder fremmed wald
naar wi i striden faa saar eller fald/
O Helligand miskunde dig offuer oss
Victime paschali laudes
CHristus Jesus for oss er offrid/
den loffue wi alle Christne/
Gudz lam haffuer igenløst sine faar/
Christus vskyldig haffuer forligt Gud fader oc oss alle syndere
Død oc liff haffue nw strid/
liffsens høffding som war død/
Christus nw leffuer altid/
skal regnere
Sig oss nw Maria/
huad dw haffuer paa weyen seet/
Jeg saa den leffuendis Christi graff/
Oc ieg saa hans ære
|28r som war opstanden
Jeg saa Gudz Engle oc iorde klæder til witnesbyrd/
Christus wort haab wist opstanden er/
oc han skall eder møde i Galilea
Maria rette witnesbyrd er fast mere troligt/
en alle Jødernis falske ord oc løgen
Vi det sandelig vide ath Christ stod op aff døde/
o Christe Konning forbarme dig offuer oss Alleluia
Den lofsang Victime paschali laudes
NV ville wi Christne siunge oc loffue vort paaske lam
Christ stod op aff døde/
oc frelste all verden aff nøde
thi ville wi alle glade være
och siunge Gud loff met heder oc ære
Kyrieleyss
Christus det vskildige lam/
haffuer løst faaren igen/
oc haffuer syndere flyt faderens venskaff
Døden oc liffuit stridde/
ingen wilde anden vige/
dog haffuer Christus døden offueruundet
Sig oss Maria huad dw haffuer seet paa veyen/
den leffuendis Jesu Chri sti graff/
oc ieg saa hans erlige opstandelse
Oc englis vitnesbyrd/ hans suede dug oc klæder/
Christus wort haab er opstanden/
oc skal gaa for oss til Galileam
Megit mer skal man tro all ene/
en det Jøderne sige falskelige
Vi wide ath Christus er opstanden/
aff døde met sande/
der fore giff oss herre din miskund Amen
En Lofsang aff Christi opstandelse
CHrist laa i dødzens wonde
for wore synder giffuen/
han er igen opstanden/
der fore skulle wi være glad/
hannem tacke oc prise i alle stad/
oc siunge Alleluia
bland mennisken alle paa iorden/
det giorde wor
|29v store synder/
i dem wi fødde wore/
oc greb oss alle met en fart/
hans fanger motte wi være
Jesus Christus Gudz eniste Søn
han er i vor sted kommen/
der met haffuer han bort tagit
fra døden bode velde oc mact/
oc all hans grumhed nederlagt
han kan nu oss intit skade
Det wor en vnderlig strid/
oc liffuit offuerhand fick/
oc monne døden affliffue/
Der hagde scrifften omtalit før/
ath en død den anden sløg/
han haffuer sin seyer nu tabit
der om Gud hagde screffuit/
det bleff paa korssit for huer mand/
brent i største kerlighed
hans blod renser oss aff all vor synd/
at døden kan oss inted tuinge/
Christus
Coll
iihaffuer hannem
offueruundit
Saa holde wi den store høytid/
ath Gud er oss nu mild oc blid/
oc haffuer oss løst aff møde/
han er selff det euige liuss/
han kan vort hierte ret vnderuise/
wi skulle
|30r fly syndsens mørckhed
Gudz ord skulle wi effter følge/
det er vore sielis søde brød/
han er oss ont och icke god/
Christus vil vore sielis mad være/
ret tro kan andet ey lide
Han haffuer oss frelst fra synd oc død alt met sin bitter
pine/
staa op oc bliffue nu rene/
oc leffue alle retuiselig/
oc elske huer anden vden suig/
det vnde oss Christus
Den cx Psalm Dixit dominus domino meo
HErren sagde til min Herre/
sidh hoss min høgre hand
Psal. cxSaa lenge ieg legger dine fiende til
en fodska
mmel vnder dine føder
Herren skal vdsende aff Sion din sterckhedz spire/
haff heredømme mit iblant dine fiende
Dit folk skal der være veluillige/
hellige smøcke paa din sterckhedz dage
|30v Vdaff moders liff skal komme din fødelsis dwg
met morgen stunden
Herren haffuer sorid oc det angrer han nem icke/
du est effter Melchizedecks skick en prest euindelige
Herren vid din høgre hand/
skall sla kongerne paa sin grumhedz dag
Han skall døme iblant hedningerne oc opfylde dale met døde kroppe/
och sønder sla ith hoffuit offuer mange lande
Han skall dricke paa veyen aff en beck/
der fore skall han opløffte hoffuedet
Ere være Gud fader och Gud Søn oc Gud den Helligand
Som værit haffuer aff begyndelsen/ nu oc altid er/
oc bliffuer til euig tid AMEN
HVor fore stormede de hedninge/
oc folkene bera
mmede vnøttige raad? Jørderigis ko
nger
|31r haffuer sig bestercked/
oc ere forsamlede mod Herren oc hans smurde mand
Lad oss sønder bryde deris bond/
och bortkaste deris aag fra oss
Den som haffuer sin bolig vdi hiemmelen skal dem bespotte/
oc Herren skal dem haanlige faariage
Da skall han dem wredelige tiltale oc dem i sin grumhed forskrecke
Men ieg haffuer skickit min konge offuer mit hellige bierg Sion
Jeg skal predicke Gudz bud ath herren sagde til mig/
Du est min Søn J dag fødde ieg dig
Eske aff mig och ieg skall giffue dig de hedninge til en arff/
oc almwen till en eyedom
Dem skalt du sønder bryde met en iern spire/
oc som ith leerkar sønder sla
Saa skulle i konger nu være kloge/
oc lader eder vnderuise som ere iørderigis dommere
Tiener Herren vdi frøct/
och gleder † ] læsningen usikker orig. eder i hannem met en skelffuende fare
|31vKøsser sønnen ath han icke bliffuer vred/
oc ath i ey veyen tabe
Naar hans grumhed begynder ath brende/
da lider dem vel som sette deris loffue till hannem
Ere være Gud fader oc Gud Søn/
oc saa Gud den Helligand
Som værit haffuer aff begyndelsen nu oc altid er/
oc bliffuer euindelige
Veni creator spiritus
KOm Helligand herre Gud/
opfyll met din naade oc miskund/
dine Christnes hierte hw och sind/
din brendendis kerlighed i dem optend/
O Herre met din naadis liwss/
der met bepryd vort hiertis hwss/
hent dem tilsammen i verden bo/
aff alle tungemaall till en
Actu. ii tro
Alleluia Alleluia
Dw hellige liwss oc visdoms port/
lad oss opliwsis met liffsens ord/
oc ler oss Gud ret alle ath kende/
O herre
|32v beskerm oss fra fremmede lære/
ath wi ingen mestere atspørge mere/
en Je
Luce
isum Christu
m
vor frelsere kære/
ath wor tro kunde til hannem all ene være
Alleluia loffuer Herren
hielp oss nu i all wor brøst/
din vilge altid effter ath følge/
oc lad ingen modgang oss fra skillye/
O herre met din guddoms krafft styrcke oss vsle oc giff oss
mact/
gennem sorg oc bedrøffuelse/
ath komme til dig vor frelsere/
Loffuer Herren Alleluia
met aandelig smøcke vore hierte bepryd
at wi met haab oc en Christelig tro/
met Gud oc vor neste i kerlighed bo/
O hiertens Herre oc aandelige liff/
bestrid i oss all syndzens kiff/
Skenck oss din gunst/ och stat oss bi/
ath wi ey falle i den aandelige kri/
Alleluia loffuer herren
O Gud all ene vor hiertens trøst
aff tho i oss all syndzens brøst/
Din ild dit
i Pet.
iwand/ dit sandhedz
liwss/
lad brende och tho wort aandelig hwss/
O Herre
|33r Gud i ewigheid/
wi tacke din barmhertighed/
beuar i oss det du haffuer giort
met aandelig krafft oc hellige ord/
loffuer Herren Alleluia
WAare Gud icke met oss denne tid/
saa skal Jsrael sige
wi hagde lidt angist oc quide/
Gud saa de Christne store oc smaa/
aff mange wantro foractis saa/
som dem monne saare forfølge
De menniske ere i hw saa vrede/
de reyse dem mod oss alle/
Saa leffuendis hagde de sunckit oss ned/
med grunhed oss offuer faldet/
vor siel hun gick igennem det vand/
wi hagde faarsunckid alle mand/
hagde Gud icke met oss wærit
Benedidet være Herren der oss ey gaff vnder deris tender fangne/
alt som en fwl der snaren kommer aff/
saa er vor
|33v siæl vndgangen/
dem snare er brøsten oc wi ere fri/
vor herris naffn det staar oss bi
Som haffuer skapt himmelen oc
Gene iiorden
Mat vi Ere være dig Gud i euighed/
vor fader lost tu dig kalle/
begaffue oss met din miskundhed
wi bede du oss ey vndfalde
Den ære din Søn skal wære lig/
fra nu oc ind til euig tid/
Den Helligand ey fra skilyes
Gloria in excelsis deo
met de noder som det Gloria Aleniste Gud i hiemmerige siungis met
ALene Gud i de høgste være
Luce iiære
oc tack for sin store naade
Der fore ath oss nu aldrig mere/
kan røre siælens skade
Gud haffuer til oss nu ingen had/
men her er nu fred vden all vlad/
All feyde haffuer nu fongit ende
Vi loffue prise och tilbede dig
ath du Gud fader i euighed/
regere oss oc vilt acte/
Gantske
|34r vbegribelig er din mact/
all werden hun er dig vnderlagt/
wel er oss for saadan Herre
O Jesu Christe Gudz enborne/
en Søn vor hiemmelske faders/
forløst haffuer du de forlorne/
Gudz hellige lam vor herre oc Gud/
tag til dig vor skyld/
gør for oss bod/
forbarme dig offuer oss arme
O Helligand almectiste Gud/
dw aller ypperste trøstere/
der Jesus Christus forløste/
formedelst stor martyr oc bitter død/
Affuent fra oss all iemmer oc nød
Der til wi oss forlade
O Herre Gud benaade mig for din store barmhiertighed
Aff slet all min wretwished/
Jeg kendis min synd hun er meg led
Tho meg wel aff ondskab min/
och gør mig ren aff all min synd/
Thi ieg ken
|34vder min ondskab nu/
oc min synd er altid i min hw
O Herre Gud mod dig all ene/
haffuer ieg syndet/ det kender ieg gerne
Ont haffuer ieg giort i din asiwn/
Ath det er vist som dw haffuer sagt/
at alle dig skulle bede om miskund/
thi vor nature er fuld aff synd/
Huad hade wi ellers naade behoff/
dw vinder dem offuer som det icke tro
Rom viiSee Herre i synden ieg vndfangen er
min moder mig i synden fødde/
sandhed han gielder altid for dig/
din lønlige raad dw mig thede/
Dw haffuer wist mig huordan ieg er/
fuld aff ont oc syndzens beger/
det kunde ieg icke forstaa/
for dw lost mig din wisdom faa
Du stenck mig selff o Herre
met din Jsop oc naade/
da bliffuer ieg ren och bædre/
quit fra all syndzens waade/
Din kære Søns blod er den Jsop/
der huider en sne gør siel och krop/
Lad mig faa ath høre dine glædelig ord/
saa frøydis de ben som forsmaade vore før
|35rDit ansigt o Herre went fra min synd/
slæt vd all min wretuished/
skaffe i mig ith rent hierte igen/
forny mit sind oc forskyd mig ey/
Tag ey fra mig/ den Helligand/
giff mig glæde i din frelsermand/
Met en sterck aand gør mig stadig/
hoss dig ath bliffue euindelig
De troløse vil ieg lære din vey/
huorlunde de skulle hannem kende/
ath de mue vndgaa den falske sti/
oc sig nw til dig om wende/
Beskerm mig herre min salighedz Gud/
fra blodige syn† syn] syn/ der orig. alle/
O Herre lad op mit hierte oc mund/
dit loff oc ære ath tale
Hagde dw legemligt offer elst/
da wilde ieg det vel gøre
En ydmyg aand saa tager dw helst/
ith angerfult hierte monne dw høre/
Bethe dit folk din vilge god/
oc byg din Christen kircke/
saa skalt du retferdighedz offer faa/
De skulle dig Christelig dyrcke
Ere være dig Gud i euighed/
for din miskund och naade/
wi tacke din barmhiertighed/
ath dw vilt oss styre oc
† ] |35v barmhiertighed/ ath du
vilt oss styre oc orig. raade/
Der til din Søn vor frelsere mand/
skal giffuis den samme ære/
aff fattig oc rig i alle land/
Den Helligand bør dem lig ath være
Den li Psalm Ath
mand Beklager sin synd oc brøst
BEklage aff alle mine sinde
maa ieg met Kong Dauid
Jeg kan det oc befinde/
min Gud han vaar mig vred/
ieg det vel wed/
det er min synd wrene
Der hannem saa all ene
fortørnede mange leed
O Gud ieg mig bekender
en syndere for dig/
ieg mercker och befinder
inted andet i mig/
En ond attraa met legemss begering/
til denne verdsens næring
der mig besuige maa
O herre mig benaade
min Gud och skabere blid/
Min brøst vil mig forrade
det er henniss daglige id/
oc all min lid
din naade lad mig beuare/
fra Satans falske snare/
i denne naadelige tid
|36rAth ieg mig ey bort kaster/
met synd oc ondskab min/
Dit ord som synden last
er met all sin krafft oc sind/
O herre bold/
lad mig saa stadig bliffue/
ath ingen mig kan driffue/
fra din mact oc wold
O Christ som est all ene
mit haab oc al min trøst/
du est Gudz ord det rene/
som bortager syndens brøst/
det er oc vist/
du kant mig det forhuerffue/
ath ieg maa hiemmerige erffue/
min glede oc al min løst
Helligand o herre/
vd aff din guddoms mact/
kant du all sandhed lære/
som Christus haffuer sagt/
Alt met din krafft/
men ieg er her elende/
lær mig hannem ret ath kende/
aff all min hw oc act
Maria bold christelige foruent oc Corrigerit Christo til loff
O Jesu bold met megit vold/
Gud Faders Søn och ere/
Du haffuer met mact/ nu ødelagt/
den falske dieffuelss snare/
mod Adams fald fick du det kald
Som oss Gud fader iette/
paa det han
|38r vilde forgette/
min synd oc skyld/ dw vost mig huld/
Der er ey trøst/ huor du ey est/
barmhiertighed at foruerffue/
huem ey haffuer dig/ oc din naade met sig/
hand er euig forderffuit
O Christe mild/ dw haffuer stild/
vore oldefæders forlange/
Som aar oc dag/ i ve oc vmag/
vdi helffuede laage fangne/
vdaff stoer nød/ robte de o gud
lad op de hiemelske porte/
ath obnes alle orde/
sent oss din søn/ der tager oss fra/
den suare ve/ som du lod ske/
O Christe met din pine/
der fore est dw/ offuer verden nw/
en herre til euige tide
O Jesu ren/ dw est all en/
alle synderiss trøst paa iorden/
Som vor forset/ aff euighed/
ith menniske skulde vorde/
oss alle till trøst/ for vden brøst/
Dw skalt dem alle dømme/
der ey ville troen nemme.
O verdig fruct/ all min tilfluct/
haffuer ieg til dig/ thi dw haffuer mig/
foruerffuit euig glæde/
mit haab till dig er tryggelig/
som mig kan naaden giffue
|38vO Christe god/ aff Dauidz rod/
naadig for vden ende/
gantske flitelig/ haffuer du mig/
igen til dig lat vende/
alt met dit ord/ haffuer du det giord/
fra falske Propheters lære/
Der røffuede mig fra din ære/
met deris dict oc falske scrifft/
Jeg leed der paa/ oc mente saa/
der met stor naade foruerffue
Jeg forlod dig/ døm icke mig/
min vforstand det giorde
O Jesu fin/ dit ord giffuer skin/
lær oss dig ret ath dørcke/
Oc vær deris tolck/ dine arme folck/
som side vdi det mørcke/
haffue ingen frist/ men argelist/
alt vdaff menniskens lære
vdi dem dine ord formere/
O Herre sød hielp her aff nød/
giff dem din trøst du haffuer forløst/
met pine oc død allene
de haabe till dig/ samdrectelig/
ey paa deris gerning wrene
O Christe kære/ om det saa sker/
dit ord skall fra mig vige/
Saa kom til mig/ miskundelig/
oc lad mig ey besuige/
aff menniskens skick/ oc falske
|39r dict/
huem kand den list begribe/
hun lader sig hellig scriffue/
Som dog er løgen och idel segen/
din hellige røst er liffuit vist/
dit ord kan sandhed lære/
det spise mig/ ieg beder dig/
lad mig det ey ombære
O Jesu Christ/ sand Gud du est/
ingen brøst i dig kant være/
han er ey quegh/ der fuldelig/
bescriffue kand din ære/
Din erlighed/ och maiestet/
ere allting vndergiffuen/
i huad som helst der leffuer/
aff alle creatur/ O Konning pur/
naar ieg skall dø/ aff denne øø/
mit hierte maa da lide/
da hielp dw mig/ ath ieg hoss dig/
ewindelig/ maa leffue
En skøn vise vdi huilken ith menniske bekender och begræder sin
elendighed begerendis forbedring/ hielp oc trøst aff Gudz ord
HJelp Gud huor stoer er menniskens sorg oc nød/
huem kan det alt fortelge/
plat ligger han vdi alle raad er død/
och ey wed sin
|39v ele
nde
hierte mod oc sind/ er slet forblint
forderffuit i alle maade/
kant sig inted till raade/
finder inted got/ holder det for spot/
Det Gud er kiert/ haffuer sig forført/
mod all hans hellige vilge/
O herre Gud hielp oss dette iammer at stille
Jngen ro paa iorden her han finde maa/
ingen mact kan hannem redde/
thi synden hannem formaledider saa/
O Gud hielp her aff nøde/
til dig herre blid/ aff megen id/
robe wi/ Du høgiste gode/
begaffue oss met din naade
naar døden kommer/ oss alle met kømer/
forraader han/ at ingen kan
din gunst oc naade foruerffue/
O herre Gud/ lad oss icke saa forderffue
Ach huad vor nu din wrede her saa grum/
dine ord de laage forborgen/
men nu de giffue sine liud igen saa from/
vil ingen nu mer sørge/
mand hører dem vel/ met christelig skel/
dog faa ville dem anamme/
oc sin ondskaff bekende
det er bedre giort/ ey høre dine ord/
end høre den saa/ der effter ey gaa/
ach vor straff
|40r haffuer ingen maade/
O herre Gud/ skenck oss aff din gunst oc naade
See til oss formedelst din kære Søn
som dig monne vel befalde/
Saa dyrt haffuer han oss købt til sig igen
rigelig betalit alle/
oc met sin død/ løst all vor nød/
din naade vilde du oss skencke/
hans blod skal oss bestencke/
din vrede lad staa straffe oss ey saa/
forget vor skyld/ och ver oss huld/
vor synd bekende wi alle/
o herre Gud dine børn lad oss nu kalle
Den stund du haffuer saa kortelig dine ord/
sent oss igen paa iorden/
til trøst som vore aff dieffuelske skut formyrde/
lad oss nu fromme vorde/
det er i din mact/ er all vor act/
ingen raad kunde wi fram lede/
wi ære vdi din vrede/
see icke til vor synd och skam/
men kend/ dit ord/ all naade haffuer giort/
thi det er menniske vordet/
O herre Gud lad det for oss haffue taalit
Frøyde dig met snilhed/ du som est hans folk/
forsmaat skalt du ey bliffue
men see at du ey plat forsige skalt
de
n skat
|40v der i bliff hart/
det gør oss ey ath wige
Hues kraffter ære saa rige/
huor det er forset/ bliffuer det formeret/
tro fast der paa/ Lad tuiffell gaa/
sett haab till den her offuen/
O herre Gud/ til euig tid wi dig loffue/
Amen
De x Gudz bud met nogre andre Psalmer loffsange oc aandelige wiser/ i den
hellige scrifft wel begrundede
Hwo som wil leffue Christelige
Han skall fuldkomme de thi bud/
som oss haffuer budit vor Herre Gud/
Gud miskunde oss
til ingen anden haff til flucten din/
men tro paa mig aff hiertens grund/
oc haff mig kær i alle stund/
Gud miskunde oss
Mit naffn dw ey wanære skall/
men prise oc paa kalle det i nøden all/
Dw skalt oc fire den Sabbatz dag/
ath ieg
|41r i dig haffuer ro oc mact
Gud miskunde oss
Der nest hedre fader och moder met
Deut v flid/
saa gaar dig vel i alle tid/
Sla ingen ihiel men elsk huer mand/
Oc holt vel ren din ecteskabss stat/
Gud miskunde oss
En andens gotz du skalt ey stiele/
Deut v oc ey mod hannem falst widne bære/
Du skalt oc icke hans hustru begere/
Och ey nogit aff det hans monne være/
Gud miskunde oss
Disse bud oss alle giffne ere/
ath de
Rom
iii skulle oss vor
ondskab lære/
Oc sige oss huad wi skulle gøre/
om wi ville Gud i hiemmerig tilhøre/
Gud miskunde oss
Han vil oss icke hiemmerige giffue/
Oc gaa der icke fra ith straa brit/
huilkit oss er alle vmugelict
Gud miskunde oss
Fordi kom til oss Jesus Christ/
och haffuer dem opfylt for oss vist/
Hannem bede wi alle om naade oc hielp/
Gud miskunde oss
De x gudz bud anderledis
GVd lod røst aff skyen lyde/
Jsrael han monne tilbiude/
at bekende sin skabermand/
hør till Jsrael sagde han
* Den første Tafle *
Jeg er din rette Gud oc Herre/
Thi haff du inge Guder flere
Alt haab och trøst sett dw til mig
Oc lad mig elskes ret aff dig
Gudz naffn vanære ingelund/
Met mund eller aff hiertens grund
Lad ingen ting synes dig saa god
Ath du priser det mig emod
Din Sabbat skalt du holde hellig
Oc helst skal det være aandelig
Ath dw forlader gerning din
Oc mig i dig gøre vilge min
* Den anden Tafle *
Elske din fader oc din moder/
Tuctemestere/ Herre oc Konger
Lyd oc tiæn dem aff din mact/
|42r Saa leffuer dw lenge i ligemss krafft
Plat ingen skalt dw sla ihiel/
Ey heffne om dw haffuer end skell.
Ver ey hadsk/ men fuld met taal/
Elsk din fiende vær hannem huld
Dit ecteskaff holt purt oc klart/
Eller och bliff i iomfru stat
Faste/ vaag/ oc holt legmit i spect
Oc holt dit leffnet rent oc reth
En andens godtz skalt du ey stiæle/
Ey aagre Ey met tiuffuen fiele
Tag icke vinning offuer skell
Men vndsett huer som dig flyer til
Falsk vidnesbyrd skalt dw ey bære
Ey liuff paa din ieffn christens ære
For andre du forsuare hans røcte
Dyl huad du wist met hannem wrøcte
Aff hiertens grund for vden liste
skal du elske dine ieffn christne
Begære du hans ey met wret
Om du vilt leffue som dig er iæt
De x Gudz bud met de noder/ som/ Saa taler den vuise mund/ siungis met
|42vDEn som vil en Christen hede/
oc reth det naffnid bære/
han skal de thi bud ord vide
som rette reglen ere/
met Gudz finger i sten tafflen screffne
oc vore paa Sinai bierg vdgiffne/
gennem den tro faste Mosen
Tenck paa ath dw holder mine bud
och lær huad du skalt gøre
siger til oss vor Herre Gud/
som lærde loffuen førre
haff mig for din Herre Gud allene/
oc holt min tro skær oc ren/
oc fly fremmede guder
Mit naffn skalt dw icke vanære
men holde det i heder oc ære/
om du det nogit misbruger/
vorder ieg paa dig vreder/
saa skalt du vide det er min low/
at du gør hellig sabatz dag/
oc lad mig i dig raade
Fader oc moder hedre vel/
saa mot du lenge leffue/
Oc sla icke din neste ihiel
oc hord skalt du ey bedriffue/
du skalt ey stiele/ ey falst vidne bære/
oc ey din nestis hustru begere/
Eller hans eydomme
Disse ere budordene alle/
so
m lære oss
|43r gudz vilge
dem huert menniske holde skal
oc dem ey fra sig skilye
Troen kreffuer de try første budord/
i kærlighed vorde de andre fuld giort/
naar Gud giffuer sin naade
De x Gudz bud ord som lære oss alt det wi ere Gud plictigeExo xx Deu v oc vi
GVd Fader vdi hiemmerig/
sin vilge han oss kende/
der han oss ned til iørderig/
de thi budord vdsende
Det første budord det er nw saa/
det bør dig nu ath mercke/
affguder skalt du dig ey faa/
men en gud skalt du dyrcke
Du skalt oc ey forfengelig
Gudz hellige naffn paa kalle/
om dw vilt ey euindelig
i pinen det vndgielde
Du skalt oc komme i hu der nest/
Sabbatz dag hellig ath gøre/
oc tiene Gud som du kant best/
Gudz ord da skalt du høre
Du skalt och hedre oc ære/
din fader
Mat
xv och din moder/
de som dig opfødde met ære/
met Gud du salig worder
Du skalt oc ingen sla ihiel/
din broder skalt du vnde wel/
saa maa du salig bliffue
Du skalt oc ey bedriffue hor/
det monne saa mangen daare/
vkyshedz synd hun snart forgaar/
men pinen vil lenge vare
Du skalt och ingen stiele fra/
hans
Ro
xiiigotz hans heder ey
ære/
i verden skalt du leffue saa/
ath du retwiss kant wære
Du skalt ey falske vidnesbyrd/
paa din ieffn christen bære/
eller det bliffuer dig fult gantske dyrt/
i euig pine ath vere
Der nest du skalt och ey attraa/
din broders høstru væne/
men all den stund du leffue maa/
din broder skalt du tiæne
Det siste budord det er nu saa/
det bør dig nu at mercke/
din broders gotz du ey attraa/
hanss hwss och ey hans swene
Gud Fader Søn oc den Helligand han giffue oss sin naade/
ath wi motte vdi alle land/
hans budord vel beuare
|44rEn lofsang at bede den Helligandz naade met
NV bede wi den Helligand/
om den Christelig tro oc ret forstand/
oc hannem kalle paa
helst i dødzens stunde/
naar wi aff verden gaa/ Kyrieleyss
Du verdige liwss giff oss dit skin
Lær oss Jesum Christ kende allen/
ath wi hoss hannem bliffue/
den tro frelsermand/
der for wor synd vilde lide/
ingen kan oss frelse vden han Kyrieleyss
O søde aand skenck oss din løst/
giff oss kerlighed vdi vort bryst/
aff hiertens grund/
hans lærdom der oss frelste/
følge i alle stund/ Kyrieleyss
O høgeste trøster i alle nød/
hielp
Joan
xvi ath wi icke frøcte
skendzel eller død/
men fast i troen bliffue/† bliffue/] bl ffue/ rettet orig..
mod dieffuelsens falske list/
lad ingen ting oss driffue/
fra vor frelser Jesu Christ/ Kyrieleyss
En vise til ath bekende |44vtroen met det
gamle oc Ny Testamente vel stadfestet
Esaie ixGVdz søn er kommen aff hiemmelen
ned/
thi han oss inderlig elste
vore gerninger ere vduelige/
de kunde oss icke frelse/
ath han er all wor salighed wist/
oc haffuer oss hiemmerige forwerffuit
Rom viiiHuad Gud i loffue
n oss budit
hagde/
oc wi det icke gøre kunde/
da vare wi alle vnder Gudz wrede/
wi skulde være gode aff hiertens grund/
men wi ere onde i alle stund/
all waar krafft er forderffuit
Dog mente wi saa i wor blindhed/
Rom ii Ath Gud hagde loffuen vdgiffuit/
ret lige som wi hagde selff kundit/
alt effter hennis vilge leffuit/
Men hun er icke
Rom
iiivden en speyil/
som oss vor wanart vise vill
der lønlige bor i hiertet
Den samme wanart wi ingelund kunde/
aff vor egen mact forlade/
En dog wi det tit forsøge monne/
synden
|45r vilde dog offuer oss raade/
Vi syntis vduertis være hellig/
men i hiertit vor syndens løst oc suig/
Vi skulle Gud frøcte aff hiertens
Deu x grund/
til hannem all vor tro sette/
Oc elske hannem baade met hierte oc mund
oc aldrig hans bud forgette/
Vi skulle alle menniske haffue kær/
saa vel vor
Mat
v fiende som vore
ve
nner/
aff hiertet dem alt gaat vnde
Her maa wi see vor naturis mact/
Hun skulle det gøre som nu er sagt/
om hun vilde met Gud bliffue/
Men hwn er der altid emod/
sin fiende kan hun ey være god
och Gud kan hun ey frøcte
Nu skulle Gudz bud opfyllis vden brøst/
ellers motte wi alle fortabis/
oc lod hannem for vor skyld plauis/
Han haffuer Gudz bud all ene opfyld/
der met Gudz faders wrede
Eph. ii
stild/
som for gick offuer oss alle
aff Christo som dem kunde holde/
Her skulle wi Christne menniske lære/
vor Christne trois krafft at vere/
Jcke andet en tro min herre kære/
din pine oc død min sa lighed/
du haffuer for mig betalid
Der paa ieg tuiler inthit met alle/
dine ord kunde icke bedrage/
Du lad inted menniske i mishaab falle/
Huo paa mig tror oc bliffuer døbt/
til hannem haffuer ieg hiemmerig køpt/
at han skal icke fortabis
Denne tro hielper oss for Gud all ene
om wi henne i hiertet beuare/
Hun giffuer fra sig ith saadant skyn/
gode gerninger kan hun ey spare/
Til Gud all ene strecker sig en ret tro/
om du est aff Gud fødder
Rom iii oc vii Gudz bud
lære oss ath kende vore synd/
de sla vort hierte neder/
Saa kommer det hellige Euangelium/
oc trøster oss alle oc siger/
kommer alle til Christ ha
nAct xvvil eder glede/
vnder loffuen er sorg oc
|46r møde ath leffue/
met henniss gerninger alle
Ret gode gerninger komme wisselig/
Gala v aff troen den Gud i oss skaber/
Gudz aand haffuer hun vden tuil met sig/
alt gaat han i oss mager/
gode gerninger skulle wor ieffn christen tiæne/
der paa wi den rette tro mercke
Vort haab det bier tolmodelig/
effter
Ro
v oc viii det Gudz
ord oss iætter/
saa lenge det skeer met glæde oc fred/
alting i Gudz hand setter
Han wed vel hwad oss nøtteligt er/
alting lader han oss gaffnlig
Math vi
være
der paa skulle wi ey tuile
Oc om dw finge saa stor modgang/
Dog see du til ath ingen tuang/
dig fra din tro bortleder/
Men bliff fast vid Gudz ord altid/
han synis være vred han er dog blit/
thi lad dig icke forfære
Coloss iGud fader oc Søn oc den Helligand
hannem wille wi prise alle sammen/
hans godhed i alle land/
Det han i oss nu haffuer begynt/
Sig selff til priss euindelig/
hanss naffn kunde helligt gøris
Hans rige tilkomme/ hans vilge ske
her paa iorden/ som i hiemmelens trone
Vort daglige brød oss i dag giffue/
vore synder vilde forlade
Ret lige som wi vore modbrødre gøre/
oc vilde oss icke i fristelse føre/
men frelse oss fra ont amen
Vor fader
O Fader vor/ barmhiertig oc god
oc stencke oss met Christi blod/
som bortager synder alle/
Lad komme til oss dit hellige ord
din vilge kan det forklare/
som skabet haffuer hiemmel och iord/
det maa vor lære være/
ath wi ey ville fare
Saa robe wi alle nu til dig/
oss er ey andet til raade/
thi ingen tager dine ord til sig/
vden han faar din naade/
ath dieffuelen gør oss waande/
oc vil oss tage dine ord bort fra/
oc komme oss sig til hande
Thi send oss nu den Helligand
|47vO Gud oc me
nniske Jesu Christ/
som synden paa dig lagde/
du vist vel selff wor store brøst/
O Jesu Christ vor broder kær
verdis dit løffte ath holde/
hugsualeren lad komme her/
som oss lærer sanning alle/
ath wi icke fra dig falle
O du gode helligand kom/
slid sønder dieffuelens snare/
lad Gudz ord faa i vort hierte rwm/
ath det motte hoss oss være/
saa bliffue wi alle rene giord/
oc prise wor Gud i sanning/
aff Jesu Christi euige ord/
den wi tacke alle sammen/
nu siungendis alle AMEN
En aandelige vise met de noder som/ Gud Fader bliff du nu hoss oss/
siungiss met
IEsu Christ dig tacke wi/
fra vor synd giorde du oss fri/
du ville selff for oss plagis/
thi du hag
Joan
xvde oss
i
nderlig kær/
vel den det kunde besinde at du for vor skyld
døder er
hagde du icke dit blod vdgiffuit/
oc saa for oss betalit da hagde wi alle fortabit bleffuit/
til heluedis grund ned faldit/
Jesu Christ wi tacke dig/
wi loffue dig/ wi prise dig
som Gud fader haffuer oss beted?
wi som wore aff synder leed/
thi alle hans bud hagde wi forget/
der fore wor han paa oss wred/
wi vore hans vuenner alle/
Euige pine hagde wi fortient/
ret bode vnge oc gamle/
Men Gud for sin miskundhed/
monne sig offuer oss forbarme/
sin eniste Søn sende han her ned
at frelse oss vsle oc arme/
Jesu Christe wi tacke dig/
wi loffue dig/ wi prise dig
oc altid Gud fast loffue/
han vill inted andit haffue/
for sin velgerning och gaffue/
Der fore leed Gudz Søn pine/
huer anden elske oc lide/
gøre dem gaat/ som oss gøre ont/
som Gud mod oss monne gøre/
der
|49r paa ke
ndis wi ath være Gudz
folk
om wi oss i kerlighed øffue/
Jesu christ wi tacke dig/
wi loffue dig/ wi prise dig
Vor fader
O Vor fader wi bede dig/
hør oss dine børn for din godhed/
thi du vden twil ret barmhiertig est/
i hiemmerig er din bolig/
som oss dine ord menne lære/
dog stedsse din mact bode dag oc nat/
oss her paa iorden altid beskermer
Helligt worde dit naffn altid/
giff oss din krafft ath prise det/
met ord oc gerninger Christelige leffue/
tilkomine lad dit Rige/
huilkit retuished/ fred/ oc glæde
Rom xiiii er/
Paa iorden vorde din vilge som i hiemmelen
Ath wi dig lyde/ vor vilge sla neder
Giff oss i dag vort daglige brød/
til liff oc siæl wi bede dig gerne/
forlad oss oc vore synder snøde/
rett lyge som wi
|49v weluillige ere/
ath forlade dem oss bryder emod/
Oc led oss icke i fristelse/
at oss ey offuerwinder wor fiende/
men frelss oss fra ont altid AMEN
Den cxxx Psalm De profundis/ wdi huilken en bedrøffuit aand rober
til Gud/ bekennendis syn synd oc ondskaff/ oc ath all
menniskens krafft er vduelig thi skal huer sette sit
haab oc tro til Gudz miskundhed och naade all ene sigendis
TJll dig rober ieg aff hiertens grund/
O herre Gud du hør min røst/
oc hør min† min] nin orig. bøn oc ver min trøst/
Thi om du vilde mig døme ret/
effter min ondskab som ieg haffuer fortient/
da er ieg borte met alle
vore synder ath forlade/
forgeffs er all wor hellighed/
du vilt hannem intet
|50r haffue/
J din aasyn ey funden vaar
nogit menniske ren eller klar/
de ere syndere alle
For den skyld vil ieg sette mit haab/
till Gudz miskund oc naade/
thi det er ey vden vaade/
Gud haffuer mig iætt den euige ro/
det er min trøst och stadelige tro/
hans ord kan icke liwe
Oc om ieg skulde en bie til queld/
oc indtil morgen stierne/
ieg vil hannem tro saa gerne/
Som hans folk Jsrael haffuer giort/
aff hiertens grund som vi haffue spurt/
han vor deris haab all ene
Thi han er mild oc miskundelig/
han er all fuld aff naade/
vaare synder alle forlade/
Thi han er det vskyldige lam/
som oss aff dieffuelsens fengsel nam/
oc giorde oss klare och rene
Gud fader Søn och den Helligand/
hannem ville wi prise och ære/
thi oss haffuer ingen frelst vden hand/
Thi bør hannem loff oc tack allene/
til euig tid for vden men/
der til sige wi nu AMEN
En gantske skøn Euangeliske vise om Gudz ord och lærdommePsa lxxxi
LOffuer Gud i fromme Christne
queder oc værer glade/
met konnig Dauid psalmiste/
priser Gud i alle stad/
saa vit offuer alle land/
der met wi Christum finde
vor eniste frelser mand
Gud haffuer nu aff sin naade/
opuect en Christen mand/
Gudz ord monne han framdrage/
Der met beuiser hand/
ath wi som kallis Christne
haffue lenge farid vilde/
til alt gaat wærid vissne
Reth vey til hiemmerige/
er Gudz ord vden tuil/
som Christus selff siger
huo hannem følger far ey wild/
Men wi haffue det foractid/
ingen tro satte wi der paa/
thi haffuer oss Gud
|51r bort kastid/
oc lod oss i mørcke gaa
Alt det som wi monne gøre/
vor ingen mand nøtteligt/
ret mod Gudz ord altid/
Met falske iertegen och drømme/
satte han sin snare for oss/
Ath wi skulle Gudz ord glømme/
och saa met hannem forgaa
Han haffuer och ladit scriffue/
mod Gudz ord lærdom ny/
alle dem som Gudz ord sky/
Och sette deris haab til andit
en Christi pine oc død/
de ere aff Gud forbandit/
oc komme til helffuedis glød
Der paa skal mand dem mercke
som dieffuelsens lærdom følge/
haffue deris egen vilge/
oc følge deris egne sinde/
oc menniskens falske lærdomme/
Gudz ord wille de ey nemme/
de ere dem beske och hwasse
De holde mere aff deris wane/
och gamle forfædrers dict/
en aff Gudz ord det sande
och Gud faders hellige skrifft
Som ewig tid haffuer wærid/
Gudz ord haffue de forladit
oc dieffuelens lærdom till dem byt
De klæde stocke oc stene/
der met ville de Gud tiæne/
och der fore hiemmerige haffue/
De fattige lade de fryse/
Gud bød wi skulle dem spise/
hans bud wi inted skøde
Er det icke en stor blindhed/
som er den euig sandhed/
oc wil giffue dem euig ro
Alle dem hans lerdom følge/
det haffuer Christus fortiænt/
alt oppaa kaarssens galye/
der till vaar han vdsent
Gud fader haffuer sin søn skickit/
til Joan iiialles vor salighed/
han haffuer oss sin scrifft giffuit/
hun er fulkommelig/
Hun kan dig all sandhed lære/
wi behøffue ey mestere flere/
Christus giffuer hiemmerige
Thi lade wi dem nu fare/
som tro
Mat
xvpaa sin egen
krafft/
wi wille hoss gudz ord wære/
oc tro huad Christ
us haffuer
|52r sagt/
J hannem all sandhed findis/
all naade och all miskund/
som hannem tro ingelund
Seduane kan dem ey hielpe/
oc ey deris gamle forfædre/
Hans ord skulle da framgonge/
oc alle skulle hiemmerige fonge/
som hannem haffue gongit til hande/
och effter hans lærdom vandrit
Priss wære Gud euindelig/
met dem wi kunde bliffue salig/
oc komme fra dieffuelsens tant/
altid for vden galle/
oc vor ieffn christen ath tiene/
det vnde oss Christus alle
En christelige vise som Casimirus Margreue till Brandenborg giorde
CApitan Herre Gud Fader min/
den stund iegh her i liffue er/
Stor
|52v vildelse nw i verden er/
ath mig regere dine ord och lære/
Kundgør mig Herre den rette grund/
den stund/ her er den største nød
din hellige ord forholt mig ey/ ret vey
est dw all ene min Herre oc Gud
Sig skynder fast den forsagde tid/
fra alt ont baade till† till] iill orig. liff oc siæl/
J all wor nød wi til dig fly
din naade begære wi/
frelss oss o Herre fra werdzens qual/
forlig oss Herre formedelst din søn/
ath wi kunde reth bliffue Christne/ vden men/
det er min begere och bøn/
hielp ath wi alle din ville gøre kunde
Mere gøris behoff ath bede dig/
dw som skapt haffuer alle ting/
lad mig faa aff din visdom hid/
oc gack ey bort fra mig/
och skab i mig en retter aand/
Dw kant/ wel wide huad mig gør møde oc waa
|53rde/
thi alt mit haab haffuer ieg til dig/
kom mig til trøst/ Herre Jesu Christ
thi du all ene vor frelsere est
haffuer ieg aff dig faat/
beskerme dem alle for falske lære/
Herre Gud her er nu kommen fram/
en onder seduan
foruar oss alle i din ere/
Tag din hellige ord oc webne oss met/
paa det/ ath dieffuelen oss ey besuige kan/
met werdzlig praal oc menniskens tant/ Optend
oss alle til saadan begere/
Ath vor tro kunde ret til dig ene være
Greffuer/ Herrer/ Ridder oc Knechte/
oc alle slecte/
befal ieg dig min herre oc Gud/
den verden haffuer forget/
Jeg beder dig for din haarde død/
forlad oss ey i saadan nød/
Ath falske Propheter skulle komme/ oc synes fromme
som faar/ men induertis vlffue/
som scrifften vduiser oc wi haffue befundit
Til din store barmhiertighed/
huilc
|153vken all ene dig/
opdrog paa korssit for vore synders nød/
Jeg flyer till dig o Herre i dit skød/
mig aldrig offuergiff/
Jeg maner dig for din guddoms foriæt
Hie. xxiDen du haffuer loffuit for langen
tid/
Til dig rober nu saa mangen bedrøffuit aand/
Oplad din øren oc hør vor røst oc trøste
oss met din godhed alle/
Beskerm oss ath wi icke i falsk tro falle
som oss haffue wret ledit/
for dem sancte Pouel beder oss ath tage ware/
met deris falske dict/
O herre frelss oss for din pine suar/
see her ned til oss dine fattige faar/
du haffuer betalid for
i Tim iiall
vor synd/
Christus haffuer oss met dig forligt/ det beuiss
sancte Pouel met scrifft oc mund/
Foruar oss i din naade alle stund
Den rette tro wi bede aff dig/
før en døden oss om kuld støder/
til din miskund/ vort haab haffue wi
aff hiertens beger/
O Herre
|54r wi ere saa ynckelige forførde/
fra din naade til vore egne gerniger/
thi styrck
Psalm
cxix oss ath wi kunde
all ene til til dig/
haffue all vor tro oc haabit vort/ dine ord
ere sandhed visselig/
Giff oss ath wi maa leffue euindelig
Borger ret giff oss i dit Rige/
oc gør oss lige/
oc stat met oss alt ind til enden
ath diefflene oss ey besuige/
O Herre ey fra oss wige/
din naadelige øgen ey bort fra oss vende/
ath naar wi komme i vor yderste nød/
ath døden met grumhed vil oss tage fat/
saa redde du och wer vor skiold Herre bold/
wi bede dig alle met graad/
Jeg beder for alle mine vndersaat
En christelige vise mod det grwselig Satans trwsel
du verdige Christenhed/
oc tacke din kæriste brudgom/
for denne naadelige tid/
i huilken han dig sit ord
haffuer nu vdsent igen/
|54v Der met han vil oss frelse/
saa mange som det ret elske/
det lyder i alle land
Men dieffuelen verdens første/
han vilde det gerne omstørte/
met suig han forbiuder/
ath ingen skulde Gudz ord sige/
vid band oc godz och liff/
han lader mange fordriffue/
forbrende och affliffue/
det hielper hannem dog inted
Han skær fast met sine tender/
met trw vil han forferde/
dig verdige Christenhed/
Dog bliff
Mat
vidu fast vid Gudz
ord/
thi han sørger for dig/
han siger huo dig nogen wret
Zacha iigør/
hans øgensten han der met rører/
han er din hielp visselig
See huorledis Gud hialp Jøderne
oc i røde haff forsencte
Hierico det motte oc falle/
for Gudz folk strax paa stan/
aff de thrommeters skalle/
alt saa hielper Gud dem alle/
som setter deris tro till hannem
giorde Gudz
|55r folk platz oc møde/
oc de Amalechiter
Gudz folk robte da til Gud
han dem naadelig reddede/
formedelst Sedeon/
den tid Gudz folk trommetede/
en Hedning den anden myrde/
tiwe hundred tusinde mend
Tenck huor thit Gud beskermede
fra Sauls hand Konning Dauid/
Gud beuarede hannem oc met flit/
for hans egen Søn den skøne/
som kallis Absolon/
Dauid motte da rigit rømme/
men dog der ind igen komme
alt mod Hieroboam/
J Konning Abia tide/
den han omkring sat hagde/
Ath han kunde icke vnd komme/
da robte folkit til Gud/
saa flyde the fiende met skamme/
oc Gudz folk slo aff thennem
fem hundrit tusende døde
Desligist halp Gud ath kempe/
da Serach wilde forderffue/
Gudz folk met mact oc
|55v wold/
de monne da Gud paakalle/
aff gantske hiertens grund/
thi motte de blaamend falde/
tusinde gange tusind talde/
for Gudz folk samme stund
See huorledis Gud reddede/
den storlig trued hagde/
Sennacherib wid naffn/
den sin her hagde stellid
alt mod Hierusalem/
aff dem Gudz Engel felde/
firesindz tiwe tusind oc flere/
oc saa giorde han dem thamme
Hør oc huor Gud lod krige/
for Konning Josaphat/
Amon oc Moab met mact
gudz folk hagde sorg oc klage/
til Gud hagde det sin trøst/
De Hedninge lod Gud plage/
de toge hind anden aff dage/
oc Gudz folk bleff forløst
huor Gud sine fiende slar/
de mod hans folk monne stride/
hans mact er nu lige stor/
Han kan dig vell beskerme/
dine haar ere alle talde/
lad du men dieffuelen suerme/
bliff du vid Gudz ord gerne/
altid
|56r saa est du vduald
En skøn vise om Gudz bekendelse
O Christe huor vor din kundskab/
da Paffue Siluester leffde/
Da Keyser Constantinus gaff/
hannem Rom alt vnder sit velde/
Forsant tror ieg/ hagde den Paffue
dig gennem dit naadis liuss forstait/
han hagde visselige det verdzlige rige/
dig da til priss forsmaat
Anno do|M C xxHagde Gratianus dig ret
kent/
da han begynte at dicte/
den paffuelig low som kallis Decret
Rommiske hantering paa hitte/
da hagde han vel giffuit dig den ære/
och vnder din lerdom bleffuit/
met huilcken du hagde met den Helligandz naade/
alle Christnes hierte om dreffuit
Hagde Keyser Nero desligest
dig kent den tid han raadde/
han hagde icke myrd saa mange Christne/
Desligest andre flere Der
|56vRom. xfore vil ieg
min tro fra mennisken vende/
All ene herre dine ord ere gleden min
de lære mig dig ret kende
En christelige vise om menniskens vselhed/ oc fordømmelse/ som alle vaare
komme vdi for Adams vlydelse skyld/ Oc om vor salighed/
som wi for Christi fortieniste skyld fongit haffue/ Thi skulle
wi prise hannem/ oc bliffue hart vid hans ord/ och tage oss vare for
menniskens lerdom som er forgengelig/ men Gudz ord bliffuer euindelig/ Oc
gaar met de noder som Nu frøyder eder alle christne/ siungis
met
oc lader oss alle quede/
aff Jesu Christ saa inderlig/
thi han er al vor glede/
Aff hiertens grund wi prise hannem alle/
han haffuer oss løst aff Adams fald/
sit liff lod han
|57r det kaaste
J diæffuelsens vold ieg fangen laa/
Min synd mig qwalde nat oc dag/
ieg hadde stor angest oc møde/
Jeg viste ey raadt ey salighed/
saa hagde mig synden offueruundit
Myne gode gerninger ere alle vren/
for Gud som hiertit ransager/
Min natur er baade fuld oc slem/
Ath vilgen haffuer løst til all ondskaff/
oc kan ey gøre det Gud oss bad.
thi maa ieg til helffuede siuncke
Da ynckede Gud i hiemmerige/
han tenckte paa sin barmhiertighed/
han vilde mig hielpe lade/
sit faderlige hierte vende han til mig/
han kaaste der paa for vden suig
det kæriste der han hagde
Luce iHa
n talede til sin kære
søn/
det er nu tid ath forbarme/
du skalt det gøre alt for min bøn/
far hen oc frelss de arme/
oc hielp dem vd aff syndsens nød/
och sla ihiel den horde død/
oc lad the
nnem met
|57v dig leffue
Gudz Søn sin fader lydig wor/
aff en Jomffru bode ren och klar/
han vilde min broder vorde
Sin kongelig mact førde han i løn/
alt vnder det vsle menniskens køn/
han vilde dieffuelen fange
Om wi vilde salige være/
han gaff sig selff mod døden i strid/
sit liff vil han ey
Joan xspare
Han tede der met sin kærlighed
wi skulde bliffue hans euindelig/
och aldrig fra hannem skilyes
Mit blod det flød paa iorden ned/
ieg led for dig den haarde død/
Mit liff offueruinder alt dødsens mact/
all verdsens synd wor paa mig lagt/
thi est dw salig vorden
Til hiemmelss igen til fader min/
Der wil ieg være meglære din/
den helligand dig vdsende
han dig i angist trøste skall/
han skal dig lære sandhed all/
oc vise dig rette vey
|58r Dw skalt predicke den Christelige tro/
der ieg befalde ath lære
Och elske huer anden aff hiærte oc hu/
for menniskens lærdom wocte dig/
thi han forderffuer all sandhed/
Gudz ord det bliffuer euindelig
HJerusalem dw hellige stad/
loffue herren alle dage/
Ath han din port saa haffuer tillluct
at ingen gør dig vmage/
Dine burgere i dig velsigned ere/
han skaber och fred omkring dig her/
han haffuer dig vel bespiset
Han sender wd sit hellig ord/
offuer ganske iorden alle/
met saadan fart løber det saa snart/
ath ingen kan det igenkalle/
huad som han før lod fryse och snee/
feruermer han nu och lader op tø
sten hierter mue der vid smelte
|58vHuem sin vilge her vndertrøcker/
och lader all ene Gud raade/
til Gud sig tror och ey befrycter/
i fordel eller i skade/
Gudz ord och loff bliffuer han vell viss/
Och ingen anden faar den priss
vden Jsrael den rette
![[B 8v]](/static/facsimiles/malmoe-salmebog/038.jpg){kind=link}
